Med Nasa’s planetjæger Kepler-satellitten har antallet af observerede planeter i fremmede solsystemer for længst passeret 1000.

Nu har forskere med jordbaserede teleskoper fået den første observation i hus af en mulig måne omkring en fremmed planet – en exomåne.

Exomåner er interessante at finde, da det formodes, at nogle af disse kan have atmosfære og være hjemsted for liv.

Konklusionen er dog ikke så sikker, at der er fuldstændigt givet, at der er tale om en exomåne. Observationen viser dog, at det med de gængse teknikker er muligt at spotte exomåner.

Efter det nu er blevet hverdagskost at opdage exoplaneter, kan det således ikke kan vare lang tid før, der kommer helt sikre observationer af exomåner.

Gravitationseffekt forstærker signalet

Det er en international gruppe af forskere anført af astrofysikeren David Bennett fra University of Notre Dame i Indiana, USA, der har fremlagt observationen af en mulig exomåne i en artikel på preprint-serveren arxiv.org.

Hændelsen har betegnelsen MOA-2011-BLG-262.

MOA står for Microlensing Observations in Astrophysics, der er et samarbejde mellem Japan og New Zealand, der anvender Mt. John Observatoriet i New Zealand.

Ved mikrolinseobservationer udnytter man, at når en stjerne eller en planet passerer ind på en linje mellem Jorden og en endnu fjernere stjerne eller planet, opstår der linsemæssig forstørrelse af signalet fra det fjerneste objekt – som det bl.a. kan forklares med Einsteins generelle relativitetsteori. Derved bliver det muligt at iagttage det, som ellers er umuligt at se.

Hændelsen blev registreret 26. juni 2011 af teleskopet i New Zealand. Andre teleskoper på Jorden blev straks adviseret, så de også kunne opsamle data.

Der er ikke nogen mulighed for at gentage observationen, som skyldes en tilfældig kortvarig konstellation af objekter på stjernehimlen, så forskerne har alene kunnet studere de data, som de fik i hus ved den pågældende lejlighed.

To mulige forklaringer

Efter at have analyseret data er astronomerne kommet frem til, at der er to mulige forklaringer på ders observation, og begge er næsten lige sandsynlige.

Den ene forklaring er som sagt, at der er tale om en måne. Den virker halv så stor som Jorden og i en afstand, der er ca. ⅛ af afstanden mellem Jorden og Solen, kredser den om en planet med en masse, der 3,2 gange større end Jupiters masse. Dette system findes i givet fald omkring 1825 lysår fra Jorden.

Den anden mulige forklaring er, at det er en lille stjerne (måske en brun dværg) med en masse på en tiendedel af Solens masse, hvorom en planet, der er omkring 17 gange så tung som Jorden (svarende til massen af Neptun), kredser i nogenlunde samme afstand, som der er mellem Jorden og Solen. Dette system skulle i givet fald befinde sig næsten 24.000 lysår borte.

Når den anden forklaring på mange måder forekommer mest tillokkende, er det fordi, der ikke kendes andre fritbevægende planeter med måner, der er halvt så store som Jorden.

Hvis den første forklaring er den rigtige, har astronomerne ikke alene foretaget den første observation af en exomåne, de har også opdaget et helt nyt planet-måne-system i Universet. Det vil altså være to nye opdagelser på en gang.

“En sådan opdagelse vil kræve meget stærke beviser”, skriver forskerne i deres artikel, som de slutter med følgende bemærkning: “Skønt vores konklusioner er usikre, vil fremtidige mikrolinse-undersøgelser være i stand til at bestemme, om der findes en stor gruppe af fritbevægende planeter med måner så store som Jorden”.

Exomånehypotesen er dog så fristende, at forskerne har indflettet ordene ‘A Sub-Earth-Mass Moon Orbiting a Gas Giant’ i titlen på deres artikel.

Hans Schjær-Jacobsen fylder 70 år i dag. Gennem sin lange karriere som lektor, docent, udviklingschef, rektor, direktør og vicedekan har han spillet en stor rolle i udbredelsen af diplomingeniøruddannelserne.

Han startede sin karriere som radiomekaniker, men brød med normen og tog en studentereksamen og dernæst på DTU, hvor han blev civilingeniør og ph.d. med speciale i computer-aided design af antenne- og mikrobølgesystemer.

Opret en konto på Jobfinder og se de nyeste jobopslag

Nu går han på pension, men fortsætter sin tilknytning til DTU Campus Ballerup med en emeritusaftale.

»I min tid som udviklingschef, konstitueret direktør og rektor på DTU Diplom, har jeg ikke haft meget tid til at forske. Det får jeg mulighed for nu. Jeg føler mig helt som ph.d.-studerende igen. Ingen bekymringer om penge og andet bøvl. Det bliver dejligt, at kunne gøre det, jeg har lyst til,« fortæller Hans Schjær-Jacobsen.

Læs også: Ny rektor på Ingeniørhøjskolen i København

Han forskning drejer sig om, hvordan man kan repræsentere usikkerhederne i større byggeprojekter, hvor det store problem er anlægsbudgetter, der bliver overskredet.

»Jeg arbejder med at udvikle andre måder at repræsentere usikkerheder end de gængse, man bruger nu,« fortæller han.

Sidste rektor for IHK
I forbindelse med den nylige sammenlægning af Ingeniørhøjskolen i København (IHK) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) spillede han to vigtige roller, idet han blev den sidste rektor for IHK og den første direktør for Center for Diplomingeniøruddannelse ved DTU.

Ved sammenlægningen blev der skabt et stærkt fundament for diplomingeniøruddannelsens fremtidige udvikling med et rekordstort optag af studerende i 2013. Forinden var optaget af ingeniørstuderende ved IHK blevet fordoblet i perioden 2008-2012.

Hans Schjær-Jacobsen var ansat ved IHK og DTU i perioderne 1995-2000 og 2005-2013. Først som lektor, senere som docent, og senere igen som udviklingschef, rektor, direktør og vicedekan.

I den mellemliggende periode arbejdede han i Danfoss som Senior Director med ansvar for global lederuddannelse. Med forståelse for betydningen af det internationale arbejde i dansk erhvervsliv bidrog han på væsentlige punkter til internationalisering af diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København. Det blev blandt andet foldet ud i mange større nationale og internationale udviklingsprojekter omkring uddannelse, innovation og bæredygtighed og styrkede dermed en lang tradition for et tæt samarbejde mellem ingeniørstuderende og virksomheder, som er et centralt element i ingeniøruddannelsen.

Han har flere artikler, der kommer ud i løbet af 2014 og skal tale ved tre-fire konferencer, men en emeritusaftale løber kun et år ad gangen:

»I min alder tager man jo mod hver ny måned med kyshånd,« smiler han.

Læs også: Ingeniørhøjskolen i København har rekordoptag af ingeniører

Når Microsoft engang efter nytår får ny topdirektør, er der bekymringer nok at kaste sig over på Windows-fronten for Steve Ballmers efterfølger. Og i løbet af 2013 er en ny trussel kommet blæsende ind på scenen: Chrome OS.

Ifølge Amazon.com ligger to billige Chromebooks nu meget stabilt i top-3 over de meste solgte bærbare computere, mens en analytiker fra NPD Group vurderer, at Chromebooks fra januar til november stod for hele 21 procent af det samlede salg af bærbare i USA. Hver tiende solgte computer eller tablet var en Chromebook, hvilket svarer til en 50-dobling i forhold til året før. Det skriver amerikanske Computerworld, hvor journalist Gregg Keizer udpeger Chromebook-opblomstringen som rigtig dårligt nyt for Microsoft.

I 2008 og et par år derefter oplevede Microsoft på samme måde et angreb mod Windows som det dominerende styresystem på en personlig computer. Dengang blev billige netbooks med Linux pludseligt et hit, hvilket fik Microsoft til at genoplive Windows XP, tilbyde det meget billigt til pc-producenterne og lave regler for, hvad deres netbooks måtte rumme af hardware. Missionen lykkedes, så de fleste netbooks hurtigt blev solgt med Windows og derefter døde ud som fænomen.

Men denne gang har Microsoft ikke et modsvar til Googles stigende succes med Chrome OS, der groft sagt blot består af en Chrome-browser, der forbinder brugeren med Googles tjenester.

Microsoft har ikke på samme måde et cloud-baseret styresystem, der kan køre tilfredsstillende på en billig bærbar computer med skrabet hardware. Google tilbyder også Chrome-styresystemet gratis, mens Microsoft traditionelt skal tjene penge på selve styresystemet. I stedet har Microsoft fundet det nødvendigt med en stor reklamekampagne, hvor Chromebooks bliver svinet godt til. Det viser bare, at Microsoft er bekymrede over truslen, lyder analysen.

Chromebook-truslen kommer på et tidspunkt, hvor Microsoft i forvejen kæmper hårdt for at få bredt Windows ud på smartphones og tablets, men uden den store succes hvis man sammenligner med Android og Apples markedsandele.

Lægger man salgstal sammen for alle tablets og traditionelle personlige computere solgt i USA, var der Windows på 34 procent af dem i 2013 – et fald på en femtedel i forhold til året før. Tablets udgjorde 27 procent af det samlede salg, og langt de fleste af dem var fra Apple.

Det står nu klart, at Danmark sammen med Norge skal håndtere i alt 1.300 ton kemiske stoffer som nervegasserne Sarin, VX og sennepsgas hentet ud af Syrien. Det kunne blandt andre Danmarks Radio fortælle om lørdag.

De farlige, kemiske stoffer er fordelt i 274 containere, hvoraf mindst 150 af dem indeholder giftgasserne. De kemiske våben, som skal fjernes fra det syriske regime i forbindelse med en FN-resolution, skal transporteres af et dansk handelsskib og krigsskibet Esbern Snare. Operationen finder sted under dansk ledelse.

De to danske skibe vil desuden få hjælp af to norske skibe, der alle sejler fra Cypern til den store, syriske havneby Latakia. Ifølge FN-resolutionen skal de nuværende og kendte kemiske våben og giftgasser været fjernet fra Syrien inden den 31. december 2013. Planen er desuden, at den syriske præsident Bashar al-Assad skal have fjernet størstedelen af sine kemiske våben i løbet af 2014.

Ombord på krigskibet Esbern Snare vil der befinde sig et væld af eksperter i kemiske gasser, soldater fra frømandskorpset og folk fra Skat. Sidstnævnte skal kontrollere, at de afhentede containere på havnen i Latakia er de rigtige.

De værste kemikalier skal så efterfølgende destrueres på det amerikanske krigsskib Cape Ray, som lige nu ligger i italiensk farvand. Mindre farlige kemikalier skal destrueres på land. Her nævnes franske Veolia og finske Ekokem lige nu som de to mest oplagte virksomheder til at tage sig af Syriens giftlager.

Nu er det slut med at lede efter lommelygten, hvis strømmen går i huset. Virksomheden SmartCharge har nemlig udviklet en ny type LED-lys, som kan holde sig selv kørende fire timer efter et eventuelt strømsvigt.

Det skriver blandt andre det amerikanske teknologimedie Techcrunch. Under normalt brug lover SmartCharge, at det ekstra lys holdes i gang takket være et lille batteri inde i selve pæren. Det kan vise sig yderst brugbart efter naturkatastrofer og orkaner lig den danske Bodil. Selve LED-lyset har en levetid på op til 25 år.

LED-lyset blinker heller ikke, så snart strømmen kommer tilbage, men kan elektronisk måle sig frem til den korrekte mængde lys, når strømmen kører normalt. Eneste problem ved SmartCharge-lyset er, at det lige nu kun fungerer, hvis det er sat i en enkelt serie og forbundet til stikdåse, som er forbundet til en kontakt i væggen.

Firmaet skulle dog arbejde på at bygge LED-lyset, så det kan fungere i en hele række af serier, så LED-lyset kan sættes direkte i stikket i væggen uden at skulle have en stikdåse imellem. Selve tilslutningen til lampen kræver dog intet ekstra udstyr. Dog fylder SmartCharge-pæren en del.

Lige nu er SmartCharge et kickstarter-projekt, som er ved at indsamle penge til at videreudvikle idéen. SmartCharge har dog allerede nået sit mål på 50.000 dollars i startkapital. Men grundlæggeren Shailendra K. Suman fortæller dog ikke noget om, hvorvidt det nye LED-lys bliver dyrere end konventionelle lys, som allerede i dag er strømbesparende, men dog ikke kørende ved strømsvigt.

Du kan se en demonstrationsvideo af systemet her:

Egentlig skulle den helt nye, fire milliarder norske kroner dyre olieplatformen ‘Deepsea Aberdeen’ være taget i brug i løbet af foråret.

I stedet kunne det norske selskab Odfjell Drilling hen over weekenden konstatere, at firmaet dyrtkøbte platform i stedet befinder sig på havets bund, skriver norske NRK.

‘Deepsea Aberdeen’, som bliver bygget på et Daewoo-værft i Sydkorea, begyndte lørdag at tage vand i skroget. Og hurtigt kunne både de norske ingeniører ombord og de sydkoreanske arbejdere konstatere, at olieplatformen ikke stod til at redde. Hverken en række norske ingeniører ombord eller nogen sydkoreanske arbejdere skulle angiveligt være kommet alvorligt til skade ved ulykken.

Derfor sank ‘Deepsea Aberdeen’ lige ud for kajen ved det sydkoreanske værft. Dermed kan olieselskabet Odfjell Drilling vinke farvel til den fire milliarder norske kroner, godt 3,5 milliarder danske, platform.

Og ikke alene må olieselskabet se platformen fyldt med vand. Selskabet havde ellers indgået en lejekontrakt med BP på hele syv milliarder norske kroner, som nu er annulleret.

‘Deepsea Aberdeen’ kunne, hvis platformen var blevet indsat, installeres på vanddybder ned til tre kilometer. Dertil kunne platformen bore efter olie ned til dybder på 11 kilometer. Du kan læse mere om konstruktionen på det norske site Offshore.no.

Efter tre års udviklingsarbejde har Femern A/S taget et nyt koordinat- og positioneringssystem i brug. Systemet skaber en usædvanlig høj præcision og sikrer, at de mange entreprenører ikke optager for mange radiorefrekvenser.

Systemet er blevet anvendt af de entreprenører, som forundersøger projektet og gøder jorden for selve anlægsarbejdet af sænketunnelen, der går i gang i 2015, hvor veje, el, vand og kloakker bliver gjort klar.

To forskellige, nationale koordinatsystemer uden overlap er nemlig blandt de udfordringer, som den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Danmark og Tyskland har at tumle med.

Det var det tyske firma Axio-net, der vandt opgaven, som er løst i samarbejde med Geodatastyrelsen og den tyske Bundesamt für Kartographie und Geodäsie i Tyskland.

Da koordinatsystemet var udviklet, blev to GNSS-stationer (Global Navigation Satellite System) placeret på Femern og to på Lolland. De fire stationer danner en firkant rundt om det område, hvor tunnel og portaler skal anlægges.

»En almindelig GPS-modtager får signaler fra satellitter og beregner positionen ud fra dem. Vores positioneringssystem er langt mere avanceret og fungerer sådan, at stationerne får signaler fra satellitter fordelt på både det amerikanske GPS-system, det russiske Glonass-system og snart også det nye europæiske Galileo-system,« fortæller Jens Kammer, der er geoteknisk chef i Femern A/S.

»Stationerne sender signalerne videre til et center i Hannover, der beregner øjeblikkets fejl og sender det derefter tilbage til den station, som er nærmest den modtager, der har brug for data. Så kan modtageren med det samme måle med en nøjagtighed, der er på ned til én centimeter i både længde, bredde og højde. Og nøjagtigheden kan komme ned på millimeter, hvis man bliver stående og måler i lidt længere tid,« forklarer Jens Kammer og tilføjer, at det har været vigtigt at sørge for, at brugere af alle fabrikater kan bruge systemet.

Kører kun på fire radiofrekvenser

Myndighederne har nemlig været bekymrede for, at alle de forskellige entreprenører, der kommer til at arbejde på Femerntunnelen, ville bruge forskellige radiofrekvenser for at foretage præcise målinger, og at det ville lægge beslag på for mange radiofrekvenser.

Det nye Fehmarnbelt Positioning System kører imidlertid kun på fire radiofrekvenser. Og alle, der arbejder med den faste forbindelse, kan få adgang til systemet, der ikke kun sender data på de fire radiofrekvenser, men også via mobilt internet.

Entreprenørerne kan låne et radiomodem af Femern eller kontakte bygherren og få direkte adgang til frekvenserne med sit eget udstyr.

Virker 99 procent af tiden

Landinspektørerne, som i øjeblikket arbejder på veje ved Rødbyhavn, har benyttet det nye system og GNSS-stationerne til deres opmålinger. Det samme har Per Aarsleff, der har været i gang med en række geotekniske forundersøgelser af havbunden ud for Puttgarden. Per Aarsleff har gennemtestet systemet til de undersøgelser, som de ni prækvalificerede konsortier, der byder på opgaverne med anlæg af tunnel og portal, skal bruge for at planlægge deres arbejde.

Og GNSS-stationerne og koordinatsystemet har fungeret, som det skulle:

»Vi har sikret dem den præcision og pålidelighed i målingerne, som er meget vigtigt for alt anlægsarbejde. Styrken i systemet er også, at det er mindre sårbart end lignende systemer har været, bl.a. ved at hvis radiofrekvenserne går ned, kan man bruge mobilnettet. Så man kan sige, vi har udviklet næste generation af de metoder, der blev brugt på Øresundsforbindelsen«, forklarer Jens Kammer.

»Vores mål har været, at det skal virke 99 procent af tiden i hvert døgn, og det har vi holdt,« tilføjer han.

2013 går over i historien som “Året Gerald Weinbergs spætte viste sig at holde vand.”

(Hvis du opfatter dig selv som en del af IT branchen, men ikke kan afkode den sætning, er du en del af problemet.)

Vores moderne IT infrastruktur er byggesjusk.

Der står nogle enkelte vidunderlige katedraler hist og her, typisk håndbygget af et enkelt geni, Knuths MetaFont f.eks, men resten er skrammel kastet sammen i stor hast uden hensyntagen til andet end profit på den korte bane.

Det var det der for mange år siden fik Gerald Weinberg til at sige “If builders built buildings the way programmers wrote programs, then the first woodpecker that came along would destroy civilization.”

Jeg behøver ikke komme med en lang liste af eksempler, at nævne CSC & Rigspolitiets FTP server med persondataregistre og de millionvis af passwords og kreditkort informationer der er stjålet i årets løb, kan gøre det.

Men det næsten bare “business as usual”, det der gør 2013 til et historisk år, er Snowdens afsløringer.

Den vigtige afsløring er ikke at NSA aflyttede Merkels mobiltelefon, eller at de ikke har en skid styr på deres interne sikkerhed.

Den vigtige afsløring er at frem for at gå foran, som man har gjort i andre infrastruktur-sammenhænge, fra kloaker til luftfart, hvor samfund har opstillet normer og krav, har de vestlige landes regeringer været 100% tilfredse med skramlet og udnyttet alle hullerne deri til at indføre et totalovervågningssamfund, hvis lige ikke er set nogensinde og knapt nok forudsagt i science fiction.

Det har, i ordets egentligste forstand “destroyed civilization”, ihvertfald civilizationen som vi troede vi kendte den med “§72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden [...]“ osv. osv.

For at føje spot til skade, bliver vi bedt om at bukke os forover og “blive glade for det på den lange bane” — Af vores statsminister.

Thomas Midgley blev af sin samtid hædret med stort alt hvad der kunne hænges på ham bortset fra en Nobelpris i Kemi, for blandt andet freon og tetraetylbly.

Senere viste freon sig at æde vores ozonlag og “TET” reducerede vores intelligens.

Jeg kan godt forstå Bill Gates har travlt med at være filantrop, for han er på vej over i historien på samme vis: En meget, meget stor procentdel af skylden kan direkte tilskrives Microsofts ensidige fokus på markedsdominans og penge — og til helvede med al forskning i IT- og netværkssikkerhed.

Forskellen er, at hvis man holder op med at hælde Freon ud i luften forsvinder det med tiden, langsomt, men det forsvinder.

Når man holder op med at hælde bly i benzinen bliver luften også renere og efter nogle år kan man måle at teenagerne bliver mindre tumbede.

Men jeg ser ingen chance for at vores politikere nogensinde opgiver overvågningssamfundet.

Som magtmiddel er det simpelthen alt for bekvemt at vide hvad alle går og foretager sig.

Finder man noget man ikke kan lide iklæder man sig landets farver, mumler forblommet om statenssikkerhed og fjerner dem der ikke klappede entusiatisk nok.

Og der er ingen måde IT-folkene kan stoppe forsyningen af klytkode, der er altid en eller anden der er villig til at underbyde og levere hvad der bliver bedt om, uanset hvor tåbeligt man kan se det vil være.

Så 2013 blev spættens år.

Året hvor vi opdagede at spætten havde hakket sig igennem en af de stolper vores civilization er funderet på, en stolpe ingen troede der nogensinde ville blive problemer med.

Eller som Jefferson skrev det: “We hold these truths to be self-evident…”

phk

Danmarks eventuelle deltagelse i en EU-patentdomstol skal til afstemning. Og i den forbindelse er der meget delte meninger om, hvilke konsekvenser det får, i forhold til mulighederne for at kunne patentere software.

I udgangspunktet er softwarepatenter slet ikke tilladt i EU, men hos blandt andet it-fagforeningen Prosa mener formand Niels Bertelsen, at der i praksis bliver givet patenter på software. Og at et ja til en EU-patentdomstol vil gøre den praksis mere udbredt, fordi domstolen ifølge Prosa-formanden formentlig vil læne sig tæt op af det nuværende europæiske patentkontor (EPO).

»Det er noget, vi frygter, det er helt klart. Vi kan se, at EPO er villige til at udstede patenter, som vi mener har softwarekarakter. Og hvis der kommer en tættere sammenkobling mellem patentdomstolen og EPO som organisation, så vil vi selvfølgelig også have en formodning om, at der vil ske en afsmitning den vej rundt,« siger Niels Bertelsen.

Han mener overordnet, at softwarepatenter vil være kvælende for blandt andet mindre virksomheder, der selv skriver kode. Funktioner, som virksomheden mener er en selvfølgelighed, kan nemlig vise sig at være dækket af et europæisk patent.

»Jeg tror, det vil blive et paradis for advokater og et helvede for udviklere. Jeg tror, det vil kvæle myriader af små virksomheder, fordi de simpelthen ikke vil have kræfter til at tage kampen op mod advokater, der specialiserer sig i patenter eller større virksomheder, der har patenter.«

Derfor anbefaler Prosa et nej til dansk deltagelse i EU-patentdomstolen. Men det er alene fordi, fagforeningen frygter, at domstolen i højere grad vil legitimere softwarepatenter, og altså ikke fordi, Prosa er modstander af patenter eller en domstol på området som sådan, understreger Niels Bertelsen.

Frygten for egentlige softwarepatenter som følge af en dansk deltagelse i en europæisk patentdomstol bakkes op af mangeårige modstander af softwarepatenter og medlem af bestyrelsen for IT-Politisk Forening Ole Tange.

Hans vurdering er, at EU-patentdomstolen vil blive sammensat af folk fra patentsystemet, og at EPO’s praksis på området derfor også vil blive videreført. Bedre var det, hvis Danmark stod udenfor, mener altså Ole Tange.

»Jeg har ikke kunnet finde noget, der indikerer, at man vil ændre den nuværende praksis fra EPO. Ved at stå uden for kan Danmark få højestret til at vurdere det, så det altså bliver nogen, som ikke er en del af patentsystemet, der skal vurdere, om patenterne er gyldige eller ej.«

I DI, tidligere kendt som Dansk Industri, er Chef for Erhvervsjura og CSR Kim Haggren positiv over for en dansk deltagelse i patentdomstolen.

»Helt grundlæggende må vi holde fast i, at vi i dag har et retsgrundlag, der forbyder det (softwarepatenter, red.), og det bliver jo ikke lavet om med den nye patentreform. Så er der diskussion af, om der skulle være en mere lempelig tilgang til området i EU-sammenhæng end i Danmark, og det tror jeg altså ikke er tilfældet. Det er jo ikke anderledes det retsgrundlag, patenterne bliver udstedt på, hvad entet det er det ene eller det andet sted. Og sådan vil det også være fremadrettet.«

Og når det er sagt, så kan Kim Haggren få øje på en masse fordele ved en EU-patentdomstol. Han peger på, at der i dag er en forskellig håndhævelse mellem medlemslandene på området, og det problem vil en central EU-patentdomstol kunne afhjælpe.

»Vi vil være bedst stillede ved at have en så ensartet opfattelse på det her område som overhovedet muligt, så vi ved, hvad vi skal rette os efter.«

Pointen omkring en ensartet opfattelse er Niels Bertelsen fra Prosa til dels enig i. Han savner også en klar rettesnor på området, og helst en, hvor det bliver slået entydigt fast, at softwarepatenter og det, der minder om det, ikke skal være lovlige i EU.

»Det, jeg håber mest på, er, at man fastslår med syvtommersøm, at softwarepatenter ikke kan og ingensinde vil blive indført. Og at man får defineret præcist, hvad et softwarepatent er,« siger han og tilføjer:

»Som sådan er jeg ikke imod patentdomstolen, men jeg er imod den afledte effekt. Nemlig at der er en stor risiko for, at der bliver indført softwarepatenter ad den vej.«

Blogger på Version2 og for Ingeniøren, it-udvikler Poul-Henning Kamp, oplyser i en e-mail til Version2, at softwarepatenter så vidt han ved allerede indført, og at afstemningen om EU-patentdomstolen derfor heller ikke handler om det:

»Mig bekendt er de allerede sneget ind ad bagvejen. Der er udstedt adskillige patenter, som jeg vil klassificere som rene softwarepatenter,« skriver han.

Poul-Henning Kamp mener dog ikke desto mindre, at en dansk deltagelse i en EU-patentdomstol er en dårlig idé:

»Et lille nystartet firma har simpelthen ikke en jordisk chance for at forsvare sig imod et stort internationalt konglomerat, der har flere ansatte i deres patent-afdeling, end Danmark har dommere,« skriver han og fortsætter:

»Derfor er ethvert tiltag der gør det nemmere for store firmaer at udtage patenter, simpelthen en nationaløkonomisk dårlig ide for Danmark.«

Er du stor fan af Arduino, bør du også kaste dig over en endnu mindre og billigere computer: Et SD-hukommelseskort – eller et microSD-kort, hvis det skal være helt mikroskopisk.

Sådan lyder den gode nyhed fra Bunnie Huang, som på den tyske hackerkonference Chaos Communication Congress 2013 søndag præsenterede sine opdagelser fra SD-korts indre, hemmelige liv. Det skriver Techcrunch.

Den dårlige nyhed er så til gengæld, at den indbyggede intelligens i et SD-kort gør det muligt at installere malware, som for eksempel sørger for, at intet bliver slettet på kortet. Derfor skal man fysisk destruere et hukommelseskort, hvis man vil være sikker på, at dataene er væk, lyder rådet fra Bunnie Huang.

I princippet kunne et SD-kort bestå af flash-hukommelse i god kvalitet og ikke meget andet, men for at holde prisen nede er producenterne endt med at bruge billige hukommelseschips med høj fejlprocent.

Til gengæld har man så indbygget et avanceret ‘forsvar’ mod disse fejl, typisk med en ARM-processor på 100 megahertz som hjernen i det hele. Sådan en processor koster under en halv dollar for producenterne at bygge ind.

Så er der kræfter til stadig mere avanceret fejlhåndtering, så områder i hukommelsen, der bliver korrumperet, hurtigt bliver opgivet. På trods af de høje fejlrater, ender forbrugeren med et brugbart produkt.

Men dermed er der også brug for firmware og muligheden for at opdatere den, og her går det galt for producenterne, for generelt er sikkerheden ganske lav på det punkt, skriver Bunnie Huang i sin gennemgang af problemet.

Det er derfor, at mere skumle elektronikforhandlere kan sælge kort, som giver sig ud for at kunne rumme meget mere data end de kan. Undervejs er firmwaren nemlig lige blevet opdateret. Men mulighederne for lyssky aktiviteter er meget større end det, vurderer Huang.

Omvendt får man en billig processor, som er meget hurtigere end en Arduino-chip på 16 megahertz – og så er der tilknyttet mange gigabyte hukommelse til allerede. Omvendt er input-output-mulighederne begrænsede med et SD-kort, skriver Huang, men det håber han, at nogle kan løse med et par hacks.

SD er ironisk nok en forkortelse for Secure Digital, og standarden for SD-kort i fuld størrelse blev fastlagt i 1999. Siden kom mini- og micro-kort til, hvor et microSD-kort blot vejer omkring et kvart gram.