Klumme: Jeg keder mig som regel, når jeg ser film. Og hvorfor ikke? Det er en timelang introduktion til en eller anden instruktørs fortolkning af et univers.

Og er du særligt uheldig, har han taget en bog, du holder af, og maltrakteret den i en sådan grad, at du burde få midler fra den nye offerfond efter at have oplevet filmatiseringen.

Men det værste er, at det efterhånden er et af de eneste områder uden interaktion. I de fleste andre af livets forhold er der handling og reaktion i en eller anden form for feedback-loop, som de fleste af os kun kender alt for godt.

Noget i stil med: Din kone siger noget til dig, du brummer uforpligtende uden at høre efter, og du ender med at få underbukser i julegave. Igen.

Eller når din bil siger sære lyde. Du kører den til mekanikeren med en upræcis beskrivelse. Han bestiller en rejse til Bahamas.

Det er måske lidt trist, men i det mindste var du nogenlunde i begivenhedernes centrum.

Men film? Ingenting. Den kører løs, uanset om du bider negle, blunder eller er ude og lave kaffe.

“Det er som at se en tre timer lang østeuropæisk dokumentarfilm om traktorfabrik nummer 17″

Sammenlign så med moderne computerspil som GTA V, som måske er det største, mest interaktive, vanvittige og involverende single-player-spil, verden endnu har set.

Og ja, du har måske læst i Politiken, at du i GTA kan banke prostituerede, til du har vabler på trigger-fingrene – men i går købte min spiller en lille mole og en tilhørende undervandsbåd og gik i gang med at rydde op i forureningen i havet omkring spillets største by. Jeg havde valget, spillet tilpassede sig mig, og min indlevelse blev så meget dybere.

GTA står ikke alene; det kan enhver, der har set en gruppe otteårige spille Minecraft, skrive under på: De former spillets landskab, interagerer med hinanden og skaber sågar deres egen bytteøkonomi på få timer.

Bliv dog klogere på min opførsel
Men moderne spil viser også, hvordan der pludselig er langt fra den slags interaktion til Office-pakken, din Windows eller din iPhone.

Det er software, som der hvert år kastes milliarder efter, men som endnu ikke bliver klogere på mig, min brug eller min interaktion med kollegaer.

På trods af at jeg hver dag bruger timer på at interagere med systemet, som dermed opsamler tusindvis af data om mig – fra typiske stavefejl til hvilke mails, jeg læser først (undskyld Henrik) – sker der ingenting. Android er lidt på vej, men de andre …

Det er som at se en tre timer lang østeuropæisk dokumentarfilm om traktorfabrik nummer 17.

Så mens der snakkes om big data og store universer, kunne jeg egentlig bare godt tænke mig lidt smart udnyttelse af mine helt egne small data – lige her, hvor jeg bruger teknologien mest. Hver dag.

Jakob Bjerg-Heise er partner i firmaet BIWise og har 15 års erfaring med ledelse af business intelligence-initiativer i danske og internationale virksomheder.

Han brænder for at hjælpe ledelsen med at få mere ud af deres business intelligence-investeringer. Implementeringserfaring som udvikler, konsulent, projektleder, programleder.

Han er uddannet som cand. merc. indenfor teknologi og innovation, lederuddannet i IBM, tidl ansættelser i Oracle, PwC, NNIT, samt som BICC leder i Københavns Lufthavne, desuden 1 års udvekslingsophold i San Francisco (Silicon Valley) før dot-com boblen.

Danmarkshistoriens største cyber-øvelse nogensinde afslørede både positive og negative ting om det danske cyber-forsvar.

Computerworld deltog på øvelsen i lighed med tre andre medier for at lægge pres på myndighederne.

Fra hjemmekontoret sad Computerworlds medarbejder med adrenalinet pumpende rundt i kroppen, mens der konstant blev arbejdet på to-tre samtidige katastrofe-artikler, selv om der kun var tale om en skrivebordsøvelse.

Så rent øvelsesteknisk skal der herfra lyde stor ros til alle øvelsesdeltagere.

For når først embedsmænd og andre deltagere i telefonen havde fniset færdig oven på den påtvungne indledningsreplik ‘Øvelse KRISØV 2013′, så levede alle sig meget medrivende ind i håndteringen af hændelser som eksempelvis hackerangreb på Københavns Metro, DDoS-raid mod NemID og usikkerhed omkring strømforsyningen i København.

På den mere negative front kan noteres, at det var virkelig svært for journalister – og dermed offentligheden – at få et samlet overblik over hele angrebet, da hver deltagende myndighed i høj grad koncentrerede sig om sine egne arbejdsopgaver.

Flere gange måtte Computerworld eksempelvis løbe spidsrod mellem flere forskellige myndigheder for at få oplysninger om, hvem der egentlig stod bag angrebet, og hvad motiverne for angrebet mod Danmarks kritiske infrastruktur var.

“Det var virkelig svært at få klare meldinger fra myndighederne”

Her blev der ofte peget på andre myndigheder, som igen sendte ansvaret videre til en tredje myndighed, der pegede tilbage på den første myndighed som værende stedet, hvor man kunne indhente oplysninger.

Det kunne man kalde en ond informations-cirkel.  

Forvirring i en skarp situation
Den samme oplevelse havde flere journalistiske medarbejdere hos DR, der deltog i øvelsen som public service-mediekanal med konstante temaudsendelser om cyberangrebene og en hyperrealistisk radioavis hver time omkring de kaotiske tilstande ude i det danske samfund.

“Det var virkelig svært at få klare meldinger fra myndighederne, så vi kunne danne os det store overblik,” forklarer DR-medarbejder Henrik Hinchely, der sad som redaktionssekretær på DR’s radiodækning.

“Vores reporter Claus Buhr vurderede, at samme forvirring ville opstå i en skarp situation, så det må de involverede parter nok få styr på. På vores redaktion var der også enighed om, at myndighederne generelt var for dårlige til at komme med anvisninger til borgerne undervejs i forløbet,” lyder skudsmålet fra Henrik Hinchely.

Han har ellers mange positive ting at sige om øvelsen. Blandt andet bruger han ord som ‘spændende’, ‘aktuel’, ‘nødvendig’ og ‘realistisk’ til at beskrive de to døgn i Danmarks værste cyber-mareridt nogensinde.

Fortsættes …

Vinderen af milliardudbud er fundet:

Epic og NNIT skal levere epj til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Læs mere om det her.

Koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden forklarer til Computerworld, at processen har været meget klar omkring, hvad der skulle vurderes.

Kriterierne var sat op i udbuddet, hvor leverandørernes løsninger skulle vurderes på fire ting: Funktionalitet, økonomi, implementering og teknik.

“Det, der har vægtet højest for os, har været funktionalitet,” forklare koncerndirektøren.

Han oplyser, at Epic scorede bedst af de tre finalister på det område.

Ikke bedst på økonomi
Imidlertid vandt Epic ikke på økonomi-parameteret, som der også blev målt på, oplyser han videre.

Samlet set var Epic dog bedst på alle områder.

Svend Hartling oplyser, at alle tre løsninger var så gode, at de ville kunne bruges af de to regioner.

Men samlet set kunne de to andre udbuds-finalister dog ikke slå Epic.

Vinderen er glad
Hos vinderen er der naturligvis stor glæde.

“Vi er meget glade for at fortsætte vores samarbejde med regionerne og ser frem til et stærkt partnerskab, der vil føre til en ekstraordinær sundhedsydelse for alle patienterne i regionerne,” lyder det kortfattet fra Implementation Executive Lars-Oluf Nielsen fra Epic, hvor champagnepropperne sikkert vil springe i dag.

Den endelige underskrift på kontrakten skal dog først sættes den 20. december 2013.

Et meget stort flertal i byrådet i Frederiksberg Kommune i København siger ja til, at kommunen skal sørge for gratis Wi-Fi til borgere og turister.

Samtlige partier i byrådet – minus Liberal Alliance – har nemlig stemt for, at kommunen skal indlede en forundersøgelse af mulighederne for at tilbyde gratis Wi-Fi.

Det betyder, at kommunen nu vil ‘udfordre hidtidig praksis af kommunalfuldmagten i relation til Wi-Fi i det offentlige rum,’ som det hedder i møde-referatet.

Bygger på gammel afgørelse
Den såkaldte kommunalfuldmagt, som Frederiksberg Kommune nu altså aktivt vil arbejde på at udfordre, regulerer, hvor langt kommunerne kan gå, når det handler om at tilbyde ydelser i konkurrence med private selskaber.

“Vi vil nu se nærmere på, hvordan det kan lade sig gøre,” siger socialdemokraten Katrine Lester, der har stået bag forslaget.

Hun peger på, at Statsforvaltningen – der er den øverste myndighed i den pågældende slags sager – i dag læner sig op ad en afgørelse fra 2009, hvor Høje Taastrup Kommune efter klage fra TDC fik forbud mod at lancere en reklame-finansieret løsning med gratis Wi-Fi på forskellige af kommunens torve og pladser.

“Det er denne afgørelse fra 2009, som Frederiksberg Kommune nu vil udfordre, for indtil det sker, er det 09-afgørelsen, der gælder. Tingene ændrer sig, og der sker mange ting på det digitale område. Vi tror, at også Statsforvaltningens fortolkning af kommunalfuldmagten ændrer sig,” siger Katrine Lester.

Statsforvaltning overvejer praksis
Den holdning underbygges af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der for nylig har meddelt, at “Statsforvaltningen er ved at overveje sin praksis i forhold til kommuners mere generelle mulighed for at stille Wi-Fi til rådighed.”

Ifølge ministeren skyldes det ikke mindst, at Statsforvaltningen i den seneste tid har fået flere henvendelser – inklusive én konkret ansøgning – fra kommuner angående etablering af kommunale netværk.

Fortsættes …