
Det var en satsning af de helt store. IBM’s direktør, Thomas Watson Jr., nedlagde alle eksisterende computerprodukter hos IBM for at erstatte dem med ét, nemlig mainframen System/360, der havde kostet svimlende 30 milliarder kroner at udvikle og producere, i datidens mønt.
Men lanceringen af mainframen den 7. april 1964 blev startskuddet på mange år med total IBM-dominans i it-branchen. En hel serie af computere blev lanceret denne dag, sammen med 54 forskellige stykker tilbehør, som magnetpladelager, hulkort-læsere, printere og skærme.
Hele serien var kompatibel og kunne bruges til alverdens forskellige formål, både videnskabelige beregninger og billetsystemer. For første gang kunne kunderne købe ét system og udbygge det løbende, i takt med behovet. Og grundtanken og arkitekturen bag IBM’s 32-bit mainframe med otte bit i en byte kom til at udgøre fundamentet for efterfølgende computersystemer til erhvervsbrug.
Allerede to måneder efter lanceringen havde IBM modtaget 2.000 bestillinger på S/360-systemer, og så fik firmaet travlt, og medarbejderne måtte indstille sig på lange uger. IBM voksede lynhurtigt, i takt med mainframens succes, og i 1966 ansatte IBM 25.000 nye medarbejdere. Uden for IBM voksede en hel industri også op omkring tilbehør og software til mainframen, på samme måde som da pc’en blev klonet i 1984.
De første mainframes blev solgt med mellem 8 kilobyte og 8 megabyte hukommelse, men typisk mellem 512 og 1024 kilobyte til et stort system. Hastigheden var ned til 1.800 instruktioner pr. sekund på de langsomste modeller, mens de hurtigste kunne klare 50 gange så mange beregninger.
I dag er mainframes ikke så dominerende som dengang, og mange store cloud-tjenester kører i stedet på enorme mængder billige x86-servere. Men hos IBM, CSC og KMD snurrer mainframes til trecifrede millionbeløb stadig lystigt og driver offentlige databaser og it-systemer hos alt fra politiet til Skat, ligesom hele finansverdenen stadig kører på mainframes.
Leave a Reply