Daily Archives: March 17, 2015

Vi nærmer os lanceringen af Apple Watch, og i løbet af de kommende måneder finder vi ud af, om Apples nye satsning bliver en succes, et flop eller måske bare lander et sted midt i mellem.

En diskussion, der i øjeblikket kører i højeste gear blandt mange tech-interesserede, og her på redaktionen er der også forskellige synspunkter.

I denne artikel har vi samlet tre af de bedste bud på, hvorfor Apple Watch bliver et hit, og de tre bedste bud, hvorfor Apple Watch bliver et flop.

Læs med herunder:

Tre grunde til at Apple Watch bliver et hit:
+ Apple Watch redder dig fra din irriterende telefon

Efter lanceringen af iPad’en hørte man ofte folk sige, at Apple skabte et behov, som folk ikke vidste, at de havde. 

Folk vidste eksempelvis ikke, at de havde behov for en iPad, men da de først sad med den mellem hænderne, fandt de ud af, at de havde manglet den. 

Vi kan meget vel se noget lignede udspille sig med Apple Watch. 

Argumentet skulle i så fald være, at det endnu ikke er gået op for folk, hvor irriterende deres telefoner kan være i dagligdagen.

Men med Apple Watch vil folk pludselig opdage, hvor befriende det er, at de ikke behøver hive telefonen frem hver gang, der kommer en sms-besked, en kommentar på Facebook eller et like på Instagram.

Nu får vi en diskret notifikation på vores håndled i stedet for den insisterende brummen i lommen, som vi efterhånden har vænnet os til. 

Netop dette argument er blevet fremført på den amerikanske blog Techcrunch, der har talt med flere anonyme kilder, som har haft mulighed for at anvende Apple Watch.

De fortalte alle, at uret betød, at de næsten helt var holdt op med at bruge ders telefoner i løbet af dagen. Det er dog værd at huske på, at Techcrunch kilder næsten med garanti er Apple-ansatte, og derfor skal deres udsagn tages med et gran salt.

Men Techcrunch konkluderer alligevel, at Apple Watch har en relativ unik ting at tilbyde kunderne, og den ting er “tid”. Med Apple Watch får vi noget af den tid tilbage, som tidligere gik tabt, når vi sad og stirrede ind i skærmen på vores telefon. 

“Apple kan give dig noget af din opmærksomhed og din tid tilbage. Hvis du mener, at Apple Watch ikke kommer til at sælge særligt godt, så bør du huske, at der findes meget, meget få produkter, der giver dig mulighed for at købe dig til ekstra tid,” lyder argumentet i Techcrunch-artiklen.  

+ Apple forstår design
Som en af de få teknologivirksomheder i verden bekymrer Apple sig om design. Altså bekymrer sig sådan for alvor.

Apples produkter er smukke og funktionelle, og derfor trives Apple bedre end nogen anden teknologivirksomhed i en ny tid, hvor teknologien bevæger sig væk tidligere tiders besættelse af “speeds and feeds”.

Det giver især Apple en enorm konkurrencefordel, når det gælder kropsbåren teknologi som eksempelvis smartwatches. Her er design vigtigere end nogensinde før.

Det afspejler sig også i designet af Apple Watch, hvor især ståludgaven er så smuk, som en computer på et håndled nu engang kan være, og det er en af årsagerne til at Apple Watch får succes, hvor andre før har fejlet. 

Og ja, der er måske folk derude, der endnu ikke helt er overbeviste om Apple Watch’ skønhed. 

Men Apple har både et brand og en marketingsmaskine, der er stærk nok til at overbevise mange af tvivlerne. Apple har allerede fundet det tunge skyts frem, og de har indrykket kæmpe annoncer i modemagasiner som Vogue, og under modeugen i Paris sidste år oprettede de en midlertidig udstilling af Apple Watch i den hippe parisiske modebutik Colette. 

+ Kun Apple har tyngden
Det er langt fra alle virksomheder, der er i stand til at etablere en helt ny produktkategori. Men Apple er en af de få virksomheder på kloden, der har tyngden til det. 

Det beviste Apple med iPod’en, iPhonen og iPad’en, og snart vil Apple endnu engang bevise det med Apple Watch. 

En del af forklaringen på Apples succes er den førnævnte marketingsmaskine, men det er langt fra hele historien. For andre virksomheder har marketingbudgetter, der er større end Apples uden at opnå den samme effekt. 

Apples succes skal i høj grad tilskrives en helt unik tillid, der gennem årene er blevet opbygget mellem Apple og forbrugerne. 

Denne tillid betyder, at Apple har fået succes med sine nye produkter, selvom folk gennem årtier har spået, at Apple-produkter vil floppe. Vi husker formodentligt bedst Steve Ballmer, der afskrev iPhonen, men gennem tiden har folk også afskrevet iPod’en, iPad’en og Mac’en. 

Men i sidste ende har Apple-kunderne stolet så meget på firmaets beslutninger, at de har trodset normal skepsis og købt produkterne, og i sidste ende er de kommet til at elske dem.

Derudover har Apple et unikt økosystem af app-udviklere og ikke mindst et stort net af egne detail-butikker, hvor forbrugere kan komme ind fra gaden og prøve uret. Her står special-uddannet personale klar til at instruere kunderne i at bruge uret.

Alt dette betyder, at Apple har en helt unik mulighed for at introducere nye produktkategorier. Og der er derfor, at millioner og atter millioner af mennesker kommer til at købe det nye Apple Watch, selvom der kun er blevet solgt omkring 720.000 smartwatches med Android Wear.

Derfor bliver Apple Watch ikke en succes

- Apple Watch er ikke intuitivt nok

De fleste af os har formodentligt oplevet, hvordan selv helt små børn er i stand til at bruge en iPad. Denne type oplevelser er nærmest blevet symbolet på Apples evne til at lave intuitive brugerflader. 

Men brugerfladen på Apple Watch ser langt fra ud til at blive så intuitiv, som eksempelvis iPhonens, iPad’ens og iPod’ens. 

Teknologimediet The Verge har tidligere beskrevet, hvordan man kan interagere med uret på intet mindre end 15 forskellige måder. Ikke noget der ligefrem er befordrende for en
god og intuitiv brugeroplevelse. 

I den første “hands-on” med uret, forklarer The Verges chefredaktør Nilay Patel ligeledes, at han har problemer med at forstå, hvordan urets skal betjenes rent fysisk.

Eksempelvis forstår han ikke forskellen på den såkaldte “kommunikationsknap” på siden af uret og så den såkaldte “digitale urkrone”.

Denne type problemer var aldrig opstået med en iPhone eller en iPad, der blev berømte på udelukkende at have én knap. 

En stor del af Apples tiltrækningskraft skyldes, at virksomheden gennem tiden har forstået at designe intuitive brugerflade, der appellerer til power-brugerne såvel til folk, der ikke normalt føler hjemmevante foran en computer. 

Men Apple risikerer at gå på kompromis med en af de ting, der var afgørende for tidligere succesprodukters gennembrud, hvis virksomheden ikke rammer hovedet på sømmet med brugerfladen. 

- Batteritiden

Ved præsentationen lød det stolt fra Apples administrerende direktør Tim Cook, at uret har 18 timers batteritid. 

Det er muligt at det er en ganske fornuftig batteritid for en computer i denne størrelsesorden. Men Apple ‘brander’ ikke Apple Watch som en computer, men som et ur.

Et produkt, som folk ikke er vant til at skulle lade op. Et traditionelt ur skal måske trækkes op i ny og næ eller også skal det måske have skiftet batteri en gang hvert tredje år, men folk har aldrig skulle frygte at deres ur løber tør for batteri, fordi de er taget afsted på en kort weekendtur og har glemt opladeren derhjemme.

“Men måske skal vi bare vænne os til, at vores Apple Watch er et produkt, der skal oplades hver nat,” vil nogle mennesker måske indvende.

Det er muligt. Men den helt store risiko for Apple er, hvis det viser sig, at Apple Watch i praksis ofte vil løbe tør for batteri i løbet af dagen. Og med en officiel batteritid på blot 18 timer, lyder det som en reel risiko. 

Læs også:

Så meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

Dansk Apple Watch-lancering fuldstændigt mørkelagt: Kendt Apple-forhandler helt på bar bund

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Siden lanceringen af Erhvervsstyrelsens bredbåndskort Tjekditnet.dk har flere Computerworld-debattører hævdet, at kortet er ubrugeligt.

Debattørernes hovedanke går på, at mulighederne for hurtigere bredbånd på deres adresser ikke er retvisende i forhold til, hvilke forbindelser de reelt kan få fat i.

Computerworld har præsenteret kritikken for Erhvervsstyrelsens chefkonsulent Mette Stürup, som er projektleder for udviklingen af Tjekditnet.dk.

Mette Stürup nævner indledningsvist, at hun har fulgt debatten på blandt andet Computerworlds hjemmeside.

I den forbindelse fortæller hun, at hun ikke helt kan genkende billedet af, at hjemmesiden ‘er 100 procent værdiløs’, som eksempelvis en debattør ellers fremhæver.

“Siden lanceringen i fredags har vi haft rigtig, rigtig mange besøgende, og det er kun et fåtal, der har henvendt sig med fejlmeldinger til vores version 1.0 af Tjekditnet.dk,” forklarer hun og fortsætter:

“På Tjekditnet.dk er der endvidere både en kontaktformular og og kontaktnumre, hvis man opdager uhensigtsmæssigheder, og vi vil meget gerne kontaktes, så vi kan få rettet eventuelle fejl,” forklarer hun.

Fejl i indberetninger og BBR
Hvilke data har I egentlig lagt til grund for at bygge Tjekditnet.dk?

“Tjekditnet.dk er baseret på data, som som teleselskaberne selv indberetter til Erhvervsstyrelsen. De datasæt har vi kombineret med data fra BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret, red.).”

Hvordan kan der opstå fejl på Tjekditnet.dk, som I kalder det mest detaljerede bredbåndskort – også i international sammenhæng – nogensinde?

“Netop fordi kortlægningen er så detaljeret, kan der på enkelte adresser være unøjagtigheder, da eksempelvis kortlægningsmetoden ikke er 100 procent nøjagtig, fordi man kombinerer to forskellige registre med hinanden. Der kan både være fejl i udbydernes indberetning, og at BBR ikke er helt opdateret.”

“Så kort sagt; kan der godt være adresser, hvor kortet ikke viser de helt rigtige data. Det kan blive ændret, hvis folk kontakter os.”

Har I haft gang i et skønmaleri?
En læser har eksempelvis skrevet, at DTU i Lyngby kun kan mønstre fem Mbit/s-download. Det er jo tydeligvis en fejl eller hvad?

“Nej, vi har ikke gang i et skønmaleri. Hvad DTU angår, så er forklaringen selve metoden, da der også er andre, lignende eksempler. Forklaringen på, at der ikke er dækning på hele DTU, kan skyldes, at DTU køber én forbindelse, men har mange bygninger fordelt på flere matrikler, som formentlig er forbundet via DTU’s eget net til den eksterne forbindelse.”

“Hvis alle bygninger ligger på samme matrikel, tildeles dækning, men det er næppe tilfældet med DTU, som formentlig ligger på flere matrikler, hvor hastigheden så efterfølgende er underestimeret.” 

I andre tilfælde vises en hastighed, som er over de faktiske muligheder. Hvis der er for mange af disse tilfælde, hvor mulighederne bliver præsenteret forkert, så er der vel en risiko for, at I netop bare maler et skønmaleri til fordel for bredbåndudbyderne og politikerne, som jo også ønsker at tegne et billede af god dækning?

“Dette er version 1.0, og siden vil blive videreudviklet i samarbejde med brugerne. Vi har stillet kritiske spørgsmål til udbydernes hastigheder, derefter har vi renset data omhyggeligt, så adresserne mellem udbydernes registre og BBR kan matches. Og så vil jeg gerne gentage, at vi på Tjekditnet.dk  opfordrer folk til at rette henvendelser, hvis de oplever fejl eller har spørgsmål”

Derfor er priser ikke medtaget
Man siger jo, at alt kan lade sig gøre – også nedgravet fiberforbindelse med 1000/1000-hastighed på en villavej i København – det er bare et spørgsmål om prisen. Hvorfor har I ikke taget almindelige markedspriser med som et søgeparameter i jeres bredbåndsoversigt?

“Vi har stillet som krav til udbyderne, at borgere og virksomheder kan få disse forbindelser på den eksisterende infrastruktur – eller med en beskeden graveindsat. Derfor skal borgere og virksomheder ikke præsenteres for teoretiske hastigheder.”

“Når det kommer til markedspriser, så har flere udbydere i visse tilfælde 20 til 30 forskellige tekniske løsninger og hastigheder, så det bliver hurtigt meget komplekst at vise priser. Ønsker man at finde priser, kan det lade sig gøre på vores bredbåndsguide.”

Her til sidst – hvor tilfreds er du selv med lanceringen af Tjekditnet.dk, som jo har fået en vis kritik hos debattørerne hos Computerworld og andre steder?

“Vi har haft rigtig mange brugere frem til i går, hvor vi har registeret cirka 75.000 brugere og fået under 250 henvendelser med både ros, ris, spørgsmål samt henvendelser fra en række teleselskaber, der ønsker at komme med i Tjekditnet.dk. Alt i alt er det en god start.”

“Samtidig er det forventeligt, at data ikke passer alle steder. Det er der egentlig ikke noget underligt i, når der er tale om så store datasæt. Derfor kan folk også kontakte os, hvis de ikke kan genkende forholdene på deres adresse.”

Læs også:

Nyt kort afslører bredbåndshastighederne i hele landet – tjek din adresse her

Nyt site med bredbåndsoversigt presset på premieredagen

Ifølge en undersøgelse foretaget af Linux Foundation er der ikke mangel på tilbud til kompetente Linux-professionelle og udviklere med erfaring fra den åbne kildekode-verden.

En vigtig årsag til den udvikling er cloud-tjenesterne, der som bekendt er højaktuelle for både private og erhvervsvirksomheder i alle størrelser, og som i stort omfang drives på fri og åben kildekode.

I undersøgelsen svarer 42 procent af respondenterne eksempelvis, at erfaring med Cloudstack og Openstack er uhyre eftertragtede på udviklernes cv’er.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin Network World.

85 jobs i Danmark
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.010 ledere og 3.446 Linux-professionelle fra hele verden, men naturligvis er Linux Foundation, der står bag undersøgelsen, farvet af sine interesser.

Det er dog nok noget om snakken.

En søgning med “Linux” i søgefeltet på jobportalen Jobindex.dk giver således 85 resultater med ledige jobs i kategorierne “informationsteknologi” og “ingeniør og teknik”.

Til sammenligning dukker der 65 jobs op under “informationsteknologi”, hvis man søger på “sikkerhed”.

Høj løn og flekstid
Undersøgelsen er dog noget mere bastant i sin udmelding.

Her kan man læse, at 88 procent af respondenterne med ledelsesopgaver og med ansvar for teknisk personale fortæller, at det er vanskeligt at finde it-personer med de rette open source-kompetencer.

70 procent fortæller samtidig, at de arbejder hårdt på at beholde de folk, som allerede er kapret under firmafanen. Det gøres blandt andet i form af høje lønninger og fleksible arbejdstider.

Hovedparten af de tekniske ledere beretter ligeledes, at de er på jagt efter Linux-folk til ansættelse i løbet af det næste halve år, og de regner med, at det fortsat vil være et vigtigt satsningsområde og en prioritet fremover.

Blandt de respondenter, der er Linux-professionelle, mener 55 procent, at det er let at finde et job.

Knap så overraskende er det nok, at 90 procent mener, at kompetencer indenfor åben kildekode er en vigtigt komponent i karriererudviklingen.

Du kan selv hente hele undersøgelsen her.

Læs også:

Se hvor hurtigt dine kollegaer i it-branchen skifter job

Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere

Her er de mest eftertragtede it-folk: It-specialister har kronede dage

Den politiske hackergruppe Anonymous kæmper ikke med kanoner og granater.

Men de fingerfærdige folk med Guy Fawkes-maskerne har alligevel formået at skade den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

For efter Anonymous’ krigserklæring mod IS ovenpå Charlie Hebdo-skyderierne i Paris har hacktivisterne for nyligt offentliggjort en liste på 9.200 Twitter-konti. 

Det skriver The Independent.

Kan slette uskyldige
Disse tusindvis af konti tilhører efter sigende IS eller folk i periferien af den islamistiske organisation.

Med offentliggørelsen af listen håber hackergruppen på, at folk vil anmelde disse konti, så Twitter sletter dem fra sit sociale netværk – og dermed svække en af IS’ tunge online-propagandamaskiner.

For det er blandt andet på Twitter, at IS oplyser om sine sejre og hverver nye medlemmer til sin militante organisation.

IS-eksperter har tidligere udtalt, at nedtagninger af online-konti kan være et godt våben mod pr-maskineriet, men faren ligger i, at man får fat i uskyldige menneskers konti

Flere grupper på spil
Meget tyder på, at Anonymous ikke har været alene om at samle listen med de mange IS-kontakter.

Således har online-gruppen XRS One fortalt, at listen er kommet til verden ved hjælp af hundredvis af brugere, ligesom gruppen GhostSec skulle have deltaget på lige fod med Anonymous.

“Jo mere opmærksomhed listen får, des mere sandsynligt er det, at Twitter gør noget for at fjerne disse konti og dermed gøre seriøs skade på IS’ evne til at sprede propaganda og hverve nye medlemmer,” lyder budskabet fra hackergrupperne.

Indtil videre tyder det på, at Twitter er gået i gang med at fjerne flere af kontonavnene fra sit site, da online-selskabet har en politik imod, at man truer med vold.

Twitter selv truet
Twitter har selv mærket truslerne fra IS, efter det sociale medie slettede IS-profiler fra sitet.

Det skete for et par uger siden, hvor selskabets stifter for nyligt Jack Dorsey blev portrætteret med et sigtekorn henover ansigtet, mens IS også sendte andre dødstrusler mod Twitter-ansatte.

“Jeres virtuelle krig mod os vil afstedkomme en rigtig krig mod jer,” lød budskabet dengang fra IS.

Hvordan IS har reageret på den seneste udmelding om, at knap 10.000 af deres og kontakters konti bør slettes, melder historien endnu intet om. 

Læs også:

Anonymous går i krig mod Charlie Hebdo-terroristerne – kan de gøre en forskel?

Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

Personlige assistenter i digital form er en af tidens store tendenser, og der er versioner fra alle de tre store spillere – Google, Apple og Microsoft – på markedet.

Indtil nu har de tre virksomheders produkter kun været beregnet til at blive afviklet på de respektive firmaers platforme, men det ændrer Microsoft nu på.

Redmond-firmaet går således til angreb på konkurrenterne på deres egne platforme.

Når Cortana kommer sammen med Windows 10 senere i år, slipper kodefabrikken nemlig også en stand alone-version og udgaver til både Android og iOS.

Det skriver PC World i USA.

Data fra Apple og Google
Den digitale assistent Cortina blev lanceret i forbindelse med Windows Phone 8.1 i april sidste år.

Læs mere her: Så vild bliver Windows Phone 8.1

Assistenten er en talende applikation, der kan præsentere og analysere komplekse opgaver ud fra dine egne data, mails, kalenderaftaler eller færden på nettet.

Cortana bliver en central funktion i Windows 10, og derved vil den kommunikerende og analyserende lille hjælper springe ud som en indfødt komponent på verdens mest udbredte styresystem.

Læs også: Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Microsofts digitale assistent skal også virke på konkurrenternes platform.

Men Microsoft er også godt klar over, at brugerne anvender andre produkter end dem, der kommer fra virksomheden.

Eksempelvis har Microsofts telefoner ikke bidt sig særligt hårdt fast i markedet.

Derfor udvikles Cortana nu også til konkurrenternes platform for på den måde at få brugerne til at blive hængende i Microsofts eget økosystem – selv om de altså bruger en iPad eller en Android-telefon.

Samtidig er informationer, der kommer fra telefoner eller tabletter, vigtige for at få præcise informationer fra Cortana.

Ved at placere en app på eksempelvis Apples telefon kan Cortana også gøre brug af eksempelvis geo-data, søgehistorik eller fortælle om app-forbrug.

Microsofts produkt skal altså gøres bedre ved at anvende konkurrenternes hardware-produkter.

Det er naturligvis også et led i kodebutikkens overordnede strategi om Mobile first.

Læs også:

Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Hologram-briller, Cortana og gratis opdatering: Her er alle onsdagens Windows 10-nyheder

Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen

En ny undersøgelse fra det britiske Transport Research Laboratory (TRL) har for nyligt undersøgt effekten af smartwatches i trafikken.

Vi har altid fået af vide, af mobiltelefonen er en af de største dræbere i trafikken, og mobilen er da også forbudt at bruge uden brug af headset eller lignende (§ 55 a i straffeloven).

Men smartwatches er tilsyneladende endnu værre forstyrrelseselementer end mobilerne. I hvert fald har de britiske forskere vist, at en bilist, der kigger ned i sit smartwatch, er 2,52 sekunder om at reagere på en nødmanøvre.

Til sammenligning tager det “kun” 1,83 sekunder at reagere for en bilist, der bruger sin smartphone, og kun 0,9 sekunder, hvis man sidder og taler med en medpassager.

Det har fået flere politikere i Storbritannien til at råbe op om, at også smartwatches skal forbydes under kørsel.

I alt er der siden 2003, hvor mobiltelefonen blev ulovliggjort i de britiske biler, blevet dræbt over 22 mennesker, hvor man med sikkerhed har kunne pege på mobiltelefonen som synder.

Sikker Trafik: “Ligemeget om det er et ur eller smartphone”
Herhjemme er det Rådet for Sikker Trafik, som blandt andet forsøger at få os alle til at slippe mobilen, når vi kører bil.

Specialkonsulent hos Sikker Trafik, Søren Troels Berg, er ikke glad for, at der kommer endnu en ting ind i bilen, som kan forstyrre bilisten.

“Det er alarmerende, at der nu kommer endnu en distraherende effekt, som billisterne skal tage hensyn til, eftersom at vi allerede nu har svært ved at koncentrere os. Om det er en smartphone eller et smartwatch, det er underordnet,” siger Søren Troels Berg.

Han forklarer, at det ofte er svært at finde ud af, hvad det egentlig er, som er den mest forstyrrende faktor, når uheld sker. Derfor kan han heller ikke sige, hvor ofte mobilen er skyld i danske uheld, men den gør det absolut ikke lettere, når man sidder fast i flere timer i en bil på motorvejen.

“Vi keder os meget i bilen, og derfor forsøger vores hjerne altid at lave noget aktivt. Derfor piller vi ved radioen, papirer fra arbejde, snakker med børnene på bagsædet og så videre. Det er jo også derfor, at vi er ude og fortælle folk, at de skal køre bil, når de kører bil, ” siger Søren Troels Berg. 

Læs også: 

Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Du er langt fra den eneste forbruger, der har et godt øje til webbutikker i andre europæiske lande end Danmark.

Nye tal fra analysehuset Forrester viser, at Vesteuropa er et af de største markeder i verden for onlinehandel på tværs af grænser, og at markedet i vores del af verden vil vokse med 11 procent om året i de kommende fem år.

“… hvor den højeste vækst kommer fra lande med små e-handelsmarkeder eller fra lande, der har et højt prisindex for forbrugere sammenlignet med resten af Vesteuropa,” skriver Forrester.

Alene i 2014 blev der i Vesteuropa spenderet 26 milliarder euro på onlinehandel på tværs af grænserne, hvilket svarer til 17 procent af hele e-handelsmarkedet i vesteuropa.

Så meget bruger danskerne 
Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har for nylig offentligggjort tal for, hvor meget danskerne nethandler for i andre lande end Danmark.

FDIH skriver blandt andet, at danskerne øger deres e-handel i udlandet med over 37 procent hvert år, og at danskerne i 2014 brugte over 23 milliarder kroner på webshops i udlandet.

En diskussion, der ofte popper op i den forbindelse, er,
at de udenlandske webbutikker langt fra altid opkræver den danske moms, som de skal, hvis de har et årligt salg til Danmark på over 280.000 kroner.

Momsregler betyder nye priser
Den 1. januar trådte nye EU-regler dog i kraft, så der eksempelvis skal skal lægges dansk moms på e-bøger eller apps, der købes i en udenlandsk webbutik af en dansk forbruger.

Det fik blandt andre Apple til at hæve priserne i App Store og iTunes Store.

Selvom danske forbrugere holder af at handle i udenlandske webbutikker, skal man huske på, at online-grænsehandel som bekendt kan bevæge sig to veje. Og Forrester skriver da også i sin rapport, at onlinehandel giver gode forretningsmæssige muligheder.

“Handel på tværs af grænser giver forhandlere en mulighed for at udvide udenfor hjemmemarkedet med minimum upfront-investeringer,” forklarer analysefirmaet, der samtidig peger på, at man som forhandler skal forstå, hvordan en online-shopper i dag tænker og agerer.

Her tænkes der ikke mindst på, at forbrugerne er på udkig efter de bedste priser, det største udvalg, og at det typisk er de lidt yngre forbrugere, der webhandler mest i udlandet.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Jeg har egentligt været fortaler for, at man skal smugkigge i sin mailboks, mens man er på ferie eller i hvert fald bruge de sidste par dage på ferien på at rydde op, så man er klar til mandagen.

Tilbage i 2008 skrev jeg oven i købet en klumme på Computerworld om, at man sagtens kan arbejde med god samvittighed i ferien.

Men jeg er blevet klogere, ældre og mere beslutsom. Og måske mere doven?

(Næsten) ingen mail i ferien mere
Jeg gider i hvert fald ikke at tjekke mails i ferien mere. Det samme forventer jeg i øvrigt også af mit team.

For at holde øje med, at de ikke læser emails i ferierne, plejer jeg gerne at sende et par stykker af sted til dem med emner som “Haster!!!!”, “Svar hurtigt!” og “KAN DU SNAKKE!!!?” Og hvis de svarer igen, ringer jeg prompte til dem og beder dem om at lukke deres mail…

Men det er altså slut nu. I de næste ferier vil jeg ikke længere glo på min telefon med længselsfulde øjne med et håb om, at der tikker mails ind, som jeg kan besvare, mens jeg lige “henter noget” i sikker afstand fra familien. De skulle jo helst ikke tro, at jeg arbejder i ferien og dermed ikke prioriterer dem.

Og jeg vil også stoppe med at sende mails til mine kollegaer.

Muligvis får min chefer et par stykker, men det er bare for at holde dem lidt i gang. De skal jo også have lidt at lave.

Min email-udryddelsesplan ser således ud
Da jeg mødte ind efter ferien og gennemgik mine mails, slog det mig, at ud af de over 700 mails var:

• 35 procent rene CC’er 
• 30 procent projektstatusrelaterede
• 25 procent blevet løst, 
• 5 procent nyhedsbreve, jeg ikke havde afmeldt

De resterende 5 procent var mails, jeg reelt set skulle forholde mig til. Det virkede med andre ord ganske ineffektivt at skulle gå igennem over de mails for at finde ud af, at kun 37 krævede noget fra mig.

Så for at gå fra 738 mails til nul vil det kræve, at jeg finder den nødvendige information andet steds og får den unødvendige information stoppet.

Mere konkret må jeg gøre det klart for min virksomhed, at jeg hverken læser eller besvarer emails hverken før, under eller efter min ferie.

Emails er døde for mig, og ingen skal forvente noget fra mig på den konto. Jeg kan fremover fanges på interne medier såsom Slack og Yammer og eksterne som Twitter og LinkedIn. Og telefon!

For de 5 procent relevante mails vedkommende vil jeg således forvente, at folk venter på, at jeg kommer hjem og tager den med mig direkte eller kontakter mig via de ovennævnte medier. For de 5 procent spam/nyhedsbreves vedkommende vil jeg sørge for, at de bliver afmeldt.

Samtlige 30 procent projektrelaterede emails vil jeg fra nu af forvente bliver dokumenteret i vores fælles projektstyringsværktøj – dermed kan ikke kun jeg men alle andre også følge med i, hvad der sker. Og for de 35 procent CC’ers vedkommende vil jeg simpelthen bare bede folk om at lade være med at CC’e mig mere.

Slut med at huske mig
Og selvom et af mine yndlingsudtryk – “og husk lige at sætte mig CC på” – dermed forsvinder fra mit ordforråd, og mange af mine kollegaer også vil undre sig over min forsvinden fra email-verden, har jeg en forventning om store gevinster både på arbejdsfronten og på hjemmefronten.

Jeg er faktisk startet i det små ved at sætte auto-reply på min mail, selv om jeg ikke er væk, og jeg kan allerede se effekten. Jeg får ikke helt så mange mails pr. dag, som jeg plejer, og samtidig ser jeg mere information flyde ind i vores projektstyringsværktøjer.

Så hvis du har en kommentar til ovenstående eller bare synes, det lyder lidt halv-skørt, så glem mailen og send i stedet kommentarer af sted nedenunder eller @holtfischer.

Makedonskfødte Petar Popovski er idag beskæftiget ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Petar Popovski er ansvarlig for over 200 videnskabelige publikationer og over 30 patenter og patentansøgninger. Foto: Aalborg Universitet.

Internet of things eller tingenes internet er et af tiden store it-emner.

Og for at få det at ske, skal vi have et ultra-stabilt netværk til at koble tingene sammen.

Det netværk er man gået i gang med at bygge på Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.

Det handler ikke om at sætte hastighedsrekorder med store mængder data, men om ekstremt pålidelig kommunikation med små beskeder mellem et svimlende stort antal enheder.

“I mit projekt vil jeg for eksempel bruge det til ultra-pålidelige forbindelser mellem to biler, der koordinerer med hinanden, før de kører ind i et trafikkryds, så de ikke støder sammen,” indleder makedonskfødte Petar Popovski om sit projekt, der er blevet døbt Willow (WIreLess LOWband communications:massive and ultra-reliable access).

“Det er trådløs kommunikation ved lav datahastighed men med meget, meget stor pålidelighed og med lav forsinkelse eller fra massive antal enheder. Når den teknologi bliver tilgængelig overalt, vil det skabe et gennembrud for helt nye tjenester,” fortæller han. 

Udviklingen af den langsomme, men stabile lowband-kommunikation har netop fået cirka 15 millioner i forskningsstøtte.

Og det er noget af en omvendt verden, der tages fat på.

“Det er relativt let at fordele en stor båndbredde mellem få brugere. Men vi kan ikke i dag fordele samme båndbredde ud mellem et meget stort antal brugere. Det svarer til, at en kunde går i banken og beder om at låne en million kroner. Det kan banken sagtens håndtere. Det er straks vanskeligere, hvis der kommer en million mennesker, der hver gerne vil låne en enkelt krone,” siger netværksforskeren. 

Det tekniske problem, som forskerne skal løse, handler altså ikke om at skaffe mere båndbredde. Udfordringen består i at dele båndbredden mellem mange flere tilkoblede enheder end nu.

“I dag har vi 300 til 500 brugere, som er forbundet til en mobilcelle, der igen er forbundet til en basestation. Vi forestiller os, at vi i 2020 har mellem 10.000 og 20.000 enheder, som er forbundet til samme basestation,” siger Petar Popovski.

Læs også: Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Nye pakker og ny protokol
Målet med forskningen er at skabe en ny datapakkestruktur til små – også kaldet korte – pakker og en protokol, der kan transportere dem med stor sikkerhed.

Opkoblede enheders behov er nemlig anderledes og mere afgrænsede end storforbrugende internetsurferes.

Til gengæld er der mange flere enheder, der kan kobles på nettet, eksempelvis biler, radiatortermostater, elmålere eller det allestedsnærværende køleskab.

Derfor skal pakketransporten designes på en ny måde.

Et ofte nævnt skøn anslår, at der i 2020 vil være 50 milliarder enheder koblet på nettet.

“Med Internet of Things tager vi en masse ting fra hverdagen og forbinder dem til nettet for at kunne lave nye tjenester. Når vi får gjort forbindelsen til dem ultrapålidelig, tror jeg personligt på, at det bliver starten på internettets fjerde bølge, som vil give os helt nye tjenester.”

“Præcis hvilke, véd jeg ikke. Men når vi stiller muligheden til rådighed for forbrugerne og udviklerne, vil det vælte frem med løsninger,” vurderer Petar Popovski.

Fly uden piloter
Han forudser, at de nye standarder for sikker datakommunikation med tiden kan føre til anvendelser, som vi har svært ved at forestille os i dag.

“Lad mig give et eksempel. I dag har vi piloter i flyene. Men med en ekstremt pålidelig og hurtig forbindelse fra jorden til flyet, der med garanti virker 99,999 procent af tiden, vil piloten ikke behøve at være ombord for at styre flyet.”

“Vi er ikke nået til det punkt, hvor jeg selv ville sidde i et fly uden pilot. Og fjernstyring af fly er ikke nødvendigvis “lowband”. Men når vi kommer så langt, vil vi også kunne redesigne den måde, vi gør en masse andre ting på,” forklarer professoren.

Det er Det Europæiske Forskningsråd (European Research Council – ERC), der har bevilget to millioner euro til forskningen i det pålidelige og massive netværk.

I videoen forklarer Petar Popovski om sit projekt.

Læs også: 

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Den 42-årige australier Peter Nash har i Manhattan District-retten i New York erklæret sig skyldig i at være administrator for det berygtede narkosite Silk Road, der blev lukket i efteråret 2013.

På den baggrund kan hans forventelige straf blive et sted mellem 20 år og livstid i fængslet, når strafudmålingen foretages den 26. maj, skriver News.com.au.

I retten fremgik det, at Peter Nash over længere havde haft kendskab til Silk Road-handlen, der blandt andet tæller salg og køb af heroin, kokain, LSD og diverse andre medikamenter via møntfoden Bitcoins, inden han blev moderator på sitet.

Skulle rydde op i chatrum
Peter Nash forklarede, at hans motivation til at blive administrator på sitet i 2013 var, at han dermed kunne skaffe sig stoffer til eget forbrug og socialisere med ligesindede på Silk Road.

Han nægtede dog kendskab til at have indgået handler.

Derimod var hans job at moderere chatrum for spam – og fjerne spam – hvilket han ifølge eget udsagn fik et sted mellem 175.000 og 225.000 kroner for i sin 10 måneders ansættelsesperiode.

De amerikanske myndigheder mener snarere, at Peter Nash tjente op mod en halv million kroner som ansat på Silk Road.

Den helt store narkobaron
Dermed forventes det, at Peter Nash kan følge i fodsporene på Ross William Ulbricht, der er stifteren af Silk Road, hvilket i folkemunde kendes som ‘The Ebay of drugs’.

Ross William Ulbricht blev i sidste måned kendt skyldig i syv tiltaler.

Inden han blev fanget, formodes det, at Ross William Ulbricht tjente på den pæne side af 100 millioner kroner som følge af minimum en million narkohandler på sitet.

Andre vurderer, at Ross William Ulbricht tjente en halv milliard kroner på Silk Road. 

Læs også:

Crime-as-a-service: Sådan bliver hælervarer solgt som slik på nettet

Silk Road-ejer dømt skyldig: Stærke beviser mod gigantisk narkoside på “det mørke net”