Danske aviser og andre medier bryder persondataloven, hvis de har kildelister eller andre samlinger af persondata, som de ikke har registreret hos Datatilsynet. Blot 80 ud af 1.000 danske medier har foretaget sådan en registrering, skriver Politiken.
Medierne har mulighed for at blive undtaget fra visse krav takket være en særlov om massemediers informationsdatabaser, men det er altså meget få medier, som benytter sig af det.
Det betyder, at deres brug af persondata til research og journalistisk arbejde i stedet kan være underlagt de generelle bestemmelser i persondataloven. Det betyder også, at borgerne kan bede om at få indsigt i de oplysninger, medierne har opbevaret om dem.
»Hvis medier har uanmeldte redaktionelle databaser, vil en stor del af deres personoplysninger være ulovlige, fordi de ikke har borgernes samtykke. Og det er en potentiel bombe under medierne, fordi de kan blive mødt af krav fra registrerede borgere om at få udleveret, berigtiget eller slettet oplysningerne,« siger professor i medieret Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet til Politiken.
Leave a Reply