Monthly Archives: April 2015

De politiske partier på Christiansborg pumper millioner og atter millioner af kroner ind glitrede brochurer, valgplakater og ikke mindst heftig aktivitet i online-tilstedeværelsen på sociale medier.

Ifølge valgforskeren Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er det dog yderst tvivlsomt, hvorvidt politikerne kan vinde mandater ved en effektiv Facebook-indsats.

“Overordnet er det meget svært at sige noget om effekten af anstrengelserne på Facebook. Alle politikere har jo i dag en profil, og så er det altså svært at adskille sig synderligt fra de andre kandidater,” siger professor Kasper Møller Hansen til Computerworld og fortsætter:

“Aktiviteterne flytter ikke stemmer fra parti til parti, men stemmerne kan derimod godt rykkes internt på forskellige kandidater inden for partiet,” lyder dommen fra Kasper Møller Hansen.

Tør ikke lade være
Han har sammen med forskerkollegerne Jens Hoff og Karina Pedersen fra Københavns Universitet skrevet bogen ‘Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv’.

Her spurgte forskerne alle de politiske kandidater om deres aktiviteter i forbindelse med sidste folketingsvalg, og sammenlignet de forskellige kandidaters aktiviteter og endelige valgresultater.

“I dag kan en politiker ikke tillade sig at holde sig væk fra et medie som Facebook. For det er ligesom med valgplakaten. Man bliver nødt til at hænge på lygtepælene, og ingen partier tør lade være med det, selvom effekten er tvivlsom,” lyder vurderingen fra Kasper Møller Hansen.

Derfor flytter Facebook ingen stemmer
At Facebook med alle mediets målemetoder af visninger, likes og delinger ikke er valg-værktøjet over dem alle, der for alvor kan flytte stemmerne, forklarer Kasper Møller Hansen på følgende måde:

“Vælgerne er enormt selektive, når det kommer til informationssøgninger. På Facebook søger vi bekræftelse fra folk, der ligner os selv, så det er kun et fåtal, der liker og følger et parti i den helt anden grøft.”

Han fortæller samtidig, at valgkampene bliver dyrere og dyrere for hver gang, fordi politikerne og deres kommunikationsfolk hele tiden får flere og flere online-værktøjer til rådighed.

“Vælgerne ser stadig blomster og balloner, men de skal være klar over, at der bag kulisserne hele tiden bliver tænkt tanker over, hvordan man kan få fat i potentielle vælgere og nå ud til dem. Timingen i publicering af budskaber og kampagner er blevet meget professionel,” mener valgforskeren.

Giv din mening til kende: Hvad mener du? Kan folketingspolitikere godt præge dig så meget, at du sætter krydset et andet sted i forhold til sidste folketingsvalg i 2011?

Læs også:
Sådan vil politikerne manipulere online med dig op til folketingsvalget

Lars Clausen er ny adm. direktør i IBM Danmark.

ComputerViews: Man kan anskue IBM Danmark anno 2015 på to måder:

På den ene side er virksomheden med en omsætning på 6,2 milliarder kroner (2013) den tungeste sværvægter i den danske it-branche.

Eksempelvis lå KMD’s omsætning i samme regnskabsår på 4,5 milliarder, CSC Danmark på lidt over halvanden milliard og NNIT på 2,1 milliarder kroner.

På den anden side er tendensen knap så heldig for IBM Danmark, der har mistet mere end en milliard kroner i omsætning siden 2010.

I samme periode har eksempelvis NNIT øget sin omsætning med mere end en halv milliard, ligesom også en virksomhed som EG er vokset betragteligt.

IBM Danmark er således på mange måder i samme situation som KMD og CSC: Det er selskaber med en lang historik, der i disse år udfordres voldsomt på en række fronter og derfor forsøger at redefinere sig selv.

Det er da også selskaber som de nævnte, den nye administrerende direktør i IBM Danmark, Lars Clausen, fremhæver som de primære konkurrenter på det danske marked, der – ligesom IBM selv – forandrer sig voldsomt i disse år:

“Det billede er blevet langt mindre entydigt. Hvis vi kigger her i Danmark, har vi selvfølgelig KMD, NNIT, EG og så videre – store selskaber, der arbejder med digitaliseringsagendaen med et forskelligt fokus,” siger han i et stort interview til Computerworld.

Vækst er det vigtigste
Lars Clausen er ifølge eget udsagn blevet direktør i IBM Danmark, fordi han har en del erfaring med transformationer fra sine mange topstillinger hos blandt andre Gazprom Retail, Dong Energy og Shell.

Han er heller ikke bleg for at fremhæve den primære opgave i IBM Danmark:

“Succesfaktor nummer et er vækst. Vækst i omsætning, markedsandel, impact og hvad det nu end kan være: Vi skal blive mere relevante,” siger den nye direktør. 

Læs også: IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

Men selvom IBM Danmark og Lars Clausens mission giver rigtig god mening, så lader den sig ikke uden videre realisere.

For det er præcis det samme, der står på agendaen hos alle konkurrenterne – gamle som nye, store som små.

Her er de tre store udfordringer
Lars Clausen og IBM Danmark står med tre store udfordringer, der skal tackles klogt og effektivt, hvis selskabet skal opnå vækst og øget relevans.

1) Omkostningerne under pres
Priserne er under pres på det danske it-marked. Dels arbejder kunderne i dag med ganske stramme budgetter, dels er de blevet langt mere prisbevidste og opmærksomme på de mange muligheder, der er, når der skal handles it-løsninger.

Selskaber som IBM Danmark, CSC Danmark og KMD har i de senere år halvt travlt med at trimme organisationerne for bedre at kunne følge med i prisræset. Jo større en organisation, man er, og jo flere år man har på bagen, jo sværere bliver dette arbejde.

Det er i det lys, man skal se IBM Danmarks primære udfordring. For selvom selskabet allerede har afskediget mange medarbejdere og flyttet mange arbejdspladser til billigere lande, er det en vedblivende udfordring at tøjle udgifterne.

“… det eneste svar er jo vækst – altså mere forretning og toplinje ind, og så skal omkostningerne selvfølgelig holdes i ave,” forklarer Lars Clausen i interviewet her på Computerworld.

2) De nye vækstområder skal lykkes
IBM er globalt som lokalt i fuld gang med at jagte nye vækstområder som cloud, analytics, mobility og social. Det er objektivt set den mest lovende vej at gå i disse år – men det er også en vej, der allerede nu er præget af kødannelse, fordi det er store it-megatrends, som alle i branchen ønsker at lukrere på.

IBM har en over 100 år lang tradition for teknologisk innovation (og fem Nobel-priser) og er således en yderst erfaren spiller.

Udfordringen er, at innovation og lanceringen af nye produkter og tjenester skal ske i et stadig hurtigere tempo. Det kan på visse områder være lettere at klare den opgave, hvis man er en knap så stor organisation med knap så mange år på bagen og knap så meget legacy, der skal bæres med på rejsen mod fremtiden.

IBM’s fordel er omvendt, at selskabet om nogen kan levere hele pakken af nye produkter og services, der skal bruges i en moderne, digital virksomhed.

Spørgsmålet er, hvordan efterspørgslen på væg-til-væg-løsninger vil udvikle sig i de kommende år, og om IBM for alvor kan få de nye produkter – eksempelvis Watson – til at flyve i kommerciel forstand? 

Læs også: IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

3) IBM Danmarks rolle i det globale IBM
Sidste store udfordring for Lars Clausen og IBM Danmark relaterer sig mere til den lokale danske forretning end IBM som et globalt selskab.

For selv hvis det globale IBM kommer til at vokse i de kommende år, og den store transformation kaster gevinster af sig, så er det langt fra givet, at IBM Danmark med sit eget regnskab klarer sig tilsvarende godt.

IBM er en global koncern, hvor man producerer og leverer fra de lande, hvor omkostningsniveau og kvalitet passer bedst sammen. Det er en af årsagerne til, at der i dag er over 1.000 færre ansatte i IBM Danmark end for blot få år siden.

Selvom der naturligvis altid vil være et stort behov for dygtige lokale folk i Danmarks største it-selskab, er der i IBM Danmark – som eksempelvis også i CSC Danmark – samtidig en risiko for, at lokale danske it-arbejdspladser og lokal omsætning kan gå tabt i det globale kapløb.

Det er ikke unikt for IBM, men det er stadig en udfordring, når det altoverskyggende mål for IBM Danmark er vækst.

Hvordan ser du på IBM Danmarks fremtidsmuligheder og -udfordringer? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

IBM Danmark får ny direktør – Lars Mikkelgaard-Jensen fratræder

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Det danske it-selskab Octoshape er blevet solgt til amerikanske Akamai Technologies for op mod en milliard kroner.

Octoshape står bag en særlig streaming-teknologi, som gør det muligt at streame tv over nettet i høj kvalitet til et stort antal samtidige brugere.

Selskabet har desuden patenteret et system til optimering af båndbredde i forbindelse med video på nettet, som kan løse de latency-problemer, der nogle gange opstår samt det såkaldte ‘last mile congestion’-problem.

Det danske selskab – der blev stiftet i 2003 af Stephen Alstrup og Theis Rauhe – har blandt andre CNN blandt kunderne.

Op mod en milliard kroner
Octoshape har hidtil været ejet af en række privatpersoner samt investerings-selskaberne NorthCap, Nexit Ventures og Verdane Capital.

Ifølge Børsen ligger salgsprisen et sted mellem 750 millioner og en milliard kroner.

Formand for Octoshape, Thomas Weilby Knudsen – der er partner i NorthCap – siger til avisen, at han ikke har nogen kommentarer til prisen.

“Men vi er meget tilfredse med selskabets udvikling, og det har været en god investering for os,” siger han til Børsen.

Octoshape blev først fornylig profitabel efter nogle år med meget voldsom vækst. Selskabet har godt 40 ansatte

‘Værdifuld teknologi’
I en udsendt pressemeddelelse siger topchef for Akamai, Tom Leighton, at opkøbet af Octoshape skal forsyne Akamai med ‘værdifuld teknologi og erfaring inden for optimering af streaming-video.’

“Det er vigtigt for os at udvikle nye metoder til at indsamle, transformere og distribuere medieindhold i høj-kvalitet i stor-format i takt med, at mere og mere video bliver forbrugt over internettet og på devices i høj opløsning,” siger han.

Han peger på, at Akamai arbejder på at udvikle selskabets platform til at understøtte video i 4K samt at “understøtte en potentiel 100 til 1.000 gange forøgelse i netværks-trafik i fremtiden.

Det var en stribe phishing-mails rettet direkte mod Sonys systemingeniører, netværksadministratorer og andre, der banede vejen for angrebet mod Sony Pictures Entertainment 24. november.

Hackergruppen Guardian of Peace ramte Sony i et af de mest opsigtsvækkende og katastrofale angreb i de senere år – og det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi de via LinkedIN kunne søge sig frem til de helt rette medarbejder med de nødvendige systemrettigheder.

Og phishing-mails rettet mod medarbejdere med vidtgående systemrettigheder er en oplagt strategi for de it-kriminelle, forklarer Jens Christian Høy Monrad, der er it-sikkerhedsekspert hos FireEye.

“Det er ikke første gang, vi har set det her. For nogle år siden blev RSA kompromitteret, hvor man gik efter Lockheed Martin og det her Joint Strike Fighter-fly, og dengang var fremgangsmåden den samme.”

“På den måde er det ikke overraskende, at man ser det her. Det kommer ikke bag på mig,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad. 

Sikkerhedseksperten har også et bud på, hvorfor selv it-professionelle kan hoppe på en phishing-mail.

“Det er jo den menneskelige nysgerrighed og et spørgsmål om, at hvis mailen er interessant nok, sænker man paraderne. Det er bare et spørgsmål om at tilrettelægge det godt nok,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Læs også: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Pas på med din LinkedIN-profil
Han kan ikke kommentere specifikt på Sony-sagen, da FireEye som selskab selv er med til at efterforske hacker-angrebet.

Han fortæller dog, at det heller ikke er usædvanligt, at hackerne arbejder med udgangspunkt i netop LinkedIN for at kunne sende målrettede phishing-mails.

Af samme grund advarer Jens Christian Høy Monrad imod, at man lægger alt for mange detaljer om ens arbejdsopgaver til offentlig skue på LinkedIN.

“En ting er jo, at man skriver, hvilken virksomhed man arbejder for, men hvis man også skriver, at man er databaseadministrator i virksomheden, kan jeg som angriber med en sårbarhed til den database gå ind på LinkedIN og finde alle potentielle ofre.”

“Som virksomhed skal man have en holdning til sociale medier og til, hvad medarbejderne egentlig må skrive om det, de laver i virksomheden. Er det nødvendigt, at offentligheden skal vide, hvad jeg har adgang til af systemer og tjenester?”

“LinkedIN er et fantastisk værktøj til at netværke professionelt, men det er altså også et godt opslagsværk for dem, der angriber. De sparer en masse tid, hvis de bare kan gå ind og søge på alle database- eller netværksadministratorer i Danmark i virksomheder i en given størrelse,” lyder det fra den danske sikkerhedsekspert.

Sådan så phishing-mailen ud
I phishing-mailen til Sony-medarbejderne blev de bedt om at verificere deres private Apple ID med udgangspunkt i forklaringen, at der havde været uautoriseret aktivitet.

En del af dem hoppede på den falske email og klikkede på det link, de blev bedt om af “Apple.”

Når de havde klikket på linket, der skulle verificere deres Apple ID, blev de sendt til en webside, der så ud til at være ægte, og hvor de så skulle fuldføre processen.

Ved at aflure medarbejdernes adgangskoder, kunne hackerne tilsyneladende efterfølgende gætte sig til adgangskoderne i Sony-regi, fordi der var et vist genbrug.

Den generelle anbefaling fra Jens Christian Høy Monrad fra FireEye er da også, at man holder private og arbejdsmæssige adgangskoder adskilt.

“Den generelle anbefaling er selvfølgelig, at man ikke blander sine private konti sammen med de arbejdsrelaterede,” siger han og tilføjer:

“Som minimum skal man som virksomhed have en eller anden form for effektiv politik omkring dine adgangskoder.”

“Det behøver ikke nødvendigvis at være, at man skal skifte adgangskoder hyppigt – det kan også være, at man skal bruge to-faktor-validering.”

Læs også:

Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Det er vigtigt, at nye apparater er holdbare, og det gælder ikke mindst ure, som i sagens natur er voldsomt eksponeret for vind og vejr og stød og slag.

Sådan er det også med det nye Apple Watch, der netop er blevet lanceret.

Det har åbnet for den obligatoriske tortur-test, hvor et eksemplar af det dyre ur er blevet indkøbt med henblik på at få en ordentlig omgang tæsk og stresset til sit maksimum, så brugerne kan få en ide om, hvor holdbart Apple Watch egentlig er.

Apple betegner selv Apple Watch som ‘ridse-sikkert’ med safir-glas, ligesom Watch Sport-udgaven særlige aluminiums-kasse er ’60 procent’ stærkere end standard-udgaverne.

Nørderne på magasinet 9to5Mac har taget sagen i egen hånd og smidt Apple Watch ned på bunden af en pool, hvor den fik lov til at ligge i 15 minutter, inden de hev den op igen.

Svømmeturen gjorde angiveligt ingen skade på uret, som fungerede upåklageligt og som intet var hændt, da det blev trukket op af vandet.

9to5Mac noterede sig dog, at det ikke var muligt at navigere på den trykfølsomme skærm under vand.

Du kan se videoen her:

Amerikanske Consumer Reports har i samme boldgade testet Apple Watch’ lille skærm, som Apple altså hævder er særdeles modstandsdygtig overfor ridser, skarpe genstande og lignende.

De har haft fingrene i Sport-modellen, der er udstyret med såkaldt ‘Ion-X’-glas, samt i standardmodellen med safir-glas.

Consumer Reports byggede målingerne på Mohs skala, der anvendes til at klassificere mineralers hårdhed.

Resultat: Sport-udgaven blev vurderet til et otte-tal efter Mohs skala, der går op til 10 (som er samme hårdhed som diamant).

Standard-udgaven af Apple Watch kunne ifølge testen tage flere bank. Her blev skærmen målt til et ni-tal, hvilket er på niveau med et godt sten-bor.

Du kan læse mere om testen hos Consumer Reports.

Apple Watch er også blevet udsat for angreb fra en lommekniv samt en almindelig håndværks-hammer fra værktøjskassen.

Du kan se disse angreb i videoen herunder.

Herfra anbefales det, at du ikke forsøger det der med hammeren og knalder dit Apple Watch til mere end 5.000 kroner en ordentlig en på sinkadusen.

Selv om det er safirglas, så er det altså stadig bare glas.

Hvad så med sandpapir, der bliver gnubbet ihærdigt og vedholdende på skærmen?

Det kan du se her:

Ifølge 9to5Mac er de fleste Apple Watch-brugere faktisk ikke særligt bekymrede over ridser på skærmen.

Mange har til gengæld klaget over, at man relativt nemt kommer til at ridse siden på ur-kassen, fordi Apple har valgt at anvende en blød stål-type til kassen.

Læs også:

Danske virksomheder: Her er vores planer med Apple Watch

Fire gode argumenter for at købe et smartwatch – og fire stærke argumenter imod

Dansk app-udvikler har prøvet Apple Watch: Så stort er potentialet

Så kom Apple Watch: Her er hvad anmelderne synes

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe

Klokken er 05.29, da jeg mør og forpustet stopper og kigger på mit gamle, trofaste løbe ur.

Var det halv syv, at morgenmads-buffeten åbnede? … og var det klokken 15, at der var møde mellem Projektering og Operations hjemme på kontoret?

I samme øjeblik kravler solen dovent op over horisonten på den anden side af Lake Michigan og giver søen et skarpt, orange skær, der står i kontrast til de ellers fløjlsbløde bølger.

Jeg føler mig på én gang klar og diffus, vågen og træt.

Jeg er på forretningsrejse i Chicago (den store Microsoft Ignite-messe), og takket være en gedigen omgang jetlag har jeg allerede været vågen i flere timer.

Min virkelighed om et par dage
Intet af det, jeg lige har beskrevet, er sket endnu – jeg skal først afsted om et par dage – men jeg har prøvet det før, så forestillingen er ikke svær at gøre sig.

Samtidig er jeg dog optimistisk i forhold til, at det bliver anderledes denne her gang.

For det er, som om teknologien endelig giver mig mulighed for at planlægge mit arbejde – uden forbehold – mens jeg er på forretningsrejse.

Fordi jeg kan planlægge mit arbejde uden forbehold, kan jeg også meget nemmere planlægge min fritid – uden forbehold. Hvis jeg ellers prioriterer sådan, men det er der tilsyneladende flere og flere af os der gør.

Ifølge en artikel i Berlingske Business om ledelse ser vi for tiden en tendens til, at “Ledere tager work-life-balance alvorligt og sørger blandt andet for at holde deres feriedage, dyrke motion og arbejde hjemmefra i det omfang, de har mulighed for det”.

Jeg prøver at finde balancen
Som leder i den danske telebranche tænker jeg, at det vil jeg også rigtig gerne – og det gør jeg rent faktisk også så ofte jeg kan.

Jeg afleverer ungerne i skole og børnehave hver morgen (næsten), løber ture om Lyngby Sø, så ofte jeg kan (og prøver at lokke drengene med på cykel), sørger for at arbejde om aftenen efter ungerne er lagt og før fruen falder i søvn, så der både er tid til ungerne og min bedre halvdel. Og det fungerer rigtig fint til hverdag.

Men det er lettere sagt end gjort, når man inddrager aspektet “forretningsrejse til den anden side af Atlanten”, hvor jetlag, tidsforskel, store fysiske afstande og lange arbejdsdage er præmisserne.

På mine tidligere forretningsrejser må jeg erkende, at det har været meget svært at forene arbejds- og privatliv i en naturlig og bekvem balance.

New York var stressende 
Sidste gang, jeg var i USA (New York) på forretningsrejse, blev det som vanligt en formidabelt presset affære.

Det begynder allerede med flyveturen, for det at være afskåret fra al kommunikation i 8-10 timer på en arbejdsdag giver mig en masse, jeg skal indhente bagefter.

Jeg havde det egentlig fint, da jeg landede i Newark, men da jeg efter et stykke tid havde fået min bagage og fundet en taxi, ramte den lange rejse uden søvn mig som en hammer.

Hjemme hos Cirque havde vi et stort cloud-projekt kørende, som krævede en del dialog – både internt i organisationen og med en række forskellige leverandører.

Der skulle træffes en hurtig beslutning i forhold til teknologi og investering, og jeg havde været nødt til at flytte mødet, så det passede nogenlunde med min ankomst på Manhattan.

Med sved på panden og laptoppen under armen nåede jeg frem til hotellet og forsøgte desperat at finde en Starbucks med Wi-Fi, da jeg ikke kunne få mit værelse før senere.

Inde på kaffebaren flåede jeg min computer op ad tasken og sendte præsentation og Excel-ark til mine kollegaer i Danmark forud for vores telekonference, mens en stor cappuccino ved navn “Mass” blev kold på skranken.

Forvirrende og tragikomisk affære
Som så mange andre telekonferencer med mange involverede fra ind- og udland blev det en forvirrende og tragikomisk affære.

Temmelig træt og bombet efter rejsen skulle jeg forsøge at få syv mand til at kigge samme sted i hver deres præsentation og excel-ark.

Det blev naturligvis noget rod og skabte mere forvirring end beslutningsgrundlag, og det blev ikke en bedre oplevelse, da leverandøren ringede ind senere i mødet.

Det endte som en unødigt lang affære, men vi fik taget en vigtig beslutning, og klokken var nu blevet 14 i New York, hvilket betød sengetid for de små tornadoer (mine drenge) derhjemme.

Sådan, far
Det lykkedes mig lige præcis at vække dem med min opringning, hvilket min kone naturligvis var ovenud lykkelig over.

Heldigvis hakkede forbindelsen så meget, at jeg kun kunne opfange cirka 40 procent af hendes frustrationer.

Jeg forsøgte med to forskellige systemer, og da seancen var overstået, var begge drenge lysvågne. Sådan, far. Så kunne jeg da også bare lade være, ikke?

Men som moderne og blød far er det vigtigt for mig, at jeg får sagt godnat til dem så ofte som muligt – også når jeg rejser, men det hang altså meget dårligt sammen med rollen som business man i den uge i New York.

Afsted igen
Om lidt går turen så til Chicago og Microsoft Ignite-messen, men som nævnt har jeg større forhåbninger, for der er sket meget med teknologien og vores muligheder for at kommunikere det sidste halvandet år.

Som COO i et “Microsoft teleselskab” skal jeg afsted, om jeg vil det eller ej.

Det vil jeg selvfølgelig også gerne, de har nogle overlegne steaks i Chicago, men det betyder endnu engang, at jeg skal rive en uge ud af min pakkede kalender.

Og så alligevel ikke helt.

Flyveturen hedder ni timer, men med Wi-Fi ombord kan jeg allerede begynde at arbejde og kommunikere kort tid efter takeoff.

Nu er teknologien klar til, at jeg kan foretage samtaler og videomøder med deling af dokumenter i luften via pc eller tablet, og sidst, men bestemt ikke mindst, sige godnat til mine unger, selv om jeg befinder mig i 10.000 meters højde langt væk fra Danmark.

Denne gang har jeg også investeret i et lækkert head-set, der kan bruges til alt det sædvanlige: Samtaler, musik, se film ombord, men også til at sove – og det uden støj fra kabinen og flyet (‘noise cancellation’ hedder denne fantastiske teknologi).

Frisk når jeg når frem (forhåbentlig)
I det øjeblik, jeg når frem til O’Hare lufthavnen i Chicago, vil jeg relativt frisk (forhåbentlig) og med det meste af mit arbejde og mine opgaver på plads kunne drage mod hotellet og måske starte med en god frokost, da arbejdet ikke har hobet sig op i samme grad som sidste gang.

Når jeg vågner klokken fire med jetlag og frisk som en havørn (som vanligt), kan jeg være tilgængelig for organisationen, som jo er på arbejde i Danmark (hvor klokken er 11 om formiddagen), og få en hel del arbejde fra hånden.

Når klokken bliver otte er jeg klar til dagen og til Ignite-messen, hvor den står på tech-sessions, keynotes og møder med Microsoft-topfolk.

Klokken 13:00 kan jeg bruge min smartphone til at lave et videokald til min hustrus tablet og igen sige godnat til mine to banditter – og love at købe den Marc Jacobs-ting med hjem til hende.

Klokken 20 bestiller jeg min “Ignite steak” medium-rare og går tidligt i seng efter noget god vin og måske et par cocktails – med god samvittighed og bedre styr på arbejds- og hjemmefronten.

Ny codec gør det muligt
Voice over IP og så videre fandtes også for halvandet år siden, det samme gjorde noise cancellation og Wi-Fi om bord på flyet, men teknologiernes funktionalitet og evner har som nævnt ændret sig markant.

Den software, jeg bruger, er udstyret med en helt ny såkaldt codec, som sikrer en højere kvalitet i samtaler og video – selv ved lave båndbredder og knap så stabilt Wi-Fi (som for eksempel ombord på et fly eller på Starbucks på East 14th Street).

Derudover kan man nu afholde rigtige broadcast sessioner/møder fremfor de krævende mega-videomøder, hvor alle deltagere er sat på lydløs, men stadig optager unødig båndbredde til voice og video.

Sidst men ikke mindst sørger softwaren for, at mine samtalesessioner bliver repliceret ud på alle devices – og derfor kan jeg nemt, undervejs, skifte fra pc til tablet eller fra tablet til mobil, uden at noget går tabt. Svært tilfredsstillende, når man ofte er på farten.

Fin teknologi, men viljen skal også være der
Teknologien blevet så enkel (udadtil), at man får en og samme oplevelse, hvad enten man er forretningsbruger eller privat forbruger.

Nu er det muligt for mig at drøfte udvikling med en it-konsulent i Australien, chatte med konen og føre en videosamtale med svigermor, som har drengene på besøg i Jylland – fra et og samme stykke software på et fly på vej over Atlanten.

For bare ét år siden krævede sådan en manøvre en kompliceret (og kluntet) konstellation af forskellige slags klientsoftware.

Teknologien er selvfølgelig “kun” redskaberne: Vi skal ville det selv som forretningsfolk for at opnå en bedre work-life balance. Det ansvar må vi ikke fralægge os.

Jeg vælger at tage det på mig og tror faktisk på, at min tur til USA denne gang bliver helt anderledes.

Måske bliver jeg det første kerneeksempel på, at work-life-balance værktøjerne rammer rigtigt på den travle og moderne familiefar og leder.

Eller er der mon andre, der er kommet mig i forkøbet?

De omkring 1.500 iOS-apps, der menes at have en SSL-sårbarhed, der gør det lettere for hackere at afkode ellers krypterede informationer, vokser nu til potentielt over 25.000 apps.

Det er virksomheden SourceDNA, der også afslørerede den oprindelige sårbarhed, der nu føjer nye oplysninger til sagen.

SSL-sårbarheden er opstået via en bug i open source kode-biblioteket AFNetworking, som en del udviklere gør brug af, når de udvikler apps.

“Kan I huske, da 1.500 sårbare apps var en stor sag? Hvad med 25,000+ apps? Der er en anden AFNetworking SSL-sårbarhed, der blotter brugerdata overfor for en hacker med et certifikat til 50 dollars,” forklarer SourceDNA.

Virksomheden fortæller, at version 2.5.1 af AFNetworking SSL-koden indeholdt den oprindelige sårbarhed, og at den ganske vist blev lukket med version 2.5.2.

“… men der var en anden fejl i nærheden i den samme kode. Domænenavns-validering kunne slås til ved hjælp af ‘validatesDomainName’, men var slået fra som standard. Det blev kun slået til, når søgning efter certifikater var slået til, noget som for få udviklere gør brug af.”

Ifølge SourceDNA har problemet derfor været, at en hacker kunne opsnappe data fra en SSL-session imellem en app og internettet.

“Fordi domænenavnet ikke blev tjekket, behøvede de blot et troværdigt SSL-certifikat til en vilkårlig webserver, noget du kan købe for 50 dollars.”

Kan tage lang tid at lukke sårbarheden
Denne sårbarhed var noget overraskende til stede i AFNetworking 2.5.2, selv om den var blevet identificeret før den version blev frigivet, forklarer SourceDNA. 

Nu er version 2.5.3 så frigivet, og den skulle i princippet fjerne sårbarheden – men det rykker først noget ved sikkerheden, når app-udviklerne, der i dette tilfælde står bag de 25.000+ apps, implementerer den nye SSL-kode.

Det arbejde kan godt tage et stykke tid, da de mange tusinde apps – hvis udviklerne altså overhovedet opdaterer dem – først skal have implementeret den nye SSL-kode, hvorefter de skal godkendes af Apple og frigives i App Store – hvorefter brugerne jo så også skal opdatere appen.

Der er generelt et problem med, at alt for mange apps har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen.

Computerworld bragte i sidste uge flere artikler om den manglende sikkerhed i mange apps.

Og det er langt fra kun iOS-apps, der kan være sårbare. Will Dormann, der er sikkerhedsforsker ved CERT på Carnegie Mellon University, har afsløret, at ud af en million scannede Android-apps havde 23.667 apps ikke styr på de sikre forbindelser.

Læs også:

Sikkerhedsfirma advarer: iOS-sårbarhed kan sende iPhone i uendelig reboot

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Læs også:

[b]Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Styresystemernes tid er ved at være omme[/b]

For andet kvartal i træk styrtdykker Microsofts salg af Windows-licenser, der siden selskabets etablering i 1975 har været en af de vigtigste motorer under Microsofts enorme succes.

Det fremgår af Microsofts kvartalregnskab, der overordnet ganske vist viser fremgang på seks procent i omsætningen, der landede på knap 150 milliarder kroner – aktie-markedet har kvitteret med en stigning i aktiekursen på 10,5 procent.

Et faresignal er det imidlertid, at selskabets driftsindtjening – operating profit – er faldet med procent.

Det går således strålende for cloud-forretningen og for Surface-forretningen (omsætnings-vækst på 44 procent), mens det ser værre ud inden for salget af smartphones og – ikke mindst – salg af Windows.

I årets første tre måneder er salget af licenser til det, som Microsoft kalder for ‘computer and devices’ faldet med 22 procent i forhold til den samme periode i fjor.

Det betyder i kroner og øre, at Microsoft har solgt licenser for 4,8 milliarder kroner mindre i første kvartal i år end i første kvartal sidste år.

Det er andet kvartal i træk, hvor Microsofts Windows-omsætning er dykket.

I de sidste tre måneder i 2014 – som er andet regnskabs-kvartal i Microsofts regnskabs-år – faldt omsætningen med 13 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

8,3 milliarder kroner bagude
Samlet ligger Microsoft i sit regnskabsår – hvor det altså nu er tre kvartaler henne – 8,3 milliarder kroner efter året før, når det gælder salg af Windows OEM.

Microsoft har i godt et været i gang med en meget stor strategi-ændring, der skal føre selskabet væk fra den historiske vægtning af Windows som det produkt, som hele Microsoft er bygget op omkring.

I stedet skal fremtidens Microsoft bygges op omkring en cloud- og mobilstrategi, som du kan læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Interessant er det her, at Microsoft peger på, at den skrumpede resultat faktisk kun i mindre omfang kan henføres til strategi-ændringen, som blandt andet har medført, at selskabet er begyndt at forære Windows-licenser væk.

Det kan du læse mere om her: Disse to Windows-versioner bliver gratis

I stedet peger selskabet på, at forhandlerne rundt omkring i verden har haft fyldte varelagre efter jul, hvor de derfor i langt mindre målestok end tidligere har bestilt nye Windows-computere hjem.

XP gjorde en stor forskel
En del af tilbagegangen skyldes desuden et stort spring i samme periode for et år siden, hvor mange især professionelle brugere i stor stil investerede i nye Windows-licenser, som skulle afløse det da netop pensionerede og meget udbredte Windows XP, hedder det.

Microsoft er på trapperne med det nye Windows 10, som meget vel i licensierings-modellen kan blive meget anderledes i forhold til tidligere Windows-versioner.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

“Vi er i gang med at ændre Windows-forretningen i takt med, at markeds-dynamikken ændrer sig,” lyder det fra Microsoft-topchef Satya Nadella.

Han peger på, at selv om Windows-omsætningen falder, så stiger antallet af aktiveringer.

“Vi er nu ved et punkt, hvor vi kan begynde at se tidlige tegn på øget brug af søge- og spil-tjenester, som kan blive grundlag for nye indtægtsmuligheder i et Windows-produkt samlede levetid,” siger han.

Mens Windows halter, går det forrygende med Microsofts store cloud-satsning. Her er omsætningen steget med omkring 110 procent – altså mere end en fordobling – i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere, hvor selskabet var ved at komme ud at cloud-starthullerne.

Centralt i væksten er office 365, Azure samt Dynamics CRM Online. Ifølge Microsoft omsætter cloud-forretningen for mere end 40 milliarder kroner om året.

Satya Nadella siger, at selskabet nu har mere end 12,4 millioner kunder på Office 365, hvilket svarer til en stigning på 35 procent i forhold til samme periode et år tidligere.

“Det er åbentlyst, at vi er godt på vej mod at ændre vores produkter og forretning på tværs af hele Microsoft. De tidlige tegn er tydelige i den måde, som vores kunder anvender vores produkter på,” siger han.

Det åbne spørgsmål for Microsoft er selvfølgelig, om væksten i salget af cloud-tjenester kan modsvare faldet i salget af Windows-licenser, som historisk har været en enorm guldkalv for Microsoft.

Analytikerne er i tvivl, men hælder dog til, at Microsofts omsætningen overordnet vil falde over de kommende år, hvor styresystemerne i stigende omfang vil blive gratis.

Microsoft har på Windows haft en bruttoavance i omegnen af 90 procent. I cloud’en er den nærmere 40 procent.

Det skal forretningen tilpasses efter.

Læs også:

[b]Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Styresystemernes tid er ved at være omme[/b]

“Da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg kunne tænke mig at arbejde for IBM, blev jeg selvfølgelig i første omgang lidt overrasket. Men så kunne jeg egentlig godt se, at der var en mening med det.”

Vi sidder i et mødelokale i IBM Danmarks nye hovedkontor ved Holte. Lars Clausen har haft sin daglige gang i virksomheden i nogle måneder efterhånden, men indtil nu har han holdt igen med de store offentlige udmeldinger.

Der har først og fremmest været et behov for at tale med medarbejderne. Og med kunderne.

Men nu sidder vi her og taler om det opkald, der satte en hel del tanker i gang hos den drevne erhvervsleder og førte til, at han nu bærer titlen General Manager i IBM Danmark, efter at en anden Lars med efternavnet Mikkelgaard-Jensen har fået en global lederrolle hos Big Blue.

Arbejder med transformationer
Lars Clausen afslører, hvorfor han ikke var i tvivl om, at han skulle skifte London ud med Holte – og forlade energisektoren, som han ellers har beskæftiget sig med i det meste af sin karriere med topstillinger i Gazprom Retail, Dong Energy og Shell.

“Jeg opfatter mig selv som en forretningsorienteret erhvervsleder. Jeg har været fokuseret på energibranchen, men har jo stået for transformation alle de steder, jeg har været – det har faktisk været mine hovedopgaver stort set hver gang,” fortæller han til Computerworld.

“Jeg har arbejdet med transformation og har brugt utrolig meget tid på it. Jeg har eksempelvis lavet et ERP-implementeringsprojekt i Shell, og i Dong slog jeg to ERP-systemer sammen. Når man har ansvaret for 1,2 millioner kunder i Dong, betyder it og digitalisering utrolig meget.”

“Digitalisering er den dagsorden, erhvervsledere sidder med i dag. Den øgede digitalisering gør, at det får langt større strategisk betydning for både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Det var det, der gjorde, at jeg fandt det fascinerende at få mulighed for at komme til at arbejde her i IBM,” forklarer Lars Clausen.

Læs også: Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Lars Clausen overtog styringen i IBM Danmark i februar. Han kom fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Her er kernen i det nye IBM
To centrale ting kan redaktionens udsendte konstatere under interviewet med den nye IBM-direktør:

1) Ordet “it” er i Lars Clausens retorik erstattet med “digitalisering.” Og det er ikke en tilfældighed.

2) Han udleverer – uden at blive bedt om det – et visitkort. Med direkte mobilnummer. Og jeg har på fornemmelsen, at han allerede har udleveret en del visitkort i sin korte tid i IBM Danmark.

Men først hans definition af, hvad det er for et selskab, han nu er blevet en central del af:

“Vi er en forretningsorienteret virksomhed, der hjælper vores kunder med at bruge digitalisering til at nå deres kunder bedre. Når vi gør det allerbedst, kan vi lave væg-til-væg-løsninger for stort set alle kunder, offentlige som private. Vi bør på sigt være verdens foretrukne digitaliseringspartner.”

Det var i starten af januar, det blev meddelt, at du skulle være administrerende direktør. Hvad har du siden da gjort dig af erfaringer om den opgave, du står overfor?

“I de sidste 15 år har mit hovedfokus for den forretningsmæssige ledelse været på kundeorientering. Vores succes her hos IBM afhænger alene af, om vores kunder synes, at vi gør et ordentligt stykke arbejde, så jeg valgte også besøge 30 af vores største kunder for at finde ud af, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre.”

“Jeg nåede også rundt til samtlige af vores egne lokationer – seks forskellige rundt omkring i landet.”

Læs også: IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

Behov for at tale med IBM-medarbejderne

På den interne rundtur, hvor også Lars Mikkelgaard-Jensen deltog, fik Lars Clausen mulighed for at tale med de mange IBM-medarbejdere. Samtidig fik han et indblik i, at det er gået i den forkerte retning i forhold til medarbejder-tilfredsheden.

Det er ikke nødvendigvis en overraskende udvikling, når man tager i betragtning, at IBM Danmark har været igennem nogle hårde år med faldende omsætning og afskedigelser, så der i dag faktisk er over 1.000 færre ansatte i IBM Danmark end for blot få år siden.

“Hele den transformation, vi er i gang med, påvirker selvfølgelig folk, og der var også sket en tilpasning rent medarbejdermæssigt. Vi er enige om i ledelsen, at det skal adresseres åbent og direkte, og derfor valgte vi at tage rundt til samtlige lokationer for at italesætte det.”

“Jeg har den filosofi, at kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed har en direkte sammenhæng. Man kan ikke have virkelig tilfredse kunder og meget utilfredse medarbejdere, så hvis man får et signal om, at der er uro eller en spænding hos medarbejderne, må man adressere det.”

Læs også: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Hvad er så din konkrete besked til medarbejderne? 

“Den konkrete besked er, at vi nu er i gang med at tilpasse virksomheden til, at samfundet omkring os også ændrer sig, og at agendaen ændrer sig en smule. Vi ændrer måden, vi agerer på i markedet ved at have en række løsninger. Det styrker os i vores tilgang til markedet.”

“Det er klart, at det tager noget tid at få på plads. Der er et persongalleri, der skal spille ind, og vi skal finde ud af, hvordan vi deler det op og så videre. Det er klart, at det giver lidt uro i forhold til, hvad den enkeltes rolle bliver, og hvordan det er med teams i Danmark i forhold til resten af verden. Der er mange ting at tænke over.”

IBM indgår en række nye samarbejder i disse år – her et eksempel på partnerskabet med Apple.

Det spørgsmål, jeg ville sidde med som medarbejder, er, om der skal ske flere afskedigelser? Hvad er det direkte svar til det?

“Det er, at vi vil vækst. IBM skal vækste. Vi har taget den beslutning, at vi skal tilpasse os bedre til det, markedet efterspørger. Det er det, vi er i gang med. Man kan altid diskutere, om det går hurtigt nok, men vi er i hvert fald allerede vokset på nogle af de nye områder globalt.”

“Vi vil gerne have en større rækkevidde i Danmark og nå flere kunder, og det allervigtigste for mig at blive målt på, er, om vi vækster. Succesfaktor nummer et er vækst. Vækst i omsætning, markedsandel, impact og hvad det nu end kan være: Vi skal blive mere relevante.”

Lars Clausen tilføjer at væksten både kan finde sted direkte hos IBM Danmark selv, via løsninger leveret fra IBM’s globale cloud-datacentre eller hos de mange samarbejdspartnere rundt omkring i landet.

Han forklarer, at både arbejdsmarkedet og måden, man driver virksomhed på, er under forandring – og at det også kommer til udtryk hos IBM Danmark

“Verden ændrer sig, og fremadrettet bliver der nok færre 40-års jubilæer. Vi får flere arbejdspladser igennem livet, og der kommer en større dynamik. Det er også italesat både af regering og fagforeninger.”

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Hvem er IBM’s konkurrenter i dag?
Hvem er jeres konkurrenter i dag, som du ser det?

“Det billede er blevet langt mindre entydigt. Hvis vi kigger her i Danmark, har vi selvfølgelig KMD, NNIT, EG og så videre – store selskaber, der arbejder med digitaliseringsagendaen med et forskelligt fokus.”

“Men vi har også et stort samarbejde med mange af dem, så det er ikke sådan et enten eller. For mig er det et både og.”

“Et eksempel kunne være, at KMD har en rigtig god løsning, de har lavet til offentlige kunder, og vi så måske kan hjælpe dem på cloud-siden eller hardware-siden med for eksempel en mainframe.”

“Mange fandt det måske også overraskende, at vi lavede et partnerskab med Apple, men jeg tror bare, at man må se det sådan, at verden bliver mere kompleks, og det giver flere muligheder for de vågne og friske.”

Holder øjnene åbne for opkøb
I hvor høj grad kan opkøb være en del af jeres mål om vækst?

“Min filosofi, inden jeg kom til IBM, har været, at dygtige virksomheder kombinerer akkvisitiv og organisk vækst. Der er nogle, der i meget stor udtrækning alene satser organisk, men hvis du vil tage en vindende markedsposition, så vil langt de fleste virksomheder benytte sig af akkvisitioner, fordi man ikke kan nå det hele selv. Og IBM har også købt mange løsninger indenfor de seneste par år.”

Men hvad med lokalt i Danmark?

“Jamen, det kan man bestemt ikke udelukke. Samarbejde og konsolidering kan betyde mange ting. Vi vil åbne øjnene overfor muligheder, der kan hjælpe forretningen i Danmark.”

IBM Danmark skal give overskud
Med undtagelse af 2012, hvor der var et mindre overskud, har IBM Danmark kørt med underskud i regnskaberne i en årrække. Hvordan er I rustet til at kunne ændre det til positive tal i den nærmeste fremtid?

“Jeg kan sige, at vi har haft en svag fremgang her i første kvartal vækstmæssigt, og det eneste svar er jo vækst – altså mere forretning og toplinje ind, og så skal omkostningerne selvfølgelig holdes i ave.”

“Jeg føler mig helt overbevist om, at indenfor de kommende år så vil man kunne se det i vores regnskaber, også her lokalt.”

Så det er noget, du skal leve op til som CEO her i virksomheden, at der skal være overskud?

“Det er klart, at CEO’er bliver målt på vækst og forretningsmæssig impact i form af henholdsvis toplinje og overskud.”

“Nu laver vi jo ikke selv softwaren her, så det er klart, at som en del af en samlet leverancekæde er min primære opgave selvfølgelig at bringe alt det bedste fra IBM i spil hos kunderne, og det gør, at vi bruger hele leverancekæden i IBM-systemet. Men min opgave er helt klart er at vokse forretningen i Danmark.”

Læs også: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

IBM satser i disse år på en række nye vækst-områder. Her et eksempel, der vises frem i selskabets hovedkvarter i Holte.

Ingen skjulte agendaer

Med udgangspunkt i jeres rundtur til medarbejderne fornemmer jeg, at åbenhed og en direkte dialog er nogle af dine værdier som leder. Hvad lægger du ellers vægt på?

“Jeg tror, at hvis du spørger andre, vil de sige, at jeg er en teamspiller – men jeg fylder også meget. Det er en del af det, der følger med lederens ansvar, at man trods alt i sidste ende skal træffe nogle beslutninger, der gør, at vi går den og den vej. Det er jeg ikke bange for. “

“Jeg tror, at folk må opleve mig som meget lige ud ad landevejen. Jeg siger min mening på godt og ondt. Det kan nogle gange koste lidt på forskellige konti undervejs, men jeg mener altid, at det er det rigtige at gøre.”

“Jeg arbejder ikke med skjulte agendaer, så jeg spiller meget på stor åbenhed og stor tillid.”

“Og så kan jeg godt lide de store linjer – og det er ikke fordi, jeg ikke kan tallene. Jeg kan sagtens være meget talfokuseret, men det er der også mange andre, der kan. Mine styrker går vel mere på at kunne se retninger, som vi med succes kan forfølge.”

Hvis man til eksempelvis en sommerfest i IBM skal diskutere noget andet end arbejde med dig, hvad kan du så finde på at bringe på banen? Der er jo mange, der går op i deres carbon-cykler eller spiller golf…

“Det gør jeg også,” griner Lars Clausen, men tilføjer så:

“Men sundhedsvæsenet interesserer mig faktisk en del. Lige nu taler både rød og blå blok om digitalisering, og jeg tror virkelig, at det er et af de områder, hvor IBM kan gøre noget godt for samfundet. Vi kan være med til at give bedre oplevelser i sundhedsvæsenet.”

“Jeg har også rejst meget. Jeg har været næsten jorden rundt i de forskellige jobs, jeg har haft. Så hele diskussionen om Putin og den spændte stemning, der desværre er kommet tilbage mellem øst og vest, optager mig også en del.”

“Jeg kan godt lide at læse om, hvad der sker i verden, og jeg prøver også at forstå, hvad der sker i Mellemøsten, selvom det kan være svært.”

“Jeg interesserer mig – som så mange andre – for, hvordan verden hænger sammen.”

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Det går forrygende for Apple, der i de seneste kvartaler har været blandt de bedst indtjendende virksomheder nogensinde i verdenshistorien.

Rekorden blev sat i fjerde kvartal i fjor, hvor Apple med en indtjening efter skat på 118 milliarder kroner – det svarer til 53 millioner kroner i timen i tre måneder i træk i ren indtjening efter skat – blev det firma, der nogensinde har tjent flest penge på tre måneder.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal

Niveauet er nu faldet lidt for Apple, men også kun lidt.

Vækst på 33 procent
Selskabets indtjening efter skat i de første tre måneder af 2015 er landet på 13,6 milliarder dollar – knap 94 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på omkring 33 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere. Omsætningen er steget med 27 procent til knap 400 milliarder kroner.

iPhone 6 har ramt plet
Grunden til fremgangen er enkel: De nye iPhone 6 og iPhone 6+ går som varmt brød.

Apple har i kvartalet solgt 61,2 millioner eksemplarer af den nye telefon, som man må sige i den grad har ramt plet i markedet med deres store skærm-størrelser, som Apple-brugerne åbenbart har ventet på i de senere år, hvor mange Android-producenter løbende har skruet op for skærm-størrelserne.

Du kan læse vores test af iPhone 6 Plus her: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Ifølge Apple har de to nye iPhone-modeller fået mange brugere til at skifte fra konkurrerende smartphone-platforme og over til iPhone.

Hertil kommer, at den høje pris på iPhone 6′erne smitter markant af på regnskabet.

Således har en stigning på 40 procent i antal solgte enheder ført til en stigning på 55 procent i omsætningen i kvartalet, hvor salget af iPhone står for 69 procent af Apples samlede omsætning.

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Det omvendte billede tegner sig i Mac-afdelingen, hvor der er blevet solgt 10 procent flere computere, men hvor omsætningen på grund af lavere priser kun er steget med to procent.

Især i de såkaldte ‘emerging markets’ regner der guldstøv ned over Apple.

Det gælder i særdeleshed Kina, hvor Apple ser ud til at fået et regulært gennembrud med en omsætnings-vækst på ikke mindre end 71 procent i forhold til samme kvartal et år tidligere.

Kina er nu Apples næst-største marked efter det amerikanske hjemme-marked med en samlet omsætning på knap 116 milliarder kroner.

Trods vækst på 12 procent er det europæiske marked nu langt mindre med en samlet omsætning på godt 84 milliarder kroner i årets første tre måneder.

Apples topchef, Tim Cook, meddeler, at Apple for tiden genererer langt flere penge, end selskabet har behov for. Derfor vil selskabet nu dels tilbagekøbe aktier, dels hæve dividende-udbetalingerne til aktionærerne.

“Vi er i den lykkelige situation, at vi genererer mere cash end vi har behov for for at drive forretningen og foretage de nødvendige investeringer,” lyder det fra topchefen.

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?