Nye testkrav splitter varme­pumpe­branchen

Nye, fordyrende testkrav til varmepumper på det danske marked får nu dele af varmepumpebranchen på barrikaderne, mens en anden del af branchen mener, at kravene er nødvendige for at sikre kvaliteten og dermed få gang i markedet.

De to lejre er repræsenteret af hver sin brancheforening, henholdsvis Dansk Energi Brancheforening (Debra) og Varmepumpefabrikanterne, og stridens æble er nye krav til test og dokumentation af varmepumpernes ydeevne, som trådte i kraft 1. april i år.

Kun ved at opfylde de nye krav kan producenten få optaget varmepumpen på en særlig liste, der giver adgang til tilskud fra energiselskabernes sparemidler. Tilskuddene er i størrelsesordenen 10-12.000 kroner, hvis et oliefyr for eksempel udskiftes med en varmepumpe.

100.000 kroner pr. test

I Energibranchens nyetablerede varmepumpegruppe – som nu omfatter ti varmepumpefabrikanter og importører – er man rigtig godt sur over de danske særkrav, som har medført, at de fleste leverandører har måttet sende deres varmepumper til nye afprøvninger:

»Den ekstra tredjeparts-certificerede test af nye modeller koster måske 100.000-125.000 kroner pr. model, og det er der kun de danske forbrugere til at betale. Det gør varmepumperne dyrere og giver forbrugerne et snævrere udvalg. Efter vores vurdering vil det være med til at bremse udviklingen på varmepumpemarkedet,« siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen fra Debra.

Han understreger, at hans medlemmer finder krav om certificerede tredjepartstest fornuftige, men at det så skal være et krav for alle EU-lande. Samtidig undrer det foreningen, at Danmark, som er et meget lille varmepumpemarked, har behov for at indføre særkrav om ekstra test af produkter, der sælges i et stort antal andre lande.

Vi har været med hele vejen

I den anden forening, Varmepumpe­fabrikanterne, er man helt anderledes positiv over for de nye regler. Sekretariatschef Lars Abel fortæller, at foreningen har været inddraget i udformningen af krav og kriterier, og at hele denne proces blev afsluttet tidligt i 2013. Undervejs var der medlemsarrangementer m.m., hvor alle kunne stille spørgsmål, og dialogen gav fabrikanterne en rimelig tid til at omstille sig.

»Vores medlemmer bakker helt og fuldt op om de nye krav. Vi ser de nye krav og tredjepartstesten som en absolut nødvendighed for, at forbrugerne kan have fuld tillid til produkterne, og at markedet kan løfte sig på denne tillid til, at varme­pumperne leverer,« siger Lars Abel.

Han tilføjer, at tidligere stikprøve­kontroller af varmepumperne har vist, at der var uacceptable afvigelser mellem de angivne og de målte værdier – også for jordvarme- og luft-vand-varmepumper.

Også andre europæiske lande stil­- ler krav om tredjepartstest, der også anbefales af den europæiske fabri­kantforening, påpeger Lars Abel.

Dyr test af gamle modeller

Ifølge Debra er de nye krav, der stilles til eksisterende varmepumpemodeller, der gerne vil på listen, endnu mere problematiske.

Selv om eksisterende varmepumpemodeller allerede er testet af tredjepart efter en ældre norm, EN 14511, skal mange af dem nemlig igennem en ny, dyr test til cirka 50.000 kroner, hvis den oprindelige test ikke indeholder en række definerede målepunkter. De skal bruges til at beregne nogle nye værdier, SCOP. Det er en årsvirkningsgrad, som dog endnu ikke er et krav i det gældende bygningsreglement.

Medlem af Debras bestyrelse Carsten Cederqvist, der forhandler Weishaupt-varmepumper, forklarer, at der ikke er tale om ‘bedre’ målepunkter ud fra et teknisk synspunkt:

»Man bør derfor tillade at interpolere sig frem til manglende værdier og dermed spare producenterne for den ekstra udgift,« siger han.

Moderfirma dropper Danmark

Cederquist forklarer, at hans moderfirma ikke vil betale for disse særlige test på så lille et marked, og at det betyder, at Weishaupt nu kun har tre pumper på listen. Det er alle jordvarmepumper, hvor de krævede værdier oftere er en del af den almindelige test.

»Andre store fabrikanter vil gøre det samme, og dermed går de danske kunder glip af en bred palet af produkter – samtidig med, at de produkter, der er på listen, er blevet dyrere af testen,« siger han.

Kravene har været længe undervejs. Hvorfor brokker I jer først nu?

»Det er rigtigt, at vi er sent ude, men vi har først for nylig fået etableret en varmepumpeafdeling, som har mange af de store fabrikanter som medlem, og derfor er vi først gået ud i offentligheden nu.«

Brancheforeningen har i øvrigt fået Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til at spørge ministeren, hvorfor Energistyrelsen stiller fordyrende særkrav til varmepumper i Danmark.

Ekstrakrav en misforståelse

Debras kritik vinder også genklang hos energisparechef Per Jensen fra HMN-naturgas, der er en af dem, der skal sørge for, at energiselskaberne når deres sparemål – for eksempel via forbrugernes omlægning fra oliefyr til varmepumper.

Per Jensen er helt enig med energibranchen i, at de ekstra, dyre krav til eksisterende varmepumpe-­modeller vil begrænse udvalget betydeligt, fordi store udenlandske fabrikanter ikke vil tage den ekstra omkostning på så lille et marked:

»Uden de fabrikater, som vi og vores installatører kender og er vant til at arbejde med, vil det være svært for os at nå de lovede sparemål. Derfor må kravene om ekstra test ændres,« siger han og kalder dem ‘en misforståelse fra starten af’.

Per Jensen har siddet i arbejdsgruppen bag de nye regler, og han ser ikke noget problem i at ekstra­polere de værdier, man har i forvejen:

»Målepunkterne ligger så tæt på hinanden, at man bør kunne finde på en pragmatisk og billigere løsning,« vurderer han.

Energistyrelsen uforstående

I Energistyrelsen, som står bag de nye krav, står kontorchef Henrik Andersen uforstående over for kritikken fra Debra, idet hele ordningen er forhandlet på plads med fabrikanterne i 2013:

»Det var vores klare indtryk, at branchen bakkede op om en frivillig ordning med tredjepartscertificering for at øge forbrugernes tillid til varmepumper. Så på baggrund af disse og senere drøftelser ser vi ikke nogen grund til at ændre på kravene.«

Henrik Andersen tilføjer, at varmepumperne gerne må sælges på det danske marked uden disse certificeringer, men at energiselskaberne kræver tredjepartstest for at yde energisparetilskud til forbrugerne.

»Der var brug for at stramme op på dokumentationen omkring varmepumpernes ydeevne og gøre forbrugerne trygge ved teknologien. Denne marginale fordyrelse skal holdes op mod, at forbrugerne får et produkt, de kan have tillid til, og det er ikke vores vurdering, at lidt dyrere varmepumper vil bremse efterspørgslen markant,« siger han.

Der er i øjeblikket 147 varmepumper på positivlisten, heraf er de 95 jordvarmepumper, 48 luft-vand- og 4 luft-luft-pumper.