På et tidspunkt var der global mangel på skibe og på kapacitet hos de traditionelle stålskibsværfter, fortalte vi. Derfor er det ‘da ikke underligt, at Ingeniørens Øjne er faldet på Jærnbetonen, der allerede har fejret nye Triumfer.’

Dagens spørgsmål i den historiske julekalender går på, hvornår vi fandt anledning til at skrive en lang artikel om bygningen af skibe i jernbeton? På det tidspunkt var det velkendt teknik at bygge pontoner og lægter i armeret beton, fremgår det, og derfor handler artiklen mest om bygningen af ’Jærnbetonmotorskibe’, som man var langt fremme med i Norge og Tyskland på det tidspunkt.

Den anonyme forfatter er ikke i tvivl: ‘Baadenes Facon staar skibsteknisk set ikke tilbage for Staalskibenes. De har fuldstændig Skibsfacon med et fint, slankt Linieforløb, og der er tillige opnaaet saadanne Lettelser for Jærnbetonkonstruktionernes Udførelse, særligt med Hensyn til Forskallingens Opstilling og Armeringsjærnenes Indlægning, at der spares meget baade i Tid, Arbejde og Materiale.’

Dog nævnes det, man som en mangel ved betonskibene kan nævne deres større egenvægt. ‘Andre Mangler af Betydning kendes endnu ikke, men Jærnbetonskibene har som alt nyt selvfølgelig fremkaldt en Del Modstand. Særlig er det blevet fremført, at de i Sø ikke skulle være saa stabile og manøvredygtige som Staalskibene. Imidlertid vil Erfaringer i saa Henseende jo snart indhentes, og der er Grund til at vente gunstige Resultater.’

Disse gunstige resultater venter vi stadig på. Motorskibe af jernbeton har i hvert fald ikke fået den forventede store udbredelse i årene efter artiklens fremkomst.

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen 22. december.

Svaret på spørgsmålet fra 20. december

Vi skrev om de første forsøg med hanggliding i 1894.

Endnu et selskab melder sig i rækken af hjælpende hænder til cyklisterne.

Denne gang er det amerikanske Superpedestrian, en nystartet virksomhed fra Massachusetts, som til foråret vil sende deres ‘Copenhagen Wheel’ på gaden.

Konceptet ser ud til at have en slående lighed med en række sloveneres projekt, FlyKly, som vi tidligere har præsenteret her på ing.dk. Her var der også tale om, at man kunne udskifte sit eget baghjul og derved få batterikraft og samspil med en smartphone, der dermed kunne fungere som cykelcomputer.

Superpedestrian præsenterede dog allerede sin video om konceptet for fire år siden i forbindelse med klimakonferencen COP15 i København og startede som et projekt i Københavns Kommune. Den gang var det Senseable City Lab fra amerikanske MIT, der stod for udviklingen, og nu er projektet så skilt ud og videreført af Superpedestrian.

De regner med at sende produktet på gaden nogenlunde samtidig med FlyKly og til samme pris – måske en anelse højere – nemlig lige under 4.000 kroner.

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).

Ekstraregning: 4,3 millioner kroner. Oprindelig pris: 9,6 mio. kr.

Det er resultatet af gårsdagens forlig mellem Banedanmark og MT Højgaard om den fejlslagne reparation af togbroen over Limfjorden.

Trods ekstraregningen fremhæver administerende direktør Jesper Hansen, Banedanmark, at forsinkelsen på arbejdet primært skyldes en række alvorlige fejl hos totalentreprenør på opgaven, MT Højgaard. Han siger desuden, at ekstraregningen for entreprenørens end, men kan ikke oplyse, præcis hvor meget det drejer sig om.

Banedanmarks efterregning skyldes for det første en fejl i udbudsmaterialet, som først blev rettet, efter at kontrakten var indgået. Desuden fremsatte Banedanmark ekstra krav til broklappen, efter den var ankommet til Aalborg.

Rådgiverfirmaet Emcon har i en ekstern evaluering rejst en række kritikpunkter ar Banedanmark, som ifølge Jesper Hansen nu vil blive taget til efterretning. Det drejer sig om mangel på kontrol, tilsyn og dokumentation.

Jesper Hansen er ikke i tvivl om, hvilken lektie der har været den vigtigste for Banedanmark:

»Vi skulle have haft en egen mand med ekspertise i svejsning til at overvåge arbejdet på fabrikken i Polen, for der opstod alle problemerne.«

Ud af de 4,3 mio. kr er 800.000 kr. en bod, som var indskrevet i kontrakten.

Der kommer ingen lov, der vil forandre virkeligheden for den danske forsvarsindustri. Det står klart, efter at Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fredag har valgt at droppe en egentlig lov om de kontroversielle modkøb i forsvarsindustrien.

Men i den danske forsvarsindustri jubler man på ingen måde. Årsagen er, at de ændringer, som var indeholdt i loven, og som industrien frygter vil få store negative konsekvenser for en stribe danske virksomheder, bliver fastholdt.

»Danmark kommer til at bevæge sig på en knivsæg over for EU i spørgsmålet om modkøb,« siger Frank Bill, direktør i Forsvars- og aerospaceindustrien i Danmark, FAD.

I stedet for at lave ændringerne gennem en egentlig lov lægger ministeriet nu op til det, man kalder for administrative retningslinjer for industrisamarbejde. Det sker ved at fjerne en paragraf i loven om erhvervsfremme.

I praksis er der tale om gammel vin på nye flasker, fordi ændringerne er stort set uændrede. Målet er at skabe et mere smidigt dansk system, hvor man kan sno sig over for EU-krav, og som kan gennemføres hurtigere end en helt ny lov, men som samtidig skal sikre, at Danmark ikke får ballade med EU.

Baggrunden er, at EU vil af med de såkaldte modkøb, hvor en udenlandsk leverandør af forsvarsmateriel skal lægge ordrer hos danske virksomheder for et beløb svarende til 100 procent af kontraktens værdi. Det gælder alle ordrer over 50 millioner kroner.

EU mener ikke, at modkøb lever op til den frie konkurrence, og for at imødekomme EU har regeringen tidligere udsendt et lovforslag, der blandt andet lægger op til, at hver enkelt kontrakt skal vurderes for, om den lever op til ‘væsentlige nationale sikkerhedsinteresser’ og dermed kan pålægges modkøb.

Samtidig må det kun være forsvarsmateriel, hvor man i dag kan inddrage visse civile kontrakter.

Fremover skal hver kontrakt vurderes af Forsvarsministeriet og Erhvervsstyrelsen, og det vil åbne døren for en lille gruppe danske virksomheder. På den måde ender Danmark med at leve op til EU-kravene, samtidig med at man bevarer antydningen af en kattelem til at bevare modkøb i et eller andet omfang.

Netop omfanget af ordrer fremover vækker stadig bekymring hos FAD, forklarer Frank Bill, der får en travl jul.

»Vi mener stadig, at der er mange elementer, der skal forbedres. På den måde er ændringerne ikke ret forskellige fra den lov, der nu er taget af bordet,« siger han.

FAD peger blandt andet på, at der med ændringerne er lagt op til, at det kun er virksomheder, der er internationalt førende på højteknologiske produkter, som skal kunne undtages. Det vil gå hårdt ud over en underskov af mindre virksomheder, der blandt andet lever af vedligehold af udstyr.

Samtidig peger FAD på, at mange civile områder stadig bør kunne tages ind under modkøbskravene som eksempelvis radar til lufthavne eller havne. Det vil dog vise sig i de kommende uger.

»Vi er i hvert fald ikke færdige med vores arbejde endnu og vil gøre, hvad vi kan, for at få vores anker inddraget i ændringerne,« siger Frank Bill.

Forslaget er sendt i høring fredag med deadline den 17. januar.

Ændringerne skal træde i kraft den 1. april.

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).