Himmelfænomen afslørede mulig måne med atmosfære uden for solsystemet

Med Nasa’s planetjæger Kepler-satellitten har antallet af observerede planeter i fremmede solsystemer for længst passeret 1000.

Nu har forskere med jordbaserede teleskoper fået den første observation i hus af en mulig måne omkring en fremmed planet – en exomåne.

Exomåner er interessante at finde, da det formodes, at nogle af disse kan have atmosfære og være hjemsted for liv.

Konklusionen er dog ikke så sikker, at der er fuldstændigt givet, at der er tale om en exomåne. Observationen viser dog, at det med de gængse teknikker er muligt at spotte exomåner.

Efter det nu er blevet hverdagskost at opdage exoplaneter, kan det således ikke kan vare lang tid før, der kommer helt sikre observationer af exomåner.

Gravitationseffekt forstærker signalet

Det er en international gruppe af forskere anført af astrofysikeren David Bennett fra University of Notre Dame i Indiana, USA, der har fremlagt observationen af en mulig exomåne i en artikel på preprint-serveren arxiv.org.

Hændelsen har betegnelsen MOA-2011-BLG-262.

MOA står for Microlensing Observations in Astrophysics, der er et samarbejde mellem Japan og New Zealand, der anvender Mt. John Observatoriet i New Zealand.

Ved mikrolinseobservationer udnytter man, at når en stjerne eller en planet passerer ind på en linje mellem Jorden og en endnu fjernere stjerne eller planet, opstår der linsemæssig forstørrelse af signalet fra det fjerneste objekt – som det bl.a. kan forklares med Einsteins generelle relativitetsteori. Derved bliver det muligt at iagttage det, som ellers er umuligt at se.

Hændelsen blev registreret 26. juni 2011 af teleskopet i New Zealand. Andre teleskoper på Jorden blev straks adviseret, så de også kunne opsamle data.

Der er ikke nogen mulighed for at gentage observationen, som skyldes en tilfældig kortvarig konstellation af objekter på stjernehimlen, så forskerne har alene kunnet studere de data, som de fik i hus ved den pågældende lejlighed.

To mulige forklaringer

Efter at have analyseret data er astronomerne kommet frem til, at der er to mulige forklaringer på ders observation, og begge er næsten lige sandsynlige.

Den ene forklaring er som sagt, at der er tale om en måne. Den virker halv så stor som Jorden og i en afstand, der er ca. ⅛ af afstanden mellem Jorden og Solen, kredser den om en planet med en masse, der 3,2 gange større end Jupiters masse. Dette system findes i givet fald omkring 1825 lysår fra Jorden.

Den anden mulige forklaring er, at det er en lille stjerne (måske en brun dværg) med en masse på en tiendedel af Solens masse, hvorom en planet, der er omkring 17 gange så tung som Jorden (svarende til massen af Neptun), kredser i nogenlunde samme afstand, som der er mellem Jorden og Solen. Dette system skulle i givet fald befinde sig næsten 24.000 lysår borte.

Når den anden forklaring på mange måder forekommer mest tillokkende, er det fordi, der ikke kendes andre fritbevægende planeter med måner, der er halvt så store som Jorden.

Hvis den første forklaring er den rigtige, har astronomerne ikke alene foretaget den første observation af en exomåne, de har også opdaget et helt nyt planet-måne-system i Universet. Det vil altså være to nye opdagelser på en gang.

“En sådan opdagelse vil kræve meget stærke beviser”, skriver forskerne i deres artikel, som de slutter med følgende bemærkning: “Skønt vores konklusioner er usikre, vil fremtidige mikrolinse-undersøgelser være i stand til at bestemme, om der findes en stor gruppe af fritbevægende planeter med måner så store som Jorden”.

Exomånehypotesen er dog så fristende, at forskerne har indflettet ordene ‘A Sub-Earth-Mass Moon Orbiting a Gas Giant’ i titlen på deres artikel.