Krisen har været værre i år end nogensinde før. Jeg taler ikke om finanskrisen eller situationen i Mellemøsten. Min er en decideret first world krise.
Det handler om ønskesedlen. Til trods for neddroslede ambitioner på gavefronten, så dikterer traditionen, at man skal have et svar parat til spørgsmålet: ‘Hvad ønsker du dig til jul?’
Når krisen har været slem i år, så skyldes det, at traditionelt julegaveterritorium er blevet invaderet af ny teknologi. Det gør det meget sværere at finde på ønsker, der kan manifestere sig i fysisk form under juletræet.
Julemanden må være i fuld gang med at bygge om. Flere af de enorme fabrikshaller, der tidligere var rummede værkstedet, hvor nisser arbejdede under uvisse arbejdsforhold, er nu tømt for nisser, men til gengæld er serverne flyttet ind.
Måske er det derfor, der er bygget et nyt vandkraftværk på Grønland? Med en forventet årlig produktion på 65 GWh burde det kunne forsyne et stort datacenter. Men adgang til billig strøm og køling er ikke nok.
Julegaverne kræver nemlig også temmelig kraftige internetforbindelser, for mange af julegaverne til både børn og voksne er nemlig flygtige og eksisterer kun som strømme af data fra skyen. Rudolfs røde næse forsvinder helt i sværmen af røde lysdioder på Julemandens routere.
Lige nu kæmper jeg med en tyk hardcover-bog som godnatlæsning, men det er en stakket frist. På min personlige ønskeseddel står nu en e-bogslæser, og derfra er det nok også slut med bogønsker i papirform, når jeg overgiver mig til almægtige Kindle.
Når e-bogslæsere nu er blevet tilladt under start og landing hos flere flyselskaber, så er der efterhånden ikke andre argumenter tilbage for bøger af papir, end at en god boghandel kan være hyggelig, og at bøger af papir er glimrende gaver.
Det kan man ikke sige om en e-bog. Det kræver ualmindeligt gode færdigheder med gavepapir og sløjfer at få en digital bog til at syne af noget under træet.
Film og tv-serier har også været gode gaver. Selvom man ikke fik set dem mere end én gang, så appellerede æskerne til samlerinstinktet. Men med streaming-tjenester som Netflix er det ikke altid, jeg orker at finde dvd’en frem, selvom den står på hylden, hvis filmen kan streames.
Computerspil lider samme skæbne. De fleste spil fås i dag som downloads fra Steam og lignende tjenester. Selvom konsolspillerne stritter imod, så er de glinsende skiver med underholdning snart lige så forældede, som selv at indtaste BASIC-programmer til Commodore 64 fra et trykt magasin.
Lige siden vinyltryk af musik blev billigt, har musik været én af de største sællerter i julehandlen, men mine cd’er er forvist til en kasse i kælderen. Alt ligger på pc’en eller kan streames fra adskillige tjenester. Så en cd under juletræet vil i bedste fald være en symbolsk gestus, der er bedre end et gavekort.
Så hvad gør vi nu? Det er svært at sætte bøger, musik, film og computerspil på ønskelisten, når det er så meget mere praktisk at få dem i digital form fra skyen.
Snart er der kun varme sokker tilbage.
Leave a Reply