Monthly Archives: November 2015

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.

Johann Jungwirth har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika og chef for Mac Systems Engineering hos Apple. Nu skal han fremtidssikre Volkswagen. Foto: Volkswagen

Volkswagen opruster kraftigt i kampen om fremtidens bilmarked, og henter nu chefen for Apples Mac Systems Engineering afdeling, Johann Jungwirth ind som leder af den nye afdeling for digitaliserings strategi. 

Her skal han referere direkte til Volkswagens CEO, Matthias Müller, lyder det i en pressemeddelelse fra Volkswagen.

Den selvkørende Mercedes F015. Foto: Mercedes Benz

Selvkørende biler og hemmelige projekter
Johann Jungwirth er absolut ingen hr. hvem som helst i bilindustrien.

Hans afdeling hos Apple arbejdede blandt andet tæt sammen med den såkaldte Special Projects Group, ligesom han tidligere har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika.

Her havde Johann Jungwirth blandt andet ansvar for udviklingen af selvkørende biler, som Mercedes Benz konceptbil F015 og elektriske køretøjer.

Du kan komme med på tur i en (næsten) selvkørende bil her

Frygten for Apple
Det er en udbredt opfattelse i bilbranchen, at Johann Jungwirth var stærkt involveret i Apples udvikling af en selvkørende bil, det såkaldte Projekt Titan, skriver New York Times.

Projektet har skabt frygt for, at Apple vil gøre ved bilmarkedet, hvad iPhone gjorde ved telefonmarkedet

Volkswagen erkender da også blankt, at firmaet har skabt Joahnn Jungwirth’s nye afdeling for ikke at blive forældede.

“Med den nye stilling og udnævnelsen af Jungwirth styrker Volkswagen kraftigt sin position inden for digitalisering, som er it meget vigtigt område i bilindustriens fremtid,” hedder det i pressemeddelelsen.

Johann Jungwirth har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika og chef for Mac Systems Engineering hos Apple. Nu skal han fremtidssikre Volkswagen. Foto: Volkswagen

Volkswagen opruster kraftigt i kampen om fremtidens bilmarked, og henter nu chefen for Apples Mac Systems Engineering afdeling, Johann Jungwirth ind som leder af den nye afdeling for digitaliserings strategi. 

Her skal han referere direkte til Volkswagens CEO, Matthias Müller, lyder det i en pressemeddelelse fra Volkswagen.

Den selvkørende Mercedes F015. Foto: Mercedes Benz

Selvkørende biler og hemmelige projekter
Johann Jungwirth er absolut ingen hr. hvem som helst i bilindustrien.

Hans afdeling hos Apple arbejdede blandt andet tæt sammen med den såkaldte Special Projects Group, ligesom han tidligere har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika.

Her havde Johann Jungwirth blandt andet ansvar for udviklingen af selvkørende biler, som Mercedes Benz konceptbil F015 og elektriske køretøjer.

Du kan komme med på tur i en (næsten) selvkørende bil her

Frygten for Apple
Det er en udbredt opfattelse i bilbranchen, at Johann Jungwirth var stærkt involveret i Apples udvikling af en selvkørende bil, det såkaldte Projekt Titan, skriver New York Times.

Projektet har skabt frygt for, at Apple vil gøre ved bilmarkedet, hvad iPhone gjorde ved telefonmarkedet

Volkswagen erkender da også blankt, at firmaet har skabt Joahnn Jungwirth’s nye afdeling for ikke at blive forældede.

“Med den nye stilling og udnævnelsen af Jungwirth styrker Volkswagen kraftigt sin position inden for digitalisering, som er it meget vigtigt område i bilindustriens fremtid,” hedder det i pressemeddelelsen.

Johann Jungwirth har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika og chef for Mac Systems Engineering hos Apple. Nu skal han fremtidssikre Volkswagen. Foto: Volkswagen

Volkswagen opruster kraftigt i kampen om fremtidens bilmarked, og henter nu chefen for Apples Mac Systems Engineering afdeling, Johann Jungwirth ind som leder af den nye afdeling for digitaliserings strategi. 

Her skal han referere direkte til Volkswagens CEO, Matthias Müller, lyder det i en pressemeddelelse fra Volkswagen.

Den selvkørende Mercedes F015. Foto: Mercedes Benz

Selvkørende biler og hemmelige projekter
Johann Jungwirth er absolut ingen hr. hvem som helst i bilindustrien.

Hans afdeling hos Apple arbejdede blandt andet tæt sammen med den såkaldte Special Projects Group, ligesom han tidligere har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika.

Her havde Johann Jungwirth blandt andet ansvar for udviklingen af selvkørende biler, som Mercedes Benz konceptbil F015 og elektriske køretøjer.

Du kan komme med på tur i en (næsten) selvkørende bil her

Frygten for Apple
Det er en udbredt opfattelse i bilbranchen, at Johann Jungwirth var stærkt involveret i Apples udvikling af en selvkørende bil, det såkaldte Projekt Titan, skriver New York Times.

Projektet har skabt frygt for, at Apple vil gøre ved bilmarkedet, hvad iPhone gjorde ved telefonmarkedet

Volkswagen erkender da også blankt, at firmaet har skabt Joahnn Jungwirth’s nye afdeling for ikke at blive forældede.

“Med den nye stilling og udnævnelsen af Jungwirth styrker Volkswagen kraftigt sin position inden for digitalisering, som er it meget vigtigt område i bilindustriens fremtid,” hedder det i pressemeddelelsen.

 Nils Lindhe er direktør for Eurobonus i SAS. Foto: Fra Linkedin.

Interview, Sas Analytics 2015: Dine flyrejser vil ændre sig meget i fremtiden, hvis du flyver med det skandinaviske flyselskab SAS.

Selve rejsen fra lufthavn til lufthavn vil nok være den samme, men du kan godt forvente, at der i kølvandet på dine flyvninger bliver tilknyttet en stribe tjenester og ydelser, som du ikke ser i dag.

SAS er nemlig i fuld gang med at modernisere det bonussystem, der er knyttet til selskabet.

For at opnå større passagerglæde og loyalitet anvender firmaet et nyindkøbt analyseværktøj, der kan samle og filtrere de mange data om passagererne, som allerede ligger i SAS-systemerne.

“Bonussystemet har tidligere handlet for lidt om kunderne og for meget om SAS. Det er vi ved at ændre på nu,” fortæller Nils Lindhe, der er direktørfor Eurobonus i det skandinaviske flyselskab.

“Det har været sådan, at en bonuskunde hos os ofte blev henvist til at bruge sine point på et sæde i en maskine, som vi alligevel ikke kunne fylde op. Den filosofi er ikke hensigtsmæssig i et moderne flyselskab”.

“Her skal kunden være i centrum og have de gode oplevelser. Når vi spørger kunderne om, hvad det mest irriterende ved et flyselskab er, så er det ikke ventetider eller lignende. Det er, når de mister deres bonus-piont,” siger han, da Computerworld sætter ham stævne over en kop kaffe under konferencen Analytics 2015, der holdes af softwarefirmaet Sas – dog med tilføjelsen Institute.

SAS-målsætningen er at ændre de fire niveauer, man kan være bonus-kunde på i dag – medlem, sølv, guld og diamant – til at it-systemet kan vurdere hver enkelt kunde og give tilbud, der passer præcist til ham eller hende i et loyalitetsprogram.

Så I vil altså gå fra fire til 4,2 millioner forskellige løsninger, som svarer til antallet at bonusmedlemmer?

“Ja, det kan man god sige. I praksis vil antallet nok blive lidt mindre, men det er målsætningen, at vi kan giver en personlig betjening via den digitale platform gennem dataanalyse, algoritmer og automatisering. Tidligere har vi haft meget stor fokus på den gruppe, der rejser meget. Nu vil vi også have fat i dem, der rejser mindre.”

Foto: SAS Group / Knut Lövstuhagen

Opfylder du algoritmens betingelser, kan du være heldig og blive opgraderet til business class. Foto: SAS

Kan det betale sig at have fokus på de kunder, der ikke rejser så meget?

“Når folk anvender bonuspoint, vender de tilbage på et senere tidspunkt og bruger flere penge. Jo flere, der vender tilbage, jo mere tjener vi. Samtidig er det et våben mod konkurrenterne. Vi vil fastholde kunder på alle niveauer – ikke kun på business. Strategisk er det derfor vigtigt, at vi kan få de kunder, der veksler mellem forskellige selskaber, til at blive loyale SAS-kunder. “

Hvordan vil I gribe den målsætning an mere konkret?

“Et bonuspoint er en gæld, som vi har til en kunde, og den skal afregnes. Vores fordel er, at vi ved rigtig meget om vores kunder. Vi ved hvem de er, hvor meget de flyver, hvor de befinder sig og om de har mistet bagagen, sidste gang de fløj. Både historiske data og realtidsdata. Ved at sortere i data og tilføje en algoritme kan vi give målrettede tilbud eller andre services.”

Kan du give et konkret eksempel?

Vi har eksempelvis det, som vi kalder for ‘høflighedsopgraderinger’, hvor en kunde eksempelvis modtager en mail 24 timer før, vedkommende skal rejse hjem. Her fortæller vi, at vedkommende er blevet opgraderet til en bedre klasse. Det viser, at vi sætter pris på kunden, og kunden får en følelse af at være prioriteret.”

Og det foregår helt automatisk?

“Ja. Algoritmen har vist 25 forskellige dataværdier, der skal opfyldes for den enkelte kunde. Disse data skal så matches med antallet af tomme sæder på business. Ligeledes skal kundens accept registreres i vores system. Det hele bliver afviklet automatisk. Det er det, vi skal gøre. SAS har været gennem nogle hårde sparerunder, men vi vil stadig levere service til kunderne. Det bliver bare via digitale tjenester.”

Foto: SAS.

Hvad kan Jeres bonus-kunder forvente sig af løsninger om et år?

“SAS har en lang it-historie, og selskabet har været i spidsen på mange områder. Det betyder dog også, at vi har nogle gamle systemer, der ikke er helt up to date, og derfor går tingene nogle gange ikke helt så hurtigt, som vi ønsker på it-fronten. Vi vil rigtig gerne integrere dataanalysen i hele organisationen, men det tager nok lidt mere end et år. Kunderne kan helt klart forvente, at vi lægger mærke til dem individuelt, så de får en personlig service. Vi har en lang tradition for service, og de erfaringer overfører vi til den digitale verden inden for et år.”

Den digitale udvikling får også indflydelse på kabinepersonalet i de kommende måneder.

“Kabinefolkene får snart tablets med informationer om passagererne, så de kan indgå i en direkte dialog for eksempel i forbindelse med bagage, der bliver sendt til en forkert destination, eller en mistet afgang. På den måde møder passageren service direkte fra sit sæde i flyet,” fortæller Nils Lindhe fra SAS.

Uanset om du tror på klimaforandringer eller ej, så kommer der et tidspunkt, hvor vi løber tør for olie.

Og uanset om det sker om 50, 100 eller 200 år, er det også rent politisk uholdbart at være så energimæssigt afhængig af mellemøsten og få andre områder her på kloden.

Så vi skal finde en anden måde at få vores energi på.

Det er i og for sig ikke noget nyt. Allerede i 1958 drømte Ford om et alternativ til benzinbilen. Det blev til den knapt så kendte Ford Nucleon, som skulle drives af sit eget lille atomkraftværk.

Det blev dog aldrig til mere end en prototype – uden reaktoren. Heldigt, for én ting er at holde i kø på Køge Bugt-motorvejen på grund af et uheld, noget andet er, når uheldet gør Sydsjælland ubeboeligt i 1.000 år.

Men jagten på et alternativ er stadig i fuld gang, for vi skal skifte før eller siden – og om 30 år er det ret sikkert, at lyden af en brummende benzin-V8′er er noget, du finder i veteranklubber.

Derfor har vi herhjemme hybridbiler, som blander benzin og batteriteknologi. Der er rene el-biler som Tesla, Nissan Leaf og BMW i3.

Artiklen fortsætter under videoen…

Ikke så forskellig fra elbil
Og så er der brint-biler, som egentligt ikke er så forskellige fra elbiler. Hvor elbiler skal lades op, har brint-bilen dybest set sit eget kraftværk med, som løbende generer el til bilens elmotor.

Dermed kombinerer brintbilen elbilens egenskaber som godt bundtræk og lydløs kørsel med brints forureningsfri egenskaber. Når brintbilen er færdig med brinten, er restproduktet rent, ugiftigt vand. Toyota hævder, at vandet kan drikkes, men det smager fælt af plastisk. Så vi sprang den del af testen over.

Toyota Mirai genrererer cirka fem liter vand pr. 100 kørte kilometer. Heraf fordamper det meste under kørsel eller dryppes ud, når bilen slukkes, men du kan også trykke på en H2O-knap inde i bilen, hvorefter vandet i bedste James Bond-stil droppes bag bilen.

Som med elbiler er konceptet dog altid lidt paradoksalt, hvis det betyder, at strømmen til elproduktionen er baseret på kul eller andre fossile brændstoffer. Og den elektrolyse, som adskiller ilt og brint, kræver meget strøm – strøm, som dog i de syv danske brintstationer er genereret af vindmøller. På den måde belaster brintbilens drivmiddel ikke naturen – her er ingen udstødning, ingen partikler og ingen CO2.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Lars Jacobsen

Lang til nærmeste brintstation
Et plus ved brintbilen i forhold til elbiler – men også en ulempe – er dog selve brinten.

Hvor du med en elbil skal vente i lang tid på, at batteriet lades op, kan du med en brintbil blot fylde op og køre videre. I vores test tog det 4-5 minutter at tanke bilen op, altså cirka det samme som en benzin- eller dieselbil.

Bagsiden af medaljen er dog, at mens strøm kan findes næsten overalt i Danmark, er der langt mellem brint-stationerne. H2 Logic, som driver brintstationer i Danmark, har lige nu syv stationer, yderligere en på vej og fire planlagt i 2016. Ifølge H2 Logic vil de i alt 12 stationer betyde, at cirka halvdelen af befolkningen vil have under 15 kilometer til en brintstation.

Stationerne er dog primært koncentreret omkring de store byer, og bor du mellem Esbjerg og Herning eller mellem Holstebro og Aalborg, bør du se dig om efter et alternativ.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Lars Jacobsen

Et par dage i en Toyota Mirai
Men hvordan kører den så, sådan en Toyota Mirai, som Computerworld har lånt af Toyota Danmark.

Og svaret er, at den kører fint.

Selv om bilen er den første brint-produktionsbil fra Toyota, er der langt fra tale om en prototype. Mirai, som passende betyder fremtid på japansk, er en helt almindelig bil. Bortset fra brinttanken, brændselscellen og elmotoren.

Men det tænker du ikke nærmere over, når du sætter bilen i (automat)gear og trykker let på speederen.

I det hele taget føles Mirai som en godt udstyret mellemklassebil med en fornuftig motor. Toyota angiver selv, at motorkraften svarer til 154 hestekræfter, og det føles også sådan.

Godt nok er vi langt fra Teslas over 500 el-heste, men den 1.860 kilo tunge Mirai når 100 kilometer i timen på respektable 9,6 sekunder. Samtidig betyder el-motoren, at kræfterne er til stede hele tiden – og ikke bare, som med benzinmotorer, når motoren snurrer med det optimale antal omdrejninger.

Vægten kan dog mærkes i sving, og kontruktionen er klart fokuseret mere på komfort end på sportslige egenskaber. Men for de fleste bilkøbere, som kommer fra en mindre benzinmotor, vil bilen føles frisk og responsiv.

Artiklen fortsætter under billedet…

Fremtidens bil, fortidens betjening
Inde i kabinen, som kun findes i ét udstyrniveau med indstillelige lædersæder, ratvarme, radarbaseret cruise-control og navigationspakke glider du afsted i stilhed – for Toyota Mirai, som samles på Toyota-luksusmærket Lexus’ Motomachi-fabrik i Japan, er ekstra lyddæmpet og udstyret med tykt vinduesglas.

Det er ikke til at sætte en finger på. Men det er også, hvad man kan forvente af en bil til 480.000 uden afgift (brintbiler er, i modsætning til elbiler, fritaget for afgift frem til 2019).

Men hvor brint-delen er spændende og innovativ, føles betjeningen, knapperne og infoskærmene gammeldags. Som om at nytænkningen slap op her.

Toyota har af en eller anden grund valgt at dele betjeningen op i tre. Øverst, lige under forruden, har du hastigheden, gearindikator, information om bilens systemer og så en hel skærm med ikoner, som du sjældent eller aldrig ser på.

Artiklen fortsætter under billedet

Tre forskellige informationsskærme med tilhørende knapper er virkeligheden i Mirai, som har flyttet speedometeret og infoskærme op under forruden. Det, sammen med små knapper, virker ikke helt brugervenligt.

Skærmen driller på mange biler
Under dette panel er der en central skærm med underholdnings- og navigationssystemet. Den skærm er touchbaseret, men den er ikke særlig følsom og har en lav opløsning.

Det er ikke kun Toyota, der er plaget af den slags touchskærme anno 2005, men det stikker bare ud på en helt ny bil, som skulle være et bud på fremtidens transport.

Nederst, i midterkonsollen, finder du i øvrigt den sidste infoskærm. Den er ikke touchbaseret, men i stedet er den omgivet af små knapper, som styrer sædevarme, forrudevarme og lignende.

Små ting driller
For at gøre det totalt forvirrende er der også en række knapper, som styrer funktionerne på den øverste info oppe ved forruden – blandt andet tractioncontrol og en særlig Eco-mode, som sparer brint.

De små knapper er nemme at komme til at aktivere ved en fejl – og værre endnu: Du roder med dem i midterkonsollen, kigger op ved forruden for at se, om du har ramt rigtigt, kigger ned igen bare for at konstatere, at der er lys i dem, uanset om de er aktiveret eller ej.

Det lyder som måske som en lille ting, men det kan virkelig undre, at man kan bruge milliarder på at udvikle nye bilmodeller, sensorer og muligheder – og så beslutte sig for ikke at følge op inde i kabinen. BMW i3 lider i øvrigt at samme fragtmenterede instrumentering, mens ingeniørerne med BMW i8 har taget sig sammen.

Toyota, BMW og alle de andre bilfabrikanter, som spiser os af med gamle skærme og oplevelser i kabinen, kan jo bare lade sig inspirere at Teslas store og velfungerende 17-tommer infoskærm.

Det kan altså lade sig gøre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Brinten (den smalle bar øverst til venstre) omdannes via en kemisk proces til el og vand. Vandet fordamper under bilen, mens el bruges til at lade bilens batteri op.

Toyota fortjener ros
Men lad nu det ligge. For Toyota fortjener alt mulig ros for at bringe Mirai på markedet. Ikke bare som koncept, men som en bil, du kan købe eller lease i dag.

Toyota har arbejdet på brændselscellen i Mirai siden 1992 og må have brugt milliarder på at komme frem til den færdige og køreklare bil, som den holder der på Computerworlds parkeringsplads.

I det lys er det næsten filantropi, når Toyata regner med at indgå leasingaftaler med blot 25 danske Mirai-kunder i 2015/2016 til 8.000 kroner pr. måned – og blot 2.000 Mirai’er ruller af samlebåndet i Japan i hele 2016. Skulle udviklingsomkostningerne lægges på hver bil solgt over de næste par år, ville prisen være astronomisk.

Lige nu er prisen høj – og ikke for alvor konkurrencedygtig med benzin- og dieselbiler.

Men er der en ting, som vi ved fra de seneste 40 års udvikling af teknologi, så er det, at prisen altid falder, når først udbredelsen kommer i gang.

Det venter vi spændt på.

Læs også: Test af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil

Tejs Lausten Jensen er direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller (PBB). BPP er en organisation for virksomheder og forskningsinstutioner. Organisationen arbejder for at fremme satsningen på brint gennem et samarbejde mellem erhvervslivet, universiteter og offentlige myndigheder.

Toyota har netop lanceret brintbilen Mirai på det danske marked. Den kører på brint, suger ilt ind til bilens brændselscelle og ud af udstødningen kommer rent vand.

Læs også: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Men hvad er det som brint kan? Og hvorfor er det et alternativ til benzin og el?

Det har Computerworld spurgt direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller (PBB), Tejs Lausten Jensen om.

Tejs Lausten-Jensen, hvor langt er vi med brint i Danmark?
“Når vi taler om brint til transport så er vi ret langt. Vi er, så vidt vi ved, det første land i verden som får en national infrastruktur med brint.

Det betyder at man kan køre landet rundt og tanke op når man har behov for det. I første omgang med 6-7 stationer, og så kommer der endnu flere til i 2016. 

Der er samtidig danske virksomheder som er førende på området, som blandt andet H2 Logic.”

Vi har netop kørt i en brintbil, men hvad er det ellers vi kan bruge brint til?
“Brint oftest sammen med brændselsceller i stedet for generatorer og ofte i forbindelse med nødstrømsgeneratorer.

Man kan også få det til ens hjem, men det er ikke udbredt i Danmark på grund af vores store fjernvarmenet. Men i Tyskland og Japan findes der en del installationer. 

Desuden bruges brint også til at stabilisere el-nettet, hvor man bruger el til at lave brinten. Derefter opbevarer man brinten til en dag hvor det ikke blæser eller solen skinner, hvorefter brinten laves til el igen via en brændselscelle.

En rigtig spændende ting som der forskes i lige nu er, at lave forskellige syntetiske brændstoffer baseret på brint og biomasse. De kan anvendes til for eksempel på fly, hvor hverken el eller brint er oplagte som brændsel.”

Hvad er det brint kan, som el ikke kan?
“Kører du små ture rundt i byen, så er el mere effektivt fordi du ikke skal konvertere fra en energiform til en anden – og derfor er ren el er bare mere effektivt.

Men alle de steder hvor du skal opbevare energi eller ikke lige har en ledning, der er brint oplagt fordi du hurtigt kan tanke op, hvor elbiler skal lade i lang tid.

På langt sigt er alle enige om at det er brint og el som kommer til at dominere, spørgsmålet er hvordan balancen endeligt bliver.

Lige nu handler det for os om at få infrastrukturen på plads. Her er vi som sagt godt med i Danmark og Tyskland har lige besluttet at opsætte 470 tankstationer.

Så på sigt, så vil brint være lige så fleksibelt som benzin- og dieselbiler i dag.”

El-biler skal jo til at betale registreringsafgift. Men hvad sker der med brintbiler?
“Brintbiler har været afgiftsfritaget i flere år – og det er netop blevet forlænget frem til 2019. Den fritagelse har vakt opsigt i Europa, derfor ser man også at Toyota har valgt at lancere Mirai i Danmark som et af de få lande i verden.

Det giver os nogle ret gode grundvilkår. Samtidig spiller det også godt sammen med vores store andel af vindmøllestrøm. På en dag som i dag hvor det blæser godt, så er det næsten 75 procent af vores strøm som leveres fra vindmøller.

Udgangspunktet er dog, at kendskabet til brint stadig ikke er stort nok. Men nu sker der noget, blandt andet fordi der er en efterspørgsel i transportsektoren.

Vi har allerede Hyundai, nu Toyota og så i 2016 kommer der også brintbiler fra Honda.”

Læs også: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Microsofts seneste Windows-opdatering volder store problemer for mange brugere, der rapporterer om nedbrud, sorte skærme og andre problemer, der er opstået efter, at de har installeret Microsoft-opdateringen med navnet “KB 3097877.”

Opdateringen blev for få dage udsendt som en del af Microsofts såkaldte sikkerheds-bulletin MS15-115, som du kan læse mere om her: Microsoft lapper kritiske huller i Windows og IE.

Den skulle lappe et kritisk hul i OpenType-skriftyperne, og ‘KB 3097877′ sigter mod alle understøttede versioner af Windows undtagen Windows 10.

Siden udsendelsen af opdateringen er det væltet ind med blog-posts og henvendelser i forskellige foraer – heriblandt Microsofts eget support-forum, Technet.

Her melder brugerne blandt andet om, at computerne bliver ramt af sort skærm med blot en curser-pil på, når der tastes Crtl+Alt+Del, der normalt åbner for log-on-skærmen på computeren.

Den sorte skærm betyder således, at brugerne slet ikke kan logge på computeren.

Outlook crasher
På Tech Net beskriver flere brugere ligeledes, at opdateringen får deres Outlook 2010 og Outlook 2013 til at crashe, hvis man i mail-klienten forsøger at åbne HTML-baserede e-mail.

Brugerne skriver, at der ingen problemer var før opdateringen blev installeret, hvilket de tager som et bevis for, at fejlen ligger i den udsendte patch.

Også en længere diskussion Reddit Techsupport behandler mange brugere emnet.

I en anden tråd på TechNet med titlen ‘Windows Sidebar Gadgets stop Working after November 2015 Updates’ klages der over, at KB-opdateringen lukker for sidebaren [sidebar.exe, red] i Windows 7.

Funktionen kører upåklageligt, når KB-opdateringen afinstalleres, hedder det.

“Helt ærligt, gutter. Tester i NOGENSINDE ordentligt før I releaser noget til Office 2013? Dette er den værste version af Outlook nogensinde. Beklager den negative attitude, men sådan ligger landet,” skriver en frustreret bruger.

Flere skriver, at den mest effektive måde til at løse problemet på, er ved at disable patchen helt i Windows Server Update Services og så afvente, at Microsoft får løst problemet.

Har du oplevet sort skærm og Outlook, der crasher i de seneste dage?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.