Her bliver døde dyr til levende opslagsværker

Man kunne sagtens forestille sig, at folkene bag animationsfilmen Ice Age havde fundet deres inspiration til filmens figurer i magasinerne på Statens Naturhistoriske Museums videnskabelige samling. Samlingen er fordelt på Geologisk Museum, Botanisk Have og Zoologisk Museum, og på en af syv etager på Zoo­logisk Museum står hulebjørne, sabelkatte, skjolddyr, mammuttænder og 10.000 år gamle menneskeskeletter side om side i kabinetter og med små etiketter, der fortæller, at de er indsamlet i Brasilien og Argentina.

Formålet med samlingen er nu ikke at servicere Hollywood, men derimod forskere fra hele verden, der kan bruge de godt 14 millioner genstande i samlingerne som en forskningsfacilitet, en slags ‘fysisk bibliotek’. Forskere skal til enhver tid kunne ‘slå op’ og tjekke for eksempel oprindelse, udbredelse og artsfæller af eksempelvis nye og sjældne dyrearter. I nogle tilfælde får forskere tilladelse til at tage dna-prøver af præparaterne til deres forskning.

Da Ingeniøren er på besøg, står to tyske studerende fra Berlin for eksempel og borer små huller i knogler fra indonesiske pattedyr til en studie om geografiske forskelle på arterne.

Fin samling tudsefisk

Peter Rask Møller er biolog og en af samlingens 20 kuratorer, og hans egne favoritter i samlingen er de 600.000 fisk, han selv har været med til at indsamle nogle af. For eksempel en tudsefisk, som ikke er så almindelig.

»Vi har en fin samling af tudsefisk fra Galathea 2-ekspeditionen, hvor man fiskede på rigtigt dybt vand,« fortæller han og hiver ‘sin egen’ tudsefisk – med den karakteristiske ‘lampe’ monteret foran – op af glasset. Han er vant til, at det undrer folk, at man bare må tage den op, men han forsikrer, at det er meningen.

»Den skal op og studeres en gang imellem.«

Statens Naturhistoriske Museum hører under Københavns Universitet og er en af verdens 20 største samlinger af sin slags.

»Kernen er, at vi opbevarer dyr til taksonomisk (navngivning og klassificering) og systematisk forskning af organismer. Vi gemmer altid type­eksemplaret, som er det eksemplar, der er taget udgangspunkt i, når arter beskrives videnskabeligt. Danske forskere har en lang og stolt tradition for at beskrive arter, og det gør os til en vigtig samling på verdensplan, for det gør man kun her i Danmark,« fortæller kuratoren.

Fra biller til blåhvaler

Det hjælper også på vigtigheden, at danske biologer og forskere har rejst i både Sydamerika, Arabien, hele det arktiske område og på jordomsejlinger med forskningsskibene Dana og Galathea og derfor har en omfattende og varieret samling.

Det kan blandt andet ses på en af etagerne, hvor store glasskabe rummer zebraer, forskellige hjorte og antiloper. Der står også en ung hanløve og skelettet af en lille elefant.

I andre skabe ligger skindene af mindre pattedyr sorteret sådan, at de ligger i nærheden af de dyr, de er beslægtede med. For eksempel ligger næbdyret i skuffen over pung­rotten.

På en etage for sig selv er konserverede fuglekroppe gemt sirligt væk i metalskabe for at undgå, at der går skadedyr i samlingen.

Anderledes er det med hvalskeletterne, der ligger direkte på gulvet i garagen.

Mange af de forskningsmæssige discipliner stammer helt tilbage fra Aristoteles, så det er ikke underligt, at man har indsamlet artsprøver i århundreder, selvom man ikke har haft de samme teknologier som i dag.

Man har samlet ind til nogle andre formål, og det gør for eksempel, at man med nutidens teknologi kan sammenligne de mange isbjørnekranier, der er blevet gemt på Zoologisk Museum, og hvor det første er helt tilbage fra 1600-tallet. I dem kan man for eksempel undersøge forekomsten af tungmetaller gennem tiden, fordi isbjørnene er sidste led i fødekæden i de arktiske områder.

»Den mest betydningsfulde teknologiske udvikling for forskningen her på museet, er nok dna-revolu­tionen, som gør det muligt at bruge nogle af de gamle præparater, vi har, til at afdække for eksempel evolution og sygdomme,« siger Peter Rask Møller.

Forgabt i døde dyr

Efter mere end en times rundtur på seks af de syv etager i Zoologisk Museums samling beslutter vi at springe billerne på øverste etage over, fordi man nemt kan falde i staver over naturens små særheder og store undere uden skelen til tiden.

»Man kan godt glemme, hvor fantastisk samlingen egentlig er, når man arbejder herinde til hverdag,« siger Peter Rask Møller, da vi har været igennem store pattedyr, små pattedyr, fugle, krybdyr, fortidsdyr, hvaler, snegle og krebsdyr. Og så har vi endda slet ikke set de dele af Statens Naturhistoriske Museums videnskabelige samling, der befinder sig på Geologisk Museum og i Botanisk Have.

Om fem år er det meningen, at halvdelen af alle de 14 millioner genstande og præparater skal sendes på ‘fjernlager’, mens resten bliver samlet i det nye, store natur­historiske museum, som skal bygges i Botanisk Have. Og ifølge planen får publikum dér mulighed for at se lidt mere af samlingen.