Strid om nye top-level domæner: Bekymrede vinbønder sætter prop i .wine

Nogle få millioner dollars. Prisen, som det amerikanske selskab Donuts har givet for de to nye generiske top-level domæner (gTLD) .wine og .vin, bliver ikke mere specifik. Donuts ligger allerede inde med en betydelig portefølje af nye og anderledes web-endelser, der skal konkurrere med .com-domæner.

».com-domæner er gammeldags,« skriver Donuts på selskabets hjemmeside, hvor der reklameres med nye gTLD’er som .BIKE, .GURU og .KITCHEN. Men med de to nye vin-domæner er maskineriet imidlertid gået i stå.

ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), der star for oprettelsen af de nye gTLD’er, er nemlig blevet bedt af EU om at holde på sine heste. De Europæiske politikere er bekymret for, at domænerne, som Donuts selv synes er perfekte til vinproducenter, kommer til at gøre mere skade end gavn.

I det såkaldte GAC, der er et rådgivende råd til ICANN, har de europæiske givet udtryk for bekymring, hvordan man vil beskytte geografiske indikatorer på nettet og på tværs af landes forskellige love.

Geografiske indikatorer er en måde at beskytte produkter, som kun produceres et sted. Det mest velkendte eksempel er Champagne, som skal komme fra det franske distrikt Champagne for at bære navnet. I Danmark måtte vi sige goddag til salattern, da grækerne fik eneret over Feta-navnet, mens vi selv har fået retten til Danablu og limfjordslam.

Wine er oplagt til krænkelser

Der er dog tvivl om, hvordan de restriktioner skal håndhæves på den vilde web.

»Indehaverne af de nye TLD’er er forpligtet til at have et tvistløsningssystem. Det betyder, at hvis nogen hævder, at deres rettigheder er krænket, så skal man til gå til denne tvistløsningsmekanisme og få en fornuftig afgørelse,« forklarer Thomas Riis, der er professor i Innovationsret ved Københavns Universitet.

Men disse minimumskrav er meget løst definerede.

»Hvor grundigt det er, og hvor god denne tvistløsningsproces er, er ikke detaljeret reguleret. Det må indehaverne selv finde ud af,« siger Thomas Riis.

Man kan derfor risikere en både tidskrævende og en dyr proces, hvis man vil beskytte et varemærke eller de geografiske betegnelser. Det samme gør sig dog gældende for alle andre gTLD’er. Så hvorfor har EU under det italienske formandskab så meget mistillid til netop .wine?

»Lige netop dette top-level domæne har en karakter, som er egnet til mange krænkelser af de geografiske betegnelser,« vurderer Thomas Riis.

Netop derfor kommer der protester, fra de mennesker, som har mest grund til at registrere et .wine domæne. TLD’en virker oplagt til virksomheder, der sælger og producere vin. Men netop denne gruppe vil slet ikke have de nye domæner. De frygter, at domæne-hajer vil udnytte de nye adresser til at afpresse vinbønder.

»Vi går fra 20 doænenavne til tusinde og det udgør en risiko for varemærker, virksomheder og lokale autoriteter. Vi føler at vi er vidne til etableringen af en globalt organiseret afpressnings-plan,« har Riccardo Ricci Curbastro, der er formand for European Federation og Origin Wine, tidligere meldt ud.

Flere tusinde vinproducenter fra hele verden har gennem forskelige organisationer givet til kende, at de er modstandere af de nye gTLD’er.

Kanibalisere på gamle TLD’er

Derfor står spørgsmålet, om hvem der nyder godt af nye gTLD’er også ubesvaret hen.

»Hele diskussionen med .wine er en spændende sag, som er ekstremt politisk,« forklarer Lise Fuhr, der er politisk direktør i Dansk Internet Forum (DIFO) samt direktør for DK Hostmaster.

Ifølge hende, var organisationen oprindeligt imod, at man gav frit spil om nye gTLD’er.

»Difo var kede af, at ICANN introducerede et system, som gjorde, at der i princippet åbnes op for lige så mange TLD’er, som der er ansøgninger til. Man kunne have søsat for eksempel 50 nye. I stedet har man nu cirka 1500 gTLD’er,« fortæller Lise Fuhr.

Heller ikke hun kan forklare, hvem der får glæde af de nye top-level domæner.

»ICANN har ikke kunne vise, at der egentlig var et behov for en udvidelse af TLD’er. Den samfundsmæssige nytte af flere TLD’er har de ikke kunne påvise. Derimod har en rapport bestilt af af ICANN påpeget, at der er risiko for en samfundsmæssig omkostning i og med, at man skal bruge penge på at sikre sit varemærke eller på at sikre domænenavne, man egentlig ikke har brug for. Undersøgelser viser, at de nye gTLD’er ligger og kanibaliserer væksten på de eksisterende gTLD’er, så det forekommer, at man bare stjæler markedsandele fra hinanden mere, end at der var et reelt behov,« siger den politiske direktør.

Dertil mener Lise Fuhr, at internetbrugere bliver mere afhængige af søgemaskiner, hvis en hjemmeside kan ligge under for eksempel .wine eller under .fr, som er Frankrigs lande-domæne. Ligesom Thomas Riis ser hun et risiko for, at det bliver mere kompliceret at få rettigheder overholdt.

»I Danmark har vi et rigtig godt klagenævn, hvis der er problemer med et dk-domænenavn,og det koster 150,- for private at klage. Sådan er det ikke i forhold til gTLD’er – det er meget dyrere. Så vi er lidt kede af, at man åbner op for et marked, hvor danskere kan risikerer at komme i klemme,« siger Lise Fuhr.

ICANN oplyser selv, at nye gTLD’er skal give øget konkurrence på domæne-markedet og dermed flere valgmuligheder for forbrugerne. Omkring 2000 ansøgninger på nye generiske top-level domæner er tikket ind, siden ICANN i 2012 besluttede sig for, at internettet skulle have lov til at vokse.

Tvunget til at registrere domæner

Registrator-virksomheden Donuts, der regner med at ende op med mindst 200 gTLD’er, giver mulighed for, at personer og virksomheder med registrerede varemærker kan registrere domæner på tværs af de nye domæneendelser. Men en sådan blokering koster flere tusind dollars oplyser selskabet.

Som en mulig løsning på striden om .wine har EU og ICANN startet arbejdet med på en mulighed for at reservere bestemte domænenavne forud for frigivelsen af nye TLD’er. Professor Thomas Riis ser dog ikke den model som en naturlig måde at dæmme op for konflikten på.

»Det ville være en anomali i systemet at reservere domæner på forhånd. Selvfølgelig kan man gøre det, men det vil ikke være naturligt i systemet, fordi det næste skridt vil så være, at man per automatik går ind og reserverer kendte varemærker,« forklarer han.

Thomas Riis kan godt se at reserverede domænenavne kan foregribe en massekonflikter om rettigheder.

»Til gengæld ville man jo nærmest tvinge folk til at købe de her domænenavne, og det er jo registratoren, der bestemmer, hvad man skal betale,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror i det hele taget, at der er mange rettighedshavere med stærke varemærker som grundlæggende er bekymrede, fordi der er flere platforme, de skal holde øje med, og hvor der kan ske krænkelser. De har nemlig også den oplevelse, at man er tvunget til at registrere nye domæner, for at beskytte varemærket.«

Selve ansøgningen om et nyt TLD koster som minimum 185.000 $ – eller omkring 1,1 million danske kroner. Dertil kommer et større beløb, hvis flere ansøgere er ude efter det samme TLD. De situationer afgøres nemlig ved auktioner. Alt i alt er de nye TLD’er blevet en milliardforretning for ICANN.

Pengene står nu på en konto indtil organisationen finder ud af, hvad de skal bruges på.