Kommunerne gør via Kombit klar til det såkaldte monopol-brud, hvor KMD i dag sidder på monopol-systemer svarende til cirka en milliard kroner om året i værdi.

Seneste nyt i processen er en stribe såkaldte tekniske dialogmøder med leverandører vedrørende de fælleskommunale støttesystemer, der skal udgøre dele af infrastrukturen i den fælleskommunale Rammearkitektur.

Konkret har fem leverandører foreløbig tilmeldt sig de seneste 24 timer, men interessen er generelt stor for hele processen om de kommende udbud på monopolområdet, oplyser Kombits kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard.

Den tekniske dialog er, ifølge Kombit, en opfølgning på en tilsvarende dialog i forsommeren 2013.

Her gav en række potentielle tilbudsgivere input til Kombits daværende version af kravsspecifikationen.

Vejen mod konkurrencedygtige tilbud
Kombit oplyser at der afholdes denne form for dialog med leverandørerne på alle Kombits projekter, hvor man forinden offentliggør den seneste version af kravsspecifikationer, kontrakter og øvrigt relevant materiale.

“Helt overvejende handler det her om åbenhed, og om at klæde leverandørerne på til at kunne give konkurrencedygtige og konditionelle tilbud,” siger Mikkel Tang Hedegaard

I dialogen med leverandørerne skal også drøftes hele programkoordinationen, der indeholder en beskrivelse af Kombits krav til og illustration af den kommende samarbejdsorganisation mellem støttesystemerne og de resterende projekter i monopolbruddet.

“Det handler jo om, at vi går fra en monopolsituation til et marked, hvor der åbnes op for flere leverandører. Derfor er det nødvendigt at beskrive rammer for samarbejdet imellem de forskellige leverandører,” siger kommunikationschefen.

Altså hvordan hele processen vil blive styret.

“Denne ønsker projektet ligeledes leverandørernes input til,” hedder det.

Kombits udkast på dette område ligger klar i løbet af ugen.

Endelig oplyser Kombit, at man fortsat mangler den endelige afklaring med KMD omkring udfasning.

Det kan du læse mere om her.

Københavns Kommune aner ikke helt, hvad der ramte to af de største valgsteder blandt kommunens i alt 27 lokationer, hvor borgerne i dag kan sætte deres kryds til kommunalvalget.

Ikke desto mindre måtte de to valgsteder sløjfe deres digitale valglister og gå over til old school-metoden med at bruge papir ved valgbordene. 

“Indtil videre er det for tidligt at pege på, hvad der gik galt, og hvem der bærer skylden for det,” siger direktøren for Københavns Kommunes it-koncernservice, Stig Lundbech.

Han fortæller, at kommunen ikke vil begynde at undersøge sagen i dag, eftersom de digitale valglister har kørt upåklageligt alle steder siden middag.

“Nu skal vi lige have valget overstået, og så vil vi begynde at evaluere, hvad problemerne skyldtes,” siger Stig Lundbech til Computerworld.

Så forsinkede var de
I København kom de digitale valglister op at køre igen klokken 10.00 på Islands Brygge, mens det på Nyboder Skole på Østerbro er lykkedes at få gang i systemerne igen klokken 11.20.

“Det gav selvfølgelig lidt uro i starten, men alt forløber planmæssigt nu, og vi kan faktisk allerede nu se, at stemmeprocenten er på vej op i København,” fortæller Københavns borgerservicechef Thomas Jakobsen.

Han vurderer, at ventetiden har været på omkring et kvarter, før det blev besluttet at tage fat i papirlisterne, som har givet yderligere forsinkelser, da vælgerregistreringen foregår manuelt med navneoverstregning på papir.

Garanterer valg-sikkerhed
Hvis en vælger har afleveret sit valgkort, blevet registreret i computersystemet og fået udleveret sin stemmeseddel, hvorefter computersystemet så er gået ned, hvordan sikrer I jer så i, at samme person ikke bare stiller sig i kø igen til valgstederne for denne gang at blive krydset af på en papirliste?

“Både de digitale valglister og papirlisterne bliver løbende stemt af med hinanden, så jeg kan garantere for, at ingen har kunnet stemme to gange,” understreger Thomas Jakobsen.

Kommunen har ifølge Thomas Jakobsen brugt omkring 20 millioner kroner på valghandlingen, hvoraf en million er spenderet på de digitale valglister, som af ukendte årsager altså ikke virkede efter hensigten i formiddags.

Ingen mudderkastning, tak
Leverandøren af de digitale valglister, KMD, melder til Computerworld, at selskabet ikke har hørt fra Københavns Kommune angående nedbrud ved valgstederne.

Men det har direktøren for Københavns Kommunes it-koncernservice, Stig Lundbech, ikke umiddelbart nogen kommentarer til.

“Vi ønsker ikke at deltage i en offentlig mudderkastning med KMD om, hvem der bærer skylden for nedbruddet. Om et par dage har vi fundet ud af, hvad problemet skyldtes,” lyder svaret.

Læs også:
 
Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget

Valget: En fis i en hornlygte – men sådan burde det ikke være

Køge kommune har i lighed med København og andre kommuner haft sine it-problemer at slås med i formiddags, da valgstederne åbnede klokken 9.00.

“Vores pc’er på kommunens 16 valgsteder har været forkert sat op, men vi er i gang med at udbedre fejlen, som udelukkende er et lokalt problem i Køge,” forklarer Køge Kommunes borgerservice-chef Mogens Pejtersen.

Han fortæller, at kommunens it-folk ved 12.30-tiden havde været på otte valgsteder for at rette på fejlene i opsætningen, mens der endnu manglede fejlretning på otte andre valgsteder i Køge.

Nødplan på USB-nøgler
I Køge har nødproceduren med den manglende opkobling til de digitale valglister betydet, at USB-nøgler med valglisterne blev sat i computerne kort efter klokken otte i morges, hvorefter valglisterne er blevet printet lokalt på de enkelte valgsteder.

Aktiveringen af de digitale valglister skete omkring 11-tiden. 

Indtil da måtte Køge-borgerne altså pænt vente på, at den manuelle nødprocedure blev iværksat og de lidt længere ventetider, som manuelle valglister med fast tilknyttede valgborde uundgåeligt giver.

“Brugen af papir har betydet, at det gik lidt langsommere end normalt, men jeg var selv ude på et valgsted i formiddags, hvor der var fem minutters ventetid. Med en digital valgliste havde ventetiden kun været halvt så lang,” lyder det fra Køge Kommunes borgerservice-chef.

Spændt stemning hos KMD
Hos leverandøren af de digitale valglister, KMD, har der ikke været meldt om nogen nedbrud.

It-leverandøren ringede ellers rundt til kommunerne omkring middagstid efter flere pressehistorier omkring bøvl med de digitale valglister. 

KMD har blandt andet været i kontakt med Køge og Brøndby, hvor det ifølge KMD’s pressechef Christoffer Hellmann bekræftes, at der har været knas med kommunernes interne it-setup.

“Stemning hos os er lige nu god og spændt, som den plejer, og vi er lige nu stadig i kontakt med en del kommuner,” forklarer Christoffer Hellmann.

Årsagen til den tætte kontakt med kommunerne ligger i skrivende stund ikke i nogen nye nedbrud, men derimod at kommunerne forbereder sig til den store optælling i aften, når valgstederne lukker klokken 20.00.

Hvordan optællingen foregår via KMD’s computere kan du læse mere om her. 

Læs også: 

Valget: En fis i en hornlygte – men sådan burde det ikke være

Det ser ud til, at en helt ny – og stensikker – indikator i økonomien har set dagens lys:

Når jeg starter en ny biks sammen med en gammel ven, så kommer der et it-crash.

Da Lasse og jeg startede Miracle i 2000 ramte vi lige ind i dotcom-crashet.

Nu har Ole og jeg startet Fair & Square, og lige om lidt kommer apps-crashet. Det er supersjovt, og det hærder.

Det klareste bevis på det er, at mange mennesker kontakter mig (og andre) med en rigtig god idé:

Mønstret er, at:

- de har den FEDESTE idé,
- de fremhæver meget hurtigt og tydeligt, at de ikke selv er teknikere,
- de har fuldt styr på en NDA,
- de har en helt klar idé til, hvordan de kan exit’e foretagendet efter et par år, så de kan prøve noget andet,
-deres venner har sagt god for idéen,
-der er noget CSR indblandet, f.eks. ved at hver transaktion udløser en donation til en NGO med nogle triste eller glade billeder fra et varmt land på deres hjemmeside
-beskrivelsen af konceptet får de varme følelser frem ét eller andet sted på kroppen – og
-de kun liiiige mangler pengene til alt det praktiske, inkl. udviklingen af konceptet (det er et cool, moderne ord, der betyder idé), business­plan, budget, lokaler, medarbejdere, udviklingen/kodningen, markedsføringen, salget, administrationen – og de andre småting.

Mange andre tegn på crashet
Der er masser af andre tegn på, at vi nærmer os et crash:

Overvurderede bikse med underlige forretningsmodeller (Tumbl, Snapchat, osv.), meget høje lønninger til nyansatte, og – som nævnt – masser og masser af fantastiske idéer til nye portaler/apps uden skyggen af idé om, hvor alle pengene skal komme fra, for at det bliver en kommerciel succes.

Ligesom med bannerreklamerne og pay-per-click og mærkelige metrikker, der faktisk var indtjeningsargument nok dengang i 2000.

Effekten af denne ophedning af markedet ovre i USA er masser af investorkroner, der smides i alt muligt mærkeligt, som vil fordufte om lidt. Fordi de faktisk HAR investerkroner derovre.

Højteknologifonden i Danmark investerede i tre bikse i 2010.

Venturekapitalister investerede i 33.000 bikse i Californien i 2010.

Fortsættes …

Dansk politi benytter i stigende grad muligheden for at indhente de oplysninger, som teleselskaberne opbevarer om danskernes mobil-, internet- og fastnet-kommunikation.

Fra 2008 til 2012 er indhentningen af teleoplysninger steget til godt det dobbelte.

Det viser de seneste fem års opgørelser over de danske politikredses brug af retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

“Én grund til stigningen er, at udbredelsen af teknologi, eksempelvis smartphones, er vokset. Tidligere var der ikke mange data at finde, men det er der nu [...] så der er ikke noget hokuspokus i stigningen,” fortæller politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Computerworld.

Disse data er politiet særligt glade for
Tallene viser samtidig, at mobilkommunikation er det mobil-data, som politiet henter mest. Politiet har således sendt 18.676 forespørgsler på mobil-data til teleselskaberne i årene 2008 til 2012.

Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data.

Du kan læse, hvad kategorierne helt præcist dækker over på side tre.

Derfor elsker politiet mobildata
Som det ses i grafen, er det særligt det mobile data, der er interessant for politiet.

“Oplysninger om mobilkommunikation er i vidt omfang interessant, fordi vi kan bruge oplysningerne til at stedfæste personer,” siger Svend Larsen.

Udbredelsen af smartphones betyder samtidig, at politiet i dag har langt større datasæt til rådighed.

“En smartphone genererer dybest set data hele tiden. Og når den kommunikerer med en mast og sender og modtager oplysninger, vil det sige, at aktiviteten lagres hos teleselskaberne,” fortæller Svend Larsen.

Fortsættes …

For første gang i fire år er lønnen faldet for Microsofts fem øverste chefer.

De fem bedst betalte topchefer har ellers oplevet ret kontante stigninger i deres lønpakker i de seneste år.

Alene i de seneste to år er deres løn således steget mere end 22 procent årligt.

Men nu er det altså slut.

Ifølge en indberetning til det amerikanske finanstilsyn modtog de fem højest betalte Microsoft-chefer i 2013 tilsammen knap 199 millioner kroner i løn.

Det svarer til en samlet nedgang på 3,7 procent i forhold til året før.

Driftsindtjening faldet
Topchefernes lønnedgang har forbindelse til Microsofts økonomiske bedrifter i perioden, der er falmet i forhold til året før.

Microsofts drifts-indtjening var i 2013 nemlig 5,4 procent lavere end i 2012, og det rammer altså nu ledelsen på pengepungen.

Anderledes så det ud i 2011 og 2012, hvor Microsofts driftsindtjening steg med henholdsvis 12,7 procent og 4,9 procent.

Her steg Microsoft-ledelsens løn med 23,1 procent og 22 procent.

Microsofts generalforsamling er på trapperne og vil blive afholdt onsdag. Her skal aktionærerne blandt andet stemme om selskabets aflønnings-metoder.

Blandt andet vil det blive foreslået, at topcheferne maksimalt kan modtage fem millioner aktier samt 20 millioner aktie-optioner ved udgangen af et regnskabsår.

Læs også:

Microsoft presser Steve Ballmer ned i løn – se hans årsløn her

Computerworld mener: Det er altid en festdag, når vi skal til stemme-urnerne, men for it-branchen forekommer dagens valg til kommunalbestyrelser og regionsråd mærkeligt nok inderligt ligegyldig.

Ingen af kandidaterne er gået til valg på it-ambitioner, it-kvalitet eller it-investeringer i kommuner eller regioner, hvilket fra et politisk synspunkt virker ganske forståeligt, medmindre kandidaten vil begå politisk selvmord, allerede inden valghandlingen for alvor er gået i gang.

Sådan har det altid været.

Politisk kan it – investeringer, planer og visioner – ikke flytte stemmer i nogen nævneværdig udstrækning, og derfor bliver området betragtet som sekundært, irrelevant og måske for kompliceret af mange politikere.

Det ændrer dog ikke på, at valget i dag i høj grad handler om it og i høj grad kan få indflydelse på vores fremtid – både når det gælder it-branchen, it-brugen og de it-investeringer, der i fremtiden vil blive placeret i branchen.

Vigtig rolle for den digitale udvikling
Det skyldes selvfølgelig, at netop kommunerne og regionsrådene – der jo formelt ledes af de mennesker, som vi vælger i dag – spiller en tung og afgørende rolle for den digitale udvikling i Danmark.

Tilsammen skal de 2.450 kommende medlemmer af de 98 kommunalbestyrelser samt medlemmerne af de fem regionsråd således være med til at definere rammerne for it-investeringer i milliard-klassen i Danmark i de kommende år, hvor it kommer til at spille en helt central rolle i udviklingen af den offentlige sektor.

Alene i folkeskolen vil kommunerne således investere mindst en halv milliard kroner i it i de kommende år, ligesom der skal investeres milliarder af kroner i telemedicin, velfærdsteknologier, digitalisering af kommunernes sagsbehandlinger, digital læring og så videre.

Fortsættes …

Flere steder i København er der problemer med de digitale valglister i forbindelse med kommunal- og regionsvalget.

Det fortæller en række kilder til Computerworld, efter at de har oplevet bøvl på valgsteder på Østerbro og på Islands Brygge i hovedstaden, inden de kunne sætte deres kryds.

“Vi fik først at vide, at der ville gå ti minutter. Derefter fik vi beskeden, at der ville gå en halv time til tre kvarter,” fortæller en vælger på Islands Brygge til Computerworld.

Også kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten Jesper Tidemann kan via Twitter rapportere om elektroniske problemer, inden han kunne sætte sit kryds.

“Lang kø ved valgstedet Islands Brygge. Det elektroniske system virker ikke. Folk forlader den lange kø i fortvivlelse,” skriver Jesper Tidemann på Twitter. 

Ifølge Københavns Borgerservice er der indtil videre rapporteret om problemer med de digitale valglister to steder i hovedstaden.

Ingen problemer i supporten
Hos KMD, der er leverandør af de digitale valglister, har den 60 mand store support i skrivende stund ikke fået rapporteret om problemer med valglisterne, en god time efter at valget gik i gang klokken ni i formiddags.

“Vi kan dog ikke udelukke, at der har været opstartsvanskeligheder nogle steder. Det er selvfølgelig ærgerligt, men proceduren er bare, at valgstederne overgår til papir,” forklarer KMD’s pressechef Christoffer Hellmann til Computerworld.

De digitale valglister blev introduceret ved kommunalvalget i 2005, og indførelsen har betydet, at vælgerne ikke længere skal gå hen til et fast valgbord.

I stedet kan vælgerne selv vælge valgbord, da ens navn ikke længere er kædet til et fast valgbord, men derimod blot tilknyttet valgstedet.

Skulle være hurtigere
Denne arbejdsgang skal alt andet lige mindske kø-dannelsen og sikre et hurtigere valg. 

KMD har ved andre valg også oplevet problemer med de digitale valglister, og systemerne er derfor op til dette kommunalvalg blevet trimmet, så der ikke skulle opstå problemer igen.

Omkring to tredjedele af kommunerne har indkøbt digitale valglister hos KMD til kommunalvalget 2013.

Opdateret klokken 11:48: Flere medier som DR.dk, Ekstra Bladet og Politiken rapporterer også om problemer med de digitale valglister i Køge og ved Sengeløse ved Høje Taastrup på Sjælland. Indenrigsministeriet fortæller samtidig til Ekstra Bladet, at problemerne skulle være løst omkring klokken 11.30.  

Læs også: 
Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Sådan fungerer apps til Google Glass

Augmented reality: Historien om den evige it-drøm

Nyt stykke teknologi kan ændre alt for dine it-løsninger

Analysehuse har udråbt smartglasses, herunder ikke mindst Google Glass, som et it-koncept med et kæmpe potentiale, og augmentet reality er i det hele taget en hed drøm, der nu endelig begynder at få ben at gå på.

Men selv om app-udviklerne skam er begyndt at udvikle løsninger til Google Glass, lader de konkrete løsninger endnu meget tilbage at ønske. Det mener Accenture i et blogindlæg.

“Google er måske ikke de første, der mener at have fået idéen, men de er helt sikkert dem, der har råbt højest. Udviklerne kan ikke vente med at få fingrene i denne fascinerende nye teknologi. Problemet er, at ingen endnu ved, hvad de skal gøre med den.”

Accenture peger på en række områder, hvor udviklingen af brille-løsningerne skal fokuseres.

Blandt andet mangler der real-time data, funktionsmæssigt halter løsningerne, og udnyttelsen af Mirror API er heller ikke i top.

“Udviklerne i Glass-miljøet er nødt til at gentænke standard mobil-modellen og benytte Glass til det tiltænkte formål – sammen med Mirror API.”

“Byg server-applikationer, der monitorerer real-time processer eller begivenheder og efterfølgende giver brugeren besked om de vigtige ting,” lyder det fra Accenture, der mener, at der er ubegrænsede muligheder for at personalisere og forstærke den verden, vi befinder os i, med Glass-løsninger.

Sådan udvikler man Glassware
For at kunne udvikle det, Google kalder Glassware – apps til brillerne – bruger man Google Mirror API, der fungerer med både Java, .Net, PHP og Python. 

Google arbejder på et Glass Development Kit (GDK), der vil gøre det muligt at udvikle Glassware som application package filer (APK) – det format man også anvender til almindelig Android-udvikling. 

Indtil det GDK er klar, anbefales det, at man anvender det almindelige Android SDK, der fint kan fungere til eksperimenter, da brillerne bygger på Android 4.0.4-platformen.

Google har en række overordnede retningslinjer for, hvordan Glassware bør udvikles. 

Blandt andet er det vigtigt, at data kun træder frem for brugernes syn, når de skal anvendes – og forsvinder igen, når man ikke har brug for dem.

“Undlad alt for mange og for støjende notifikationer, når brugeren ikke forventer det,” lyder det blandt andet fra Google, der understreger, at timing er altafgørende, når det handler om Glassware-funktionalitet.

Læs hele vores introduktion til app-udvikling til Google Glass her.

Fortsættes …

Rigsrevisionen varsler nu en ”større undersøgelse af statens brug af konsulenter”.

“Hvor mange penge anvender staten på private konsulenter fordelt på konsulentkategorierne it og ej it, og hvilke forklaringer ligger bag udviklingen i konsulentforbruget?” lyder et af de spørgsmål, som skal besvares.

Undersøgelsen af forbruget fra 2008 til 2013 kommer i kølvandet på blandt andet en større interesse i offentligheden om brugen af konsulenter – herunder it-konsulenter.

Det kan du læse mere om her.

Tidligere har finansminister Bjarne Corydon (S) da også oplyst, at brugen af konsulenter var stigende.

Men myndighederne ville ikke give indsigt i mere detajlerede oplysninger, fordi man mente, at datakvaliteten var for ringe.

Retvisende indkøbsdatabase?
Nu lyder et af spørgsmålene i Rigsrevisionens varsling:

“Rapporterer statslige virksomheder konsekvent til Moderniseringsstyrelsens indkøbsdatabase, og er tallene i databasen retvisende?”

Samtidig vil man undersøge, om der er “etableret hensigtsmæssige procedurer for konsulentindkøb, som sikrer omkostningsbevidste indkøb og overholdelse af regler og interne retningslinjer på området”.

Endelig skal Rigsrevisionen også undersøge, hvornår og hvorfor der egentlig anvendes eksterne konsulenter fremfor fastansatte.

Rigsrevisionen skal aflægge rapport om emnet i juni 2014.