DNA-spray som våben mod butiksrøverier. Det lyder futuristisk, men ikke desto mindre er det blevet til virkelighed i flere af landets supermarkeder og 7-Eleven-butikker.
Advarselsskilte foran butikkerne skal afskrække potentielle røvere, og hvis et røveri alligevel udføres, skal sprayen gøre politiets arbejde meget lettere.
»Hvis politiet finder frem til en mistænkt, så kan de belyse vedkommende med en UV-lampe. Hvis det er gerningsmanden, lyser han op som en smølf,« siger Henrik Olsen, der er partner i virksomheden UniSecure, som leverer DNA-spray.
Sprayen kan eksempelvis hænge over døren til den pågældende butik, og personalet kan så aktivere den, så røveren oversprøjtes med den usynlige væske på vej ud. Væsken bliver siddende på huden i seks uger og på tekstiler i flere måneder.
Det flydende efterforskningsværktøj indeholder en syntetisk DNA. Der er tale om en langt simplere streng end menneske-DNA, men ifølge Henrik Olsen indeholder den stadigvæk et nærmest uendeligt antal sammensætningsmuligheder. Det er vigtigt, da sprayen skal undeholde en nukleinsyresekvens, der er unik for den enkelte butik.
»Når politiet poder en mistænkt, så kan man se, at vedkommende ikke bare har været i en Netto-butik. Vedkommende har været i Netto på Kongelundsvej,« siger Henrik Olsen.
Politiet har konstant fri adgang til UniSecures register, så væske fundet på en mistænkt kan kædes sammen med et fysisk sted uden hjælp fra den private virksomhed. Analyse foregår i laboratorier under samme forhold, som når det gælder blod, fibre eller andet bevismateriale.
Henrik Olsen medgiver dog, at man ikke kan garantere, at almindelige handlende ikke får væsken på sig.
»Det er rigtigt, det kan ske. Men der sker så ikke andet, end at man har en usynlig og uskadelig væske på sig i seks uger. Men man vil jo aldrig nogensinde blive dømt for noget, bare fordi man har væsken på sig. Det kan forstærke en mistanke, der allerede er der.«
UniSecure vil ikke oplyse præcis, hvad væsken består af, med den begrundelse, at det er et patenteret produkt. Et kig nærmere på patentansøgningen afslører dog både E-vitamin, biotin, og kolesterol. Stofferne er velegnede til at få væsken til at binde sig til huden, da de er fedtopløselige.
På trods af hemmelighedskræmmeriet garanterer Henrik Olsen, at det er fuldstændig ufarligt.
Syntetisk DNA som røverisikring er en nyhed i Danmark, men den har været brugt mange andre steder siden 2008. Alle banker i New Zealand bruger systemet, ligesom det også er udbredt i lande som England, Holland, Sverige og Tyskland.
Herhjemme testes det i øjeblikket af Dansk Supermarked, Coop og 7-Eleven.
Leave a Reply