Fagfolk kritiserer regeringens satsning på overdækning af lossepladser

Regeringen overvejer at støtte etablering af såkaldte biocover-anlæg, som kan destruere den potente drivhusgas methan fra gamle lossepladser.

Men teknologien, som kaldes Biocover og er beskrevet i regeringens klimaplan, er ikke nødvendigvis den bedste metode og stadig meget ny, og derfor bør støtten også kunne gives til andre teknologier med samme effekt. Det mener specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, René Rosendal.

»Man risikerer at spilde en masse penge på teknologi, der ikke er færdigudviklet,« siger han og henviser til et baggrundsnotat fra Miljøstyrelsen til regeringens klimaplan. Her betegnes biocover-teknologien som ‘ikke færdigudviklet’, og det påpeges, at man derfor endnu ‘ikke har fået belyst alle fordele og ulemper’. Ifølge notatet er de påviste resultater baseret på en væsentlig usikkerhed mht. målinger og andet.

Rene Rosendal peger videre på, at der kun er bygget tre til fire biocover-anlæg til dato, og at det derfor er vigtigt, at lossepladsejerne får mulighed for at vælge en anden og mere velprøvet løsning.

Ødelægger et godt brændsel

Ifølge Ingeniørens oplysninger er en støttepulje i størrelsesordenen 100 til 166 mio. kroner på tale til biocover-anlæg. I biocover-anlæg skal methan strømme hen i en række ventilerede såkaldte biofilter-områder, hvor methan omdannes til CO2.

Direktør Ole Elmose, som har etableret et dusin losseplads-gasanlæg til energiproduktion rundt om i Danmark, mener direkte, at biocover-teknologien er en dårlig løsning:

»Jeg synes, at det er hul i hovedet, at man ødelægger et godt brændsel i stedet for at udnytte gassen til energiproduktion. Derfor skal der være frit teknologivalg i den kommende tllskudspulje,« siger han.

I et brev til Folketingets Miljøudvalg skriver Ole Elmose – med henvisning til et biocover-demonstrationsanlæg i Fakse – at man ikke får uskadeliggjort al gassen i store deponier eller i specialdepoter med høje methanprocenter.

Ifølge førnævnte baggrundsnotat fra Miljøstyrelsen er en udfordring for biocover teknologien at få styret gassen hen til de biovinduer, der omsætter gassen.

Og det tror Ole Elmose fra Deponigas Aps gerne:

»Vi trækker gassen hen til drænslangerne med vakuum, og det er en udfordring i sig selv. Så jeg har svært ved at tro, at biocover har held til at få gassen til at indfinde sig af sig selv,« siger han.

Lossepladser med stor gasproduktion

I oplægget fra Miljøstyrelsen fra juni 2013 vurderes det, at biocovers vil være relevante for danske deponianlæg med en betydende biogasproduktion, ligesom teknologien kan være anvendelig på gamle, ukontrollerede lossepladser. I alt 138 deponier regnes som egnede til et biocover-anlæg.

I en anden rapport fra Miljøstyrelsen fra 2011 om fremstilling af lossepladsgas, vurderede man, at der fortsat er et stort methan-gaspotentiale på mange lukkede og ældre deponier, og at man derfor fortsat bør overveje etablering af nye gasanlæg.

Energistyrelsen under Klima- energi- og bygningsministeriet bekræfter, at biocovers er del af de politiske forhandlinger om forsyningssikkerhedsafgiften i Skatteministeriet. Og at forligskredsen er blevet præsenteret for en tilskudsordning til biocovers som et klimakompenserende tiltag i forbindelse med tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften.

I en mail skriver energistyrelsens pressechef Ture Falbe-Hansen videre, at disse politiske forhandlinger må afventes, før der kan tages konkret stilling til, hvorvidt og hvordan en tilskudsordning skal udformes.

Selve etableringen af biocover er Miljøministeriets ressort, oplyser Energistyrelsen.

Ifølge Klimaplanens virkemiddelkatalog er krav om og tilskud til biocover-anlæg et billigt virkemiddel, der reducerer CO2-udslippet til blot 77 kroner pr. ton CO2, og vil kunne reducere udslippet med 390.000 ton CO2 frem mod 2020. Dette tal, som baserer sig på de 138 anlæg, er dog senere reduceret til 300.000 ton.

Hvad lossepladsgas-anlæggene angår, konkluderede en analyse fra Miljøstyrelsen i 2011, at aktiv udnyttelse af methan fra gamle lossepladser til energiproduktion kunne reducere CO2 udledningen til en skyggepris på 87,60 kroner pr. ton CO2.

Udledning af ét ton methan har samme effekt som udledning af 25 ton CO2.