Google har hevet lappegrejet frem og lukker nu 19 sårbarheder i den populære Chrome-browser.

Chrome er verdens mest anvendte browser med en markedsandel på godt 40 procent.

Det kan man eksempelvis læse ud af StatCounters statistik.

Læs også: Her er den mest hullede browser – hvilken bruger du?

Kilde: StatCounter.

I Danmark er andelen en smule lavere, men Chrome er stadig kongerigets foretrukne software til netadgangen.

Til alle platforme
Google lukker en hel stribe sårbarheder, hvor de mest kritiske kan føre til kompromittering af ikke opdaterede maskiner.

Opdateringen er henvendt til alle platforme, altså Windows, Mac og Linux, og versionsnummeret ryger op på 33.0.1750.146.

Der er flere oplysninger om opdateringen på Googles webside.

Læs også:
Vi tester Safari, IE og Chrome: Her er den bedste browser

Scor kassen på at finde sikkerhedshuller i Chrome

Mens finansvirksomheden Nykredit er i gang med en større organisationsændring, hvor der blandt andet skal deles fyresedler ud til 300 medarbejdere, har virksomhedens it-direktør Lars Mathiesen valgt at trække stikket. 

I går, torsdag, holdt Lars Mathiesen således en velbesøgt afskedsreception hos Nykredit, hvor han har styret it-afdelingen siden 2002, efter han blev ansat i selskab for 37 år siden.

Lars Mathiesen er kendt som en habil bridgespiller, og opsigelsen er et udspil fra egen hånd, erfarer Computerworld.

Samtidig med Lars Mathiesens farvel til Nykredit går selskabets koncerndirektører Per Ladegaard og Karsten Knudsen på pension, mens selskabets topdirektør Michael Rasmussen samtidig har rykket rundt på flere ledere i organisationen.

Nykredit oplyser, at alle organisationsændringerne planmæssigt skal være på plads til maj.

En mand med mange titler
Ud over at være forhenværende it-direktør i Nykredit kan Lars Mathiesen bryste sig af at have siddet tre år som formand for Dansk IT og været Årets CIO i Computerworld i 2006.

Den nu forhenværende it-direktør efterlader en virksomhed, der trods stor digitaliseringsiver for nylig har meddelt, at der skal skæres ned på it-projekterne.

Helt konkret har Nykredit efter tre års tilpasning og udvikling sløjfet sit helt store it-projekt Finacle, der med et prisskilt på et større trecifret millionbeløb skulle have styret bankorganisationen.

Læs stort interview med Lars Mathiesen om grunden til hans exit: Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit.

Læs også:
Midt i en spare-tid: Sådan bliver it Nykredits redning

Mens russiske styrkers invasion af den ukrainske halvø Krim foregår foran næsen på verdenssamfundet, sker der også mindre synlige angreb i den spændte krisesituation mellem de to nabolande.

Flere udenlandske medier melder således om stigende russisk aktivitet på Ukraines digitale infrastruktur, som tog sin begyndelse i slutningen af februar.

Her overtog flere uidentificerede mænd kontrollen over flere kommunikationscentre på Krim, som det ukrainske teleselskab Ukrtelecom ellers sidder på.

Ifølge International Business Times ødelagde de fiberkabler og slukkede for op mod en million telefon- og internetforbindelser i regionen.

Samtidig er der forlydender fra den ukrainske efterretningstjeneste om, at angrebet mod kommunikationscentrene reelt blev sat ind for at installere aflytningsudstyr på ukrainske politikeres mobiltelefoner.

Retter russer til nazi
På det russiske sociale medie Vkontakte har Ukraine-sympatisører fået deres sider blokerede af den russiske regering, ifølge det russiske nyhedssite Lenta.

Meldingen fra de offentlige kommunikationsmyndigheder er, at ukrainske community-grupper fortsat vil blive blokeret, ligesom andet ‘ekstremistisk indhold’ også fjernes.

Ukrainske hackere har på den anden side ikke holdt sig tilbage i konflikten, selv om slagene har været knap så kraftfulde.

Den ukrainske hackergruppe Cyber-Berkut har taget ansvaret for vandalisme på omkring 40 sites, hvor hackerne blandt andet er gået ind på det statsfinansierede nyhedssite Russia Today og i overskrifterne har ændret ordene ‘Rusland’ og ‘russere’ til henholdsvis ‘Nazi’ og ‘nazier’.

De russiske webmasters fik dog kontrol over sitet igen efter blot 20 minutter.

Også russiske hackere med fædrelandskærligheden som drivkraft forventes at deltage i kampen på nettet.

“Hvis russerne kan få deres patriotiske hackere til at deltage i en krig for landet, kan det blive meget effektivt,” fortæller Paul Rosenzweig, sikkerhedsdirektør og tidligere højtsiddende embedsmand i amerikanske Homeland Security, til BBC.

Frygter internet-bombardementerne 
Mens konflikten tager til, ulmer den ukrainske frygt for russiske DDoS-angreb, hvor russiske computere bliver sat til at besøge vitale ukrainske webservices i så vidt et omfang, at de ukrainske servere til sidst bukker under for de mange besøg.

Rusland har i tidligere konflikter været beskyldt for at bruge DDoS-angreb for at ødelægge kommunikationsmulighederne i landet. Det var blandt andet tilfældet i 2007 i Estland, hvor de finansielle systemer blev sat ud af spil.

Paul Rosenzweig vurderer dog over for BBC, at cyberangreb fortrinsvis vil være i mindre skala med propagandabudskaber som hackernes foretrukne våben.

“Vi skal ikke overvurdere betydningen af cyberangreb. Kampvogne slår cyber-kugler.”

Læs også:
Dansk it-firma ramt i krigszone: Så vildt går det for sig

På randen af krig: Fordele og ulemper ved at outsource til Ukraine

Læs også:

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark.

Pengene vælter ud af CSC: Så slemt står det til.

CSC mister igen stor dansk kunde – indere på banen

CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark.

Amerikanske CSC, der er den største it-leverandør til den danske stat, forhandler med et indisk selskab om et salg af hele CSC eller dele af selskabet, skriver Børsen.

Avisen har ingen kilder på historien, men skriver, at finansielle rådgivere fra det unavngivne indiske selskab er ved ‘at kortlægge,’ om investeringen giver mening.

Den danske stat har for tiden 121 kontrakter med amerikanske CSC, der blandt andet drifter Skats it-systemer, Statens Lønsystem og CRP-registret.

‘Vil skabe debat’
Flere offentlige it-topchefer siger til Børsen, at det givetvis vil skabe debat, hvis rygterne viser sig at have hold i virkeligheden, og det vil blive et indisk firma fremfor et amerikansk, der fremover skal drifte så store dele af de statslige it-systemer.

“Hvis der kommer et salg af CSC nu, vil det selvfølgelig også rejse en diskussion om, hvad det betyder, for det er mange offentlige data, der er tale om,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, til Børsen.

CSC’s danske forretning bygger ikke mindst på opkøbet af det daværende Datacentralen i 1990′erne.

Datacentralen var dengang statens eget it-selskab, og opkøbet gav CSC et solidt brohoved ind på det danske offentlige it-marked, hvor selskabet siden har haft en solid position.

CSC har gennem årene samtidig spillet en central rolle i en række af danmarkshistoriens helt store, offentlige it-skandaler, blandt andet Amanda og Rigspolitiets store it-flop, Polsag.

Det kan du læse mere om her: Stor rapport afslører: Derfor kørte Polsag helt af sporet.

Læs også:

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark.

Pengene vælter ud af CSC: Så slemt står det til.

CSC mister igen stor dansk kunde – indere på banen

CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Emailens afløser: Sådan kommer du til at kommunikere

Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til

Du kender det sikkert godt: Bare tanken om din overfyldte email-indbakke kan få uroen til at brede sig i kroppen, mens 22 Nyhederne plaprer løs på flimmerkassen. 

De fleste af os har det bedst med at have styr på arbejdsopgaverne og med at undgå fornemmelsen af, at det hober sig op med ubesvarede mails.

Derfor tjekker rigtig mange af os også indbakken ikke bare i arbejdstiden, men også om aftenen, i weekenderne og i ferieugerne. 

Her er mail-problemerne
Selv om det sker med de bedste hensigter, kan konsekvensen være uheldig både for virksomheden og for dig.

“Jeg taler med it-ledere om, hvordan de kan forbedre produktiviteten og mindske nedslidningen i deres organisationer ved hjælp af it, og så går jeg gennem kontoret blot for at kunne se, at stort set alle bladrer igennem sider af nye emails i deres indbakker.”

Sådan skriver Capgemini-rådgiver Andy Simpson i en kommentar om problemet i, at emailen fylder så meget. 

De nye mobile enheder, medarbejderne er blevet udstyret med over de seneste år, har betydet, at email-klienten nu er blevet endnu mere fremtrædende i vores tilværelse, forklarer rådgiveren. 

“Ved at bruge email til at reagere på en svær situation kan det forværre situationen”

“Vi giver ikke bare adgang til, men anbefaler også, brugen af email som den primære kommunikationsform i vores virksomheder.”

“Vores tørst efter information, viden, sladder, rygter og simpel nysgerrighed har skabt et skift i måden, vi opfører os på, imod at være kommunikationsmæssigt aktive. Hvis vi ikke kan tale ansigt til ansigt, sende en besked eller chatte, er emailen det naturlige alternativ,” skriver Andy Simpson.

“Resultatet er, at email-kommunikation i dag i virksomheder er højere prioriteret end face-to-face eller telefonsamtaler.”

Email i fritiden – er det en god idé?
Andy Simpson fremhæver, at der er dem, der mener, at det er en fordel, at man nu også lige kan tjekke mails om aftenen, fordi man så er på forkant med den følgende dags arbejde.

Og så er der dem, der mener, at man har brug for at holde fri, når man har fri, så man kan være helt frisk i hovedet til efterfølgende dag. 

Selv mener Capgemini-rådgiveren i sin kommentar, at der er argumenter både for og imod de to måder at arbejde med emails på.

“Hvis du tjekker email uden for kontortid, vil du have færre ulæste emails i din indbakke den næste dag.”

“Men, og det er et stort men, svarer du ordentligt på emailen, eller har du blot udskudt den potentielle handling, som emailen kræver, til den næste dag?”

“Samtidig skaber du ved ofte at svare på emails uden for kontortid ubevidst en forventning om, at du bruger email som din foretrukne kontakt-form, hvilket resulterer i (ja…) flere emails!”

Vi tør ikke tale med hinanden
Samtidig peger Andy Simpson på en anden velkendt problemstilling ved den markante brug af emails på arbejdspladserne.

“En af de ting, der er generelt accepteret, er, at folk ‘gemmer’ sig bag en email, fordi det anses som mindre stressende at konfrontere på tekst end ansigt til ansigt. Men ved at bruge email til at reagere på en svær situation kan det forværre situationen, der kunne have været håndteret bedre ansigt til ansigt eller over telefonen.”

“Løsningen er: Du skal ændre den måde, du og din virksomhed arbejder på. Du er ikke nødt til at bruge email som den primære måde at kommunikere på,” skriver Capgemini-rådgiveren

Hvad mener du?
En McKinsey-rapport har konkluderet, at den gennemsnitlige vidensarbejder bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Det vidner om, at de fleste af os har ganske mange mails, vi skal forholde os til (eller i hvert fald tror, at vi skal forholde os til).

Formentlig er det også årsagen til, at rigtig mange tjekker mails uden for kontortid. På den måde kan man måske mindske lidt af mail-presset til den efterfølgende arbejdsdag. 

Flere virksomheder har forsøgt at begrænse brugen af emails for netop at øge medarbejder-produktiviteten – læs om erfaringerne med det her.

Hvordan griber du selv mail-udfordringen an?

Firmaet Deducta, der opbyggede hjemmesider og ydede rådgivning omkring blandt andet søgemaskineoptimering til primært store kunder, er under afvikling.

Det oplyser selskabets advokat og nuværende formelle direktør, Morten Wind Lindegaard.

“Vi har valgt at lukke firmaet ned,” fortæller han til Computerworld.

Den tidligere direktør er blevet afskediget, ligesom tidligere forsøg på at rette firmaet op siden 2011 er mislykkedes og har ført til andre direktørers exit.

Tidligere SAS-boss i bestyrelsen
Advokat og bestyrelsesmedlem Morten Wind Lindegaard, der sidder i bestyrelsen sammen med tidligere SAS-topchef Jørgen Lindegaard og HP-manden Henrik Søndergaard, forklarer, at lukningen simpelthen skyldes, at der ikke er et marked for de store kunder.

“Selskabet havde få store kunder og ydede konsulentbistand og rådgivning. Men det er der ikke et marked for,” siger han.

I stedet vil bestyrelsen satse på et selskab med et andet fokus.

I begyndelsen af 2013 købte man nemlig firmaet Just Search, der er født ud af Just Eat-familien.

Selskabet hedder i dag Deducta Search.

“Her er i højere grad tale om volumensalg i relation til søgemaskineoptimering og standardiserede, men kundetilpassede, hjemmesider. Et produkt som langt bedre passer til et marked med hård konkurrence på pris og performance,” fortæller han.

“Denne forretning vokser markant, og det vil vi satse på i fremtiden,” lyder det.