Skal regnvejr i Norge styre dansk energipolitik?

De borgerlige partier truer for tiden med at opsige den brede energipolitiske aftale fra 2012. De mener nemlig, at støtteudgifterne til blandt andet havvindmøller løber løbsk, og at energiaftalen derfor bliver dyrere for de danske forbrugere og virksomheder.

Beløb i milliardklassen har svirret i debatten, hvor æbler og pærer er blevet blandet lystigt, og selv DR-programmet ‘Detektor’ har været ude efter Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, for at blande indholdet af frugtskålen lidt for kreativt i sin argumentation for, at den er helt gal.

Hvis man skal prøve at skabe lidt orden i debattens talkaos, er for det første forkert, at 2012-aftalen allerede er blevet dyrere, for initiativerne er stort set ikke slået igennem. Ifølge brancheorganisationen Dansk Energis beregninger udgør initiativer fra den seneste energiaftale kun omkring 3 pct. af den såkaldte PSO-betaling i 2013.

Betaling for miljøvenlig elproduktion

PSO står for Public Service Obligations og er en tarif, der betales over elprisen til miljøvenlig elproduktion og forskning.

For det andet er PSO-tariffens milliardstørrelse og vækst de seneste år – som er det, der har fået de borgerlige partier op på barrikaderne – tæt forbundet med elprisen på det nordiske elmarked. Og her afhænger prisen igen af nedbør og vandstand i de norske og svenske vandkraftmagasiner samt af prisen på CO2 i EU’s kvotemarked. Også meget vindkraft i systemet får elprisen til at falde.

Mekanismen i PSO-tariffen er nemlig, at den garanterer en mindstebetaling pr. kWh produceret strøm fra en stor del af de vedvarende energikilder og dermed udfylder gabet mellem prisen på elmarkedet og den garanterede kWh-betaling. Så jo lavere elpris, des højere PSO – og omvendt.

For eksempel var elprisen temmelig lav i 2012: 27,5 øre pr. kWh, og PSO-støtten til miljøvenlig elproduktion derfor på hele 4,1 milliarder kroner. Året efter var elprisen i gennemsnit 36,3 øre og PSO-betalingen derfor ‘kun’ på 2,6 milliarder kroner – også selvom en ny havmølle­park, Rødsand 2, på 207 MW, kom på nettet fra sommeren 2012.

Mekanismen er sådan, at PSO-tariffen stiger 1 øre, hver gang elprisen falder 2 øre.

Stabil pris siden 2008

Kigger man alene hen over de årlige PSO-betalinger og deres udvikling, ser det ganske rigtigt ustyrligt og meget dyrt ud – ikke mindst når man sammenligner med prognoserne fra energiaftalens indgåelse, hvor PSO samlet set skulle være 3,87 milliarder kroner i 2013 og 4,2 milliarder kroner i 2014.

Hvis man derimod ser på den samlede udgift for forbrugere og virksomheder til markedsel og PSO, tegner der sig et helt andet billede – nemlig en nogenlunde stabil, samlet pris siden 2008 på mellem 43 og 47,3 øre pr kWh – med et enkelt endnu billigere år som undtagelsen.

Så husholdningernes og virksomhedernes udgift til elkøb stiger altså ikke, selvom PSO-tariffen øges. Heller ikke selvom vindkraftkapaciteten i Danmark i samme periode faktisk er øget med 1,6 GW installeret effekt.

For det tredje er PSO kun en beskeden del af finansieringen af Energiaftalen, der i alt koster 3,5 milliarder kroner i 2020. Fordelt over alle husstande er aftalen budgetteret til at koste 1.300 kroner ekstra i gennemsnit for en husholdning og 200 kroner ekstra pr. ansat i virksomhederne i 2020. Det er i øvrigt husholdningerne, der finansierer tre fjerdedele af aftalen.

Pengene til aftalens mange initiativer skaffes primært via en ny afgift – den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift – der står for 2,8 milliarder kroner og skal gå til at fylde det hul i statskassen, som opstår ved besparelser og omlægning til mindre afgiftsbelastet biomasse.

Et meget omstridt forslag til praktisk udformning af afgiften ligger stadig og koger i Skatteministeriet efter gedigne smæk i debatten.

Høj PSO rammer virksomheder

Hvad de borgerlige derimod har en pointe i, er, at den høje PSO-pris rammer de danske virksomheder, der konkurrerer direkte med udenlandske. De udenlandske konkurrenter får gavn af en lav markedspris på el, mens de danske virksomheder må betale PSO-tarif oven i.

Spørgsmålet er så, hvor hårdt det rammer i det samlede regnskab for virksomhederne, hvoraf mange har et lavt energiforbrug og – ifølge en ny analyse fra Dansk Energi – lave udgifter til el sammenlignet med for eksempel virksomheder i EU generelt.

Netop denne pointe vil landets nye klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen (R), gerne diskutere med forligspartierne, som han netop har indkaldt til møder enkeltvis efter påske.

Men selve energiforliget er ikke til debat.