Hård kritik af danske uddannelser – men ros til ingeniørerne

Unge danskere vælger de forkerte uddannelser, når de vil læse videre. Det er blevet værre de seneste 20 år – og det hæmmer produktiviteten. Det påpeger Produktivitetskommissionen, som i dag har offentliggjort sin fjerde analyserapport,Uddannelse og Innovation.

Med en årlig udgift på 125 milliarder kroner til skole og uddannelse er vi det land i OECD, der bruger flest penge på området i forhold til vores indkomst. Men det reflekteres ikke i f.eks. de rekordmange gymnasieelever, der må tage suppleringsfag efter studentereksamen for at læse videre, eller de mange universitetsstuderende, der kan se frem til en karriere som arbejdsløse.

Opret et CV på Jobfinder – og lad din nye arbejdsgiver finde dig.

»Vi er et af de lande, der bruger allerflest penge på uddannelse. Alligevel er resultaterne nedslående. De danske erhvervsuddannelser har europarekord i frafald. Og de videregående uddannelser uddanner ikke i høj nok grad til arbejdsmarkedet. Det kan og bør vi gøre noget ved,« siger professor Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen i en pressemeddelelse.

Han kalder det bekymrende, at ’de unge i stigende grad søger mod videregående uddannelser, hvorfra dimittenderne konsekvent er meget arbejdsløse og får en lav løn’.

Ifølge en opgørelse i rapporten har uddannelser med den højeste gennemsnitlige ledighed nemlig paradoksalt nok haft den markant højeste vækst i dimittender.

Således er antallet af dimittender med en humanistisk baggrund vokset næsten 300 procent i perioden 1991 til 2001, mens ledigheden i snit har ligget på den forkerte side af 6 procent. Blandt ingeniører har væksten i dimittendtallet i samme periode ligget på omkring 50 procent, mens deres ledighed i snit har befundet sig et godt stykke under 4 procent.

Produktivitetskommissionen mener, der er behov for en grundlæggende ændring af den såkaldte taxameterordning, som i dag tildeler uddannelsesinstitutioner penge i forhold til, hvor mange der består eksamen. Fremover skal der være fokus på uddannelsernes kvalitet og kandidaternes mulighed for at komme i job, påpeger kommissionen.

»Målet med uddannelsespolitikken er i dag, at flere skal have en uddannelse. Det har kostet på kvaliteten. Det er tid at skifte spor. Vi skal sikre, at elever og studerende får de kompetencer, som der er brug for på arbejdsmarkedet,« siger Peter Birch Sørensen.

Det skal blandt andet ske ved, at de unge fremover i højere grad bliver rådgivet om jobudsigterne, hvis de vælger et bestemt studium.

Matcher IDAs ønsker

Formand for IDA, Frida Frost, glæder sig over anbefalingerne i rapporten, som falder fint i tråd med IDAs ønske om, at der skal uddannes flere på det tekniske område:

»En produktiv uddannelsessektor formår hurtigt at uddanne befolkningen til erhverv med beskæftigelse og stor værdiskabelse – høj løn. Det er ingeniøruddannelserne et godt eksempel på. Også i fremtiden forventer vi en større efterspørgsel på ingeniører. Gør vi ikke noget allerede nu, vil der allerede i 2020 mangle over 13.000 ingeniører,« siger Frida Frost.

Hun peger desuden på, at ingeniører allerede lever op til en række af de anbefalinger, som bliver fremhævet i dagens rapport, f.eks. korte gennemførselstider, lav ledighed og god løn:

»Og så sikrer de den efterspurgte vækst og produktivitet herhjemme. Derfor kan jeg kun bakke op om, at flere unge tilskyndes til at vælge ingeniørveje,« siger IDA-formanden.

ATV bekymret, men ikke overrasket

Hos ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) er direktør Lia Leffland meget bekymret, men ikke overrasket over Produktivitetskommissionens rapport:

»Rapporten viser, at der er brug for omfattende reformer af uddannelsessystemet samtidig med en kulturforandring hos ledere, undervisere og studerende,« siger Lia Leffland.

Hun peger dog på, at rapporten også viser, at der er velfungerende dele af uddannelsessystemet, som kan tjene som forbilleder:

»Derfor bør det kommende reformarbejde ikke kun bygge på sammenligninger med udlandet, men også best practices fra Danmark,« siger Lia Leffland og henviser til den store forskel på gennemførelsestider og erhvervsrettethed mellem universiteterne og mellem de enkelte uddannelser.