Nye undersøgelser: Skal en af Danmarks mest trafikerede veje graves ned?

Mindre trafikstøj, et stort grønt område midt i København og en effektiv måde at få vand væk under skybrud. Det er målet for en storstilet plan om at lægge tre kilometer af den stærkt trafikerede vejstrækning Bispeengbuen/Ågade/Åboulevarden ned i en tunnel.

Torsdag aften blev Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus enige om en ny budgetaftale for 2015. Blandt de mange projekter gemmer sig 1,4 mio. kr. til at fortsætte og udbygge forundersøgelsen af det store tunnelprojekt. Projektet er højt prioriteret af Enhedslisten, fortæller teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.) i en pressemeddelelse.

»Enhedslisten har sikret penge til fortsatte undersøgelser af en letbane på Frederikssundsvej og en nedgravning af trafikken på Åboulevarden. Dermed er sporene lagt til fremtidige investeringer.«

Allerede på sidste års budget blev der afsat 400.000 kr. til forundersøgelsen i 2014 og 600.000 kroner i 2015. Med den nye aftale bliver der tilført yderligere 1,4 mio. kroner til undersøgelserne.

Kommunen har hyret Rambøll til at stå for undersøgelsen, der blandt andet skal vurdere, i hvor høj grad en nedgravning kan bidrage til at løse de problemer, som byen har med trængsel, trafikstøj og klimasikring.

Rambøll afleverede tidligere i år deres foreløbige notat. Det anslår, at anlægsprisen for at grave de omkring tre kilometer vej ned med cut-and-cover-metoden ville være 4,2 til 6,2 milliarder kroner, afhængigt af om man vælger en kort eller en lang tunnel.

For den pris får man halveret antallet af støjplagede boliger i området, som der i dag er omkring 3.500 af. Desuden kan man bruge det grønne område over tunnelen til at reetablere Ladegårdsåen, der løb på strækningen, før vejene tog over.

Den oprindelige plan med tunnelen var, at den også kunne fungere som en kæmpekloak under skybrud, men ifølge Rambølls beregninger vil genåbningen af åløbet betyde, at størstedelen af regnen under en såkaldt 100-års hændelse faktisk kan løbe på overfladen. Hvis man dropper ideen om at bruge tunnelen som vandmotorvej, vil den blive billigere, men Rambølls anlægsestimater tager udgangspunkt i, at begge tunnelens rør skal kunne bruges som kloak.

Trods de mange fordele har tunnelforslaget også mødt mange indvendinger – blandt andre fra det konservative medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager.

»Det må være en tanke, der er født i Andeby. Det kræver en pengetank på størrelse med Joakim von Ands at grave gaden ned, og det kræver en Georg Gearløs at få det fikset på én nat,« skrev han i et debatindlæg i 2013.

Det er især den fem år lange byggeperiode, som han forudser vil give massive problemer.

»Det er et luftkastel at tro, at vi kan holde byens mest trafikerede vej med 50.000-60.000 daglige biler lukket i en anlægsperiode på 5-6 år. Byens øvrige vejnet kan ikke bære denne ekstra trafik, så derfor vil trafikken i København bryde sammen.«

Rambølls foreløbige notat har ikke undersøgt, hvordan et eventuelt anlægsprojekt vil påvirke trafikken i anlægsperioden. Det skal ske nu.

En anden vigtig anke, som fik Morten Kabells forgænger på teknik- og miljøborgmesterposten, SF’eren Ayfer Baykal, til at trække sin støtte til projektet, er, at det ikke vil afhjælpe den trængsel, som også plager København.

»Det er tankevækkende, at det ikke vil mindske antallet af biler i København, som er den helt store udfordring. Det er hovedet under armen at tro, at vi løser problemet ved at grave bilerne ned på et stykke – de kommer jo op igen,« sagde hun sidste år til Politiken.