Ekspert: TDC forhaler fiberkonkurrents adgang – præcis som med ADSL

I ti måneder har det lille iværksætterfirma Gigabit forhandlet og arbejdet med TDC for at få adgang til selskabets fiberkabler, som loven giver dem. Men det er ikke lykkedes endnu – senest lød det fra TDC, at et it-system ikke understøtter den form for adgang direkte til TDC’s fibernetværk, så det vil tage noget tid endnu.

Den historie får de dårlige minder til at vælte frem hos Torben Rune, direktør for Netplan, der rådgiver om teleløsninger. For det var præcis på samme måde, TDC forsøgte at spænde ben for konkurrenterne, da kobbernettet blev givet frit til internet via ADSL-teknologien, vurderer han.

»Da jeg læste om Gigabit, tænkte jeg ’åh nej, nu bliver de hevet igennem hele den mølle, vi kender fra den rå kobber. TDC har nærmest en drejebog fra dengang, de nu kan bruge igen. Først er det noget med teknikken, så er det it-systemerne. Næste problem bliver, om fibrene virker. Vi kender sangen alt for godt fra de sidste 20 års erfaringer,« siger Torben Rune til Version2.

TDC afviser i øvrigt, at der skulle være tale om forhaling. Der har været tekniske problemer, lyder forklaringen.

Men selv hvis TDC valgte bevidst at være langsom til at give konkurrenterne adgang, er der sådan set ikke noget ulovligt – eller mærkværdigt – i det, når nu TDC helt tydeligt kan se fordele ved mindre konkurrence, mener telerådgiveren. Problemet ligger i reguleringen af TDC, siger han.

»Det er ikke TDC, der er problemet. Selskabet udnytter bare de huller, der er i lovgivningen, fordi man ikke regulatorisk har bidt sig fast og sagt ’vi vil have konkurrence på markedet’. Man kan ikke straffe et firma for at klumpe rundt med interne it-systemer, hvis man ikke på forhånd har sikret sig, at det er en opsættende forhindring. Så selvom det ikke er en gyldig forklaring fra TDC, at it-systemerne ikke passer til, så er den gyldig i forhold til reguleringen,« siger han.

Svært at regulere sig ud af

I dag er reguleringen fokuseret på teknik, altså hvad konkurrenterne skal have adgang til, men der er ikke bygget forretningsmæssig logik ind i reglerne, mener Torben Rune.

»Man har helt glemt at regulere den forretningsmæssige side. TDC kan klokke rundt i det i to år, hvis de vil, og så er den stakkels nye, lille udbyder nok gået konkurs imens, og markedet har ændret sig meget på den tid. Der er ingen regulering af, hvad Gigabit kan gøre, efter at have talt vindmøller med TDC i ti måneder,« siger Torben Rune.

At sikre fri konkurrence på TDC’s dominerende infrastruktur gennem strengere regulering er dog en voldsom opgave for myndighederne, som i praksis så hele tiden skal være et skridt foran.

»Det er meget tungt, hvis man skal tage hensyn til alle de måder, man kan drille hinanden på. Så længe, man ikke tager fat i det grundlæggende problem, nemlig at TDC ejer så meget af infrastrukturen, så vil de stadig have en interesse i at påvirke markedsudviklingen i en bestemt retning,« siger Torben Rune.

Danmark sakker bagud

Den rigtige løsning vil derfor være at skille infrastrukturen ud i et selvstændigt selskab, ligesom skinnenet og stationer blev samlet hos Banedanmark, da DSB blev privatiseret. Det er for eksempel sket i Storbritannien, forklarer direktøren.

»Så længe, vi ikke har løst problemet omkring de helt basale konkurrencemæssige problemer, vil vi heller ikke få et veludbygget højhastighedsnetværk. Vi bliver holdt i et jerngreb, og det er meget hæmmende,« siger han.

Dermed vil Danmark sakke bagud i den internationale konkurrence, målt på befolkningens adgang til brugbart internet, og den førerposition, vi havde, vil blive sat over styr. Den udvikling er allerede i fuld gang, siger telerådgiveren.

»Hvert eneste år rasler vi flere pladser ned i de internationale statistikker. Det har vi gjort i flere år nu, og det går hurtigere og hurtigere. Sker der ikke noget, vil vi fortsætte med at rasle nedad, og det er en lang, sej proces at lave om på,« siger Torben Rune.

Han nævner problemerne med internetadgang i de mere fjerne egne af landet, hvor kobberkablerne ikke kan bære en brugbar internetforbindelse, men alternativerne mangler, fordi teleselskaberne ikke kan se en god forretning i at grave nye ledninger ned eller sætte nye mobilmaster op i området.

Når langt det meste af Danmark må nøjes med 1 eller 2 megabit pr. sekund i upload-hastighed – og andre slet ikke har så meget – er der nye digitale muligheder, som vi slet ikke kan være med på i Danmark.

For eksempel at tandlæger sender ultrapræcise scanninger af patienternes tænder til plombeproducenten, i stedet for at tage fysiske afstøbninger, der er dyrere og skal sendes med posten.

»Det er gigabytes af data, der skal sendes af sted via internettet, så jeg har kun hørt om ét sted i Danmark, man bruger det, mens det er i brug rigtig mange steder i USA og andre lande. Og det er jo bare ét lillebitte eksempel. Vi bliver efterladt mere og mere bagud i den internationale konkurrence, og det er dybt beklageligt,« siger Torben Rune.