Forfatteren Knud Ågård, der var født i 1921 (men om hvem der kun dukker sparsomme oplysninger frem ved en søgning), skrev et år ved juletid en kronik hos os med titlen ‘Teknikken og julehyggen’.

Han havde ikke noget problem med teknikken, fremgår det. De elektriske julelys på træet har elimineret risikoen for en juletræsbrand, og lysene ‘tænder nøjagtigt den samme glans af forventning i vore dages barneøjne’.

‘Fra traditionsbundne og venerationens mange sentimentale skønånder hører man ofte den påstand, at julen nu ikke mere er, hvad den var engang. Den gode og hyggelige gammeldags jul er blevet ødelagt af mekanikken golde maskineri. Det skulle såmænd ikke undre dem, om julemanden i år kommer farende på en satellit eller i det mindste et jetfly.’

(Her nævnes satellitter, og det skulle måske lede jer på sporet af årstallet for dette opgør med den traditionelle jul, som dagens spørgsmål drejer sig om.)

Næ, tværtimod er det netop teknikken, der er skyld i, at mange kan holde jul i deres sommerhus ‘og nyde den hyggelige danske jul med sne og rimfrost og alt, hvad der hører med’ … ‘Det kolde sommerhus, der normalt ville være ubeboeligt på denne tid af året, kan man nu om dage varme op, så der er til at være – takket været elektriciteten. Og elektriciteten er faktisk noget af det billigste, vi har.’

(Hm, billig elektricitet? Det indsnævrer vist yderligere årstallet!)

‘Teknikken og automatikken er for vore unge blevet det kriterium, ud fra hvilket de kan bedømme deres personlige velvære og stikke rammerne af for deres mål og drømme, når det drejer sig om at tilrettelægge deres eget liv’, skriver forfatteren, som viser sig tolerant: ‘Egentlig kan jeg godt forstå dem – en lille smule i hvert fald’.

Ja, ungdommen har altid krævet de ældres tolerance – en lille smule i hvert fald! God jul!

Hvornår bragte vi kronikken?

Se svaret i morgen på ing.dk

Svaret på spørgsmålet i den 23. december:

Vi skrev om bilkørsel på slamgas i 1942.

Forfatteren Knud Ågård, der var født i 1921 (men om hvem der kun dukker sparsomme oplysninger frem ved en søgning), skrev et år ved juletid en kronik hos os med titlen ‘Teknikken og julehyggen’.

Han havde ikke noget problem med teknikken, fremgår det. De elektriske julelys på træet har elimineret risikoen for en juletræsbrand, og lysene ‘tænder nøjagtigt den samme glans af forventning i vore dages barneøjne’.

‘Fra traditionsbundne og venerationens mange sentimentale skønånder hører man ofte den påstand, at julen nu ikke mere er, hvad den var engang. Den gode og hyggelige gammeldags jul er blevet ødelagt af mekanikken golde maskineri. Det skulle såmænd ikke undre dem, om julemanden i år kommer farende på en satellit eller i det mindste et jetfly.’

(Her nævnes satellitter, og det skulle måske lede jer på sporet af årstallet for dette opgør med den traditionelle jul, som dagens spørgsmål drejer sig om.)

Næ, tværtimod er det netop teknikken, der er skyld i, at mange kan holde jul i deres sommerhus ‘og nyde den hyggelige danske jul med sne og rimfrost og alt, hvad der hører med’ … ‘Det kolde sommerhus, der normalt ville være ubeboeligt på denne tid af året, kan man nu om dage varme op, så der er til at være – takket været elektriciteten. Og elektriciteten er faktisk noget af det billigste, vi har.’

(Hm, billig elektricitet? Det indsnævrer vist yderligere årstallet!)

‘Teknikken og automatikken er for vore unge blevet det kriterium, ud fra hvilket de kan bedømme deres personlige velvære og stikke rammerne af for deres mål og drømme, når det drejer sig om at tilrettelægge deres eget liv’, skriver forfatteren, som viser sig tolerant: ‘Egentlig kan jeg godt forstå dem – en lille smule i hvert fald’.

Ja, ungdommen har altid krævet de ældres tolerance – en lille smule i hvert fald! God jul!

Hvornår bragte vi kronikken?

Se svaret i morgen på ing.dk

Svaret på spørgsmålet i den 23. december:

Vi skrev om bilkørsel på slamgas i 1942.

Fremtidens bilvægt skal ned, så nu har en gruppe svenske komponentleverandører og universiteter, ført an af Volvo, undersøgt, hvordan vægten på en bil i størrelsesordenen Volvo V60 kan blive 40 procent lettere end i dag.

»Nye miljøkrav er en vigtig årsag til vores undersøgelse. For fremtidens krav bliver skrappere end i dag. Skal vi leve op til kravene blot ved at bygge nye og mere effektive motorer, bliver det for dyrt,« siger Axel Edh, seniorrådgiver for miljøstrategi i Volvo, til Teknisk Ukeblad.

Projektgruppen har fået udpeget seks områder, hvor det er særligt vigtigt at reducere bilvægten. Ud over den komplette konstruktion har de set på sæder, hjulophæng, understel, førermiljø, døre og tag.

Og de har alle sammen udpeget løsninger, der sparer mere end 40 procent i vægt, og som er muligt at bygge inden 2020. En væsentligt mindre og lettere motor er også en vigtig del af vægtreduktionen.

Projektet blev startet af Saab, men efter dennes konkurs overtog Volvo. Ideen er at skabe ny viden og forbedre den svenske leverandørindustri på en tid, hvor de traditionelle materialer bliver mindre efterspurgt. For det er dem, der først lykkes at udvikle nye ideer, ny konstruktionsteknologi og nye materialer, som får succes i fremtiden.

Derfor handler projektet ikke bare om at gøre bilernes komponenter lettere, men at nytænke bilerne, siger Axel Edh:

»Med så meget mindre vægt, som vi taler om, kunne man forestille sig, at det ville gå ud over sikkerheden. Det skal det selvfølgelig ikke. Fremtidens superlette biler skal være mindst lige så sikre som i dag,« siger han.

Centralt i projektet har ikke bare været letvægtsmaterialer som aluminium og kompositter, men også ny konstruktionsteknologi og grænsefladen mellem bilens komponenter.

Kun danskere, der har været på månen siden oktober, har kunnet undgå at opdage, at Nokia har sendt kameratelefonen Lumia 1020 på gaden. Marketingsbudgettet har fået fuld smæk, for nu havde Nokia et produkt, der for alvor skilte sig ud og burde kunne lokke lidt flere over på Windows Phone-platformen, som Nokia jo har bundet sig til.

Med en (i den sammenhæng) stor billedsensor på 2/3-tomme med 41 megapixels, og mange andre gode tricks i ærmet, håbede Nokia på at være tilbage med det ultimativt bedste mobilkamera på markedet.

Men i flere test – for eksempel So Ein Dings blindtest på DR – har Lumia 1020 måtte se sig slået af kameraet i iPhone 5S og de bedste Android-modeller. Megapixels er ikke alt.

I denne anmeldelse vil jeg dog ikke sammenligne Nokias kamera direkte med iPhone og de andre – det er gjort så glimrende af andre medier – men se på en Lumia 1020 med en fotonørds øjne. Arbejdsspørgsmålet har været: Kan telefonen afløse mit Sony RX100-kamera – et af markedets bedste lommekameraer i 4000-kroners-prisklassen – og få mig til at føle mig som fotograf med kontrol over tingene?

Jeg har aldrig selv været begejstret for at tage billeder med mobilen, for der ’manglede noget’, som mit spejlreflekskamera eller et avanceret lommekamera ville kunne give. Men Lumia 1020 bliver jo netop lanceret som et entusiastkamera i mobilformat, så måske det er her, jeg kan blive begejstret…

Kameraet

Først en hurtig gennemgang af hardwaren. Billedsensoren på 10,7 x 8 millimeter rummer 41 megapixels i alt og spytter billeder ud på enten knap 34 megapixels (7728 × 4354) ved 16:9-format og på 38 megapixels (7152 × 5368) ved 4:3-format. Kameraet gemmer som standard også en 5 megapixel-version af billederne, og tanken er, at man kan zoome og beskære den fulde opløsning og så ende med et billede i mere håndterligt format. Ved at have mange pixels som udgangspunkt kan man få et langt bedre resultat i 5-megapixel-udgaven end normalt, lyder rationalet. Ved at udnytte al den billedinformation kan billedstøj for eksempel minimeres. Det er i hvert fald tanken.

Brændvidden svarer til mellem 25 og 27 mm afhængigt af billedformat, og blænden på 2.2 hjælper sammen med optisk billedstabilisering i retning af bedre billeder under dårlige lysforhold. Ekstra lys kan man få fra xenon-blitzen, der har en lysfarve, der mere rammer dagslys, sammenlignet med de typisk blålige LED-blitzlys fra mobilkameraer.

Lumia 1020 har selvfølgelig en dedikeret kameraudløserknap, og Nokia har derudover et stykke ekstraudstyr, PD-95G, som kan gøre telefonen mere kameraformet og give et bedre greb, en større knap og et stativgevind. Der er desuden ekstra batteri indbygget i grebet. Det fungerer fint, men jeg kan ikke komme på ret mange situationer, hvor det giver mening at medbringe, for så ryger hele ideen med et godt kamera i lommestørrelse.

Billedkvalitet

Lumia 1020 tager gode billeder. Det var den helt korte version, for selvom 34 og 38 megapixel helt sikkert er overkill til langt de fleste formål, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over, hvor god skarphed og detaljeringsgrad, man kan få ud af de mange megapixel, selvom kameraet er bygget ind i en telefon.

Der er smæk på farverne – også en smule mere end i virkeligheden – og det vil de fleste sikkert være tilfredse med. Men det er lidt farligt territorium for Nokia, for er man meget seriøs, vil man gerne selv styre den slags i efterbehandlingen. Der er ingen muligheder for at påvirke den interne billedbehandling i telefonen, som man ellers kender det fra ’rigtige’ kameraer.

Når mørket falder på, glimrer telefonen stadigvæk med flotte resultater. Håndholdte billeder fra byliv med gadelamper og skilte står flot, uden tvivl hjulpet af den optiske billedstabilisering, og selv når der bliver skruet op for lysfølsomheden, kan man nå langt. På pixelniveau er det ikke kønt i fuld opløsning, men nedskaleret til mere normal 5 megapixel-størrelse kan man komme rigtig langt med den lille telefon.

Den store akilleshæl for 1020’eren – og den primære grund til, at iPhone 5S er kåret som sejrherre i en række dueller – er hvidbalance og farver. Nokias flagskibskamera måtte gerne være bedre til at gennemskue den rette farvetemperatur, når det bliver lidt kompliceret, for eksempel det grønlige skær fra sparepærer og lysstofrør. Det er ærgerligt, for i sidste ende betyder naturlige farver mere for et billede end overlegen opløsning for langt de fleste brugere.

Man kan dog komme langt med de manuelle indstillinger, og det vil man som fotonørd måske kaste sig over alligevel, især når man jo ser resultatet på skærmen, inden man skyder.

Nokia har også gjort det muligt at gemme billederne i RAW-format (DNG), og så kan man jo selv hygge sig med at justere hvidbalance hjemme i stuen. Det har jeg dog ikke prøvet selv, for den mulighed dukkede ikke op på min test-telefon, trods flere forsøg på opdatering af kamera-applikationen.

Kamera-interface

Det typiske problem for en fotonørd, der skal tage billeder med et mobilkamera, er ordentlig betjening. Skal man fedte for meget for at slå blitzen fra eller skrue lidt op for eksponeringen, bliver det hurtigt en dårlig oplevelse.

Her fortjener Nokia ros for en rigtig glimrende indbygget fotoapplikation Nokia Camera. Som standard kører det hele på automatik, og så kan man vælge mellem bjælkerne ’auto’ og ’pro’ i toppen af skærmen. Pro-bjælken har selvfølgelig flere muligheder, og trykker man på en funktion, får man et betjeningshjul frem i højre side af skærmen, lige til tommelfingerbetjening, det gør det nemt at ændre på noget.

Det rigtig smarte er muligheden for nemt at få fem forskellige betjeningshjul frem på skærmen samtidigt. Ved at ’skubbe’ udløserknappen på skærmen lidt til venstre, bliver skærmen fyldt med muligheden for at ændre hvidbalance, eksponering, lukketid, ISO-værdi og fokusere manuelt. Det fungerer fremragende – eneste anke er, at der ikke også blev plads til blitz-indstillinger, når man får hjulene frem. Og så kunne talværdierne også være skrevet med større skrift, men det er selvfølgelig en afvejning af, hvor meget de halvgennemsigtige hjul skal forstyrre på skærmbilledet.

Dermed kan man vælge altid at have ét hjul klar ved tommeltotten, hvis man for eksempel gerne vil have eksponeringskompensation klar til brug, og så lynhurtigt få de andre indstillinger frem også. Det føles meget naturligt efter kort tilvænning.

De fleste indstillinger forsvinder dog igen, så snart kameraet forlades. Kun blitz-indstillinger bliver gemt, så går du en hel aften og kører på manuel hvidbalance, for eksempel til en fest, kan du få lov at indstille det mange gange. Fordelen er omvendt, at du ikke næste dag kommer til at tage en masse billeder med helt forkerte indstillinger uden at opdage fejlen. Det har ikke genereret mig i praksis, at indstillingerne ikke bliver gemt, men det havde været rart med valgmuligheden.

Desværre er 1020’eren ikke et hurtigtskydende kamera. Der går cirka fire sekunder fra ét skud til det næste, fordi der er mange data at behandle og gemme, når udgangspunktet er 34 eller 38 megapixel. Man kan spare et sekund ved kun at gemme 5 megapixel-billedet. Eller man kan skifte til Windows Phone-standardkameraet, som er en smule hurtigere, men hvor man så heller ikke får fuld billedkvalitet.

Trækker man kameraet op af lommen for at fange en situation, kan man holde den fysiske udløserknap nede for at komme direkte til kameraet. Men først skal man indtaste sin kode for at låse telefonen op, og selv uden kode tager det omkring fire sekunder at få kameraet frem. Her kunne Nokia godt have givet mulighed for hurtig kameraadgang, hvor man kunne vente med koden, til billedet var taget.

Samlet vurdering

Det har generelt været en stor fornøjelse at have en 1020’er i lommen, på trods af kamerabulen, for det er et yderst potent kamera. Alt fra klassiske turistbilleder, et hurtigt blitz-billede til en fest eller en hurtig måde at gemme informationer fra et opslag eller en plakat er faldet godt ud, med masser af pixels til at håndtere en beskæring, og god hjælp under dårlige lysforhold.

Det kræver måske lidt mere omsorg at få det bedste ud af kameraet, især i forhold til hvidbalancen, som altså kan kræve lidt håndholdt hjælp i nogle situationer. Og ventetiden på fire sekunder mellem hvert billede er ikke imponerende, hvis man er vant til bedre.

Men kan man leve med det, får man med Lumia 1020 et mobilkamera, der gør det nemt at pille ved de manuelle indstillinger i en fart, og som i de fleste situationer leverer meget flotte billeder.

Kan det erstatte mit RX100-kamera? Ja, langt hen ad vejen. Med det store – og ret indlysende – ‘men’, at der jo ingen optisk zoom er på mobilkameraet. Nokias svar er, at man jo med så mange pixels kan beskære og på den måde zoome, men det bliver jo aldrig det samme. Perspektivet er anderledes, og med en fast 25/27 mm brændvidde bliver dybdeskarpheden ikke lille nok til at få sløret baggrund ved for eksempel portrætter. Går du tættere på, får du problemer med store næser og lignende.

Men omvendt begyndte jeg også hurtigt at finde svagheder ved et traditionelt, godt kamera. Skærmen er i sagens natur meget bedre på Lumia 1020, ligesom betjeningen via skærmen fungerer rigtig godt, også i forhold til de mange knapper og betjeningshjul, som Sony-kameraet har. Og så er en telefon jo altid ved hånden, mens et lommekamera af god kvalitet er noget, man tilvælger – selvom det godt lige kan mases ned i en stor lomme.

Jeg blev dog aldrig rigtig gode venner med Windows Phone-styresystemet, så stod jeg og skulle købe ny telefon lige nu, ville det spille ind i en samlet vurdering. Kameraet vil jeg gerne købe – men helst i en Android-version.

En af mine venner spurgte, om jeg ikke kunne kigge forbi og ”nuke et par ( 4 stk. ) computere tilbage til stenalderen”. No problems, download’e DBAN, brænde 4 skiver ( havde ingen USB stick til overs ) og så afsted..

For de, som ikke kender DBAN ( Darik’s Boot And Nuke ), så er det et genialt tool til at rense maskiner med og er tilgængelig bl.a. på http://www.dban.org. Ganske vist, gives ingen garanti for, at data vitterlig ikke kan genskabes, men det er sikkert en CMA ( Cover My Rear ) ting.

Hurtig intro : Man booter via skiven og bliver mødt med :

og en ”autonuke” senere :

Anywho, det var jo ikke lige ment som en tutorial i DBAN, men dér stod jeg så og så ud over et helt kontorlandskab, hvor alle maskinerne skulle ”nukes”. Skulede ondt på min ven, som forklarede, at chefen havde ( i sidste øjeblik ) udvidet mængden af maskiner – det var vist lige gået op for IT-chefen, at det nok ikke var så smart at sælge firmacomputere med personfølsomme informationer på disken. Nå, men heldigvis fik vi lov til at ”nøjes” med at slette 4 af maskinerne, og det var heldigvis det samme antal CD’er, jeg havde brændt. Så ingen lang aften / weekend med computersletninger og en masse junk food ( heldigvis for det ).

Nu tog rensningen af maskinerne ret så lang tid, når nu DBAN skulle overskrive data flere gange. Så hvis vi skulle have renset dem alle, ville det nok have taget et lille uges tid, hvis jeg skulle vente på, at mine skiver blev frigivet. What to do? What to do?

Enter PiXiE !

PXE ( Pre eXecution Environment ) er en teknik til at boot’e maskiner via netværk. Dvs. man kan som sys admin på en skole ( hvis man da stadig har IT lokaler ) installere maskiner via netværket. Man undgår at skulle installere via en skive / stick men derimod blot boot’e maskinen og trykke F12, vælge den rigtige distro, og så kører toget.

Men hvad skal jeg bruge som server? Nu har jeg ganske vist en bærbar, jeg kan slæbe med. Have en ekstra distro installeret på den / en virtuel maskine, men den fylder / den vejer, jeg er en brokkemås og gider ikke slæbe rundt på den.. Og en masse andre, dårlige undskyldninger.. Og så liiiige undskyldningen for at ”lege” lidt.

I mine gemmer har jeg tilfældigvis en Kontron KTLX800 ( http://emea.kontron.com/products/boards+and+mezzanines/embedded+sbc/pitx… og nej, jeg får ikke penge for at reklamere – desværre ) liggende fra et gammelt projekt, som blev ændret ( lang og uvedkommende ) historie. Board’et har jeg ledt efter en undskyldning til at bruge til noget. Fair nok, jeg kunne sagtens have brugt en Raspberry Pi, men hey, den ER i brug som Medie Center og skal have lov til at fortsætte sådan.

2 lækre ting ved KTLX800 er, at den kan boot’e via Micro SD kort og har et netværkskort. Og så måler den kun 100 x 72 x 24 mm3.

For at kunne bruge den som en PXE-server er der 2 services, som skal være tilstede : En DHCP server og en TFTP server. Linux distroen Knoppix har vist allerede dette sat op, når den er installeret, men den kigger jeg ikke lige på nu. Har en forkærlighed for OpenSuse, så jeg vil bruge den som udgangspunkt og sætte PXE op på den.

DHCP serveren skal foruden at levere en IP adresse til klienten ( maskinen, som skal nukes ) også levere en adresse på den ( TFTP ) server, som klienten kan boot’e på.

TFTP serveren stiller herefter et stykke software, som klienten kan boot’e på, til rådighed.

Hele denne proces er dybere beskrevet i http://www.linuxjournal.com/article/5465?page=0,2 ( hvis det har nogen interesse ).

Nå, men først og fremmest skal jeg have noget software installeret på KTLX800′eren ( kalder den box’en for nemhedens skyld ). Dvs. ( i mit tilfælde ) en OpenSuse, som jeg bygger via http://susestudio.com/.

I mit tidligere blogindlæg satte jeg en Proxmox server op. Og her er der en god undskyldning for at bruge denne til at teste min opsætning på i stedet for at skulle sidde og pille for meget på SD kortet.

Først spawner jeg en ny maskine som server ( for ikke at fedte mine ”produktionsservere” til ) og installerer OpenSuse på. Specifikationerne bliver sat meget tæt på dem, box’en har.
Selve installationen af den virtuelle maskine tog ca. 7 minutter på N40L’en, så nu kan jeg gå i gang med at foretage opsætningen af serverne for at teste selve teorien.

Mere om dette i næste indlæg.

Nokia har med Lumia-telefonerne efterhånden vist, at kombinationen af den finske hardware og Microsofts styresystem resulterer i glimrende smartphones, hvor det største problem har været et udvalg af apps, som har haltet efter Android og iOS.

Med Lumia 1020 har Nokia først og fremmest skabt en telefon med et kamera, som sætter en ny standard for, hvad man kan med et mobilkamera.

Det spændende kamera har dog også en bagside, som er mest synlig på netop bagsiden af telefonen. Der skal være plads til seks linser og optisk billedstabilisering, og det giver en kraftig bule, som stikker ud fra telefonen, som ellers er designet ligesom de fleste af Nokias Lumia-telefoner.

Bulen betyder, at telefonen ikke ligger fladt på et bord, og den er også stor nok til at få telefonen til at virke mindre diskret i en bukselomme.

Det er ikke ualmindeligt, at de nyeste topmodeller har en lille bule til kameraet, men Lumia 1020-bulen er betydeligt større. Helt præcis stikker den 4 millimeter ud, så telefonen på det tykkeste sted er næsten 1,5 centimeter dyb.

Bulen har dog også visse fordele. Den kan eksempelvis bruges til at få et lidt bedre greb om telefonen, når man vænner sig til den, men andre gange kommer den i vejen.

Ingen grund til næsenavigation

Overordnet er designet ret velkendt, hvis man har set en Nokia-telefon siden N9 og Lumia 800. Efterhånden begynder man dog at savne nogle tiltag til at gøre telefonen lidt mindre, som eksempelvis at føre kanten af skærmen tættere på kanten af telefonen.

Skærmen er dog en ret imponerende 4,5 tommer med Amoled-teknologi og en opløsning på 1.280 gange 768 pixel. Pixeltætheden er fin, men farverne kan hælde en lille smule mod de blå nuancer, og man skal være glad for mættede farver.

Til gengæld er det rigtig fint med Nokias Supersense-teknologi, som gør det let at bruge skærmen med handsker på. Det slår ‘næsenavigation’ eller balancegangen med en handske i munden på en kold vinterdag med flere længder.

Hardwaremæssigt er der ikke meget at udsætte på telefonen. Windows Phone har vist sig at kunne køre fint på selv meget skrabede specifikationer, og det kan man ikke beskylde Lumia 1020 for at indeholde.

En Snapdragon Q4-processor på 1,5 gigahertz fra Qualcomm med to gigabyte RAM og 32 gigabyte indbygget lagerplads gør telefonen ganske hurtig til de fleste applikationer. Det svage punkt er, når man tager billeder med Nokias kameraapplikation, hvor det kan tage et par sekunder at gemme et billede.

Batteriet på 2.000 milliamperetimer holder ganske udmærket strøm. Medmindre man bruger navigation eller andre rigtigt tunge applikationer, er det ingen katastrofe, hvis man glemmer at sætte telefonen til opladning i løbet af natten.

Som klassisk mobiltelefon er der ikke noget at udsætte på Lumia 1020. Kanterne kan dog være lidt skarpe, så hvis man er typen, som fører lange samtaler, så er et headset en god idé. Det medfølgende headset har dog ørepropper, som er den lidt ubehagelige type, der skal helt ind i ørene. Dem er der mange, som foretrækker, men når man skal tale, får man mere kranielyd, og det kan være distraherende.

Flere danske applikationer

Der er ingen tvivl om, at Lumia 1020 først og fremmest er til dem, der gerne vil have et kamera i deres mobiltelefon, som kan måle sig med mange kompakte lommekameraer. Selvom det er en rigtig god smartphone, så er det kameraet, der skal være det altovervejende argument.

Du skal også have lyst til at pille ved indstillingerne og være parat til at sætte dig lidt ind i grundlæggende fotografering for at få rigtigt gode resultater ud af Lumia 1020. Ellers er du bedre tjent med lillebroren Lumia 925 eller endda sidste års topmodel fra Nokia, Lumia 920, som stadig kan findes på tilbud til noget nær foræringspris i forhold til telefonens kvaliteter.

Windows Phone er også begyndt at indhente lidt af det, der manglede, da Version2 så på Lumia 925 for et par måneder siden. Der mangler stadig især danske applikationer, men Danske Banks Mobile Pay er kommet, ligesom den af nogen længe ventede Instagram-applikation også er blevet klar til Windows Phone.

Designmæssigt begynder vi at have set den samme telefon i forskellige størrelser et par gange fra Nokia, og designet er ikke helt så vellykket på de største modeller i forhold til de små telefoner. Nokias telefoner er stadig solide, og det er nok også takket være designet, men efterhånden vil vi godt se noget nyt, når finske Nokia bliver overtaget af Microsoft.

Amerikanske Epic, med NNIT som underleverandør, løb i november af med sejren i kampen om den milliardstore kontrakt på leverance af en ny sundhedsplatform til Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Og af en pressemeddelelse fremgår det nu, at kontrakten er endeligt underskrevet.

»Det er en stor dag i dag for alle os, der har arbejdet i mere end to år med udbuddet. I løbet af 2013 er systemerne blevet evalueret og testet i tæt dialog med sundhedspersonalet i begge regioner. Og Epic blev valgt, fordi de samlet set tilbød den økonomisk mest fordelagtige løsning«, siger Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Inden Epic vandt den lukrative kontrakt var der en omfattende udbudsproces, hvor blandt andet Systematic og Cerner blev sorteret fra. Den tætte konkurrence har blandt andet resulteret i, at amerikanske Cerner har indgivet en klage over forløbet.

Det nye system skal blandt andet håndtere patientadministration, notatskrivning og medicinering, og det er planen, at et skal udrulles i årene 2015-2017.

Blackberry har indgået et strategisk partnerskab med verdens største elektronikproducent, Foxconn, som en del af et større skifte for Blackberry. Nu skal der være mindre fokus på telefoner, og mere fokus på services som sikkerhed. Det skriver BBC.

Blackberry, der tidligere nød stor succes på mobilmarkedet, har lidt en del nederlag i de senere år. Og for nylig offentliggjorde den canadiske virksomhed et underskud på 24 milliarder kroner i tredje kvartal af 2013. En del af underskuddet kommer fra nedskrivninger og engangsudgifter, men det skal sammenholdes med en omsætning på bare 6,5 milliarder kroner.

Men et femårigt samarbejde med Foxconn, der er kendt for at producere blandt andet iPhone, iPad og Playstation 4, skal altså bidrage til at vende skuden. Der skal blandt andet udvikles en ny smartphone til det indonesiske marked, og John Chen, der er ny direktør for Blackberry, er begejstret for samarbejdet.

Et andet mål er at kunne sælge Blackberrys kendte sikre infrastruktur, så den kan bruges med andre telefoner end bare Blackberrys egne. Den nye direktør er således opsat på at lave Blackberry-produkter til iOS og Android, men det var ikke uden problemer, sagde han.