Mens Grønland skal til at forberede flere ambitiøse mineprojekter, vil den Grønlandske regering indføre en lov, der fratager miljøorganisationer, journalister og borgere retten til at få aktindsigt i miljøoplysninger og beslutninger omkring udvindingen af råstoffer. Det skriver Jyllands-Posten.
Får regeringen lovgivningen igennem, vil det først være muligt at få aktindsigt, efter at beslutningen om at tildele virksomheder tilladelse til minedrift er taget. Desuden vil loven fratage borgere klagemuligheder over landsstyrets beslutninger om minedrift, skriver avisen.
Lovforslaget vækker bred kritik fra både eksperter, miljøorganisationer og oppositionspartiet IA, der både kalder det udemokratisk og et miljømæssigt problem.
»Hvis vi lukker ned for, at civilsamfundet og andre kan gå ind og vurdere, om det, der bliver gjort, er godt nok, er det en stor svækkelse af vores system,« siger Sara Olsvig fra IA til Jyllands-Posten.
Det grønlandske landsstyre fremhæver, at den nye lovgivning letter sagsbehandlinger. Men det argument undsiger institutleder på Grønlands Universitet Klaus Georg Hansen, der blandt andet forsker i storskalaprojekter.
»Ja, det tager lang tid at behandle anmodninger om aktindsigt, men det må man løse med ekstra medarbejdere. Det ligner et forsøg på at holde befolkningen ude af disse potentielt kontroversielle beslutninger,« siger han til Jyllands-Posten.
Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra den grønlandske råstofminister Jens-Erik Kirkegaard, der dog i en tidligere pressemeddelelse har tilkendegivet, at han ikke ser lovforslaget som nogen begrænsning af offentligheden.
Den grønlandske ombudsmand er dog skeptisk, og hun har nu bedt om en forklaring fra det grønlandske råstofdepartement.
Leave a Reply