Øjenåbner: Solceller lige så billige for elkunderne som landmøller

Solceller har ry for at være en dyr måde for samfundet at skaffe sig grøn strøm på. Nu viser nye beregninger fra Energistyrelsen imidlertid, at den såkaldte PSO-støtte til solceller er mindre end støtten til biogas, når man ser på den samlede elproduktion i hele anlæggets levetid, regnet som 20 år.

Hvis det drejer sig om solceller, der modtager 60 øre pr. kwh, som alle må opstille – så kan solcellerne endda give lige så billig grøn strøm som landvindmøllerne. Se skema nedenfor.

Beregningerne er foretaget af Energistyrelsen på foranledning af Enhedslisten, der har bedt om beregningerne for at få den politiske debat om prisen på de forskellige VE-teknologier til at foregå på et mere fakta-baseret grundlag:

• PSO-tariffen bliver opkrævet hos forbrugerne af Energinet.dk.
• Hovedparten af pengene går til at sikre ejere af vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller en aftalt mindstepris uanset udsving i markedsprisen for el.
• Derudover går pengene til tilskud til decentral kraftvarmeproduktion, forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el, betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger.
  Kilde Energinet.dk

  »Med tallene her må vi bare konstatere, at biogas er den suverænt dyreste måde at producere grøn strøm på, når man ser på den offentlige støtte over anlæggets levetid,« siger Enhedslistens energipolitiske ordfører, Per Clausen.

Tal punkterer myte

Han tilføjer, at tallene samtidig punkterer myten om, at solcellerne er den dyreste form for VE-strøm:

»Når nogen har travlt med at ville droppe havmølleparker for at reducere PSO-betalingen, så viser tallene her, at man vil få meget mere for pengene, hvis man reducerer i biogasanlæggene,« siger han:

»Vi synes, at de her tal lægger op til, at solceller fremover får en meget mere fremtrædende placering i energiplanerne, end de har i dag.«

De forskellige solcelle-støtte niveauer er beregnet efter de tilskudsvilkår, der gælder de forskellige år. De 130 øre er 2013-niveau, 114 øre er prisen i 2014 og så fremdeles.

Afgiftsspørgsmål lurer

Solceller, der får 60 øre pr kWh, kan etableres af alle den dag i dag. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen borgere eller kommuner, der finder det økonomisk attraktivt at opstille disse anlæg til den pris.

Men det, mener Per Clausen, ikke er et problem. For eksempel vurderer han, at mange kommuner vil kunne få økonomi i et solcelleanlæg, fordi de selv kan bruge en stor del af strømmen, som jo dermed får en værdi af omkring to kroner i stedet for de 60 øre. Ligesom der eksempler på at store større fællesanlæg også kan betale sig med denne støtte.

Når solcelleanlæg kan betale sig, er det jo blandt andet fordi, forbrugere og kommuner slipper for at betale moms og afgifter af de kWh, man selv bruger. Bør det ikke regnes med – især når det er en vigtigt del af businesscasen for folk?

»Det kan man måske sige. Men jeg synes, det er noget usædvanligt, at man er så optaget af, hvad noget koster på afgiftssiden. For eksempel diskuterer man jo ikke, hvad graduerede, grønne bilafgifter koster statskassen i afgiftstab,« siger han og tilføjer, at der i regneeksemplerne med solceller kun er tale om et egetforbrug på 20 pct..

Per Clausen mener dog, at man selvfølgelig bør diskutere vilkår og prioritering af de forskellige teknologier i en form for sammenhæng.

Eventuelt kunne man jo kompensere for statens provenutab på solcellerne på samme måde, som man via forsyningssikkerhedsafgiften kompenserer provenutab ved overgang fra fossile brændsler til mindre afgiftsbelastet biomasse, foreslår han.

Gennemsnits PSO-udgift for VE-teknologier over 20 år|

Kilde: Energistyrelsen. * markerer Enhedslistens egne beregninger ud fra styrelsens principper.
Solcelle-tallene er baseret på 20 pct. egetforbrug.
Hvis egetforbruget i stedet ligger på 40 pct., nedsættes PSO bidraget til omkring 60 pct. af det angivne beløb.