Nu er der nogen som vil sige, at konkurrencen ikke er så stor. Til gengæld er her en person som kan gøre sig fortjent til prisen.
Hedy Lamarr var i trediverne og fyrrerne en af verdens mest kendte filmstjerner. På lørdag er det 100 år siden hun blev født, og et godt tidspunkt at mindes hendes indsats.
Hun var kun nitten år gammel da hun som den første optrådte nøgen i en spillefilm, og filmselskaberne omtalte hende som verdens smukkeste kvinde, på en gang mystisk og charmerende.
Det lyder ikke så nørdet, bortset fra at hun var vild med teknik og opfinder i fritiden. Der sidder sikkert en del teknikere og drømmer om en filmkarriere. Her var så en filmstjerne, der gerne ville være tekniker.
På et tidspunkt sagde hun: “Any girl can be glamorous. All you have to do is stand still and look stupid.”
Hun kom fra Østrig og var en kort periode gift med en rustningsfabrikant. Det forlyder at hun ved et juleselskab havnede ved siden af Tysklands ledende ekspert i torpedoer, som nok var henrykt over at en så køn kvinde var interesseret i hans fagsnak.
Siden flygtede hun til USA, og ville gerne gøre sin del, da det var klart i 1941, at USA ville komme med i krigen.
Hun opfandt et radiosystem til fjernstyring af torpedoer, hvor radiosignalet hele tiden hoppede mellem forskellige frekvenser. Det kunne ikke forstyrres, og kun opfanges af en modtager, der havde samme kode som senderen. Den kode der styrede hvilke frekvenser senderen hoppede mellem. Det er det system vi i dag bruger til WiFi og i 3G og 4G mobiltelefoner.
Hun havde ikke søgt hjælp fra elektroingeniører, men i stedet allieret sig med komponisten George Antheil, der ud over at skrive filmmusik havde arbejdet med mekaniske klaverer, hvor tonerne blev styret af en papirrulle med huller, altså en tidlig form for digital lagring af musik.. Hedy Lamarr og George Antheil brugte det samme princip til mekanismen som skulle styre hoppene mellem frekvenser.
Da systemet var færdigt og de havde indsendt et patent, tilbød hun det til den amerikanske flåde, som svarede at det var for stort til at indbygge i en torpedo. Den populære udlægning er, at de ikke læste længere end til mekanisk klaver i patentet, før de afviste opfindelsen.
Imidlertid er der en anden og mere sandsynlig forklaring på afslaget. På det tidspunkt havde flåden indført en ny type torpedo, der gav nogle problemer. Faktisk var det kun fyrre procent af dem der eksploderede, når de skulle. Så flåden havde rigeligt at gøre med bare at få en eller anden form for torpedoer der virkede, og var måske ikke rigtig i stemning til at tage fat på en ny type supertorpedo.
Hedy Lamarr havde ikke overvejet nogle alternative anvendelser, og det havde den amerikanske flåde heller ikke. Den fik først rigtig gavn af opfindelsen tyve år senere under Cubakrisen, da den gjorde det muligt for amerikanske skibe at kommunikere, uden at deres radioer kunne forstyrres eller aflyttes. Det var selvfølgelig strengt hemmeligt.
Det var også først i halvfemserne, over halvtreds år efter at patentet var indleveret, og da det var taget i brug i mobiltelefoner, at hun fik officiel anerkendelse for sin opfindelse.
Nu startede jeg med at det er 100 år siden hun blev født. På HTX i Holbæk – hvor jeg arbejder – besluttede vi at fejre det. Med plakater tirsdag og onsdag som gradvist røbede hvad der skulle ske, og med tale og kage til 400 elever og lærere torsdag. Vi brugte anledningen til at vise eleverne en god faglig case, og at tekniske evner kan gøre en stor forskel, uanset dit køn eller farven på dine sokker.
Richard Rhodes: Hedy’s Folly. Vintage Books 2011
(Der er klip fra hendes nøgenscene i filmen Ekstase på Youtube.)
