Norden foran boom i ‘Internet of Things’

Du har dårligt hjerte og går derfor rundt med en internetforbundet sensor. Den sender løbende data til hospitalets computer, der derfor kan give dig besked, hvis et hjertetilfælde er undervejs, og automatisk ringe efter en ambulance. Sådan kan fremtiden komme til at se ud. For antallet af enheder, der er koblet på nettet, vil i de kommende år stige – og det med eksplosiv hastighed.

Fænomenet er kendt som Machine to Machine (M2M) eller Internet of Things (IoT) og en ny rapport fra det svensk-finske teleselskab TeliaSonera og analyseinstituttet Arthur D. Little vurderer, at omsætningen inden for IoT i Norden vil stige med 30 procent årligt frem til 2017. Det er dobbelt så meget som væksten i resten af verden.

Martin Glaumann er partner i Arthur D. Little, og han tror, at forbrugere og virksomheder i Norden er klar til IoT:

»Vi ser allerede i dag en stor vækst inden for gadgets, bygninger og køretøjer,« siger han og nævner svenske Zenecor, som netop udvikler små bærbare enheder til EKG (elektrokardiogram).

Norden har gode forudsætninger

Det er især faldende priser på hardware, effektive kommunika­tionsprotokoller og øget båndbredde, som driver udviklingen, og dermed er det ikke kun kendte enheder som smartphones og tablets, der kommer på nettet.

Den nordiske region har særlig gode forudsætninger for IoT: For eksempel har de nordiske lande den største andel af bredbåndsforbindelser i Europa, både set på faste og mobile forbindelser.

Ydermere har vi tradition for hurtigt at adoptere nye teknologitendenser. Det afspejler sig blandt andet i, at virksomheder som Skype, Ericsson, Nokia, Linux og Spotify alle er opstået i de nordiske lande.

Det er især inden for transport, telemedicin og forbrugsvarer, at den største vækst vil ske. Foruden de tre kategorier kigger rapporten på IoT inden for pengetransaktioner, bygninger, industriprocesser og infrastruktur.

Problematisk udrulning

Professor på CBS og forsker i IoT og Big Data Janni Nielsen er begejstret for hele ideen bag IoT. For der er store økonomiske gevinster at hente, for eksempel inden for mere effektiv styring af energiforbrug. Men hun er ikke nær så optimistisk, når det gælder selve udrulningen:

»Man kigger kun på de tekniske muligheder og slet ikke på samfund og forbrugere. For har vi virkelig brug for alle de ting, og hvem ejer egentlig data om din hjerterytme, dit energiforbrug eller dit kørselsmønster?« siger hun.

Også Torben Rune, der er administrerende direktør i it-rådgivningsvirksomheden Netplan, er bekymret, når det gælder vores omgang med alle de mange data:

»For hvad nu, hvis jeg kun kan få en livsforsikring, hvis jeg går rundt med sådan en speciel sensor, der måler min hjerterytme?« siger han.

Når det gælder risikoen for hacking og virus, er Torben Rune mere rolig:

»Risikoen er nærliggende, når man begynder at binde alting sammen. Effekten ved at hacke sig ind bliver meget stor. Men i dag bruger vi jo sikre transaktioner, når vi ordner vores bankforretninger over nettet,« siger Torben Rune.

Janni Nielsen mener, at IoT vil revolutionere vores hverdag:

»Om fem år er vi kommet langt, om ti år vil vi synes, det er helt vildt, hvad der er sket – og om 15 år vil vi ikke kunne genkende vores hverdag,« forudser hun.