Monthly Archives: January 2015

Er du til layStation 4.

og Xbox One i samme konsol, så er PlayBox en løsning. Foto: edsjunk.net.

Selvbyggeri er en selvstændig disciplin i it-verdenen, og der dukker med jævne mellemrum interessante projekter frem.

Ofte har de et nostalgisk islæt som eksempelvis denne Commodore 64-laptop, der poppede frem i december sidste år.

Nu stikker et andet laptop-relateret selvbyggerprojekt for konsol-entusiaster hovedet frem på Youtube.

Denne gang er der dog ikke et indbygget retro-islæt, men to helt nye konsoller fra henholdsvis Microsoft og Sony på menuen.

Det er den amerikanske hobby-bygger, Eddie Zarick, der har indrettet en kasse, der rummer begge de konkurrerende spilkonsoller.

Så er du konsol-freak, har den fingerfærdige amerikaner bygget den ultimative spil-løsning.

Indpakningen har han meget passende døbt PlayBox.

Der er ikke meget overskydende plads i PlayBox. Foto: edsjunk.net.

Det ligner en bærbar
PlayBox minder mest af alt om en velvoksen bærbar med en skærm på 22 tommer, der kan vippes op og ned, præcis som du kender det fra laptoppen.

Hjemmebyggeren har ikke bare pløjet de to maskiner ind i en kasse, men demonteret konsollerne og nøje tilpasset komponenterne på en kreativ måde for at få plads til al hardwaren i den nye boks.

Playstation-delen ligger i venstre del af kabinettet, mens Xbox One er placeret i højre side.

Det har krævet en del forsøg og en masse afprøvning og tilpasning for at få alt til at passe sammen.

Han beskriver dog, at han har taget et par genveje. Blandt andet er det ikke lykkedes for ham at få Xboksens USB-port til at sidde på ydersiden af kabinettet.

Enheden har imidlertid både WiFi, Ethernet og HDMI-tilslutning til begge konsoller.

Af fare for overophedning har Eddie Zarick konstrueret PlayBox, så man ikke kan starte begge konsoller på samme tid.

På den måde kan systemet også nøjes med en enkelt strømforsyning. Brugeren kan veksle mellem de to konsoller via en kontakt på bagsiden af enheden.

Ikke til salg
PlayBox er som udgangspunkt bygget efter en henvendelse fra en interesseret køber, og den er således allerede afsat.

Hobby-manden udelukker dog ikke, at han vil konstruere flere udgaver i fremtiden.

Du kan læse mere om hans konsol-projekt på hans hjemmeside.

Læs også:
Galleri: Her er det fedeste gaming-udstyr fra 2014

PlayStation har fødselsdag – i dag er det 20 år siden kæmpesuccessen blev født

Her får du 400 gratis computerspil fra dengang far var dreng

Partnerchef for Microsofts danske ERP-forretning, Maja Løve Dybdahl siger, at Microsoft nu forlænger partnernes mulighed for at sælge den gamle version af C5 frem til januar 2017.

Microsoft erkender nu, at man har været for ivrig efter at udfase en 2012-versionen af det klassiske ERP-program C5 og giver omkring 200 danske C5-forhandlere mulighed for at fortsætte salget af den gamle version af det populære økonomiprogram frem til udgangen af 2016.

Siden Microsoft i oktober 2013 lancerede en cloud-udgave af C5, har det været planen at stoppe salget af den ældre version fra 1. april i år.

Men efter vedholdende klagesange fra C5-forhandlerne har Microsoft her kort før deadline altså besluttet at holde døren åben for salg af den 2012-version.

Danske forhandlere har presset på
Indtil i dag har det varslede stop for salg af den ældre C5-version truet med at fjerne grundlaget for mange forhandleres forretning.

De har derfor presset på for at få forlænget fristen, siger partnerchef for Microsofts danske ERP-forretning, Maja Løve Dybdahl.

“Når vores partnere gentagne gange kommer med det her ønske, skal vi jo tænke os godt om. Så vi har lyttet til det og gjort, hvad vi kan for at imødekomme det, og derfor har vi valgt at forlænge partnernes mulighed for at sælge den gamle version af C5 frem til januar 2017,” siger Maja Løve Dybdahl, som på et møde torsdag i denne uge kunne præsentere den glade nyhed for en større gruppe C5-partnere.

Hun siger, at forlængelsen giver partnerne bedre muligheder for at supportere eksisterende kunder og tilpasse deres forretning.

Hun understreger dog, at Microsoft holder fast i sin cloud-strategi på ERP-markedet.

Hjælper forhandlere ud af klemme
Historien er et eksempel hvordan Microsofts overgang til cloud-produkter sætter forhandlere i en klemme.

De nyeste versioner af C5 er bygget på en kerne af det mere avancerede NAV-system.

Microsoft har dog holdt fast ved C5-navnet i sin markedsføring.

Blandt forhandlere bliver den nye version af C5 dog konsekvent omtalt som en “NAV-løsning”.

Det ordvalg skyldes, at mange forhandlere gennem årene har investeret store penge i at udvikle brancheløsninger og add-ons baseret til de ældre C5-versioner.

De løsninger er en vigtig del af mange forhandleres forretning.

Men i de nye C5-versioner er disse løsninger reelt ubrugelige.

Og det koster både tid og penge for forhandlerne at konvertere deres eksisterende løsninger til den nye teknologi.

Derfor er de nyere versioner af C5 det samme som en NAV set fra deres stol.

Ros fra partnere
Forlængelsen af salgsperioden for den gamle C5-version bliver derfor godt modtaget blandt forhandlerne, som nu får mere tid til at tilpasse sig de nye tider.

Partner i Bornerup Datacenter, Christian Søe-Larsen, ærgrer sig over, at det har taget Microsoft så lang tid at beslutte sig for at udskyde fristen for salg af ældre C5-versioner.

“Der er ingen tvivl om, at Microsoft holder fast ved sin cloudstrategi. Men om to år er vi alle sammen væsentligt længere fremme end vi er i dag,” siger direktør i Elbek & Vejrup, Niels Elbek.

“Microsoft burde aldrig have haft den tanke at 2012-versionen af C5 skulle have en udløbsdato,” siger direktør i Concept Data Kristian Klintebæk.

Hos Bornerup Datacenter Thisted siger partner Christian Søe-Larsen, at det for mange partnere har været umuligt at nå at konvertere eksisterende løsninger over til den nye platform

“Hvis man fjerner muligheden for at sælge 2012, slår man partnernes forretning ihjel, fordi partnerne ikke er klar til at få deres løsninger over på NAV. Så grundlæggende er det en fornuftig beslutning. Der er mange gode løsninger ude i partnerkanalen, som pludselig ville være umulige at sælge til nye kunder. Det får vi nu to år ekstra til,” siger Christian Søe-Larsen.

Han ærgrer sig dog over, at det har taget Microsoft så lang tid at nå frem til sin beslutning.

“Jeg er lidt træt af, at man så længe har holdt fast i, at man ville stoppe salget af den gamle licens. Når vi i et år har været ude i markedet og sige til kunderne, at de ikke længere kan købe C5-licenser, så kommer vi jo til at lyde utroværdige,” siger Christian Søe-Larsen.

“Om to år er vi længere fremme”
Hos en af landets største Microsoft-partnere, Elbek & Vejrup, der har satset hårdt på at tilbyde sine kunder cloud-baserede løsninger, roser direktør Niels Elbek også Microsofts beslutning:

“Det er det eneste rigtige at gøre både for partnere, for Microsoft selv og for kunderne. Så det er glædeligt, at de engang imellem vender skråen og tager de kritiske røster hos forhandlerne alvorligt. Men der er ingen tvivl om, at Microsoft holder fast ved sin cloudstrategi. Men om to år er vi alle sammen væsentligt længere fremme end vi er i dag,” siger Niels Elbek.

Samme toner kommer fra Concept Data i Holstebro, hvor direktør Kristian Klintebæk mener, at Microsoft burde tage konsekvensen og helt droppe det kommende stop for salg af licenser til den gamle C5-version.

“Microsoft burde efter min mening aldrig have haft den tanke at 2012-versionen af C5 skulle have en udløbsdato. Det er helt ok, at de laver lillebror til NAV, men at kalde den C5, er en forkert beslutning, for den har intet at gøre med den gamle C5. Det har man jo nok erkendt, siden man forlænger udløbsdatoen på den gamle version,” siger Kristian Klintebæk.

Hos Concept Data har man i øvrigt taget konsekvensen af Microsofts strategi for sine ERP-produkter og har taget to konkurrerende produkter – e-conomic og Applicor – ind i forretningen. Det kan du lsæe mere om her.

Læs også:

Microsofts C5-eventyr kan ende som et mareridt

Danske partnere fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

De ansatte udgør en alvorlig risiko for sikkerheden, hvis I primært beskytter jeres systemer med passwords.

Det konkluderer jeg, efter at DKCERT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen har taget temperaturen på danskernes it-sikkerhedsniveau.

Det skete i form af en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog for os i efteråret blandt et repræsentativt udvalg af danskerne.

41 procent af deltagerne svarede, at de bruger samme password til flere onlinetjenester.

Mere end privat risiko
Det medfører en risiko for borgerens private informationssikkerhed:

En hacker skal blot bryde ind på en enkelt af de tjenester, hvor borgeren har genbrugt brugernavn og adgangskode.

Herefter kan hackeren gå i gang med at afprøve samme kombination på andre tjenester.

Det er naturligvis et alvorligt problem for borgeren.

Men det kan også blive et problem for den virksomhed, hvor borgeren er ansat.

Hvis medarbejderen genbruger passwords, som bruges til virksomhedens it-systemer, risikerer de at blive kompromitteret.

På den måde får den private borgers manglende it-sikkerhed direkte indflydelse på virksomhedens sikkerhed.

Men genbrug af passwords er ikke det eneste problem.

Mangler antivirus

Med BYOD (Bring Your Own Device) tager medarbejderne deres egne smartphones, tablets og laptops med på arbejde.

Også her kan mangelfuld sikkerhed give problemer.

Vores rapport, Borgernes informationssikkerhed 2014, har desværre også dårligt nyt på det område.

34 procent oplyser, at de ikke beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware.

Det medfører, at de tager udstyr med på arbejde, som kan være inficeret med skadelig software.

Det er en risiko, som virksomheder må tage med i deres risikovurdering.

Hvis I vurderer, risikoen er værd at tage alvorligt, må I indrette jeres sikkerhedspolitik efter den.

Det kan for eksempel være ved at begrænse netværksadgang for udstyr, der ikke har antivirus installeret.

Undersøgelsen har dog den positive vinkel, at kun fire procent har oplevet at downloade en skadelig app til deres smartphone eller tablet.

Få tager backup
Skønt undersøgelsen altså dækker private borgeres oplevelser med it-sikkerhed, har den flere elementer, der er relevante for arbejdspladser.

For eksempel viser den endnu engang, at danskerne ikke er særlig gode til at tage backup.

Kun 39 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer.

Det ser endnu værre ud med smartphones og tablets – her er tallet 27 procent.

Umiddelbart siger graden af den private sikkerhedskopiering ikke noget om, hvordan det ser ud i virksomhederne.

Men jeg frygter, at undersøgelsen peger på et generelt problem i vores sikkerhedskultur.

Det skulle ikke undre mig, om mange især mindre virksomheder har problemer med backup-rutinerne.

Måske har de en rutine for at tage backup. Men har de testet, om det er muligt at gendanne data – og hvor lang tid det tager?

Mange omgår ransomware
Det er andet år, vi foretager undersøgelsen. Som noget nyt spurgte vi i år også, om deltagerne har været udsat for ransomware.

Det er skadelig software, der spærrer for adgangen til data og programmer. Offeret skal betale en løsesum for at få adgang igen.

Det overraskede mig, at hele otte procent af deltagerne havde oplevet ransomware.

En positiv overraskelse var, at kun to procent gav efter for truslen og betalte løsesummen.

Over tre fjerdedele af deltagerne fik adgang til deres data og programmer uden at betale løsesummen. 18 procent fik derimod ikke deres data retur.

Jeg er bange for, at de positive erfaringer skyldes, at ransomware endnu er ret primitiv.

Det ændrer sig.

De it-kriminelle bruger i højere grad kryptering til at spærre for adgangen til data.

Hvis de gør det rigtigt, kan offeret kun få sine data tilbage ved at få fat i nøglen – og det indebærer som regel, at man betaler løsesummen.

Ransomware kan også ramme virksomheder.

Her er sikkerhedskopiering igen afgørende. Har virksomheden en sikkerhedskopi, kan den ignorere kravet om løsesum og blot gendanne data.

Skønt “Borgernes informationssikkerhed 2014″ handler om private borgeres it-sikkerhed, kan den altså også give indsigt af værdi for de samme borgeres arbejdsgivere. Du finder den på DKCERTs websted. God fornøjelse med læsningen!

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT’er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

ComputerViews: Facebook annoncerede i denne uge planerne om et nyt ‘Facebook at Work’, der er tænkt som en naturlig forlængelse af det Facebook, de fleste af os allerede kender og bruger – men bare målrettet virksomhederne og deres medarbejdere.

Det betyder, at Facebook at Work er et lukket forum, som man kender det fra et intranet, men samtidig indeholder mange af de funktioner, som vi kender fra det almindelige Facebook.

“Facebook at Work lader dig skabe en en arbejds-konto, der er adskilt fra din personlige Facebook-konto. Med en Facebook at Work-konto kan du bruge Facebook-værktøjer til at interagere med dine kolleger. De ting, du deler via din arbejds-konto, vil kun være synlige for andre mennesker i din virksomhed,” forklarer Facebook selv om den nye tjeneste.

Konceptet er, at virksomheden opretter en profil på Facebook at Work på adressen dinvirksomhed.facebook.com og herefter kan koble brugerne på ved at sende dem invitationer på mails.

Et Facebook-flop eller starten på noget stort?
Mens Facebook allerede er begyndt at frigive apps til den nye tjeneste til iOS og Android, så er Facebook at Work endnu kun tilgængeligt som pilot-program for inviterede virksomheder.

Det interessante spørgsmål her er da også, hvad vi på sigt skal vente os af Facebook at Work?

Når verdens største sociale netværk lancerer en tjeneste rettet mod virksomhederne, bør det naturligvis få mange til at stoppe op og overveje fordele og ulemper.

(Facebook at Work er i øvrigt udviklet med danske Lars Rasmussen, tidligere Google, for enden af bordet.)

Her er fordelene
Det er ikke svært at få øje på hverken det ene eller det andet. Først fordelene:

- Blandt de ting, der taler for Facebook at Work, er ikke mindst, at så mange i forvejen benytter Facebook og derfor er fortrolige med funktionerne og hele det grundlæggende koncept med at like og dele.

Med andre ord kan man have en formodning om, at implementeringen af Facebook at Work formentlig vil kunne klares relativt smertefrit.

- Man kan også argumentere for tjenesten med det faktum, at mange medarbejdere i forvejen bruger tid på Facebook i arbejdstiden – og måske endda skriver med kolleger fra samme arbejdsplads. Hvorfor ikke give dem et mere målrettet Facebook til arbejdet, hvor de kan kommunikere om arbejdsopgaver og netværke i et mere fortroligt og lukket setup?

Her er ulemperne
Men der er også meget, der taler imod, at Facebook at Work skal blive en succes.

- Den første bekymring, der vil melde sig hos mange it-chefer, vil naturligvis være, hvordan data-sikkerheden er på Facebook at Work.

Hele Facebook forretnings-modellen er som bekendt bygget op om at udnytte viden om brugerne til blandt andet reklamer. Vil det samme være tilfældet med Facebook at Work?

- Hvordan sikrer man sig, at en samtale om et projekt på arbejdspladsen ikke pludselig bliver tilgængelig på det store åbne Facebook?

Der er mange spørgsmål lige nu, og da Facebook har valgt en overraskende afdæmpet lancering af Facebook at Work, er det endnu heller ikke muligt at besvaret ret mange af dem.

- Samtidig har rigtig mange virksomheder efterhånden brugt både en del tid og penge på at opbygge intranet og samarbejdssystemer, hvor både dokumenter og kommunikation allerede er placeret.

Hvordan passer Facebook at Work ind i det? Risikerer man ikke, at intranettet pludselig knopskyder, så det bliver sværere at bevare det centrale omdrejningspunkt i arbejdsdagen?

Mike Gotta, der er rådgiver hos Gartner, skriver i et blogindlæg, at selvom sociale netværk i virksomhederne efterhånden har en del år på bagen, så kæmper mange stadig med at få brugerne til at tage løsningerne til sig.

“Da medarbejderne formentlig allerede bruger Facebook som forbrugere, er der en genkendelighed, der kan udnyttes ved at tilbyde en “på arbejde”-oplevelse.”

“Man kan argumentere for, at medarbejdere er mere produktive, når de anvender redskaber, der gør det muligt for dem at anvende de samme kompetencer og færdigheder på tværs af det digitale arbejde og liv,” skriver han blandt andet.  
Mike Gotta peger dog også, at Facebook bliver nødt til indgå et tæt samarbejde med nogle af de første virksomheder, der tager Facebook at Work i brug for at kunne identificere de relevante brugsscenarier.

Gartner ser gode muligheder for Facebook i erhvervslivet og peger på, at man eksempelvis kan forestille sig, at Facebook vil lancere apps, der er rettet mod helt specifikke forretningsaktiviter og projekt-aktiviteter.

Facebook har dog også klare udfordringer med Facebook at Work, som Zuckerberg og kollegerne bliver nødt til at tage hånd om:

“Facebook er også nødt til at sikre effektive partnerskaber med it-organisationer. De er nødt til at sikre, at Facebook at Work har de nødvendige management-værktøjer til administration og politikker for at tage hånd om bekymringer om sikkerhed, identiteter, privacy og den generelle management.”

Har virksomhederne og Facebook samme interesserer?
Facebook har på få år udviklet sig til et globalt, socialt netværk med flere milliarder brugere, der bruger masser af tid på statusopdateringer, chat og på at dele digitalt indhold.

Det næste logiske skridt for Facebook som forretning er naturligvis virksomhederne, hvor Facebook som tjeneste langt fra altid er lige velkommen.

Det giver rigtig god mening for Facebook at forsøge at få bedre fat i virksomhederne og den vej rundt skabe nye indtjeningskilder.

Spørgsmålet er, om Facebook at Work vil give ligeså god mening for virksomhederne?

Tør de hoppe med på Facebook-vognen i en tid med et så massivt fokus på datasikkerhed? Og er de ikke allerede alt for langt med anvendelsen af helt andre sociale løsninger til at ville satse på Facebook at Work nu?

Læs også:

Her er de mest populære chat-tjenester

Turbo på intranet-udviklingen: Så hurtigt bliver de bedste intranet udviklet

Vi nægter at droppe emailen: Slår alle andre værktøjer på jobbet

Hans Jørgen Wiberg er idemanden bag Be My Eyes.

Blinde kan eksempelvis gøre brug af Be My Eyes, hvis de står i køkkenet og har brug for at læse en varedeklaration.

Takket være en ny dansk app vil blinde over hele verden snart få hjælp til at se. 

Det kunne måske lyde som en profeti om guddommelig indgriben, men vi har dog hverken med Mesias genkomst i kodeform eller et nyt new age-påfund at gøre. 

I stedet er der tale om den nye app ‘Be My Eyes’, der gør brug af en kombination af ny teknologi og god gammeldags hjælpsomhed. 

Appen skal skabe kontakt mellem blinde og seende, og via telefonens kamera gør den det muligt for en seende at hjælpe og guide en blind, der har behov for hjælp. 

“Man kan forestille sig, at den blinde står i sit køkken og har brug for hjælp. Personen kan så bruge appen til at komme i kontakt en tilfældigt udvalgt seende, der har meldt sig som frivillig. Den frivillige kan eksempelvis hjælpe med at beskrive eller læse noget, som den blinde filmer med sit kamera,” forklarer Hans Jørgen Wiberg, der er idemanden bag appen og regionsformand i Dansk Blindesamfund. 

Det kan eksempelvis være, hvis den blinde er i tvivl om udløbsdatoen på mælken i køleskabet eller måske står ude i det fri og har brug for hjælp til at tyde teksten på et skilt.

Download-tal stiger time for time
Gennem de seneste måneder har appen været til test blandt danske brugere, hvor cirka 400 seende og knap 150 blinde har været med til at teste appen.

Men torsdag morgen blev appen gjort tilgængelig for iPhone-brugere i hele verden, og i skrivende stund har mere end 3.300 seende og 459 blinde tilmeldt sig appen. I øjeblikket stiger disse tal dog time for time. 

Ifølge Hans Jørgen Wiberg er det da også næsten umuligt at forudse, hvor stort et potentiale appen har, når nu den bliver frigivet på globalt plan.  

“Det tør jeg simpelthen ikke gætte på. Vi ved ikke engang, hvor mange af de danske blinde, der har en iPhone. Men i Danmark var det relativt let at få de første 150 blinde til at bruge appen og mit gæt er, at potentialet er nogenlunde lige så stort i andre vestlige lande,” siger han.

Global udbredelse er afgørende
Men netop den globale udbredelse er ret afgørende for dele af appens funktionalitet.

Det skyldes at Be My Eyes forsøger at udnytte fordelen ved at have brugere på tværs af mange tidszoner, forklarer Hans Jørgen Wiberg.

“Vi vil ikke forstyrre folk midt om natten, derfor kan du som seende ikke blive ringet op i tidsrummet mellem klokken 22 om aftenen og klokken syv om morgenen. Men hvis eksempelvis en blind amerikaner har brug for hjælp om natten, så bliver han i stedet sat i forbindelse med en hjælper i eksempelvis New Zealand. På den måde udnytter vi tidszonerne til vores fordel, og det er en af de funktioner, som vi er ret stolte af,” siger han.

Torsdag aften var der 3300 seende og 458 blinde, som havde downloadet appen. Når denne artikel publiceres er det tal formodentligt betydeligt større.

Be My Eyes har været undervejs i efterhånden en del år. Computerworld omtalte første gang appen i 2012, da den havde vundet den danske app-konkurrence “Appy Days”.

“Den lange udviklingstid skyldes blandt andet, at vi ikke har haft nogen, som vi kunne kigge over skuldrene. Der er jo ikke tidligere nogen, der har lavet en app som denne. Derudover har vi også skulle have fat i i folk, der har erfaring med at udvikle videostreaming, og vi har haft brug for at opbygge et korps af frivillige,” fortæller Hans Jørgen Wiberg.

Fik millionstøtte fra fond
I 2013 fik Be My Eyes 1,8 millioner kroner i støtte fra Velux Fonden. En almennyttig fond, der er stiftet af vinduesproducenten Velux’ stifter Villum Kann Rasmussen.

Be My Eyes er et non-profit-projekt, og pengene fra Velux Fonden er derfor blevet brugt til at dække de udgifter, der er forbundet med udviklingen af appen. Blandt andet aflønningen af programmørerne.

Appen er udviklet af Be My Eyes egne programmører, men de har fået assistance fra det succesrige danske app-firma Robocat, der blandt andet står bag ordspillet Wordbase, vejr-appen Haze samt smartphone-termometeret Thermodo.

I første omgang vil Be My Eyes kun være tilgængelig til Apples iPhone.

Ifølge Hans Jørgen Wiberg skyldes det, at Apple er førende, når det gælder tilgængelighedsfunktioner for blinde, og derfor er det ifølge ham også den mest populære telefon blandt blinde.

Be My Eyes kan downloades her. 

Læs også:
Glem velfærdsplanerne – lad os i stedet hylde Google og Apple 

Dansk-udviklet selvmåler-app skal hjælpe psykisk syge 

Læs også:

Ny Firefox til wearables på vej: Tager kampen op med Google, Microsoft og Apple.

[b]Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer.

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Open source er ikke så sikkert som du tror: Derfor skal du ikke lægge backup på din NAS-server

[/b]Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Sådan er det gået med Linux fra 2007 til i dag

Du finder Linux på 95 procent af verdens ondeste computere

ComputerViews: Er der en ting, som verdens største teknologimesse, CES 2015, har vist, er det, at Linux er alle vegne – bare ikke på pc’erne.

Teknologi-branchen har nemlig for alvor fået øjnene op for Linux og open source-systemets mange muligheder.

De ligger ikke som styresystem på pc’erne, hvor markedsandelen har ligget ret stabilt på et meget lille niveau i mange år – nemlig på under halvanden procent. Du kan følge med i de seneste globale tal her.

Du kan læse om Linux som klassisk styresystem på din pc her: Derfor er Linux død som en sild på din pc.

Teknologi-udviklingen på CES viser dog, at Linux finder andre veje i takt med, at antallet form faktorer er begyndt at udvikle sig meget hastigt.

Mens Linux ikke ser ud til nogensinde at kunne blive en succes på pc’erne, har styresystemet fundet sin vej med stor bravur ind på andre områder.

Lille computer
Eksempelvis deltog Intel med selskabets såkaldte ‘Compute Stick,’ der vil blive leveret i versioner med både Windows og Linux.

‘Compute Stick’ er en lillebitte computer, der fysisk minder om en usb-stick eller en dongle, men er egentlig en komplet x86-computer, der kan kobles til et fjernsyn eller en skærm via HDMI-porten.

Ubuntu-versionen af ‘Compute Stick’ bliver noget billigere end Windows-versionen og får knap så mange hestekræfter.

Også andre teknologi-producenter er klar med lignende løsninger – ikke mindst de kinesiske, der har et godt øje til det gratis Linux.

Masser af Linux
På CES 2015 blev der – som det har været tilfældet i nogle år – præsenteret en del Chromebooks, der som bekendt kører på Linux-baserede Chrome OS.

Linux er også begyndt at finde vej ind i vores fjernsyns-apparater, der bliver mere og mere intelligente og it-tunge, hvilket betyder, at de har brug for blive udstyret med et styresystem.

Samsung tager springet og vil fremover producere alle sine fjernsyn med selskabets eget Linux-baserede styresystem Tizen.

Det kan du se her: Samsung dropper Android på alle fjernsyn – alle fremtidige smart tv’er skal bygges med nyt styresystem.

Panasonic’s avancerede fjernsyn kører til gengæld på Mozilla Firefox OS, mens spilkonsollen Forge fra Razer kører på Linux.

Det samme gør LG’s smartwatch, der kører på Linux-systemet Openweb OS.

Hertil kommer selvfølgelig det meget store antal Android-baserede enheder – smartphones, tablet-computere og fjernsyn – der alle er baseret på Linux.

Internet of Things
CES 2015 viser ganske tydeligt, at vi er hastigt på vej mod ‘Internet of things’ – altså en verden, hvor alle mulige redskaber, sensorer, genstande og apparater bliver koblet på internettet.

‘Internet of Things’ står til at blive en regulær katapult for yderligere udbredelse af Linux, da mange producenter vil være interesserede i et gratis og velafprøvet styresystem, som relativt nemt kan tweakes til den ønskede funktion.

At producenterne i dag har kig på Linux til dette formål understreges måske af, at Microsoft er i fuld gang med at arbejde på en særlig version af Windows til ‘Internet of Things,’ som bliver gratis.

Også Googles selvkørende biler kører i øvrigt på Ubuntu Linux, ligesom langt størstedelen af verdens kraftigste supercomputere kører på Linux.

Stor på servere
På server-siden har Linux i årevis været en kæmpesucces. I dag regner man med, at op mod hver femte server i verden kører på Linux.

Microsoft meldte således for nogle måneder siden ud, at selskabet ‘elsker Linux’ og at selskabet – der engang udgjorde det store fjendebillede for Linux-verdenen – nu vil indlemme Linux-løsninger i stor stil i produkt-porteføljen.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi elsker Linux – indlemmer Linux i stor stil.

Omkring 20 procent af workloads’ene i Microsofts helt vitale Azure-miljø er i dag baseret på Linux via distributioner som CoreOS, Ubuntu, CentOS, OpenSuse og Oracle Linux.

Linux-stifter Linus Torvalds sagde på LinuxCon-konferencen i sommer, at han stadig har som mål at få Linux til at sejre på desktoppen, og at han tror, at det nok skal lykkes.

Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på.

Til gengæld har Linux forlængst fået bidt sig solidt fast i markedet for servere, smartphones og tablet-computere med smartphones-verdenens mest udbredte styresystem, Linux-baserede Android.

Og noget kunne alrtså tyde på, at næste bølge kommer til at finde sted indenfor de avancerede fjernsyn samt inde for sensorer og små apparater, der kobles sammen i ‘Internet of Things.’

Hvor ser du Linux fremtid? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ny Firefox til wearables på vej: Tager kampen op med Google, Microsoft og Apple.

[b]Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer.

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Open source er ikke så sikkert som du tror: Derfor skal du ikke lægge backup på din NAS-server

[/b]Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Sådan er det gået med Linux fra 2007 til i dag

Du finder Linux på 95 procent af verdens ondeste computere

Styresystemer i Danmark. Windows 7 ligger klart i top. Kilde: Statcounter.com.

Windows 7 er populært – meget populært.

Men det hindrer ikke Microsoft i at lukke ned for den generelle support. Nedlukningen gælder hele serien med de forskellige Windows 7-produkter.

Læs også: Windows 8.1 buldrer frem – nu er XP stort set død i Danmark

Ophøret sker som en del af Windows-livscyklussen.

Ophør af support for et Windows-produkt er den dato, hvor Microsoft ikke længere stiller automatiske rettelser, opdateringer eller teknisk support til rådighed.

Derfor skal du sikre dig, at alle opdateringer og service-pakker er installeret på din maskine.

Sikkerheden fortsætter
Der er dog ingen grund til at gå i panik endnu.

Den forlængede support fortsætter frem til den 14. januar 2020 og selv om serviceniveauet falder en del, så står du ikke alene med problemerne.

Microsoft fortsætter nemlig på et vigtigt område.

Sikkerhedsopdateringer til Windows 7 vil blive udviklet frem til starten af 2020.

Du skal dog være klar over, at der ikke er fejlrettelser, programopdateringer eller lignende udvikling og vedligeholdelse af Windows 7.

Du kan heller ikke få gratis support til programmet via Microsofts officielle kanaler. Det skal du betale for i fremtiden.

Microsofts plan for livsforløb for firmaets styresystemer ser således ud:

Kilde: Microsoft.

Microsoft har også en plan for, hvornår styresystemerne ikke længere sælges.

Den ser således ud:

Kilde: Microsoft.

Læs også:
Brugerne elsker allerede Windows 10

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Guide: Få professionel sikkerhed i Windows 7

Computerworld mener: Der tegner sig et skræmmende billede af Danmark lige nu. Et Danmark, hvor overvågning altid kan accepteres, og hvor retten til privatliv altid kan trumfes af politikere og politi, som henviser til en udefinerbar fare.

Det groteske er, at politikerne ikke har lyst til at stille op og redegøre for beslutningerne.

Da vi spurgte daværende justitsminister Karen Hækkerup om, hvorfor den unyttige masseovervågning af danskernes internetforbrug, kaldet sessionslogningen, skulles skrottes i 2014, fik vi et embedsmandssvar så ligegyldigt og knudret, at det virkede, som om det var skrevet i kode.

Sessionslogningen døde, efter EU havde erklæret den ulovlig, men for få dage siden stak den sit grimme ansigt frem i et forslag fra Rigspolitiet hvor den blev foreslået genindført.

Altså en genindførelse af den løsning, som har overvåget samtlige danskeres internetforbrug, som ikke har ført til nogen sager, og som er blevet erklæret ulovlig.

Hjælp for svenskerne – og nej tak til hjælp fra eksperter
Mens den tanke bundfælder sig, er det også vigtigt at holde fokus på afsenderen af forslaget. For det politi, som overvejer overvågningsløsninger, er samme politi, som måtte orienteres af svenskerne i den store CSC-hackersag for overhovedet at opdage, at danske fortrolige oplysninger flød ud af CSC-servere i en lind strøm.

Det er også samme politi, som i flere måneder holdt Center for Cybersikkerhed væk fra CSC-sagen (se svaret til Folketinget her), og samme politi, som ejere af webbutikker ikke længere orker at anmelde svindelsager til – på grund af manglende indsats.

Man skulle ellers mene, at hvis politiet ønsker mere overvågning og mere kontrol af borgerne, så må borgerne kunne forvente, at politiet løser sin del af opgaven. Uanset om der er tale om svindel­sager i webbutikker eller om at beskytte vores personlige data hos statens leverandører.

Sådan bliver der tilsyneladende ikke set på det alle steder.

Meget af det kan sikkert henføres til ressourcemangel.

Men sandheden er, at det handler om prioritering – politisk prioritering.

Det er derfor, justitsminister Mette Frederiksen skal holde tungen lige i munden og bede politiet om at løse basale it-relaterede opgaver.

De amerikanske myndigheders fokus på at skaffe data om borgere fra europæiske lande savner politisk prioritering.

It-foregangsland handler om andet end selvbetjening
Det er populært at tale om Danmark som it-foregangsland, og mens jeg som skatteborger glæder mig over besparelsespotentialet, så lader selvbetjeningsløsninger til ansøgninger om byggetilladelser af carporte mig – som borger – helt kold.

Som borger forventer jeg derimod, at politiet, efterretningstjenesten og politikerne beskytter mig mod overgreb, herunder unødig overvågning fra både inden- og udenlandske snushaner. Og det uanset, om der er tale om kriminelle bander eller efterretningstjenester uden for politisk kontrol.

Den tyske sociolog Ulrich Beck, som døde for nyligt, har længe arbejdet med det såkaldte “risikosamfund” hvor risiciene ved teknologiudviklingen, ved internationaliseringen og ved de sociale forandringer til sammen skaber et næsten uoverskueligt sammensurium af resultater.

En af hans mange skarpe pointer er, at vi er prisgivet udviklingen hvis vi ikke finder nye redskaber og nye svar på ændringerne. 

Hvis den politiske løsning på de teknologiske trusler mod vores borgerettigheder er, at gøre som vi plejer og forfalde til massemistænkeliggørelse og uvirksomme redskaber, er danskerne pt. prisgivet.

Læs også: USA tvinger Microsoft til at udlevere dine data fra europæisk hoved-server – men Microsoft nægter

Du kan læse historien om Google X her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Efter et par år på markedet er det slut med Google Glass i denne omgang.

Google meddeler, at selskabet vil stoppe med at sælge Glass-computeren til private fra på mandag, hvor produktet bliver fjernet fra hylderne i Google Play Store.

Det sker, når Google trækker stikket på den såkaldte Glass Explorer Edition, der er udviklet specielt til de private forbrugere.

Google Glass er mest kendt som ‘brille-kamera,’ men projektets hovedbestanddel er faktisk selve den lillebitte Glass-computer.

Selskabet vil nu i gang med at udvikle Glass-computeren specifikt til erhvervsbrug, hvor der er muligheder for eksempelvis lagerarbejdere eller teknikere, der eksempelvis vil kunne modtage anvisninger af forskellig slags i realtid i brillen.

Det kan du se eksempler på her: Her er fremtidens vilde mobile løsninger

Mistet magien
Google bedyrer selv, at beslutningen skyldes, at Google Glass ‘er vokset ud’ af de oprindelige udviklingsfase i Googles udviklings-afdeling,Google X.

Du kan læse historien om Google X her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Google Glass er imidlertid aldrig blevet den succes, som Google havde håbet og forventet.

Produktet har været plaget af både tekniske problemer og af problemer med, at folk har følt sig intimiderede, når de har mødt en Google Glass-bærer, der måske/måske ikke har optaget dem.

Det har ført til dannelsen af begrebet ‘Glasshole,’ som dækker over netop en Google Glass-bærer, som krænker andre folks behov for privatliv.

Computerworlds Lars Jacobsen har fornylig skrevet om fænomenet her: Da Google overskred min grænse.

Stort frafald
Hertil kommer, at Glass-afdelingen i Google X-laboratoriet har været ramt af stort frafald blandt både topchefer og udviklere, der har søgt andre græsgange i takt med, at Google Glass har mistet sin magi som et nyt og revolutionerende produkt.

Google indsætter nu Tony Fadell som ny chef for Glass. Han var en del af pakken, da Google for et år siden købte det lille Nest for gigantiske 17,5 milliarder kroner.

Du kan læse mere om dette køb her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Google understreger, at selskabet trods beslutningen om at stoppe salget af forbrugerversionen af Glass, ikke har opgivet at udvikle en forbruger-version af brillen.

“Men det kommer til at tage noget tid, og vi vil ikke sende et nyt produkt på gaden, før vi mener, at det er fuldstændigt parat,” lød det i november fra Glass-chef Chris O’Neill.

Efter mere end et år med helt stabile priser, står priserne på hukommelses-chip til at falde i det kommende år.

Sådan lyder forventningen fra analysehuset Gartner, der peger på to faktorer, der især vil spille ind på priserne:

- Overfyldte lagerbeholdninger, der skal ud på markedet.

- Stigende konkurrence mellem de forskellige DRAM-producenter.

Vil ramme omsætningen
Markedet for DRAM-chip er ret bevægeligt, og priserne varierer typisk en del i markedet, der er præget af en hastig udviklings-cyklus, der typisk sætter pres på priserne.

Salget af DRAM-chip udgør en relativt stor del af det samlede chip-marked, da DRAM-chip anvendes i en lang række forskellige elektronik-produkter.

Ifølge Gartner stabiliserede DRAM-priserne sig i fjor på grund af stor efterspørgsel, der faktisk gjorde, at der visse steder var problemer med at levere de mængder, som markedet efterspurgte.

Det skyldtes, at hukommelses-producenter som Samsung og Toshiba skruede ned for produktionen, efter målinger begyndte at vise, at pc-markedet var begyndt at skrumpe.

Noget kunne dog tyde på, at producenterne fik skruet lidt for langt ned. I hvert fald ser det ud til, at faldet i pc-salget nu er begyndt at flade ud.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget falder og falder – men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

I dag kører de fleste pc’er med DDR3 DRAM, mens mange nye servere bliver udstyret med de hurtigere og mere strømbesparende DDR4-chip.

Man kan følge med i aktuelle dagspriser på DRAM-chip på denne børs.

Gartner forventer i øvrigt, at den store vækst på chipmarkedet vil finde sted inden for flash-storage, der anvendes i mobile enheder, solid state drives og i komponenter til det spirende Internet of Things som eksempelvis intelligent lys, køkkenmaskiner og lignende.