Venedig
Mennesker tiltrækkes af skønhed. Skønhed får folk til at købe og rejse – se bare her i Venedig, hvor smukke paladser og dragende kanaler hvert år tiltrækker 25 millioner turister.
Derfor kan det undre, at æstetikken ikke har større magt over den måde, nye byområder og fysiske omgivelser indrettes på. Byrum, der ligner noget fra en kold science fiction-film, hvor en lille, grøn firkant af græs er det eneste pift af natur.
Dog ikke hos den prisbelønnede danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson, der har kurateret dette års danske udstilling på Venedig Biennalen, som netop fokuserer på tabet af æstetik.
Det er blevet en overraskende udstilling, der handler om alt andet end arkitektur – og så alligevel. For det er principperne bag det arkitektursyn og særligt landskabsarkitektur, som Stig L. Andersson vil vise.
Her er uddrag af digteren Inger Christensens sonetkrans ‘Sommerfugledalen’. Et fotografi af Niels Bohrs kridttegning fra den sidste dag i hans liv. En reproduktion af et Jorn-maleri. Billeder af skyformationer taget af Stig L. Andersson selv. Samt små, sanselige rum – f.eks. ét fyldt med bark, så man føler sig hensat til en nordisk skov.
Stig Andersson forklarer:
»Jeg har valgt at formidle H.C. Ørsteds æstetiske natursyn. Ørsted fremhæver vores begejstring over hver dag at se skabelsesberetningen finde sted i naturen. I guldalderen bliver det æstetiske bragt på lige fod med det rationelle. Det syn bliver ødelagt af moderniteten, hvor vi udelukkende betragter det rationelle. Så det handler om lys og luft og grønne arealer. Så siger Asger Jorn i 1960’erne: Lys, luft og grønne arealer er ikke et æstetisk behov. Der ligger en rationel forklaring bag. For det æstetiske handler om skaberkraften og og glæden ved kunstværkets emotionelle påvirkning af dig,« siger han.
Stig L. Andersson, der har studeret kemi og kernefysik, har villet stille et simpelt og dog komplekst spørgsmål: Hvad kan vi lære af komplementaritetsteorien? Hvis lys både kan beskrives som bølger og partikler – hvad så med andre fænomener?
»Vi har glemt, at arkitekturen rummer to vigtige paradigmer: det byggede og det groede miljø. De er afhængige af hinanden og påvirker hinanden. Vi har glemt æstetikkens rolle i at skabe bedre levevilkår. Det har skabt en ubalance. Jeg tror på, at vi kan udvikle et sprog, der gør, at vi i fremtiden kan bygge hele og ikke halve løsninger«, siger Stig L. Andersson.
Leave a Reply