Hvad er en påkaldelse til musen?

I litteraturen er en invokation en formel henvendelse til en guddom, muse eller anden højere magt, ofte i begyndelsen af ​​et digt, en sang eller andet værk. Taleren af ​​påkaldelsen beder typisk om inspiration, vejledning eller assistance fra den påkaldte magt.

Påkaldelser bruges ofte i episk poesi og andre lange, seriøse litteraturværker. I Iliaden, for eksempel, påkalder Homer musen Calliope for at hjælpe ham med at synge om den trojanske krig. I den guddommelige komedie påkalder Dante Alighieri Jomfru Maria og helgenerne for at hjælpe ham på hans rejse gennem efterlivet.

Påkaldelser kan også bruges i mere uformelle litteraturværker, såsom sonetter, odes og sangtekster. I sonetten “On His Blindness” påkalder John Milton det “himmelske lys” for at hjælpe ham med at gennemskue sin blindhed. I oden “To a Skylark” påkalder Percy Bysshe Shelley lærken for at lære ham om poesiens natur.

Påkaldelser kan være en kraftfuld måde at skabe en følelse af ærefrygt og undren i et litteraturværk. Ved at påkalde sig en højere magt, kan taleren af ​​påkaldelsen give deres ord en følelse af autoritet og betydning.