Et forskerhold fra Ohio State Universitetet i USA har i et nyt forsøg haft held til at bruge diamanter som indmad i en computer.

Formålet har været at teste forbindelser bygget af diamanter i forhold til moderne halvledere i computerkredsløb, og her står en piges bedste ven rigtig stærkt, når informationerne skal løbe hurtigt igennem computeren.

Det skriver videnskabssitet Phys.org.

Det taler til diamanternes fordel
Fordelen ved ledninger i det noget utraditionelle materiale er blandt andet, at diamanterne er hårde, elektrisk isolerende, miljørigtige og modstandsdygtige over for syre.

Dertil holder de ikke på varmen, som vi ellers kender det fra nutidens halvledere.

Diamant-ledninger fungerer da heller ikke som almindelige ledninger i traditionel elektronik, hvor informationer flyder som elektroner.

Derimod virker diamantkablerne ved en magnetisk effekt, hvor nitrogen-atomer bliver tilføjet til ledningen, så informationerne kan løbe gennem diamanterne som ‘bølgen’ til en sportsbegivenhed.

Og denne ‘diamantbølge’ løber i flere tilfælde hurtigere igennem diamanter end elektronerne i de metaller, som halvledere i dag er bygget af, har Ohio-forsøget vist.

Her er prisen
Prisen på de anvendte diamanter får ikke låget på computeren til at flyve af.

For der er tale om syntetiske diamanter, der er væsentligt billigere end de sten, der bruges i forlovelsesringe.

Prisen for diamantledningen i Ohio-forsøget lød således også på relativt beskedne 100 dollar (541 kroner), hvilket naturligvis kan presses endnu længere ned, såfremt der skal masseproduceres ledninger i det tilsyneladende fine materiale.

Tidligere har japanske forsøg også vist et stort potentiale for at bruge diamanter til indmad i fremtidens computere. 

Læs også: 
Diamanter kan bane vejen for grønnere it

Mens efterretningstjenester som National Sercurity Agency (NSA) bruger milliardvis af kroner på heftig overvågning i terrorbekæmpelsens navn, kan småfejl åbenbart stadig skabe store katastrofer.

For da den formentlige tjetjenske hovedmand bag Boston-bomberne i april 2013, Tamerlan Tsarnaev, slap uhindret ind i USA, skete det, fordi hans navn var stavet forkert i en sikkerhedsdatabase.

Den russiske efterretningstjene FSB havde ellers allerede i 2011 advaret USA om, at Tamerlan Tsarnaev var en voldelig, bevæbnet og farlig radikal muslim, der fra 2002 havde boet i USA.

Da hans navn blev tilføjet til USA’s ‘hot list’ over mulige terrorister, der skal tjekkes ved ind- og udrejse af USA, blev hans efternavn stavet ‘Tsarnayev’, hvor der var tilføjet et ekstra ‘Y’.

Dermed undslap han blandt andet sikkerhedsspørgsmål i New Yorks JFK-lufthavn, efter at han i 2012 kom tilbage til USA efter seks måneders jihad-træning i den russiske republik Dagestan.

Herefter kunne han sammen med sin bror planlægge og udføre bombeangrebene ved Bostons maratonløb for lige omkring et år siden. Tre mennesker blev dræbt, mens 183 blev såret.

Tamerlan Tsarnaev blev selv dræbt af en politibetjent i en biljagt efter det store terrorangreb.

Det skriver NBC efter at have kigget på dokumenter omkring den hovedmistænkte bombemand, som snart skal præsenteres for USA’s Homeland Securty-komite.

Kunne løses helt simpelt
Datalogi-professor Rasmus Pagh, med speciale inden for big data fra IT-Universitetet, fortæller til Computerworld, at kontrol med afvigelser som stavefejl ellers er ret trivielt i databaser.

“Du kender det måske selv, når du søger i Google. For her kommer der jo en masse forslag frem, hvis man har stavet et navn eller et ord forkert,” forklarer han.

Samtidig fortæller datalogi-professoren, at de fleste databaser understøtter tekstmatching – altså gardering mod stavefejl – hvor brugeren selv kan variere styrken ved eksempelvis at kræve et match på 90 procent eller mere.

“Afvigelser på én karakter kan faktisk findes lige så effektivt som ved korrekt stavede navne, og jeg kan slet ikke forestille mig, at man ikke har været opmærksomme på staveafvigelser i den omtalte database,” siger Rasmus Pagh.

For mange falske postive
Han fremhæver samtidig, at årsagen til den missede mulighed med at fange Tamerlan Tsarnaev ved indrejse til USA sandsynligvis ligger i frygten for at få for mange falske-positive.

Med falske-positive mener han, at der potentielt kunne være rigtig mange mennesker, hvis navne læner sig op ad personer på terrorlisten.

“Det er jo meget upraktisk, hvis man skal forhøre alt for mange mennesker,” siger den danske datalogi-professor, som selv har været til afhøring i en amerikansk lufthavn kort tid efter terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september i 2001.

Han formoder, at en rejse til Malaysia i 1997 kan have været udslagsgivende for forhøret. Men det er bare gisninger, da han ikke fik nogen forklaring. 

At fange en terrormistænkt tjetjener, der eller flere gange var blevet advaret om fra russisk side, kunne systemet derimod ikke håndtere.

Læs også: 
Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

PET-rappport: Ødelæggende it-terror truer os ikke

Angreb på Windows XP-baserede hæveautomater på den anden side af Atlanterhavet med en specielt skrevet virus og en mobiltelefon har forlængst set dagens lys.

Nu advarer sikkerhedsselskabet Symantec mod, at den kreative omgang med pengeautomater og it-sikkerhed kan være på vej mod Danmark.

“Det er selvfølgelig muligt. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle prøves i Danmark,” forklarer sikkerhedssystemingeniør Peter Schjøtt fra Symantec til Computerworld.

Han understreger af de fornødne hackerværktøjer er blevet oversat fra spansk til engelsk.

På vej mod verdenspremiere
Det indikerer, at virussen er på vej til at få sin verdenspremiere lige omkring det tidspunkt, hvor Windows XP-supporten stopper fra Microsoft den 8. april.

Det betyder samtidig, at sikkerhedsselskabet forventer en byge af angreb både mod folks computere med Windows XP, men også mod hæveautomater.

Det skyldes, at næsten alle pengeautomater i hele verden kører med Microsofts bedagede styresystem.

Vi har kontroller klar
Computerworld har spurgt pengeinstitutternes interesseorganisation, Finansrådet, om bankerne er klar til at modstå den konkrete Ploutus-virus og lignende angreb på hæveautomaterne.

“Vi har kendskab til den type angreb fra udlandet, men det er ikke set i Danmark, og der er både fysiske og softwaremæssige kontroller imod angrebet,” forklarer Henriette Rolskov, juridisk konsulent hos Finansrådet.

Hun oplyser, at pengeautomat-producenten NCR har udsendt en advarsel om denne angrebstype i september 2013. 

Alarm på software og hardware
Finansrådet udelukker, at der kan lægges vira ind via netværk, da hæveautomaterne i Danmark kører på lukkede netværk.

Et sådan angreb vil i så fald kræve fysisk adgang til en hæveautomats indre USB-porte ved eksempelvis at bore et hul i maskinen.

“Dermed kan truslen kontrolleres på samme måde, som bankerne gør imod de forskellige fysiske angreb på hæveautomater,” siger Henriette Rolskov.

Hun understreger samtidig, at der er også er tjek for installation af uautoriseret software i hæveautomaterne.

Forelagt udtalelserne om bankernes sikkerhedskontroller på både software- og hardwareniveau svarer sikkerhedsekspert Peter Schjøtt fra Symantac kort og tørt:

“Lad os håbe, at bankerne får ret.”

Læs også: 
Sådan stjæler hackere fra hæveautomater med Windows XP

Her er den ultimative overlevelsesguide til Windows XP

Den svenske myndighed Forsikringskassen, der administrerer diverse velfærdsydelser, vil skære ned i antallet af it-konsulent-leverandører for at spare penge.

Det skriver vores kolleger på Computersweden, der dog også kan fortælle, at Stockholms CIO, Anette Holm, mener, at man faktisk har brug for mange forskellige leverandører på konsulentområdet for at sikre de rette kompetencer.

“De små konsulentvirksomheder står jo mange gange for niche-kompetencerne,” siger CIO’en.

Ikke desto mindre har Forsikringskassen ifølge Computersweden fremlagt en plan om at mindske antallet af konsulent-leverandører fra cirka 45 i dag til mellem tre og fem fremover.

Denne besparelses-strategi er Forsikringskassen ikke ene om at forfølge, for også de svenske trafik- og skatte-myndigheder har gang i at slanke konsulent-landskabet.

“Jeg tror ikke, at der er en sammenslutning. Men alle har vel set, at den administrative omkostning ved at have mange leverandører er ret høj. Alle har vel fået den samme tanke og tænkt, at det er på tide at gøre noget ved det,” udtaler it-direktør Stefan Olowsson fra Forsikringskassen til Computersweden.

Kan man spare penge på den måde?
Forsikringskassens it-direktør har forklaret, at færre konsulent-leverandører blandt andet betyder lavere administrations-omkostninger.

I Stockholm kan CIO’en dog fortælle til Computersweden, at hun i dag håndterer omkring 30 forskellige leverandører på konsulentområdet – og dertil skal man lægge de konsulenter, som de enkelte forvaltninger i Stockholm anvender.

Anette Holm har ingen planer om at skære ned i antallet af leverandører, for hun ser ikke besparelsespotentialet og mener i øvrigt, at hun har brug for de konsulenter, hun har.

“Det er yderst vigtigt, at vi har den nødvendige konsulent-ekspertise på de forskellige it-områder og til hver enkelt opgave,” siger hun.

Også herhjemme har der været en del debat om statens brug af it-konsulenter.

Et notat fra Moderniseringsstyrelsen har vist, at staten i 2011 og 2012 købte ydelser hos private it- og managementkonsulenter for mindst 3,8 milliarder kroner om året.

En udgift, der er 400 millioner kroner højere end i 2010.

Læs også:

Ny ballade om statens brug af it-konsulenter

Pyha: Skat demonterer bombe under it-konsulenter i sidste øjeblik

En negativ egenkapital på 8,1 millioner kroner er fortsat den store møllesten om halsen på den nordjyske print-forhandler Art of Print Solutions.

Selskabet har i flere år præsteret fornuftige resultater på driften, som dog langt fra har været nok til at fylde hullet i kassen.

Derfor må forhandleren nu for fjerde år i træk lægge ryg til et harsk revisorforhold i sit regnskab.

I det netop offentliggjorte regnskab skriver revisoren, at det “ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ledelsens forudsætninger (for fortsat drift, red.) er realistiske”. Revisionen peger samtidig på, at “der ikke er foretaget genforhandling med selskabets kreditgivere omkring forlængelse af engagement”.

Art of Print Solutions har kæmpet med det store hul i kassen siden 2009, da man overtog forpligtelser for mere end ti millioner kroner efter den krakkede Horsens-forhandler AM IT Partner.

Efter konkursen kom det frem, at AM IT Partners ejer havde forfalsket serviceaftaler og kontrakter i et større leasingcirkus. Det første til, at politiet indledte en efterforskning mod de to. Her næste fem år senere er den sag stadig ikke afsluttet,

I dag er situationen i Art of Print Solutions den, at egenkapitalen som nævnt er negativ, og at selskabet lever videre i kraft af den kredit, som banken og hovedleverandøren Konica Minolta stiller til rådighed.

I det seneste regnskab for 2012/2013 lyder overskuddet før skat på beskedne 369.000 kroner mod et overskud året før på 2,6 millioner kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør og indehaver Tommy Pedersen i Art of Print Solutions.

Læs også:

Konica-forhandler tager skraldet efter Horsens-kollaps

Konica Minolta: Vigtigt at leasingsag bliver fulgt til dørs

Ambitiøse danske it-iværksættere føler sig presset til udlandet af dansk lovgivning, som de mener forhindrer dem i at få fingre i de bedst kvalificerede medarbejdere.

Det mener de to it-iværksættere Camilla Ley Valentin fra Queue-it og Peter Mühlmann fra Trustpilot, skriver Børsen.

Camilla Ley Valentin siger til avisen, at blandt andet reglerne om tildeling af arbejdsvisum til personer fra eksempelvis USA eller Kina gør det svært at rykke fremad herhjemme.

Samme melding kommer fra Peter Mühlmann.

“Dels er der loven omkring tildeling af aktieoptioner, dels er der reglerne omkring ansættelse af personer, der ikke kommer fra EU,” siger han til Børsen.

De nuværende visumregler gør, at virksomhederne nøje skal redegøre for, hvorfor en given stilling ikke kan besættes af en dansker.

Det er ifølge Børsen en tidskrævende proces, der ofte får den udenlandske kandidat til at miste tålmodigheden og søge andre græsgange.

Ifølge avisen er Socialdemokratet netop nu ved at kigge på mulighederne for at gøre det nemmere for virksomhederne at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Læs også:

Danske it-firmaer taber terræn: Taber kampen om vigtige kunder

Her er de hotte job-kompetencer i 2014: Disse evner bliver der rift om

Omstridt dansk softwarefirma flytter til udlandet

HK: It-gigant i Danmark bruger 59 pct. udenlandske folk

NemID var i fjor nede i tre hele døgn og nåede ikke sine egne drifstmål i otte af årets måneder, skriver Berlingske.

Ifølge avisen var det umuligt eller vanskeligt for danskerne at få adgang til NemID i i alt 70 timer i 2013, hvilket primært skyldtes hackerangreb samt en stor Java-opdatering, der voldte problemer.

Du kan læse mere om problemerne med Java-opdateringen her: Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java.

Nets er adskillige gange i årets løb blevet presset i knæ af en række overbelastnings-angreb fra internettet af DDoS-typen, hvor massevis af computere samtidig retter henvendelse til systemet.

Du kan læse mere om DDoS-angreb her: NemID ramt af stort DDoS-angreb – nede i flere timer.

Det undrer lektor i it-sikkerhed på DTU Christian Damsgaard Jensen.

Til Berlingske siger han, at DDoS-angreb ikke er særligt avancerede.

Skrøbeligt system
Ifølge Henrik Kramshøj fra Solido Hosting kan blot en enkelt fejl hos en af systemets underleverandører få hele systemet til at bryde sammen.

“Dele af det nuværende system er designet med komponenter uden tilstrækkelig redundans,” siger han til Berlingske.

Digitaliseringsstyrelsen er generelt tilfreds med løsningen, selv om styrelsen ifølge avisen gerne så, at servicemålene i kontrakten bliver overholdt.

“Vi må erkende, at der ind imellem vil være hænderlser, der betyder, at NemID ikke er tilgængelig,” siger souschef Charlotte Jacoby til Berlingske.

Selskabet bag NemID, Nets, er netop blevet solgt til et konsortie bestående af to kapitalfonde samt danske ATP, der har store planer med selskabet.

Det kan du læse mere om her: Her er Nets’ fremtid – så vildt kan det blive.

Læs også:

Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud.

Rapport: Her er alle de ømme punkter i NemID.

En computervirus, en god portion amoral, lidt fingersnilde og en simpel sms.

Det er grundlæggende ingredienserne i en ny hackertendens, som er blevet spottet første gang i slutningen af 2013 i Mexico, og som nu ser dagens lys i nye og mere sofistikerede indpakninger.

Således er det nu muligt for it-kriminelle at hæve penge ved at sende en sms til en hæveautomat, der kører på Windows XP, hvilket er tilfældet for op mod 95 procent af alverdens pengeautomater.

Nøglen til skatkammeret er trojaneren Ploutus, som siden de mexicanske pengeautomat-tyverier er blevet forfinet og oversat til engelsk.

“Oversættelsen ser vi som et klart tegn på, at den er på vej ud i den vide verden. Dette problem bliver ikke mindre for bankerne, når supporten på Windows XP udløber om få uger,” siger sikkerhedssystemingeniør Peter Schjøtt fra Symantec til Computerworld.

Sådan udføres tricket
Fiksfakseriet med at trykke penge ud af de Windows XP-drevne maskiner er at få adgang til computeren inde i maskineriet.

“Selve pengeopbevaringen sker i en bankboks, men man kan eksempelvis åbne det område omkring skærmen med en nøgle eller andet, og så kan der være adgang til pengeautomatens USB-stik,” forklarer Peter Schjøtt og fortsætter:

“Hvis man står i en kedeldragt og ligner en servicemedarbejder, er der jo ikke en kat, der vil gø af dig, når man åbner maskinen og tilslutter enheder til USB-portene.”

Sikkerhedseksperten forklarer, at man nu kan tilkoble en telefon, et tastatur eller en anden input-enhed, som overfører og kan eksekvere virussen til Windows XP-styresystemet.

“Her kan man forestille sig mange ting, og sms-fremgangsmåden bliver sikkert valgt, fordi en telefon er nem at gemme i en hæveautomat, så man senere hen kan aktivere Ploutus ved at sende en sms,” fortæller Peter Schjøtt.

Hvis ‘servicemedarbejderen’ har efterladt en telefon inde i automaten, kan den bruges til pengetyveriet via to sms’er.

Artiklen fortsætter på næste side…

“Man skal selvfølgelig altid være forsigtig med at hente medarbejdere på sin gamle arbejdsplads, men Charlotte Bang Arnvig Hersdorf var klar til at skifte job,” fortæller hendes kommende chef i TDC, Peter Trier Schleidt.

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf skal bestride jobbet som it-chef i TDC.

Læs også: TDC ansætter ny it-chef – her er hun

De to har arbejdet sammen igennem en årrække i Danske Bank, hvor Charlotte Bang Arnvig Hersdorf indtil den 1. april er Chief Technology Officer.

Men herefter står der altså TDC på visitkortet.

I TDC er der ikke en dedikeret direktør for it. Den opgave har været fordelt på forskellige afdelinger på tværs af TDC.

Men det skal ændres.

“Et af de tiltag, jeg har foretaget i TDC, er at samle denne funktion, men jeg har manglet en person til at stå i spidsen, og valget er faldet på Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, fordi hun er god,” siger Peter Trier Schleidt.

Hvorfor valgte du hende?

“Hun har haft ansvaret for en stor it-organisation med over 300 ansatte. Hun har haft ansvar for teknik og drift i Danske Bank, og så har hun transformeret udviklingen til at blive mere agil. Alt sammen egenskaber, der kan komme os til gavn i TDC,” siger han.

Hvad skal hun udføre af opgaver?

“Hun skal være med til at højne kvaliteten blandt kunder og medarbejdere. Hun skal også styre vores leverandører og stå i spidsen for vores outsourcing. Hun har tidligere styret 800 medarbejdere i Indien, og den erfaring med at arbejde på tværs af landegrænser har vi god brug for i TDC.”

“It fylder rigtig meget i finansverdenen, det er nok kun telebranchen, hvor it er mere vigtigt. Derfor har hun den nødvendige ballast til jobbet,” lyder det fra den nye chef.

Er hun tekniker fremfor en forretningsperson?

“Hun er meget allround, og så er hun en dygtig leder, der kan få tingene til at ske. Der er god energi omkring de ting, hun laver.”

“Vi er i gang med et stort digitaliseringsprojekt i TDC, og det skal hendes organisation have ansvaret for.”

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf tiltræder i TDC den 1. maj.

Computerworld har kontaktet Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, men hun ønsker først at fortælle om jobskiftet, efter hun er tiltrådt i den nye stilling.

Læs også:

Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit

Dansk top-CIO stopper efter stor ledelsesrokade

TDC ansætter ny it-chef – her er hun

Preben Mejers klumme følger i kølvandet på en strid mellem it-profilen Keld Simonsen og Aarhus-borgmester, der vil holde en uges internet-festivial i smilet by for at fejre lokale helte.

Københavnere fortjente den hæder, lød kritikken fra Keld Simonsen.

Læs mail-udvekslingen mellem borgmester og it-profilen her.

I det følgende vil jeg redegøre for hvorfor man med rette kan kalde Aarhus for Danmarks internet by nummer 1, og samtidig forsøge at beskrive det kommercielle internets første år i Danmark.

Internet og forskningsmiljøerne
Internet som sådan går langt tilbage – internet kan føres helt tilbage til 1962, hvor TCP-IP internet kommunikationsprotokollen og peer to peer dukker op første gang, i en blanding af det amerikanske forsvar og forskningsmiljøerne i USA.

I 1974 bruges betegnelsen Internet første gang (wikipedia) Op igennem 70′ere og 80′erne bruges internet i forskningsmiljøerne, det bruges til kommunikation, og det bruges til fil-deling.

I 1989 blev grunden lagt til det helt store gennembrud med world wide web, der skabes hos Cern i Schweiz af Tim Berners Lee.

Et enestående hypertekst system der gør at information overalt nu er tilgængelig for os. Kommunikation, information og deling af samme, Internet står overfor det helt store gennembrud.

I Danmark var der i forskningsmiljøerne en del internet brugere, og det var også muligt at købe en internet forbindelse.

De blev udbudt hos UNI-C, der var universiteternes statsejede datacentre, og man kunne også få internet adgang hos Dknet.

Dknet udsprang af en offentlig brugergruppe omkring UNIX i København. DKnet havde tidligt mærket interessen for internet og udskilt dem i særskilt selskab, men de havde ikke kræfter til at løfte aktiviteten. Der var således kun to ikke kommercielle aktører på det danske marked, og internet var svært at få fingre i.

Artiklen fortsætter på næste side…