Monthly Archives: October 2014

Næste år bliver det væsentligt billigere at være fjernvarmekunde i den lille nordjyske by Tårs, når det lokale Taars Varmeværk har verdenspremiere på et solvarmeanlæg, der kombinerer to typer af solfangere, bliver det nemlig muligt for værket at sænke varmeprisen pr. MWh fra 550 til 450 kr.

Anlægget kommer til at bestå af almindelige flade plansolfangere og de såkaldte CSP-solfangere – også kaldet solspejlfangere. Den kombination gør det muligt for Taars Varmeværk at dække 30 procent af kundernes varmebehov med solenergi, hvor et anlæg med plansolfangere normalt dækker 15-20 procent.

»Anlægget er det første af sin slags i verden, der kombinerer to teknologier for at sikre en bedre udnyttelse af solen,« siger Per Aasted, salgsingeniør i virksomheden CSP Aalborg, der leverer løsningen til Taars Varmeværk.

CSP står for Concentrated Solar Power og består kort fortalt i spejle reflekterer, og dermed koncentrerer solens stråler på et vakuumisoleret rør, hvori vand opvarmes.

Taars Varmeværk har omkring 840 tilslutninger og leverer varme til ca. 950 husstande.

Ifølge rådgivende ingeniør på projektet, JPH Energi A/S, vil det nye solvarmeanlæg give en kunde, der bor i et almindeligt parcelhus i Tårs, en gennemsnitlig besparelse på 1.300 kr. ex. moms om året.

Forskere fra DTU Byg skal stå for at verificere og beregne på erfaringer fra anlægget i henhold til EUDP-støtten.

I dag fyrer Taars Varmeværk udelukkende med naturgas.

Fordelen ved CSP-solfangerne er, at de kan tage over, hvor de flade solfangere giver op. Flade solfangere yder bedst ved lave temperaturer og midt på dagen, fordi de er sydvendte, mens CSP-solfangerne er særligt effektive ved høje temperaturer over hele dagen og er indstillet til at følge solens bane. Sidstnævnte betyder også, at CSP-solfangerne kan ‘slukkes’, så de ikke overproducerer på dage, hvor energilagrene er fyldt op.

»Der er omkring 20 dage om året, hvor der er for meget sol i Danmark i forhold til varmeproduktion, og dér kan vi lukke ned for CSP-solfangerne, så anlægget ikke kommer til at koge,« siger Per Aasted.

Det nye anlæg i Tårs, som efter planen skal sættes i drift i 2. kvartal 2015, bliver udformet, så de flade solfangere forvarmer fjernvarmevandet, hvorefter det ledes videre til CSP-solfangerne, der opvarmer det til 98 grader. Herefter sendes det ud i varmeværkets to akkumuleringstanke eller direkte ud til forbrugerne.

EUDP-støtte

I dag bruges CSP-solfangere primært til energiproduktion på kraftværker og er opstillet mange steder i mere solrige lande i for eksempel Sydeuropa, Indien og USA. Men også den nordjyske by Thisted fik i 2012 et mini-CSP-solanlæg, der kan dække varmebehovet i 26-27 husstande. Her er der dog ikke tale om et kombinationsanlæg.

Netop kombinationen er den store fordel, fordi CSP-solfangerne er dyrere end plansolfangerne.

»Man bruger altså de billigere solfangere til noget af arbejdet og lader så de dyrere solfangere tage over,« siger Per Husted.

Taars Varmeværk har afsat 25 millioner kroner til opførelsen af anlægget, hvilket også dækker rådgivning og køb af jord. Samtidig modtager projektet støtte fra Energistyrelsens EUDP-program, der skal gå til dataindsamling, beregninger og lignede, der kan bidrage til fremtidig konstruktion af solvarmeanlæg.

Forskere fra den norsk/tyske rådgivnings- og klassificeringsvirksomhed DNV GL har udviklet en prototype på et selvstyrende fragtskib, der i øjeblikket er under test i fjorden ud for den lille by Høvik i Norge. Det skriver blandt andre det tyske medie Spiegel Online.

Prototypen, der har fået navnet ReVolt, er en model i størrelsesforholdet 1:20 af det endelige konceptskib, der skal måle 60 meter i længden og 14,5 meter i bredden. Med sig om bord skal det mennesketomme skib kunne fragte op mod 100 stk. 20-fods containere.

På længere sigt er det planen, at det fuldt udbyggede skib skal aflaste den norske lastbiltrafik på kortere ruter mellem de kystnære byer. Det eldrevne skib er udstyret med en batterikapacitet på 3.000 kWh, hvilket giver det en teoretisk rækkevidde på omkring 100 sømil (185 km).

For at mindske modstanden i vandet – og dermed energiforbruget – skal skibet sejle relativt langsomt med en gennemsnitsfart på seks knob. Skibet skal oplades, når det lægger til kaj, hvilket tager fire timer.

Skibets motor kræver blot en effekt på 50 kW, svarende til en almindelig personbil, fremgår det af en præsentationsvideo fra DNV GL. Her fremhæves det også, at energiudnyttelsen på 60 procent er langt højere end ved konventionelle dieseldrevne skibe, hvis energieffektivitet ligger på blot 15 procent.

Der er endnu ikke mange detaljer om skibets navigationssystem, men det norske medie Teknisk Ukeblad skriver, at DNV GL forestiller sig, at det vil blive en kombination af velkendte teknologier såsom elektroniske søkort (ECDIS), herunder med data fra bl.a. GPS, radar, kameraer og afstandsmålinger med teknologien LIDAR.

Mennesket skaber uheld på verdenshavene

Konceptet om et selvstyrende skib er noget man længe har set frem til i shippingindustrien. Både på grund af besparelser, men i høj grad også fordi 85 procent af uheldene til havs kan spores tilbage til en menneskelig fejl, viser studier ifølge DNV GL.

Shippingindustriens har samtidig en kedelig dødsrate på op mod 900 dødsfald om året, hvilket er 90 procent højere end sammenlignelige industrier på landjorden.

De økonomiske aspekter af teknologien ser også lovende ud, da det fuldt udviklede konceptskib forventes at kunne udgøre en besparelse hen over hele sin 30-årige levetid på omkring 200 millioner kroner sammenlignet med et tilsvarende dieseldrevet skib.

DNV GL har ingen intentioner om at sætte skibet i serieproduktion, da det udelukkende er tænkt som et proof-of-concept til inspiration for andre skibsbyggere.

Firmaet har produceret en detaljeret info-film om konceptskibet, som du kan se herunder. Den findes også i en forkortet version.

27 lammede patienter får næste år indopereret et rygmarvsimplantat på Karolinska Sjukhuset i forbindelse med et klinisk studie i Sverige. Går det godt, vil patienterne, der eksempelvis har brækket rygmarvskanalen efter trafikulykker, fald og udspring på lavt vand, på få år kunne få et bedre liv.

Samtidig vil implantatet – formentlig inden 2020 – komme på markedet og behandlingen være klar om fire-fem år, vurderer Pär Gellerfors, administrerende direktør i Bioarctic Neuroscience, der har udviklet implantatet sammen med Karolinska Sjukhuset.

Det få centimeter store rygmarvsimplantat er lavet af et hemmeligt materiale, der nedbrydes af kroppen tre-fire uger efter at være blevet indopereret. På det tidspunkt er nervetrådene genetableret. Sådan er det gået i et forsøg med rotter, der både har fået deres bevægelighed i benene og genskabt evne til at kontrollere urin og afføring.

»Det sidste er ikke mindst vigtigt, når man taler med patienterne,« siger Pär Gellerfors, som glæder sig til til næste år at komme i gang med det humane studie, der er blevet forsinket af bureaukratisk bøvl.

»Vi indleverede ansøgningen om klinisk prøvning i december 2013. Efter 60 dage fik vi besked på at skrive ansøgningen om,« fortæller han.

Efter råd fra lægemiddelstyrelsen i både Sverige og Europa, blev produktet i ansøgningen – fejlagtigt viste det sig – karakteriseret som et lægemiddel. I stedet skulle det betegnes som medicinteknisk produkt.

»Og da regelværket for medicintekniske produkter og for lægemiddelprodukter er meget forskelligt, fik vi en masse ekstra arbejde. Det er vi desværre stadig er midt i, hvilket er lidt trist, for alle vil jo i gang,« fortæller Pär Gellerfors.

Svensk-danske centers of exellence

Efter at Ingeniøren for toethalvt år siden skrev om verdens første rygmarvsimplantat, har Pär Gellerfors etableret samarbejde med to danske rehabiliteringscentre, nemlig Hvidovre Hospital og det nye Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg. Her skal danske patienter efter den kirurgiske operation på Karolinska rehabiliteres i 12 til 18 måneder.

»En strategi er, at der bliver etableret nogen ‘centers of excellence’, som laver denne operation og efterfølgende rehabilitering, så patienter med rygmarvsskader får specialistbehandlingen her. Jeg forestiller mig, at Karolinska, Viborg og Hvidovre bliver involveret, men præcis hvordan, er ikke klart i detaljer,« siger Pär Gellerfors.

Nervetråde vokser

Implantatet bliver lavet i 60 forskellige størrelser. For præcis hvilken radius og længde implantatet skal have, ved man først, når der er åbnet til patientens rygmarv. Så vokser nervetrådene gennem de 12 kanaler, der gennemborer implantatet. Og når implantatet har udført sin opgave, nedbryder kroppen det. Tilbage bliver bare nervetrådene.

Bioarctic Neuroscience har fået implantatet beskyttet som speciallægemiddel i både Europa og USA. Det giver virksomheden syv til ti års eneret på markedet.

Amerikansk stamcelleforsøg

I USA har et projekt med stamcelle-reparation af rygmarvsskader fået nyt liv i et nyt selskab, efter at det oprindelige biotekfirma, Geron, måtte opgive at gennemføre det kliniske studie pga pengemangel.

Men Asterias Biotherapeutics har netop fået grønt lys fra sundhedsmyndighederne, FDA, til at gå i gang med et studie af 13 lammede patienter, der muligvis kan få førlighed med stamceller.

Det begyndte i 1974 som et stykke software, der kunne udnytte de rasende hurtige 8 tommer disketter, som var kommet på markedet og gjorde det muligt at droppe papirstrimlerne til datalagring. I 1976 lå det klar som det første kommercielle styresystem, der var udviklet til at være let at overføre mellem de forskellige personlige computere, som var dukket op.

Styresystemet CP/M er nu 40 år efter den første prototype kommet på museum. Det er Computer History Museum, som nu i digital form udstiller kildekoden til den første udgave af CP/M.

CP/M blev skabt af Gary Kindall, som arbejdede på deltid for Intel og siden stiftede Digital Research. I slutningen af 1970′erne og begyndelsen af 1980′erne var CP/M populært til de personlige computere, men da IBM lancerede IBM PC i 1981, så blev det med PC DOS leveret af Microsoft.

Digital Research var angiveligt blevet tilbudt at levere styresystemet til IBM’s nye maskine, men de to kunne ikke nå til enighed om en aftale.

En af grundene til CP/M’s tidlige succes var, at det var skrevet i programmeringssproget PL/M og ikke i det mere maskinnære assembler. Det gjorde det lettere at overføre styresystemet mellem forskellige hardwareplatforme, hvilket var en stor fordel på et tidspunkt, hvor udviklingen af den personlige computer stadig var i pionerdagene.

I 1970′erne var en personlig computer ofte et samlesæt. Det var eksempelvis også tilfældet med Apples første computer, hvor man selv skulle bygge et kabinet. Det var med andre ord både før pc’er kom i ens, beige kasser af metal og plastik, og før designere som Jony Ive gjorde dem til objekter, der kunne stå fremme på sofabordet, når der kom gæster.

CP/M blev solgt sammen med cirka 200 forskellige modeller af personlige computere i 1980, og styresystemet var så populært, at – og nu må yngre læsere holde godt fast i iPad’en – Microsoft producerede et udvidelseschipkort til Apples Apple II-computer, så den kunne køre CP/M og de programmer, som var tilgængelige til CP/M.

Det er værd at bemærke, at et styresystem på daværende tidspunkt ikke var helt det samme, som styresystemerne udviklede sig til i begyndelsen af 1980′erne. CP/M og den første version af QDOS var basalt set blot beregnet til at håndtere filer ved at kopiere, flytte og slette dem, samt at indlæse programmer. Det var før egentlig multitaskning og indlæsning af drivere til eksterne hardwareenheder.

Computer History Museum har gjort kildekoden til fire af de første udgaver af CP/M tilgængelige for offentligheden.

Jeg har som mange ved lavet konferencer siden 1998; især Linuxforum og Open Source Days som mange har været med til. Efter kerneholdet stoppede med at lave Open Source Days har jeg gerne ville lavet noget nyt – men med kobling til det gamle hold. Nu sker det – IDA-IT afholder 14. november konferencen DrivingIT 2014. Sidsel Jensen, Kristian Vilmann, Kenneth Geisshirt er med fra det “gamle” hold, og IDA har et energisk hold med anført af Kåre Løvgren (tidligere kollega fra Nokia) og Rolf Ask Clausen (tidligere Ingeniøren). Det er rigtig godt hold.

Vi har fra start ønsket at lavet en hel-dags konference med fire spor, hvor vi sætter fokus på:

• Privacy: Vi har nok alle erfaret at NSA mv. har ført vores IT-samfund langt ud over kanten for hvad der er fornuftig overvågning. Vi har prøvet at kontakte Edwards Snowden. Det er helt umuligt at få ham som taler. Heldigvis har vi andre som er langt inde i de problematikker Jeg glæder mig til at diskutere dette intensivt.
• eGov: Dels vil vi gerne præsentere gode erfaringer fra digitalisering – men også forstå og lære af de kæmpe fadæser vi allerede har set.
• Startups: Danmark er notorisk “ikke-så-gode” til at starte nye firmaer op. Heldigvis er der en del som nu kommer frem med interessante planer og vi præsenterer dels deres koncept, men fokuserer også på hvordan vi håndterer de første leve-år. Danmark skal klart have flere start-ups de næste par år.
• Cool stuff især gadgets: Dette spor er helliget teknologier eller “dimser” som er på vej med storm-skridt. Spændende ting, som ikke er main-stream endnu – men som viser et stort potentiale.

Der er en del Open Source i programmet – men også mange andre spændende ting. Vi har inviteret ca 40 talere fra Danmark og udland og de sidste talere er ved at være på plads nu.
Programmet kan allerede nu ses på denne URL.

Sæt kryds i kalenderen ved 14/11 allerede nu. Jeg glæder mig allerede
Mere information følger på http://drivingit.dk og på Twitter med #drivingit2014

/pto

I de første dage af oktober har Bitcoin-kursen taget en stejl rutsjetur ned under 300 dollars, men i løbet af mandagen er kursen igen steget. Det ligner et mislykket forsøg på spekulation, skriver Bitcoin-analysefirmaet Coindesk.

Sådan et udsving som følge af spekulation kan imidlertid også ses som symptom på de udfordringer, Bitcoin og andre kryptografibaserede valutaer står over for lige nu. En Bitcoin er mere en vare i sig selv end en repræsentation for en abstrakt værdi som eksempelvis en dollar er det. Det skriver New York Times.

En del af forklaringen på Bitcoin-kursens fald over det seneste stykke tid er den styrkede dollar, ligesom de store spekulanter har haft deres opmærksomhed rettet mod andre finansielle begivenheder som eksempelvis børsnoteringen af den kinesiske internetgigant Alibaba.

Hvis Bitcoin skal udvikle sig fra at være en vare til at være en ægte valuta, så er det blandt andet nødvendigt, at den kommer til at konkurrere i større grad over for eksempelvis de etablerede systemer til internationale pengeoverførsler, skriver New York Times.

Hewlett-Packard bekræftede mandag eftermiddag, at selskabet fra oktober 2015 bliver splittet op i to dele. Dermed bekræfter selskabet de rygter, som avisen Wall Street Journal offentliggjorde i løbet af weekenden.

I løbet af det næste år bliver HP delt op i to. Det ene selskab beholder den nuværende direktør Meg Whitman i spidsen og får foreløbig navnet Hewlett-Packerd Enterprise. Selskabet overtager HP’s forretning for servere, storage, netværk samt software og services rettet mod erhvervsmarkedet. Det bliver med andre ord den gren af HP, som overtager HP’s plads i datacentrene.

Det andet selskab hedder foreløbig blot HP og vil overtage pc- og printerenhederne i HP. Det er to markeder, som ikke er så lette at tjene penge på som tidligere, men HP vil blandt andet satse på nye teknologier såsom 3D-printere for at bevare sin milliardforretning.

Direktør for dette nye HP-selskab bliver Dion Weisler, som i dag er divisionschef for samme område i HP-koncernen. Begge de nye selskaber vil forblive børsnoterede.

Det begyndte i 1974 som et stykke software, der kunne udnytte de rasende hurtige 8 tommer disketter, som var kommet på markedet og gjorde det muligt at droppe papirstrimlerne til datalagring. I 1976 lå det klar som det første kommercielle styresystem, der var udviklet til at være let at overføre mellem de forskellige personlige computere, som var dukket op.

Styresystemet CP/M er nu 40 år efter den første prototype kommet på museum. Det er Computer History Museum, som nu i digital form udstiller kildekoden til den første udgave af CP/M.

CP/M blev skabt af Gary Kindall, som arbejdede på deltid for Intel og siden stiftede Digital Research. I slutningen af 1970′erne og begyndelsen af 1980′erne var CP/M populært til de personlige computere, men da IBM lancerede IBM PC i 1981, så blev det med PC DOS leveret af Microsoft.

Digital Research var angiveligt blevet tilbudt at levere styresystemet til IBM’s nye maskine, men de to kunne ikke nå til enighed om en aftale.

En af grundene til CP/M’s tidlige succes var, at det var skrevet i programmeringssproget PL/M og ikke i det mere maskinnære assembler. Det gjorde det lettere at overføre styresystemet mellem forskellige hardwareplatforme, hvilket var en stor fordel på et tidspunkt, hvor udviklingen af den personlige computer stadig var i pionerdagene.

I 1970′erne var en personlig computer ofte et samlesæt. Det var eksempelvis også tilfældet med Apples første computer, hvor man selv skulle bygge et kabinet. Det var med andre ord både før pc’er kom i ens, beige kasser af metal og plastik, og før designere som Jony Ive gjorde dem til objekter, der kunne stå fremme på sofabordet, når der kom gæster.

CP/M blev solgt sammen med cirka 200 forskellige modeller af personlige computere i 1980, og styresystemet var så populært, at – og nu må yngre læsere holde godt fast i iPad’en – Microsoft producerede et udvidelseschipkort til Apples Apple II-computer, så den kunne køre CP/M og de programmer, som var tilgængelige til CP/M.

Det er værd at bemærke, at et styresystem på daværende tidspunkt ikke var helt det samme, som styresystemerne udviklede sig til i begyndelsen af 1980′erne. CP/M og den første version af QDOS var basalt set blot beregnet til at håndtere filer ved at kopiere, flytte og slette dem, samt at indlæse programmer. Det var før egentlig multitaskning og indlæsning af drivere til eksterne hardwareenheder.

Computer History Museum har gjort kildekoden til fire af de første udgaver af CP/M tilgængelige for offentligheden.

Patientjournalsystemet på Texas Health Presbyterians hospital i Dallas var sat op til at følge en rutine for patienter, som henvendte sig med influenzalignende symptomer. Derfor så lægerne i første omgang ikke, at en liberiansk mand, netop var kommet til USA fra det ebola-ramte Liberia. Det skriver CNBC.

Sådan lød i hvert fald den første forklaring fra hospitalet, hvor det også forlød, at fejlen skulle være rettet. Efterfølgende har hospitalet ændret forklaring og hævder, at der ikke var nogen fejl i det elektroniske patientjournalsystem.

Ifølge den første forklaring havde sygeplejersken ved akutmodtagelsen på hospitalet anført, at patienten havde rejst i Liberia. Men rejseinformation indtastet i sygeplejerskernes del af journalen var ikke umiddelbart synlig i lægernes del af journalen. Det havde hospitalet nu ændret, forlød det.

Den nye forklaring fra hospitalet forlyder, at informationen var tilgængelig for begge grupper af brugere af journalsystemet, men hospitalet har ikke givet nogen nærmere forklaring på, hvorfor personalet angiveligt overså informationen.

Hospitalet er på flere punkter blandt de hospitaler i delstaten Texas med det ringeste serviceniveau både målt på ventetid på akutmodtagelserne og på, hvor ofte patienter, der er blevet sendt hjem, bliver indlagt igen. Det skriver Dallas Morning News.

Patienten blev i første omgang sendt hjem, men vendte tilbage to dage senere og blev testet positiv for ebola. Dermed har han i mindst to dage været en potentiel smittebærer i Dallas, ligesom han kunne være kommet i behandling tidligere, hvis sundhedspersonalet havde reageret.