I lyset af de mange utrættelige artikler og diskussioner her på Version2 er det vel egentlig ikke overraskende, at arrangørerne af Goto Copenhagen i år har valgt at afslutte med en keynote om overvågning – nærmere bestemt Erik Dörnenburg og Martin Fowler, der har tænkt sig at belære os allesammen om “Our responsibility to defeat mass surveillance.”
Foto af nolifebeforecoffee
Jeg spekulerer dog på, om det overhovedet er muligt at finde en softwareudvikler blandt publikum, som ikke allerede har taget stilling til, hvor på spektret mellem sølvpapirshat og Minority Report, deres foretrukne samfundsmodel befinder sig? Kommer d’herrer så ikke bare til at prædike for koret?
Interessant er dog deres tanke om, at “We believe that this engagement requires greater knowledge of a user’s goals and also responsibility for the user’s welfare and our impact on the world.” Hvem er “the user” i denne sammenhæng; er der ikke ofte mere end en enkelt slags bruger involveret, har de altid sammenfaldende interesser, og hvis side bør softwareudvikleren så stå på, hvis de ikke har det?
Lad os tage eksemplet med gymnasiernes Lectio-system, der nu har fået et modul til at forudsige elever, der er i væsentlig risiko for at droppe ud. Er det altid i elevens interesse at blive “opdaget” og “hjulpet”, eller kan man f.eks. risikere at Rosenthal-effekten sætter ind, når lærernes forventninger til eleven påvirkes af systemets stempling? Får rektorerne et uheldigt incitament til hurtigt at skaffe sig af med “håbløse” elementer, eller er det her netop det, der skal til for at modvirke den sociale arv? Det er ikke nemt at forudsige.
Overskriften på keynoten trækker det meget sort/hvidt op. Jeg håber, at selve foredraget bliver noget mere nuanceret – ligesom den virkelige verden er.
Leave a Reply