Monthly Archives: March 2015

ComputerViews: “I de næste 10 år vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. Når denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning. Vi vil glemme, hvad WWW stod for.”

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab i et længere blogindlæg fra belgiske Dries Buytaert, som Computerworld skrev om onsdag.

Dries Buytaert er manden bag det populære open source CMS Drupal, der anvendes på millioner af websider verden over – og heriblandt også på en stor del af de mest besøgte danske websider.

Han er trods sine blot 36 år blevet fremhævet som en af verdens mest markante it-innovatører af både MIT Technology Review og Businessweek. 

Med en Ph.d. i datalogi og Drupals verdensomspændende succes på CV’et er belgieren med andre ord ikke en hvem som helst i WWW-sammenhæng. Derfor har hans budskab om fremtidens internet også allerede skabt en del debat.

For Dries Buytaert har fat i noget rigtigt, og hans beskrivelser rammer i det store hele plet. Se eksempelvis denne passage fra hans indlæg:

“Om 10 år fra nu vil vi se tilbage og erkende, at søge-baseret indholdsopdagelse ikke fungerede. I dag er byrden med at finde relevant information lagt over på brugeren, der enten skal indtaste en URL eller foretage komplekse søgninger. Mens de pull-baserede oplevelser måske ikke vil forsvinde, vil push-baserede dominere, da de vil vise sig at være langt mere effektive.”

Læs også: Drupal-stifter: En kæmpe omvæltning på vej på internettet

Dries Buytart er Ph.d. i datalogi og stifter af open source CMS’et Drupal.

Her ser vi det allerede
CMS-guruen nævner i sit indlæg en række eksempler på, hvordan det push-baserede internet allerede er begyndt at tage over:

• Flipboard samler og præsenterer eksempelvis relevant indhold fra forskellige websider til brugerne baseret på deres interesser.

• Smartphonens notifikationer betyder, at man nu ikke så ofte er nødt til at åbne en app for at hente informationerne. 

“Det, folk virkelig ønsker, er at ‘tune’ ind på information snarere end at skule arbejde for at få informationen. Det sparer tid og anstrengelser, og i det lange løb vinder en forbedret brugeroplevelse altid,” skriver Dries Buytaert. 

“I de fleste tilfælde er ‘Vis mig, hvad jeg ønsker’ mere brugbart end ‘Lad mig søge rundt og se, hvad jeg kan finde’,” mener han i sit indlæg.

Men er push altid at foretrække?
Det er svært at argumentere imod Dries Buytaerts beskrivelse af internet-tendenserne.

Men selvom det er den vej, de digitale vinde blæser, er det fremtidens internet, han beskriver, samtidig fyldt med udfordringer og problemstillinger, der ikke nødvendigvis er mindre end dem, vi finder på det pull-baserede internet, som vi altså nu er ved at bevæge os væk fra.

Flipboard pusher relevant indhold til brugerne.

Nyhedsbreve – der på ingen måde er noget nyt koncept – er et eksempel på, hvordan mange internetbutikker og nyhedsmedier forsøger at tilbyde kunderne en push-service.

Håndteres nyhedsbrevene på den rigtige måde, kan de rent faktisk være en god service, men alt for ofte er det bare ikke det, der er tilfældet.

I stedet tæppebombes abonnenterne mere mere eller mindre irrelevante mails.

Problemer er, at afsenderne mangler den grundlæggende forståelse for – og respekt for – at deres verden ikke nødvendigvis er centrum i modtagerens verden, og at deres nyhedsbrev langt fra er det eneste, der havner i brugerens indbakke.

I en mere moderne kontekst har mange allerede fået nok af de push-beskeder på smartphonen, som Dries Buytaert ellers fremhæver som en fremtidens løsning i sit indlæg.

Vi har tidligere skrevet om en undersøgelse fra analysefirmaet Forrester, der har spurgt 598 amerikanske smartphone-brugere på over 18 år, om de vælger at modtage push-notifikationer fra de apps, de downloader?

Hertil svarer kun 21 procent “ja, fra næsten alle”.

62 procent siger “ja, fra nogle få udvalgte”, mens 17 procent kort og godt siger “nej”.

Som Forrester også fremhæver, er der skam gode eksempler på push-glade apps, hvor beskederne giver god mening:

“For nogle typer af apps kan push-notifikationer øge kundernes opmærksomhed i de omgivelser, de befinder sig i, og fjerne behovet for at åbne app’en og hente den relevante information.”

Samtidig advarer Forrester dog også udviklerne, for undersøgelsen viser også, “at apps ikke har råd til at sende tankeløse advarsler med høj frekvens til dem, der har tilladt, at de kan forstyrre deres dagligdag.”

Læs også: Push-beskederne vælter frem på telefonen: Har det taget overhånd?

Windows Vista var kendt og berygtet for denne slags advarsler. Det var tænkt som en service til brugerne, men det tog overhånd og endte som det modsatte.

Når push-konceptet bliver for meget
Skal man tage den lidt pessimistiske hat på, er netop de “tankeløse advarsler” allerede blevet et irritationsmoment for mange smartphone-brugere, ligesom mange nok også har prøvet af afmelde sig et nyhedsbrev, fordi det var det stik modsatte af den “service”, som man ellers signede op til.

Og problemstillingen stopper slet ikke der:

• Facebook balancerer eksempelvis på en knivsæg med de reklamer, der pushes til brugeren baseret på deres opdateringer. 

• Twitter-strømmen bærer ofte præg af information-overload, fordi for mange ‘tweetere’ mener, at alt det, de oplever, er top-interessant for deres followers. 

• En af de primære årsager til, at Microsofts Vista-styresystem for år tilbage floppede fælt var de evindelige popup-advarsler til brugeren. Det var tænkt som en service, men endte med at smadre brugeroplevelsen.

Det bunder alt sammen i, at afsenderne lider af et ‘vi ved bedst’-syndrom eller simpelthen blot ikke formår at sætte sig i brugerens sted.

Hvis man så tager udgangspunkt i Dries Buytaerts beskrivelse af det push-baserede internet, vi er på vej til at få, er det så ikke tvivlsomt, hvor stor en del af internettjenesterne, der vil kunne finde den nødvendige balance?

Man kan forestille sig, hvordan GPS-koordinaterne på smartphonen i stigende grad vil blive brugt til at præsentere brugeren for lokations-baserede informationer, når hun bevæger sig rundt.

Det er i princippet en fin funktion, men det er også en funktion, der kan blive alt andet end en hjælp, hvis det tager overhånd.

Også masser af gode eksempler på push
Dermed ikke sagt, at push-konceptet ikke vil give god mening i mange sammenhænge, for det vil det. 

Mange, der har prøvet at handle på Amazon, har oplevet, hvor præcist anbefalings-motoren rammer plet – og at det faktisk kan være rart at få anbefalet nye bøger baseret på tidligere køb. 

Den samme form for anbefalinger er det, der har ført til Netflix’ og Spotifys massive succes. 

På Netflix bliver man konstant inspireret til at se nye serier og film, uden selv at skulle søge aktivt efter indholdet. Det er smart, og det fungerer, fordi det gøres intelligent og med måde. 

Men spørgsmålet er, hvor mange internettjenester, der vil komme til at gøre det så elegant?

Derfor vil push-konceptet vinde
Dries Buytaert berører i sit indlæg, som du kan læse her, også selv nogle af udfordringerne ved det push-baserede internet:

“Mange af jer vil ikke bryde jer om det (i første omgang), men push vil vinde over pull,” skriver han og peger på, at sundhedssektoren og uddanelsessektoren gennemgår lignende transformationer med eksempevis teknologier til selv-diagnosticering og personaliserede undervisningsforløb.

“Dette nye paradigme kan blive et meget dramatisk skift, der ‘disrupter’ mange eksisterende forretningsmodeller; markedsføring, søgemaskiner, app stores, online- og offline-forhandlere og meget mere.”

Alt dette har Drupal-ikonet formentlig ret i. Internettet bevæger sig i retning af ‘push’, og det har det i princippet gjort længe.

Forklaringen er den simple, at det giver god mening at hjælpe internetbrugerne noget mere i det kæmpe univers af informationer, internettet har udviklet sig til.

På papiret i hvert fald.

For den negative konsekvens af push-bevægelsen kan blive, at det ender med at skade mere, end det gavner, fordi afsenderne ikke formår at sætte sig i modtagernes sted.

Og så er en simpel Google-søgning måske trods alt at foretrække?

Ikke desto mindre skriver Dries Buytaert:

“Mens dette kan komplicere livet for mange organisationer, vil det uden tvivl gøre forbrugerens liv mere simpelt og bedre.” 

Hvad mener du om fordelene og ulemperne ved push versus pull på internettet?

It-selskabet Apple har knap nok lanceret sit Apple Watch i denne uge, før kopimagere i Kina er klar med deres version af æble-uret i ultrabillige versioner.

Både på de elektroniske markeder i den sydkinesiske by Shenzhen og i kinesiske webbutikker bliver der nu udbudt ure med navne som ‘Ai Watch’ og ‘D-Watch’, der har kopieret Apples design ned til den digitale krone og ikonerne på startskærmen.

Prisskiltet burde nok angive, at der her er tale om falske versioner af Apple Watch.

For mens Apple vil tage omkring 2.400 kroner for de billigste versioner af uret, når det kommer i handlen i USA, koster de kinesiske kopier et sted mellem 280 og 560 kroner.

Det skriver CNN.

Æble-ure med Android
De kinesiske kopister er således kommet hurtigere på gaden med deres falske ure, end Apple er med sin originale version, der forventes at blive sat til salg i USA om en måneds tid.

Kopi-urene kører i stor stil med Apples konkurrerende styresystem, Android, som har fået en Apple-makeover på overfladen, så de til forveksling ligner den ægte vare.

Og de første kopi-ure er endda kun en smagsprøve på, hvad der venter, når kopisterne har fået længere tid til at øve sig på at ramme originalen.

“Hardwaren er ikke den store udfordring. Den svære del er softwaren og applikationerne. Og sommetider skal man altså være en ekspert for at kunne se forskellene,” forklarer Laurent LePen, som er direktør for et smartwatch-selskab i Shenzhen, til CNN.

Popper op på Alibaba
Laurent LePen kæmper selv mod kopivarerne og fortæller, at udviklingshastigheden af kopivarerne er helt utrolig.

“Disse fyre er specialister,” konstaterer han tørt, mens hans egne ure også bliver kopieret på store kinesiske online-markeder som Alibaba.

Og når kopierne med tiden bliver fjernet, er der hele tiden nye imitationer, der popper op på de virtuelle hylder.

“Vi kæmper sammen med regeringen, selskaber og industri-samarbejdspartnere på at stoppe udbredelsen af kopivarer ved roden,” lyder det i en udtalelse fra AliBaba til CNN omkring selskabets bestræbelser på at få stoppet den stærkt udbredte kopi-trend.

Læs også:
Få et overblik: Her er de hårde facts om Apple Watch – og tre stærke konkurrenter fra Microsoft, LG og Pebble

Staten er nu klar til at sælge en 92 hektar byggegrund i Foulum i Viborg, hvor den amerikanske it-gigant Apple over de næste ti år vil opføre sit nye og meget omtalte datacenter.

Ifølge et aktstykke, som klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har sendt til Folketingets finansudvalg skal Apple betale 23 millioner for byggegrunden, der ejes af Bygningsstyrelsen.

Salget sker ifølge aktstykket uden offentligt udbud, og prisen er derfor fastsat efter vurdering fra en uvildig ejendomsmægler.

Køber af grunden er et af Apples irske datterselskaber, Oconee Limited, der er hjemmehørende i Dublin. Selskabet blev stiftet så sent som den 19. december sidste år.

Apple annoncerede bygningen af sit nye datacenter ved Viborg den 23. februar. Det skal efter planen bygges i flere etaper frem til 2026.

Når det står færdigt vil det ifølge aktstykket indeholde 190.000 kvadratmeter under tag, plus areal til administration. Ifølge Apples egne oplysninger skal der investeres mere end seks milliarder kroner i byggeriet.

Ministeren oplyser, at projektet forventes at skabe 300 arbejdspladser.

Beslutningen om at placere det nye datacenter ved Viborg er kommet i stand efter flere års benarbejde fra en række kommuner og Invest in Denmark under Udenrigsministeriet.

Apple skal betale for kvægfoder
Dele af den kommende byggegrund er i dag udlejet til Aarhus Universitet og Danmarks Kvægforskningscenter.

De aktiviteter skal nu flyttes, og som en del af købsaftalen forpligter Apple sig til at betale ekstraudgifter til blandt andet kvægfoder, opbevaring af gylle plus køb af ny landbrugsjord, som ifølge miljøreglerne er nødvendige for lovligt at have kvægdrift.

Aarhus Universitet anslår, at udgifterne løber op i 9,9 millioner kroner, som Apple skal betale oveni i købsprisen på de 23 millioner kroner.

Læs også:

Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Her kan du læse mere om Apples planer for det nye datacenter ved Viborg.

En række mystiske navne i den plantede harddisk-spionkode ‘Equation’ antyder, at det er det amerikanske efterretnings-agentur NSA, der står bag koden.

‘Equation’ blev opdaget af eksperter hos det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky forleden.

Der er tale om malware, som er plantet i firmwaren almindelige harddiske med en metode, der gør det næsten umuligt at opdage og fjerne.

Sikkerhedsfolkene har fundet malware fra ‘Equation-gruppen’ i harddiske fra selskaber som Samsung, Western Digigal, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor, der alle er blandt de mest anvendte harddisk-mærker i de millioner af pc’er, der bygges hvert år.

Ved første gennemgang af malwaren fandt Kaspersky flere ligheder med Stuxnet, der er NSA’s cybervåben.

Nu har sikkerhedsfolk – der betegner ‘Equation’-hackergruppen som den dygtigste, der nogensinde har eksisteret – fundet flere ligheder.

I malwaren har de nemlig fundet ord som Skyhookchow, Drinkparsley, Luteusobstos, Stratiacid og Straitshooter.

Disse ord minder meget om ord, som Edward Snowden afslørede, at NSA’s såkaldte ‘Tailored Acces Operations’-afdeling anvendte og som tyske Der Spiegel tidligere har skrevet om.

De talte eksempelvis Skyjackbrad, Drinkmint og Luteusastro, mens det også er blevet afsløret, at NSA har arbejdet med malware med navnet Straitbizarre og Foxacid..

Kaspersky har også fundet en komponent i Equation-malwaren, som hedder ‘Standalonegrok.’ Det er tidligere kommet frem, at NSA anvender en keylogger, der hedder ‘Grok.’

Teknisk analyse
Hertil kommer, at Kaspersky i den tekniske analyse af det framework, som den fundne Equation-malware bygger på, har fundet formuleringen Backsnarf_ab25, der også tidligere er blevet anvendt af NSA.

Malware-platformen, som Kaspersky har navngivet EquationDrug, er bygget på en modulær arkitektur, der minder om et slags lille styresystem.

Indtil videre har sikkerhedsfolkene identificeret 30 plug-ins, men de mener, at der i alt kan være op til 115 moduler med hver deres funktionalitet, som malwaren kan implementere.

Du kan læse mere om Equation her: NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne.

Du kender nok allerede en robot-støvsuger, men det er kun det første skud på stammen.

Der er masser af spændende maskiner på trapperne, der eksempelvis kan overtage vinduespudsning eller sneskovling på en kold og klam januar dag.

Federation of Robotics (IFR) har opgjort, at smarte robotter til hjemmet i dag omsætter for omkring 250 milliarder kroner, og at den andel vil vokse til det firdobbelte i løbet af bare tre år.

Det giver jo også ganske god mening, at de kedelige opgaver i hjemmet bliver overtaget af en maskine, men også i en mere seriøs kontekst som eksempelvis i sundhedsvæsnet kan servicerobotterne gøre gavn.

Her er syv eksempler, der allerede nu kan blive dine intelligente, opkoblede og personlige husassistenter.

Jibo læser for børnene
Efter at have samlet penge sammen via en folkeindsamling på en crowdfunding-tjeneste så lancerer Jibo en robot, der er tænkt som et ekstra medlem af familien.

Den lille runde fætter har indbyttet tale- og ansigtsgenkendelse til kommunikation.

Desuden kan den hjælpe med alle mulige dagligdagsopgaver fra højtlæsning for ungerne, fotooptagelser ved fødselsdag-sarrangementet til styring af madlavningen.

Mere info her.

Personal robot holder dig med selskab
Personal robot er som navnet antyder en personlig assistent, der kan hjælpe dig med at holde styr på alt fra kalenderaftaler til hvilket slips, du skal bruge til den gule skjorte.

Men den er også tænkt som et værktøj, der kan anvendes på jobbet. Det er eksempelvis i form af dataknusning til markedsanalyser.

Den kunstige intelligens skal gøre livet nemmere for dig til en forudbestillingspris på 995 dollar svarende til omkring 6.500 danske kroner.

Mere info her.

Budgee den selvkørende indkøbsvogn
Den ser måske lidt bøvet ud med de blinkende øjne i forskellige størrelser, men der er faktisk god mening med galskaben.

Den lille hjælper med det tegneserieagtige udseende er nemlig en slags selvkørende indkøbsvogn.

Budgee var egentlig tænkt som en hjælper i hjemmet til ældre og folk med bevægelsesproblemer men i takt med, at der er bygget mere og mere kunstig intelligens ind i koden, er robottens bevægelsesradius blevet større.

Derfor lanceres den også som en indkøbsvogn eller bagageslæber til rejserne.

Den kan slæbe op til 22,5 kilo og følger hele tiden i hælene på dig.

Mere info her.

Romo sætter liv til din iPhone
Her er lidt til børnene.

En lille, beskeden og billige legetøjsrobot, der anvender Apples iPhone, der monteres oven på transportunderdelen, som hjerne. Ungerne kan så programmere Romos handlinger fra telefonskærmen.

Enheden kan også bruges som samtaleanlæg, så du kan logge på ungernes Romo for at fortælle, at der skal laves lektier eller, at aftensmaden er klar.

Prisen er på 129 dollar, svarende til cirka cirka 900 kroner.

Mere info her.

Rene vinduer uden sved på panden
Når forårssolen bryder igennem, kan du for alvor se, at vinduerne trænger til at blive pudset.

Men den opgave behøver du ikke spekulere på længere. Det ordner Winbot for dig.

Det eneste du skal gøre er at flytte Winbot fra det ene vinduesparti til det andet, for at give klart udsyn til det spirende forår. Kombiner den med en robotstøvsuger, og huset står skinnende rent uden du får det mindste sved på panden.

Mere info her.

Fars bedste robot-ven
Denne robot er min personlige yndling med masser af hestekræfter og kaskader af sne, der flyver om ørene.

Et 180 kilos snemonster, der kan gøre enhver nabo grøn af misundelse, og selvfølgelig sørge for, at der er skovlet sne uden, at du skal have jakke eller vinterstøvler på.

Sneskovleren kommer fra Super Droid Robots, der også forhandler dele, mekanik og elektronik, så du selv kan bygge dine helt egne robotter.

Mere info her.

Læs også:
Her bliver trafikken styret af store robocops

Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel, støvet fra et nærtliggende vejarbejde hænger i luften sammen med bilos og lyden fra San Francisco sporvogne.

Alt det forsvinder i det store Moscone-konferencecenters verden af air condition og 25.000 deltagere udstyret med et ID-skilt omkring halsen.

Jacob Honore, der som direktør for det danske spiludviklerfirma Zaxis blandt andet har actionspillet 99 Level to Hell i bagkataloget (se vores test her), har i omegnen af 20 møder med spiludgivere i kalenderen for de fem dage, som Game Developers Conference varer.

Formålet er at finde en udgiver til Zaxis’ kommende spil Fimbul.

“Før et møde med en udgiver har jeg undersøgt deres forretningsmodeller og tidligere udgivelser, så jeg dels kan relaterer til noget de har lavet i forvejen, men også for at vurdere hvordan vores spil passer til udgiveren,” siger Jacob Honore.

Han beskriver Fimbul som et historiedrevent spil, og det er således en fordel for Zaxis, hvis udgiveren har erfaring med adventure-spil eller lignende:

“Vi er jo ude efter ‘kloge penge’ – en udgiver, der kan gøre os bedre end vi er til at lave spillet, og som har kompetencer, så spillet kan færdiggøres med henblik på det bedst mulige afsæt på markedet.”

Fimbul fra Zaxis trækker på de nordiske sagaers mytologiske indhold uden at blive et historisk nichespil.

Stikbold er boldlegen fra skolens gymnastiksal tilsat en passende mænge kaos – og hvaler.

Det unikke er nøglen til succes på GDC
For den lille nystartede spiludgiver, Reign Bros, handler turen til San Franscisco om at finde en udgiver, der kan få firmaets spil, Stikbold, ud på flere hardwareplatforme end de selv har kapacitet til at håndtere.

Ikke blot for potentielt at få en større indtjening, men også for at få udbredt kendskabet til Reign Bros som brand.

“Fordi vi ikke har et bagkatalog, har vi ikke så meget vægt, og der ligger derfor meget arbejde i at få fanget de rigtige menneskers opmærksomhed. Det kan godt mærkes på nogle af de møder, vi har haft. Jo større manden på den anden side af bordet er, jo mere kan vi mærke, at vi bare er en af mange fisk i havet,” fortæller Jacob Herold, direktør for Reign Bros.

Nøglen til at trænge igennem til en udgiver mener Jacob Herold skal findes i Stikbolds unikke visuelle look og skandinaviske præg, som ikke findes andre steder:

“Stikbold er over the top rammet ind i et 1970′er-univers, der er helt sit eget – der er ikke meget derude, der ligner. Derfor tror jeg, at Stikbold kan charme sig ind i en masse hjerter, når vi får opbygget momentum og udgivet spillet.”

Det første kapitel af Puzzle-spillet Machineers er allerede udkommet – andet kapitel udkommer inden for den næste måned.

Spil skal kunne ses og røres
Det er også den unikke visuel stil i puzzle-spillet Machineers (se testen her), som Lead Designer Daryl Hornsby fra spiludvikleren Lohika blandt andet fremhæver, når han viser spillet frem for udgivere og presse.

På GDC indgår spillet som det eneste danske spil i den kurraterede udstilling Indie Megaboot sammen med 15 andre særligt udvalgte.

“Vi har et spil med en læringsvinkel, og det er noget både, forældre og udgivere elsker. Samtidig har vi den fordel, at fordi første kapitel af Machineers allerede er udkommet, så kan udgivere så at sige se og røre ved spillet,” siger Daryl Hornsby.

Netop fordi mange af de spiludviklere, der konkurrerer om spiludgivernes gunst og penge, kun har et spil på idéstadiet, mener Jacob Honore fra Zaxis, at det giver en betydelig fordel at stille med en fungerende prototype:

“Så kan de se, hvordan spillet bliver og prøve at spille det.”

Men på trods af at kampen om spilpengene på Game Developers Conference er hård, og de forskellige danske spiludviklere alle pitcher de samme spiludgiverne, er tonen mellem de danske spilfolk både hyggelig og kammeratlig, når messehallerne hen af aftenen afløses af en øl på en nærliggende bar.

“På den ene side er vi selvfølgelig konkurrenter. Men vi er mere kollegaer. Ud af de mere end 100 spiludviklere, som en spiludgiver mødes med, er de tre eller fire måske danske – og jeg tror på, at hvis vi ikke arbejder sammen og deler viden, så kommer den danske spilbranche ingen steder,” slutter Jacob Honore.

Alene i 2014 blev engang så store IBM’s globale medarbejderstab hele 12 procent mindre.

Det svarer til, at IBM alene i 2014 har sagt farvel til 51.600 medarbejdere.

Selskabet har i dag verden over 379.592 ansatte. I 2013 beskæftigede selskabet 431.212 ansatte.

Det bratte fald i medarbejderstabens størrelse skyldes ikke mindst, at IBM i 2014 for alvor satte fart på den store omstilling, som mange af de store, gamle it-virksomheder i disse år gennemgår.

Den er især båret af de forandrings-krav, som cloud computing-bølgen og mobility-bølgen har medført.

Det har for IBM betydet, at selskabet har solgt en række forretningsenheder fra på hardware-siden for istedet at fokusere entydigt på at forsøge at komme på forkant på it-service-siden.

Hardware solgt fra
IBM har således solgt sin x86-serverforretning til Lenovo samt for et milliardbeløb sluppet af med den underskudsgivende chipforretning til GlobalFoundries, ligesom selskabet har solgt en række andre mindre forretnings-enheder.

Læs mere her: IBM betaler ‘køber’ 8,7 milliarder kroner for at slippe af med fabrik

Ifølge selskabets egne opgørelser har disse frasalg samtidig medført farvel til 35.000 ansatte.

På trods af nedgangen i det samlede antal medarbejdere, har IBM samtidig ansat 45.000 medarbejdere i årets løb.

Det understreger, at IBM er i færd med en markant ombygning og refokusering af selskabet, som i stort omfang kræver nye kompetencer og nye folk.

Som mange andre it-selskaber går IBM efter at lande de lukrative ordrer på at levere store og avancerede it-service-løsninger til erhvervslivet, der stiller mere og mere avancerede krav til it.

IBM, der ellers historisk har tjent styrtende med penge, er tvunget til omstillingen, som imidlertid trækker tænder ud på den gigantiske organisation med mange traditioner og veletablerede værdier, som gør den svær at dreje.

Fra markedet har signalet imidlertid været entydigt: IBM’s omsætning er faldet støt i nu 11 kvartaler i træk. Det er en helt udholdbar situation for det store selskab.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Selskabet oplyser, at det lige nu globalt har 15.000 ledige stillinger, som skal besættes af folk med “nye kompetencer inden for vækstområder som cloud, analytics, sikkerhed, social og mobile.”

Herhjemme har IBM gennem de seneste år også været gennem en stor nedskalering.

IBM Danmark fyrede for blot få uger siden yderligere 90 ansatte.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

IBM Danmark fik for få måneder siden ny topchef, da den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratrådte og overlod posten til Lars Clausen.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

IBM var engang verdens mægtigste it-selskab, og derfor har selskabets nuværende kurs-ændring fået stor bevågenhed.

Stor nedskæring
Det anerkendte business-magasin Forbes mente i januar at vide, at IBM over tid ville fyre op mod 100.000 medarbejdere som led i kurs-ændringen.

Det afviste IBM blankt, og betegnede oplysningerne som ‘latterlige.’

Den nye opgørelser underbygger imidlertid påstanden om, at IBM er i gang med en stor nedskalering.

Du kan læse mere om, hvorfor der i IBM ikke er nogen vej uden om yderligere nedskæringer på medarbejdersiden her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læs også:

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan.

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

Hvis du læser denne anmeldelse, arbejder du sikkert med “noget inden for it” og bruger med stor sandsynlighed det meste af dagen på 1) at sidde foran skærmen og 2) gå til møder.

Tiden foran skærmen er højst sandsynligt der, hvor du er mest effektiv, og der du trives bedst. Om skærmen så er placeret på kontoret, derhjemme eller et helt andet sted og hvornår den er tændt, er irrelevant.

Det handler om at finde ud af, hvordan, hvornår og hvor vi arbejder bedst. I hvert fald ifølge forfatterne til bogen “Smart Working” fra 2014.

Smart working skal give værdi til forretningen
De to forfatterne er ivrige fortalere for at give den enkelte medarbejder større mulighed for at bestemme over arbejdsdagen, end det er tilfældet i dag i de fleste europæiske lande.

Med over 40 procent af den danske arbejdsstyrke, der arbejder hjemmefra mindst én gang om måneden, er vi med et godt stykke ad vejen.

Men den engelske tech-journalist på The Guardian, Guy Clapperton, og Plantronics’ CEO Philip Vanhoutte vil mere.

For dem drejer det sig ikke om at arbejde hjemmefra en gang om måneden, fordi man kan.

Det handler heller ikke om at sende et par hurtige mails på farten, fordi teknologien er til det.

Det har at gøre med noget langt større.

Enhver virksomhed bør følge med tiden og etablere “smarter working” som begreb og implementere det på behørig vis med topledelsesfokus og stram styring.

De gamle processer skal ud og erstattes af mere tidssvarende løsninger, hvor virksomhederne og medarbejderne kan få det maksimale ud af det arbejde, der udføres.

Hvor, hvordan og hvornår arbejdet udføres er som sagt irrelevant – så længe det skaber værdi til virksomheden og gør medarbejderne glad for sit arbejde.

Spændende diskussioner, men langt mellem snapsene
Så der lægges dermed op til en række spændende diskussioner, blandt andet om dem, der ikke kan arbejde andre steder end fra kontoret.

Om hvordan det sikres, at dem, der arbejder hjemmefra, leverer værdi og ikke kun sidder i sofaen/cafestolen eller lufter hund.

Om hvordan medarbejdere og ledere skal gebærde sig.

Om den daglige kommunikation. Og om hvordan en virksomhed går i gang med denne store forandring.

Disse og en langt række andre emner bliver behandlet i bogen – og det gøres godt. Hvad enten du er leder eller medarbejder er der efter hvert kapital en håndfuld håndgribelige actions, som du kan tage med dig.

Men der er lidt langt mellem snapsene. De første små 100 sider bliver brugt på at snakke om akustik, kontorindretning og brugen af mobile enheder. Det bliver hurtigt kedeligt og lugter af slet skjult reklame for Plantronics, der gør sig i lyd og specifikt kommunikation mellem mobile enheder på arbejdspladser og hjemmearbejdspladser.

Siderne er mest relevante for facility managers og andre med interesse for kontorarbejdspladsopbygning, men ikke mange andre.

Slut med bordfodbold?
De sidste 150 sider er dog anderledes, og man fornemmer, at Guardian-journalisten kommer mere ind i billedet. Det bliver mere nærværende, sjovere og pludselig en ganske god bog med relevante eksempler, glimrende anekdoter og gode råd.

Jeg tager for eksempel på kontoret hver dag for at få min daglige portion inspiration, frokost og bordfodbold. Jeg kan ikke undvære kontoret, men efter at have læst denne bog kan jeg godt se, at det nogle gange vil være mere effektivt at arbejde andre steder end kontoret.

Og da jeg diskuterede denne bog med min engelske kollega Glen Ramsey, der har arbejdet fra sit hjem i Manchester de sidste to år, gav han mig dette citat, som opsummerer bogens budskab ganske fint.

“Happiness is subjective. ‘Happy in your work’ is a phrase often used in the UK to describe someone happy doing their job. Where they do it has something to do with that. Take for example a recent trip to Sweden. I couldn’t say I was happy sat in a hotel lobby hundreds of miles from my wife and kids – although some days there is an argument for not being with them! But happy in my work, I was. I found happiness in my work, not in the location – it was a welcome distraction from the fact I was not at home.”

Og det er der nok mange af os, der nikker genkendende til.

Apples store online-butikker blev onsdag ramt af et kæmpe-nedbrud, der ramte både App Store, iTunes Store, iBook Store, iCloud og Mac App Store – altså stort set alle Apples store online-tjenester.

Ifølge Apple skyldes nedbruddet en DNS-fejl, der fik systemerne til at gå ned.

Ifølge Apples egen status-melding lykkedes det først at få systemerne helt op at køre igen efter 11 timer nedbrud.

Dog kom et par af tjenesterne – blandt andet iCloud – på højkant igen efter fire timers nedbrud.

Du kan se Apple status-meldinger om nedbruddet her.

Det daglange nedbrud kommer til at koste Apple adskillige millioner kroner i tabt omsætning på de store handels-tjenester.

Det kommer dog ikke til at holde selskabets ansvarlige vågne om natten, i det Apple tjener styrtende med penge.

Faktisk har intet selskab nogensinde i verdenshistorien haft så høj en indtjening efter skat, som Apple havde i sidste kvartal i 2014, hvor selskabet landede 53 millioner kroner på bundlinien efter alle omkostninger hver eneste time døgnet rundt.

Det kan du læse mere om her: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

“Vi beklager, at vores kunder har oplevet problemer med iTunes og andre tjenester. Grunden er en intern DNS-fejl hos Apple. Vi takker alle for deres tålmodighed,” lyder det i en meddelelse fra Apple.

Det er planen, at netop de pågældende online-tjenester i løbet af nogle år i stort omfang skal flyttes til Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal til at bygge et stort datacenter, som bliver hjemsted for de europæiske leverancer af iTunes, iBook, iCloud og de øvrige af Apples store tjenester.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Apple arbejder desuden med planer om at indføre en helt ny musik-tjeneste til sommer, som bliver baseret på et fast abonnement for ubegrænset streaming a la Spotify og andre tjenester.

Det kan du læse mere om her: Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Med 2.810 respondenter fra 84 lande er Gartners årlige CIO-survey noget af det det nærmeste, man kommer et globalt indblik i CIO’ernes virkelighed.

Analysefirmaet spørger i undersøgelsen blandt andet CIO’erne, hvilke it-områder de vil prioritere højst i det kommende år.

Hovedbudskabet i 2015-undersøgelsen er, at CIO’erne på globalt plan har følgende prioriteringer:

• BI/Analytics
• Infrastructure and Data Center
• Cloud
• ERP
• Mobile
• Digitalization/Digital Marketing
• Security
• Networking, Voice and Data Communications
• CRM
• Industry-Specific Applications
• Legacy Modernization
• Enterprise Applications

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Gartner hæfter sig blandt andet ved, at CIO Agenda Survey viser, at cloud computing – en af de absolut højdespringere fra de seneste år – i dag er en levedygtig mulighed i mange it-projekter, der kræver infrastruktur og drift, men ikke desto mindre ikke det emne, som CIO’erne bruger mest tid på at tænke over.

“Undersøgelsen resultater viser, at public cloud for de fleste CIO’er nu er en mulighed til projekter, men at det kun er den første overvejelse for en lille minoritet,” udtaler Dave Russell, vice president hos Gartner.

Ni procent af CIO’erne i dag overvejer slet ikke, om SaaS er en mulighed, mens det er 15 procent, der slet ikke har IaaS inde på radaren ifølge Gartners undersøgelse.

Mobility bliver ved med at være hot
Gartner skriver også, at mobile enheder nu er det primære eller sekundære interface ved en betydelig del af it-investeringerne.

Det forklarer også, hvorfor de fleste leverandører af forretningssoftware i dag har så travlt med at fortælle om, hvor gode de er til at understøtte de mobile platforme med apps og andre løsninger, ligesom virksomhederne selv stor-investerer i de kundevendte mobil-løsninger.

“Det betyder også, at det blot at gøre en service tilgængelig på en mobil enhed ikke er nok. Tjenesterne skal i stedet være bygget specifikt til disse enheder, så de er brugbare og ikke er en hindring.”

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Klar til fremtidens teknologier?
Det vil måske overraske nogen, at BI, der trods alt ikke er noget nyt fænomen, ligger placeret helt i toppen af CIO-listen for 2015.

Gartner skriver dog, at CIO’erne anerkender behovet for moderne, avancerede analyser og metoder til at måle forretningsværdien af it’en – hvilket kræver nye it-systemer og arbejdsgange.

Endelig fremhæver analysefirmaet, at nogle CIO’er allerede er begyndt at tage hul på at anvende næste generations it-teknologier, eksempelvis internet of things, 3D-print og robotter.

Men der er stadig plads til forbedringer:

“CIO’er hænger gennemsnitligt set fast i at tænke på nuet snarere end fremtiden. 84 procent af CIO’erne fokuserer på den nære fremtid med tre år eller kortere tid,” lyder det fra Gartner. 

Læs også:

Dansk it-afdeling forvandlet på to år: Fra bits og bytes til business

Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetid og udgifter

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring