Radio24syv installerer som det første danske medie et mailsystem, der specifikt er designet til at beskytte anonyme kilder og eventuelle whistlebloweres identitet. Det skriver mediet i en pressemeddelelse.

Det sker blandt andet som en reaktion på, at den danske logningsbekendtgørelse teknisk set gør det muligt for myndighederne, via en dommerkendelse, at få adgang til detaljerede oplysninger om borgernes kommunikationsmønstre på internettet og telefonen.

De danske medier har ifølge Radio24syv generelt set haft “et naivt forhold til mulighederne for aflytning og sporing af elektronisk kommunikation”. Derfor har mediet taget initiativ til at installere mailsystemet SecureDrop, der er designet til at skjule brugernes kommunikation med medier. Og man håber, at initiativet vil få andre medier vil følge trop.

»Kildebeskyttelsen skal moderniseres, hvis mediernes rolle som vagthund skal opretholdes, og det kan SecureDrop. På Radio24syv er vi nu gået i gang med at installere og vi forventer at være helt klar om et par uger. Det skal gøres sikkert og rigtigt – FØRSTE gang, ellers giver det ingen mening,« udtaler Anders Kjærulff, der er redaktør og vært på Radio24syvs radioprogram Aflyttet.

SecureDrop er et gratis open source-projekt, der er udviklet af non-profit organisationerne Freedom of the Press Foundation og Eletronic Frontier Foundation. Foruden at sikre brugernes mailkommunikation med det medie eller organisation, der har installeret tjenesten, er det også muligt at bruge det til sikkert og anonymt at sende dokumenter.

Tjenesten fungerer i praksis ved, at brugeren får adgang til en python-applikation på værtens hjemmeside, hvorfra brugeren kan sende beskeder og dokumenter, der GPG-krypteres på en server.

Første gang brugeren besøger applikationen, får vedkommende udleveret et unikt kodenavn, som bliver den brugeridenditet, nyhedsmediet kommunikerer med – og altså den eneste information om brugeren, som mediet har adgang til og kan interagere med i systemet.

Herefter vil brugeren kunne bruge sit kodenavn til at logge sig på tjenesten og læse de mails og eventuelle dokumenter, som mediet har svaret tilbage med.

Arkitekturen bag SecureDrop er baseret på et design, der gør brug af tre fysiske servere: En front-end server, en server hvor beskeder og dokumenter bliver lagret og endelig en server, der udelukkende står for at overvåge sikkerheden på de to servere.

Læs mere om SecureDrop her.

Går du ind på Vestas.com, står der intet om, at siden bruger cookies. Forsiden af Postdanmark.dk fortæller heller ikke, at sitet bruger cookies. Og Nykredit.dk oplyser intet sted, at man får smidt 14 cookies ned på harddisken, så snart man har tastet adressen ind i sin browser.

Ud af Danmarks 50 største virksomheder er det faktisk hele 23, der har problemer med at overholde den snart to år gamle cookie-bekendtgørelse, viser en ny undersøgelse fra softwarevirksomheden Siteimprove.

Et af de krav, som bekendtgørelsen stiller, er, at førstegangsbrugere skal have fyldestgørende informationer om de cookies, der kommer fra en given hjemmeside.

En parameter, som 46 procent af virksomhederne fejler på – ligesom halvdelen af de halvtreds ikke muliggør fravalg eller information om sletning af cookies.

Lavthængende frugter

Ifølge Mie Elmkvist Jensen, der er salgschef hos softwarevirksomheden Siteimprove, er det forholdsvist let forbedre sig på området.

»Det er ikke svært at overholde de her ting, så det er ikke imponerende. Det er forholdsvist let at informere førstegangsbrugere om cookies – det kan blandt andet være en simpel pop-up. Det drejer sig om at have overblik over, hvilke cookies, der kommer fra ens egen hjemmeside. Det er de lavthængende frugter, som vi opstiller i vores undersøgelse,« siger Mie Elmkvist til Version2.

Hun peger på en manglende håndhævning af loven, som en mulig årsag til den langsomme udvikling. Der uddeles nemlig ingen straf for overtrædelser.

»Det går fremad, men det går meget langsomt. Og der er jo indtil videre ikke set nogle direkte konsekvenser ved ikke at overholde loven,« siger Mie Elmkvist.

Ingen bøder på vej

Hos Erhvervsstyrelsen ser man positivt på sagen, og der er for nuværende ingen planer om at sanktionere mod overtrædelser.

»Der sker en udvikling, og den er tilfredsstillende. Vores fokus er at sikre, at udviklingen fortsætter, og den bedste strategi er ikke at tage fat i nogen og give bøder,« siger Brian Wessel, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Han understreger dog, at man løbende evaluerer udviklingen på området.

»Vi laver selv undersøgelser, og vi får en igen her til december. Og hvis vi på et tidspunkt kan se, at udviklingen stopper, og folk bevidst ignorerer lovgivningen, så må vi genoverveje situationen og se på, om der skal hårdere midler i brug,« siger Brian Wessel til Version2.

Du kan se undersøgelsen fra Siteimprove her

I begyndelsen af 2013 besluttede Ballerup, Egedal og Furesø Kommune at arbejde frem imod at samle deres it-drift og support under ét fælles selskab. Og nu er planerne for alvor ved at blive realiseret.

I denne uge kunne de tre kommuner indvie de nye lokaler i Farum, der skal huse IT-Forsyningen, som fra 1. januar skal overtage kommunernes it-drift og support. Det skriver kommunerne i en pressemeddelelse.

»Vores IT-folk har en meget vigtig opgave i at sikre, at maskinrummet virker, så vi giver borgerne en god betjening. Med dette IT-samarbejde går vi forrest og viser vejen med en helt ny måde at drive kommune på. Og jeg er selvfølgelig meget glad for at selskabet med sine 40 ansatte bor her på Rådhustorvet, så velkommen til«, udtaler borgmesteren i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen i pressemeddelelsen.

De tre kommuner har hver investeret 12,5 millioner i projektet. Et beløb, som man regner med med bliver tjent ind igen i løbet af en tre-fireårig periode. Herefter ventes det, at kommunerne årligt vil spare omkring fem millioner kroner på samarbejdet, som selskabets direktør Lars Henningsen betegner som banebrydende.

»Vi får et langt bedre grundlag for at udvikle smarte digitale løsninger, der bedst hjælper borgerne og virksomhederne videre«, udtaler han i pressemeddelelsen.

Fremover kan bilisterne med appen Vintertrafik finde frem til, om vejene er glatte, inden de bevæger sig ud i det danske vintervejr. Appen vil orientere om glatføre, trafikmeldinger, seneste saltning og vise livebilleder fra mere end 200 webkameraer langs vejnettet.

Appen er baseret på samme indhold som hjemmesiden Vintertrafik.dk, som i tilfælde af voldsomt vintervejr har op mod 200.000 brugere om dagen. Ligesom hjemmesiden opdateres indholdet fra 1.oktober til 30. april med informationer fra Vejdirektoratet, Sund og Bælt samt landets kommuner.

Intentionen har været at designe et system, som ved et klik på et ikon i øverste hjørne gør det nemt at skifte mellem informationer om trafikmeldinger, saltning, glatføre, temperaturmålinger af vej/luft, vindretning/styrke og ‘live’-billeder, der opdateres fra 400 kameraer hvert 20 sekund.

Ved saltning og glatføre ændrer vejene farven. F.eks. betyder en rød vej, at saltning eller snerydning er i gang, en gul vej, at der er saltet inden for de seneste 12 timer, en mørkegrøn vej, at der saltet inden for seneste 48 timer, og en lysegrøn vej, at der er saltet for mere end to døgn siden.

Generelle meldinger om føret på vejene og trafikmeldinger om kødannelse, spærring, uheld og lignende i området kan findes med et træk af en sort bjælke i bunden af skærmen.

Appen er gratis og kan hentes i App Store eller Google Play.

‘Google-pramme: Et flydende datacenter? En vild fest-båd? En pram, der indeholder den sidste overlevende dinosaur?

Desværre er intet af ovenstående korrekt.’

Sådan lød det fra Google i går, onsdag, da søgegiganten for første gang kommenterede spekulationerne i amerikanske medier og blandt miljøorganisationer og advokater om, hvad byggeriet af flydende fire-etagers bygninger med en længde på 76 meter skal bruges til.

Amerikanske medier var de seneste dage gået i selvsving på grund af bygningerne, der blev opdaget af journalister på både østkysten i Maine, på vestkysten i San Francisco og tilmed på en gammel militærbase.

Stærkest var rygterne om, at Google byggede flydende datacentre i tilfælde af naturkatastrofer, eller et showroom til augmented reality-brillen Google Glass. Det sidste tyder på at være tættest på sandheden, hvis man prøver at tolke, hvad Google skriver i sit ganske korte statement.

»Selvom det stadig er tidligt i processen, og tingene kan ændre sig, så overvejer vi at bruge prammene til et interaktivt rum, hvor folk kan lære om ny teknologi.«

Om den meddelelse sætter en stopper for rygterne, er nok tvivlsomt. New York Times kæder allerede meddelelsen sammen med en udtalelse, som Google-medstifter Larry Page kom med under en konference i juni. Her beskrev han, hvordan teknologiforskrækkelse får folk til at hæve paraderne over for nye produkter. Derfor fantaserede han om et nyt sted, hvor folk kunne eksperimentere.

»Vi har endnu ikke skabt mekanismer, der giver plads til eksperimenter. (…) Der er mange spændende og vigtige ting, som du kunne gøre, som du alligevel ikke kan gøre, fordi de er forbudte, eller ikke tilladte af regulativer. (…) Det giver mening, at vi ikke vil have verden til at ændre sig for hurtigt. Men måske vi skulle skubbe en del af verden til side – jeg elsker f.eks. at gå til Burning Man – det er et miljø, hvor folk kan prøve forskellige ting,« sagde Larry Page.

Kan man ikke læse mellem linjerne, så skriver New York Times sin egen spekulation direkte:

»Er prammene som Burning Man til havs? Og hvor langt skal de slæbes ud for at undslippe alle de mange love og regulativer?«

Sikkerhedsfirmaet Sucuri har opdaget, at det er muligt for it-kriminelle at snyde Googles robotcrawlere, der automatisk indekserer hjemmesider og links på nettet, til at sende SQL-injections mod deres ofre.

Firmaets sikkerhedsfolk gjorde opdagelsen, da de måtte blokere en række Google-crawleres IP-adresser for en kunde, da det viste sig, at de var kilden til en række SQL-injectionangreb.

Simpelt sagt fungerer Googles crawlere ved, at de skanner hjemmesider for nøgleord og links. Indeholder en hjemmeside A et link, vil Googles robotter typisk følge det konkrete link fra hjemmeside A til linkets hjemmeside B.

Men nu viser det sig, at det er muligt for en angriber at skjule kommandoer i linket på hjemmeside A, som vil udføre et SQL-injectionangreb på hjemmeside B, når Googles crawler følger linket.

Problemet er, at Googles crawlere typisk er whitelistet i de fleste firewallopsætninger, da virksomheder som oftest kun har en interesse i, at deres hjemmesider bliver kendt af Google.

Og da angrebene sker fra Googles egne normalt whitelistede IP-adresser, pointerer Sucuri, at det er nødvendigt løbende at inspicere trafikken.

Da Microsoft mandag aften lancerede 2013-udgaven af sin CRM-platform, var de to helt store nyheder en ny brugergrænseflade med bedre visualiseing af de enkelte trin i en proces og lanceringen af en CRM-app til mobiler og tablets.

Nogenlunde de samme to punkter fremhæver it-forretningskonsulent i idræts-paraplyorganisationen DGI Lars Houbak også som dem, der gør det oplagt for organisationen at skifte den nuværende Dynamics CRM 2011-platform ud med 2013-versionen.

Bedre styr på processer

»Det mest spændende – og direkte anvendelige – for os er forretningsprocesserne. Vores organisation består af 14 juridisk selvstændige enheder, der i princippet kan gøre, hvad de vil. Det gør det svært at lave alignment. Men med det nye procesværktøj får vi en måde at administrere en event eller et stævne på den bedst mulige – og ensartede – måde,« siger Lars Houbak til Version2.

Lars Houbak ser også muligheder i, at Microsoft har lanceret apps til Android, iOS og Windows Phone, der giver en fuld Dynamics 2013-oplevelse på mobilen eller tabletten.

»Vores foreningskonsulenter bør jo bruge langt mere tid ude i idrætsforeningerne. Og der er det alt andet lige lettere, hvis ikke de skal slæbe deres pc med,« siger Lars Houbak.

Mobility og Big Data gør konsulenter relevante

Han fortæller, at DGI er i fuld gang med at etablere et datavarehus, hvor perspektivet er at trække på Danmarks Statistik, så konsulenterne bedre kan hjælpe klubberne og foreningerne med at skræddersy idrætstilbud, der passer på demografien i lokalområdet, passer ind i øvrige tilbud og som Business Analytics på de store datamængder forudsiger, der vil være efterspørgsel efter.

»Nogen gange kan det være at tilbyde et spinninghold for mødre, der alligevel bare følger deres børn til svømning, andre gange kan det være særlige tilbud til diabetikere, fordi data siger, der er mange af dem i et bestemt område,« lyder det entusiastisk fra Lars Houbak.

En sidste ting, der trækker i retning af en opgradering til Dynamics CRM 2013, er den tætte integration til Yammer. Ikke fordi Enterprise Social Media er et af tidens store buzzwords, men fordi det vil passe godt til, hvor DGI er i dag:

Yammer giver mere demokrati

»Vi kommer fra en tid, hvor årsmødet var den øverste myndighed, der bestemte alt. De ansatte var derfor tilbageholdende med at lægge planer, der rakte mere end et år frem. Nu fokuserer vi mere bevidst på strategi, men det valg følte mange samtidig var et fravalg af demokrati. Og jeg er overbevist om, at Yammer vil sparke demokratiet frem og drage baglandet ind i beslutningerne,« siger Lars Houbak til Version2.

Alt i alt tror Lars Houbak på, at der er rigeligt med opgraderingsgrunde til at kunne lave en business case. Men uanset hvad bliver det ikke lige med det samme:

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal derover (på Dynamics CRM 2013, red.) Men DGI har en klar second mover-strategi, fordi vores tætte kobling til offentlige midler tvinger os til at være meget omkostningsbevidste,« siger Lars Houbak.

Dertil kommer også en opgradering af DGI’s Dynamicx AX-løsning fra 4.0 til 2012-versionen og et hjemmesideprojekt, der begge vil trække store veksler på organisationen.

»Så realistisk kommer vi nok på i 2015,« siger Lars Houbak.