Monthly Archives: October 2014

ComputerViews: Mindre omsætning, ringere resultater og færre ansatte.

Det er de overordnede tendenser, når man nærstuderer tallene i dette års Computerworld Top 100.

181 danske it- og televirksomheder indgår i undersøgelsen, hvor de centrale nøgletal fra årsregnskaberne holdes op imod hinanden.

Sammenholder man regnskaberne fra 2012 med 2013-regnskaberne, er der en række indikationer på, at selskaberne som helhed har et alvorligt problem.

Den samlede omsætning for de 181 selskaber er faldet med mere end en milliard kroner til 113 milliarder i 2013-regnskaberne.

De samlede resultater før skat faldt fra 8,1 milliarder kroner i 2012-regnskaberne til 7,4 milliarder kroner i 2013. Selv antallet af ansatte i de 181 selskaber faldt med mere end 800 til i alt 44.266 personer i de seneste årsregnskaber.

Derfor er det bekymrende
Tager man en meget positiv hat på, kan man hævde, at udviklingen bare står lidt i stampe, og at vi trods alt stadig mærker efterdønningerne af krisen.

Tager man den pessimistiske hat på, må man sige, at det går i den helt forkerte retning, når man tager pulsen på de 181 selskaber i Top 100 samlet set.

Med inflationen in mente og det udgangspunkt, at der alt andet lige burde have været mindre krise at spore i 2013-regnskaberne end i 2012, så er udviklingen ikke noget, der bør få virksomhederne til at lægge champagnen på køl.

Faktisk kan man mene, at tallene bør give anledning til nervøse trækninger i en lang række bestyrelseslokaler rundt omkring i landet.

Vækst handler som bekendt om at vokse, og kan man ikke vokse, så må man som minimum blive mere effektiv og mindre omkostningstung. Heller ikke her går det dog i den rigtige retning, når man lægger regnskaberne fra de 181 selskaber i Top 100 sammen.

I 2012 kunne de 44.962 ansatte skabe et resultat før skat på 8,1 milliard kroner, hvilket svarer til omkring 180.000 kroner pr. person. I 2013 kunne hver af de 44.266 ansatte kun klare et resultat før skat på omkring 160.000 kroner pr. person.

Vækst er ikke bare vækst
Som det altid er med denne slags undersøgelser og beregninger, så gemmer der sig en masse undtagelser bag de overordnede tendenser. Det gælder også i dette års Top 100, hvor der bestemt er selskaber, der har masser at glæde sig over.

Sitecore, der vinder dette års Top 100, er således det eksempel, som andre virksomheder kan stræbe efter at efterligne. For hvem vil ikke gerne have en vækst i omsætningen på 52,8 procent på bare et enkelt år?

Selvom man formår at nå op i det niveau, er det dog ingen garanti for at lande et godt overskud.

Et eksempel på det er Economic International, der har den største omsætningsvækst blandt de 181 selskaber. Selvom væksten er på hele 172 procent, kommer selskabet samtidig ud med et underskud på 7,2 millioner.

Omvendt kan en af de virksomheder, der har det største fald i omsætningen, Soft Design, trods et fald på 37 procent faktisk levere et overskud på næsten fem millioner – hvilket er bedre end året før.

Skulle man som administrerende direktør en dag rende ind i en lampeånd og få mulighed for at ønske sig tre ting, er der dog næppe tvivl om, at de ville komme til at gå på vækst, vækst og atter vækst.

Teleselskabet 3 er en af de virksomheder, der i de senere år er vokset på stort set alle nøgletal. Både omsætningen og resultaterne bevæger sig i den helt rigtige retning – samtidig med, at selskabet vel at mærke har mindsket antallet af ansatte en smule over de seneste år.

Det betyder, at de 621 ansatte i 2013-regnskabet formåede at generere en omsætning på 2,7 milliarder kroner og et resultat før skat på 337 millioner. Det svarer til et resultat på mere end 542.000 kroner per ansat.

Hold omkostningerne nede
“Vi har altid vidst, at det var et tætpakket marked med hensyn til udbydere, så vi har stort set ikke øget vores variable omkostninger siden 2008. Vi har brugt utrolig meget tid på at opbygge en meget effektiv organisation. Vi kæmper hele tiden med, hvordan vi kan gøre det smartere og enklere,” siger Morten Christiansen, der er direktør i 3.

3 havde for år tilbage en stribe blodrøde regnskaber, mens selskabet var ved at etablere sig på det danske marked, bygge et netværk og skaffe kunderne. Siden 2009 har selskabet dog kun leveret positive resultater. Og opskriften er i virkeligheden ikke så kompliceret:

“Hvis du skal ansætte 10 medarbejdere, hver gang du får 10.000 nye kunder, bliver du aldrig profitabel,” forklarer tele-direktøren, der selv har været i spidsen for 3 i ni år på nuværende tidspunkt.

“Vi vokser jo hele tiden, og sidste efterår passerede vi en million kunder. Men hvis du skal fortsætte, bliver du nødt til at have endnu mere fokus på dine omkostninger, for du kan se på markedet, at priserne bliver ved med at falde,” siger Morten Christiansen.

Samtidig afslører direktøren, at også det næste årsregnskab, 3 kommer med, vil byde på et fornuftigt overskud.

“Der er vækst i alle nøgletal,” siger Morten Christiansen og tilføjer, at fokus i de kommende år er på at få endnu flere kunder ind i 3-butikken.

Artiklen fortsætter på næste side…

Hvordan har du det, spørger din læge dig.

I dag vil du måske besvare spørgsmålet ved at beskrive dine symptomer. Du har måske hjertebanken, søvnproblemer eller det kan være, at dit knæ gør ondt, når du løber. 

Men om nogle få år kan dit svar på lægens spørgsmål blive meget mere enkelt. Her hiver du muligvis blot din mobiltelefon op ad lommen og smider den på bordet foran din læge med ordene: “Jeg har det sådan her.”

Et scenarie der bliver mere og mere sandsynligt i takt med at flere danskere begynder at måle flere og flere aspekter af deres eget liv. “Quantified self” eller “self tracking” kaldes tendensen på engelsk, mens vi på dansk ofte blot omtaler det som selvmåling.

Eksempelvis kan de såkaldte fitnessarmbånd måle dit daglige aktivitetsniveau og din søvnkvalitet, og med særlige apps kan du registrere alt fra dit kalorieindtag til dit humør og daglige kaffe-forbrug.

Gennem den seneste måned har tendensen fået ekstra medvind efter, at Apple præsenterede sit smartwatch, Apple Watch, der bliver sat til salg næste år, samt den seneste udgave af virksomhedens mobilestyresystem, iOS 8.

Apple Watch vil blive udstyret med en række sundhedsfunktioner, der eksempelvis kan måle brugerens aktivitetsniveau og puls, og iOS 8 indeholder en app ved navn Sundhed (på engelsk: Health), der bliver et samlingspunkt for helbredsdata, som bliver indsamlet via Apples egne telefoner og det kommende smartwatch, men også fra andre selvmålings-apps.

Bruges i behandling
Selvmålings-bølgen har allerede fået opmærksomhed fra det danske sundhedsvæsen.

Eksempelvis udføres der på Herlev Hospital forsøg med patienter, der via deres smartphones selv kan holde styr på udviklingen i deres tarmsygdomme, og som Computerworld tidligere har beskrevet, så indgår app’en Minvej i behandlingen af psykisk sårbare i København.  

Det er en trend, der rummer et stort potentiale, når den bliver mere moden, lyder det fra Jakob Eg Larsen, der er lektor ved DTU Compute og blandt andet forsker i selvmåling

“Der er eksempler på, at folk via selftracking har været i stand til at identificere sygdomme, som sundhedsvæsenet ikke har kunne identificere,” siger Jakob Eg Larsen.

Computer-professor diagnosticerede sig selv
Eksempelvis har Larry Smarr, der er en anerkendt professor i computervidenskab ved University of California i San Diego diagnosticeret sig selv med den kroniske tarmsygdom Chrons.

Larry Smarr der er kendt for sin forskning i internettet og supercomputere bliver også ofte anset som en af pionererne inden for selvmåling, og han kunne ved systematisk at tage blodprøver af sig selv konstatere, at han på en række område havde unormale værdier.

Lægerne fejede hans bekymringer ad banen, men til det videnskabelige magasin MIT Technology Review fortæller han, hvordan han gennem et vedholdende detektivarbejde fandt frem til, at han led af Chrons-sygdommen.

Det er dog de færreste, der har adgang til denne type teknologi, som Larry Smarr har. I stedet må vi nøjes med måling af søvn, motion, puls, som kan indhentes via fitness-trackere som Jawbone Up, Fitbit og smartwatches som Samsung Galaxy og til næste år også Apple Watch.

Derfor er anvendelsesmulighederne endnu relativt beskedne for de fleste mennesker, mener Jakob Eg Larsen.

“De her enheder er stadigvæk i stenalderen i forhold til det potentiale, der er. Det er stadigvæk version 1.0, som vi arbejder med, og derfor er der et stykke vej igen, før vi for alvor kan anvende det bredt i sundhedsvæsenet,” siger han.

Ny sensor-teknologi på vej
I øjeblikket arbejdes der dog på at tilføje flere sensorer og måleenheder i de forskellige gadgets, hvilket på sigt vil øge anvendeligheden. 

Et eksempel på det er fitnessarmbåndene Airo og GoBe, der endnu ikke er færdigudviklet. 

Folkene bag de to armbånd hævder, at armbåndene udover at måle aktivitetsniveau og søvn også er i stand til at måle og registrere brugerens kalorieindtag via en optisk sensor. En påstand, der dog er blevet mødt med en del skepsis i amerikanske tech-medier.  

Der spekuleres dog i, at fremtidige udgaver af Apple Watch vil indeholde endnu flere sensorer. Ifølge flere forskellige medier har Apple gennem de seneste år ansat folk med erfaring i avanceret sensor-teknologi, som blandt andet kan gøre det muligt at måle brugerens blodsukkerniveau via en optisk sensor samt at forudsige blodpropper ved at måle lydsignaler fra brugerens blodårer. 

Men ifølge Jakob Eg Larsen er der ikke blot brug for flere sensorer, hvis selvmåling skal kunne anvendes mere systematisk af sundhedsvæsenet. Der vil formodentligt også være brug for at de mange forskellige data kan samkøres således, at der kan skabes mønstre og sammenhæng i de mange data. 

Han forklarer, at de mange data i dag er fanget i forskellige “siloer”. Det vil sige, at dataerne ligger lagret i forskellige apps, og ofte er de også indsamlet via forskellige apparater. 

Eksempelvis er din blodtryksmåling måske gemt i en app, din vægt er gemt i en anden anden, mens søvn og aktivitet er gemt i en hel tredje. 

Men med introduktionen af Sundheds-app’en forsøger Apple at samle så mange data som muligt i én app.

Skepsis fra lægestanden
Ved introduktionen af Apples Health-app blev det offentliggjort, at Apple har indgået et samarbejde med en kæde af amerikanske privathospitaler ved navn Mayo Clinic.

I den forbindelse sagde den administrerende direktør for Mayo Clinic ifølge Forbes, at Apples sundheds-app vil være være i stand til revolutionere, hvordan sundheds-industrien interagerer med patienterne.

Men som almindelig bruger og patient herhjemme, skal du formodentligt forberede dig på at blive mødt en en del skepsis, hvis du møder op til din praksiserende læge med en bunke data, som du selv har indsamlet, lyder det fra Jakob Eg Larsen, der mener, at skepsissen ofte kan være ganske velbegrundet. 

“Nogle af apparaterne er behæftet med en del måleusikkerhed, og det kan være svært for en almindelig praktiserende læge at finde hoved og hale i de mange data, hvis du ikke har noget meget konkret, som du kan præsentere lægen for,” siger han. 

Han forklarer dog, at data fra fitnessarmbånd om eksempelvis dine motionsvaner eller kvaliteten af din søvn kan være et godt udgangspunkt for en samtale om din sundhed. 

“Du kan i høj grad bruge det som et ‘awareness-tool’. Det vil sige et værktøj, der kan gøre dig mere bevidst om din sundhed og din fysiske aktivitet uden, at det nødvendigvis skal ses som et præcist måleinstrument og, og jeg forestiller mig også, at det kan være en nøgle til at starte en mere generel samtale med lægen uden, at det skal handle om de helt eksakte tal,” siger han. 

Hos Københavns Kommune har man gjort sig lignende erfaringer med en app til psykisk sårbare ved navn Minvej.

Her indtaster app’ens bruger selv oplysninger om deres dagligdag. Eksempelvis oplysninger om udviklingen af deres humør, og det kan være et godt udgangspunkt for en samtale med borgere, der normalt har svært ved tale om deres følelser. 

“Der er især mange mænd, der er glade for at kunne holde øje med deres symptomer på denne måde. De behøver ikke at sige noget om, hvordan de har det. De kan bare vise det på telefonen. Det giver en god måde at visualisere nogle ting, der ellers kan være enormt komplekse,” sagde Marie Høgh Thøgersen, psykolog og projektleder på MinVej, til Computerworld ved en tidligere lejlighed.

Læs også:

Dansk-udviklet selvmåler-app skal hjælpe psykisk syge 

Et nyt Apple-produkt kan blive din læges nye bedste ven 

Med dette nye ur vil Apple erobre vores håndled

Den statslige undervisningsvirksomhed UNI-C findes ikke længere, da myndigheden nu er omdøbt til Styrelsen for It og Læring – forkortet STIL.

Forklaringen på navneskiftet ligger i, at UNI-C’s navn og rolle som leverandør af blandt andet netværk til universiteter er et levn fra fortiden.

For myndigheden har i de seneste år koncentreret sig om at levere løsninger til folkeskolen og ungdomsuddannelserne.  

Computerworld har spurgt tidligere UNI-C-direktør og nuværende STIL-direktør Thomas Fredenslund, om STIL ikke bare er gammel vin på ny flaske.

“Der er tale om rebranding, men det er ikke kun rebranding,” indleder Thomas Fredenslund.

Årsagen til STIL-skiftet
Han forklarer, at fokus i starten på UNI-C’s liv ved stiftelsen i 1965 lå på driften af regnecentre på DTU i Lyngby og på universiteterne i København og i Aarhus.

Siden 1960′erne har organisationen også udviklet sig til at være kommerciel leverandør af løsninger som SkoleIntra. Samtidig har der også været nationale offentlige opgaver som eksempelvis at få søsat – og ikke mindst reddet – skolernes nationale test.

Først netværksdelen og siden den kommercielle del er i de seneste år blevet skåret fra, så UNI-C i tidens løb er blevet slanket til at have fokus på at levere ydelser til folkeskolen uden et kommercielt sigte. Og så var det altså også på tide med et nyt navn. 

“Ved min tiltrædelse i januar 2012 fik jeg som hovedopgave at afslutte den kommercielle del af butikken, hvor vi senest har sagt farvel til SkoleIntra,” forklarer Thomas Fredenslund og fortsætter:

“I dag er vi så en mere ægte styrelse, der leverer nationale løsninger og arbejder således ikke længere med produktsalg i kamp mod kommercielle spillere. Så det nye navn kommunikerer bedre, hvad vi reelt laver i dag. Navnet UNI-C er jo forældet, fordi vi ikke længere arbejder med de universiteter, hvor vi blev født.”

It er strategisk kerneopgave
Thomas Fredenslund, hvorfor er det overhovedet nødvendigt at have en styrelse for it og læring?

“It spiller en utrolig vigtig opgave for udviklingen i den danske folkeskole og i ungdomsuddannelserne, hvor det bliver betragtet som en strategisk kerneopgave.”

Hvilket konkret mål er det vigtigste for styrelsen?

“Uden tvivl er det vigtigste mål, at it bliver understøttet i undervisningen. Indkøb og implementering er en kommunal opgave, mens vi leverer løsninger til hele landet som nationale tests og optagelse.dk til universiteterne.”

Mener du, at folkeskolelærere overhovedet kan lære nutidens elever noget om it, som de ikke kender i forvejen?

“Helt sikkert. Elever er gode til at bruge en masse computer-enheder, mens lærerne er dygtige til at sætte dem ind i en undervisningssammenhæng. Lærerne er faktisk ikke så ringe til it som det rygte, de har fået.”

Et stort skifte på vej i skolen
Jeres forkortelse er STIL – betyder det, at eleverne nu skal bruge it på en mere elegant måde i folkeskolen?

“Ja, det vil naturligvis meget gerne. Navnet kommer nu fra, at vi i den statslige verden lever med meget lange myndighedsnavne, som ofte bliver forkortet. Derfor mener vi, at STIL er et betegnende og derfor også velvalgt navn.”

Hvornår vil den nye styrelses arbejde kunne mærkes ude i folkeskolerne?

“Det kan forhåbentligt allerede mærkes i dag, hvor vi er i gang med at bidrage til et større kursskifte fra at have pensum-mål (hvad eleverne skal have læst, red) til at indføre læringsmål (hvad eleverne skal have lært, red.). Det skifte skal vi understøtte digitalt med blandt andet differentieret læring.”

Læs også:

Sådan skal nyt it-system gøre danske skolebørn klogere

Hewlett-Packard ventes at offentliggøre mandag, at selskabet skal splittes op i to dele, skriver Wall Street Journal.

Det betyder, at HP’s pc- og printerforretningen skal rives fri fra resten af selskabet, så den fremover kommer til at bestå som et selvstændigt selskab.

Kovending
Opsplitningen er noget af en ko-vending for topchef Meg Whitman, der da hun tiltrådte i 2011 besluttede at omgå sin forgænger, Leo Apothekers, beslutning om netop at opdele HP.

Dengang argumenterede hun med, at HP’s pc-forretning var nøglen til et langvarigt forhold til kunderne, og at den derfor skulle være en integreret del af selskabet.

Det har dog hele tiden ligget i luften, at HP skulle kunne opdeles i en stor pc-forretning og en service-orienteret del med skarpt fokus på enterprise.

I sporet på IBM
Med opsplitningen kommer HP – uden pc-forretningen – til at minde en del om ærkerivalen IBM, der i de senere år har fokuseret på netop enterprise og services, efter selskabet først solgte sin pc-forretning og siden sin server-forretning til kinesiske Lenovo.

Det kan du læse mere om her: Danske IBM-ansatte tvinges over til ny arbejdsgiver

Ifølge Wall Street Journal vil den formelle opsplitning finde sted til næste år.

Ifølge avisen vil Meg Whitman blive CEO for service-forretningen samt bestyrelsesformand for pc- og printer-selskabet, mens nuværende vice president for HP’s pc- og printerforretning, Dion Weisler, vil blive CEO for printer- og pc-selskabet.

I sommers fandt de to sikkerhedsfolk Karsten Nohl og Jakob Lell et gigantisk problem i den firmware, som USB-enhederne benytter.

De døbte sikkerhedsbristen BadUSB, og den er udråbt som et af vores tids værste sikkerhedshuller, da enhver enhed med USB-stik tilsluttet en computer potentielt er sårbar over for sikkerhedsbristen.

Det kan du læse mere om her og her.

Der har ikke været nogle sikkerhedslapper til BadUSB, og Karsten Nohl og Jakob Lell har derfor også undladt at publicere den kode, som de brugte til at udføre et angreb via USB på en sikkerhedskonference i Las Vegas for to måneder siden.

Nu har to sikkerhedskolleger, Adam Caudill og Brandon Wilson, publiceret koden i forbindelse med en sikkerhedskonference i den amerikanske stat Kentucky, hvor de demonstrerede nogle af de samme USB-angrebsmanøvrer, som blev vist i Las Vegas.

Det skriver The Wired.

Intet skal holdes tilbage
Årsagen til publiceringen ligger tilsyneladende i, at Adam Caudill and Brandon Wilson ønsker total åbenhed omkring sikkerhedsbristen.

“Intet skal holdes tilbage, så vi publicerer alt, hvad vi har. Det skyldes hovedsageligt, at folkene på Las Vegas-konferencen ikke offentliggjorde deres materiale. Men hvis du skal bevise, der er et hul, så må du offentliggøre alt, så folk kan beskytte sig imod det,” sagde Adam Caudill på Kentucky-konferencen ifølge The Wired.

Med offentliggørelsen kan it-kriminelle nu også kigge med i koden og få ideer til, hvordan firmwaren til USB-enhederne kan udnyttes.

For der findes ikke nogen total-løsning på problemet endnu.

Et kapløb med tiden
Med koden ude af boksen får producenter af USB-enheder mere end almindelig travlt med at få lukket hullet, hvilket også har været et delmål for Adam Caudill and Brandon Wilson.

“Hvis dette sikkerhedshul skal lukkes, så kræver det mere end blot snak på en sikkerhedskonference som den i Las Vegas,” forklarer Adam Caudill til The Wired.

Og løsningen skal komme fra producenternes side, mens meningmand må hulte sig igennem USB-krisen, indtil der kommer en totalløsning på problemet. 

Som tidligere beskrevet på Computerworld kan en løsning være, at firmware signeres digitalt fra producenten. På den måde kan uvedkommende eller ondsindet firmware holdes ude.

En anden mulighed er, at computerproducenterne begynder at producere porte, der er låst til specifikke enheder, så eksempelvis mus og tastatur tilsluttes en type USB-port og den eksterne harddisk en anden.

For at være på den sikre side kan du naturligvis også blot undlade at benytte USB-enheder og -porte, men det er ret uholdbar løsning, når man ser på, hvor udbredt USB er i dagens it-verden.

Du kan dog være forsigtig med at tilknytte USB-enheder, som du ikke kender til din computer og derved begrænse risikoen.

Læs også:

Kæmpe sikkerhedsproblem kan ramme alle dine USB-enheder

Sikkerhedsmand: Ingen grund til firmware-panik – endnu

Solen skinner fra en noget nær skyfri himmel denne første lørdag i oktober, men det ænser de fleste af de godt 80 studerende ikke på 1. sal i DTU’s bygning 302.

Her bliver snakket, grinet, drukket kaffe og udvekslet anekdoter fra ugens løb og nattens fester, mens alle venter på, at klokken bliver 11.

For så lyder startskuddet til danmarksmesterskabet i programmering, som de studerende er kommet for at deltage i – og helst vinde.

I alt er 138 studerende tilmeldt danmarksmesterskabet, og udover deltagerne på DTU i Lyngby nord for København, bliver der også kodet på livet løs i Aarhus og Aalborg.

Hold med navne som Dirty Bits, U+1F574 og 2Pac Aint Dead Featuring FukDaPolice dyster om at blive danmarksmester, hvor der udover æren er 10.000 kroner på højkant til vinderne.

Og så er der selvfølgelig også det sociale aspekt i begivenheden, hvilket har lokket mange til tasterne.

“Konkurrencen er et rigtig hyggeligt arrangement, hvor man kan snakke med folk, som også er interesseret i at løse algoritmiske problemstillinger,” forklarer den 24årige Thomas Dybdahl Ahle, der til dagligt studerer datalogi på Københavns Universitet, et kvarter inden konkurrencen bliver skudt i gang.

DM minder om job-interview
Han stiller op for holdet Lambdabamserne, som har vundet danmarksmesterskabet tre gange i de seneste fire år.

Datalogi-studerende Thomas Dybdahl Ahle fra Lambdabamse-holdet har prøvet at vinde danmarksmesterskabet i programmering før. Han giver gerne et par vinderdtips til Computwerworld, inden konkurrencen går i gang. 

Sådan ser opgave E ud, som holdet Lambdabamserne løser som en af de første. Klik for større billede.

Dermed er holdet favoritter til at hjemtage trofæet endnu engang.

Holdet blev sidste år nummer to i den nordiske programmeringskonkurrence, der bliver afviklet sideløbende med danmarksmesterskabet. Den placering kvalificerede bamserne til den nordvesteuropæiske dyst, hvor konkurrencen for alvor spidser til.

Med sidste års sjetteplads i Nordvesteuropa lykkedes det ikke Lambdabamserne at komme videre til verdensmesterskabet, der i høj grad er domineret af studerende fra asiatiske, amerikanske og især russiske universiter.

Det selskab drømmer Thomas Dybdahl Ahle om at kunne blande sig i denne gang.

“Hvis vi kommer rigtig langt, så bliver der jo lagt mærke til holdet og en selv af de store it-selskaber,” siger han om arrangementet, der har IBM som international hovedsponsor.

Han nævner samtidig, at konkurrencen også er brugbar i sammenhæng med at finde et job efter endt uddannelse.

“Virksomhedernes interview-proces med konkret opgaveløsning over telefonen minder lidt om DM, da man bliver stillet helt konkrete opgaver, der skal løses inden for et begrænset tidsrum. Derfor kan konkurrencen anbefales til alle programmører, der skal ud og søge job,” lyder det fra Thomas Dybdahl Ahle.

Holder øje med talenterne
Til Danmarks- og dermed også det nordiske mesterskab får konkurrencedeltagerne 11 opgaver, der skal løses inden for fem timer i C, C++, C#, Go, Java, Object-C eller Python.

Holdenes programmer bliver kort og godt vurderet på, om de er løst korrekt. Det hold, der har løst flest opgaver korrekt inden for de fem timer, vinder konkurrencen.

HR-medarbejder Chrstina Pansbo fra arrangøreren Netcompany kigger gerne efter sprdulende it-talenter ved et arrangement som danmarksmesterskabet i programmering.

“…og bagefter er der pizza og øl,” afrunder en repræsentant fra it-sekskabet Netcompany sine korte præsentation af reglerne, inden konkurrencen for alvor går i gang i DTU’s bygning 302. 

Netcompany er sponsor for det danske arrangement, efter det danske it-selskab har arrangeret de seks afholdte danmarksmesterskaber i programmering. Udover brandingen af selskabet, er it-virksomheden også interesseret i at spotte unge begavelser ved arrangementer som DM.

“Vi er altid på udkig efter talenter, og hvis nogen af deltagerne herude er dygtige, interesserede i Netcompany og langt i deres uddannelsesforløb, så er det selvfølgelig meget interessant for os,” siger Christina Pansbo fra virksomhedens HR-afdeling til Computerworld.

Den stille koncentration
Klokken slår 11 og konkurrencen går i gang. De godt 80 kombattanter bøjer sig næsten synkront over opgavehæftet med de 11 udfordringer.

Stilheden i lokalet er larmende, og den bliver kun forstyrret af en svag mumlen ved bordene og spredt bladren i opgavehæftet, hvor flere hold går meget systematisk til værks.

“Der er en masse strategi involveret i konkurrencen, hvor vi fordeler opgaverne mellem os, så vi løser de nemmeste først. Nogen gange kan det godt betale sig at printe programmerne ud, så vi kan fejsøge med en kuglepen,” lød nogle af staldtipsene fra Lambdabamsernes Thomas Dybdahl Ahle, få minutter før startskuddet lød.

Strategien ser umiddelbart ud til at virke, for efter seks minutter bliver der brølet ‘JA!!!’ fra Lambdabamserne bord.

Opgave C er løst, og holdet får en blå ballon som bevis på afleveringen. Efter 13 minutter hænger der også en gul ballon ved holdets bord, da bamserne har programmeret løsningen på opgave E.

For at følge med i opgave-afleveringen ved danmarksmesterskabet får holdene tildelt farvede balloner, hver et program er blevet bygget og en opgave løst og afleveret.

Balloner over alt
Efter halvanden times programmering er lydniveauet i lokalet steget markant, og der hænger balloner ved alle borde.

Colaerne bliver kørt ned om kap med kaffen i et kreativt kode-miljø, hvor glæden over brun energi sjældent fornægter sig. 

Lambdabamserne har på nuværende tidspunkt som det eneste hold sikret sig fem farvede balloner, hvilket er kvitteringen for fem afleverede og godkendte programmer.

Det er også muligt at følge med på en storskærm, hvor deltagerne kan se, hvor mange opgavewr de forskellige hold har afleveret. Her betyder farven mørkegrøn, at hold har været til at aflevere, Lysegrøn symboliserer, at en opgave er afleveret, mens lyserød betyder, at en opgave er afleveret, men indeholder fejl, så holdet må tilbage til tegnebrættet. 

Programmerne bliver afleveret løbende, hvorefter et større maskineri bag kulisserne går i gang.

Her bliver det kontrolleret, om en opgave er løst korrekt i forhold til givne inputværdier, hvor det afleverede program skal sørge for, at der spyttes konkrete output-værdier ud i den anden ende.

Udover at tælle balloner ved de andre borde kan deltagerne også følge med i deres andre holds opgaveaflevering på et projektorlærred, hvor den aktuelle stilling hele tiden bliver opdateret.

“Har du overhovedet ikke hørt efter om de parallelle systemer?” lyder det efter to en halv times intense tasterier fra et af bordene, hvor der hænger fire balloner.

Holdene er halvvejs i konkurrencen, hvor Fwnies og Exoshape har overhalet de forvarende mestre fra Lambdabamserne med hver især seks afleverede opgaver.

Ikke alle deltager i konkurrencen med det altoverskyggende formål at vinde. Flere deltagere fortæller til Computerworld, at de er med for at netværke, lære nyt og snuse til konkurrence-elementet. 

Helena Bak fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet deltager som en tredjedel af holdet power(p,uff), der er et af de rå rene kvinde-hold i konkurrencen. 

“Lad mig lige kigge på koden,” lyder det fra Thomas Dybdahl Ahle til sine holdkammerater ved Lambdabamsernes bord, mens han sætter sig foran teamets enlige computer, som alle holdene har til rådighed som deres eneste tilladte digitale hjælpemiddel.

Få minutter efter bliver der føjet en ballon til bordet, og holdet er atter fløjet til tops i den samlede stilling.

Og vinderen er…
Timerne går, og de farvede balloner ved bordene bliver flere og flere.

Mod slutningen på de fem timers programmering består samtalerne ved bordene i ganske få ord, mens der bliver gnubbet hager og gnedet hovedbunde. Nu skal slutspurten sættes ind. 

Tavlen med oversigt over holdenes aflevering er blevet slukket for at trække spændingen, og så er tiden gået. 

“Adrenalinen pumper rundt i kroppen, for vi løste alle 11 opgaver, men det var altså kun otte, der blev godkendt,” griner Thomas Dybdahl Ahle til Computerworlds udsendte medarbejder, da konkurrencen er forbi. 

“Til sidst sad vi med en opgave, der bare ikke virkede, og så var vi jo i et dilemma, om vi skulle bruge alle kræfter på at få den løst, eller om vi skulle kaste os over noget helt andet,” fortsætter han i et mere dystert tonefald.

Lambdabamserne fra Københavns Universitet bestående af Mathias Tejs Knudsen, Thomas Dybdahl Ahle og Jakob Tejs Knudsen kan igen i år kalde sig danmarksmestre i programmering og vindere af 10.000 kroner.

Ærgrelsen bliver en lille halv time efter afløst af glæde, da Christina Pansbo fra Netcompany i DTU’s Kælderbar kan afsløre, at Lambdabamserne igen i år vinder konkurrencen.

Holdet bestående af Thomas Dybdahl Ahle og brødrene Jakob Tejs-Knudsen og Mathias Tejs-Knudsen kan derfor kalde sig danmarksmestre i programmering for fjerde gang inden for fem år.

“Ja, vi er glade nu, og det skal fejres med øl. Især er jeg glad over, at vi slog holdene fra Aarhus, som ellers i nogle år har været lidt af et algoritme-centrum i Danmark,” siger Thomas Dybdahl Ahle. 

Her skal det nok tilføjes, at hvis man også medtager de ældre hold uden mulighed for at deltage ved de studerendes vm i programmering, så var der faktisk et aarhusiansk hold, der slog Lambdabamserne. 

Thomas Dybdahl Ahle fortæller, at bamserne nu skal i træningslejr, inden det skal i kamp mod holdene fra Nordvesteuropa og forhåbentligt senere de rigtig skrappe kodere fra blandt andre Kina og Rusland i VM-finalen, der løber af stablen i Marokko til maj. 

“Det er sidste gang, jeg er med, så vi skal bare vinde,” lyder det fra Thomas Dybdahl Ahle.

At han ikke kan være med til næste år, skyldes en kombination af aldersgrænse, tidspunktet for studiestarten og antal gennemførte semestre.  

Hvis du selv er blevet nysgerrig vedrørende deltagelse til danmarksmesterskabet i programmering for studerende, kan du læse mere om det danske arrangement på Netcompanys hjemmeside.

Du kan også læse mere om konkurrencen på hovedorganisationen ACM-ICPC’s hjemmeside.

Læs også:
Nu skal programmering ind i folkeskolen