I Region Syddanmark har man udviklet et it-system, der skal effektivisere arbejdsgangen betragteligt for læger og sygeplejersker.

Automatisk Trigger Søgning (ATS) er kort fortalt digital tekstanalyse, der genkender bestemte ord og vendinger som markører for potentiel patientskade. Systemet netop blevet implementeret i en testfase, og ifølge Ulrik Gerdes, der er overlæge ved Center For Kvalitet i Region Syddanmark, er de første indtryk positive.

»Jeg er faktisk imponeret. Vi undersøger for en del ting, men eksempelvis tryksår eller folk, der falder af forskellige årsager, er systemet rigtig skarpt til at finde,« siger Ulrik Gerdes til Version2.

2000 journaler i minuttet

Ulrik Gerdes forklarer, at der en markant tidsbesparelse forbundet med at bruge systemet. Det er nemlig et tidskrævende arbejde at granske de mange journaler igennem.

»Der ligger en kæmpe tidsbesparelse i det. Når vi læser journaler igennem manuelt, så tager det 20 minutter per journal – nogen gange endnu længere. Men vores algoritme læser altså 2000 journaler i minuttet,« siger Ulrik Gerdes.

Systemet er ifølge Ulrik Gerdes langt fra perfekt. Patientjournalerne er kompleks læsning – også for en computer – og ord betyder forskellige ting i forskellige sammenhænge. Og det kan ATS have svært ved at forstå.

»Systemet har en tendens til at overdrive lidt, og vi har mange falsk-positive resultater. Hvis der eksempelvis er beskrivelser af hudændringer, der minder om tryksår, men måske bare er lidt eksem eller andet, så siger systemet nogen gange, at der er tryksår,« siger han til Version2.

Gjerdes uddyber dog, at det bestemt ikke udelukkende er en en dårlig ting. ATS-systemet underdriver nemlig aldrig, og kan derfor effektivt bruges til at sortere en masse journaler fra – og spare en masse tid.

»Det har en høj negativ prædiktiv værdi. Altså, hvis systemet siger, at der ikke er noget, så kan man være stensikker på, at der ikke er noget og sortere de pågældende journaler fra. Og det er jo en rigtig god ting,« siger Ulrik Gerdes til Version2.

Betydelig sprogbarriere

Der er dog også andre udfordringer ved systemet end tendensen til overforsigtighed. Og en af dem er noget så analogt som sprog.

Ulrik Gerdes fortæller, at variationer i sproget som brug af slang og forskellige betegnelser på forskellige sygehuse giver problemer, når ATS skal søge efter markører i journalerne.

»Vi har en klar udfordring i sproget. Forskellige “dialekter” og andet gør det svært, når algoritmen leder efter ord,« siger Ulrik Gerdes og forklarer, at der ikke er anden udvej end den manuelle, når sprogproblematikken skal håndteres.

»Systemet kan ikke laves perfekt, og der er ikke andet at gøre, end at blive ved at revidere og udvide ordlisterne i systemet,« siger Ulrik Gerdes til Version2.

I dag, onsdag, er en ny genmodificeret afgrøde blevet godkendt af Europa-Kommissionen til dyrkning på de europæiske marker.

Der er tale majsen 1507 fra virksomheden Pioneer-DuPont, som er genetisk modificeret til at modstå sprøjtning med ukrudtsmidlet ammoniumglufosinat og til at producere pesticidet Bt, der i følge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, kan have en skadelig indvirkning på sommerfugle, møl og andre bestøvere.

Godkendelsen fra Europa-Kommissionen sker på trods af modstand mod genmodificerede fødevarer fra EU’s befolkning.

I slutningen af 2010 gjorde EU-borgerne brug af den mulighed, de fik, da Lissabon-traktaten trådte i kraft. En million EU-borgere fra samtlige EU-medlemslande skrev dengang under på en anmodning til kommissionen, efter at den havde givet grønt til en genmodificeret kartoffel, der indtil i dag var den senest godkendte gm-afgrøde i EU.

Men det er ikke kun befolkningens protester, som kommissionen overhører med sin godkendelse. Også i forsker-netværket European Network of Scientists for Social and Environmental Responsibility, Ensser, er en gruppe af medlemmerne imod beslutningen.

Gruppen dannedes for et par uger siden, efter at gmo-fødevareindustrien og forskere i medierne havde udtalt, at der er videnskabelig enighed om, at genmodificerede fødevarer generelt er sikre både for menneskers helbred og for miljøet. Gruppen, der protesterer mod den udlægning, tæller på nuværende tidspunkt 231 forskere, læger og lovgivningseksperter, som er gået sammen for at understrege, at der netop ikke er en videnskabelig konsensus omkring, hvorvidt det er sikkert at bruge gmo-fødevarer

Industrien presser EU

Magrethe Auken (SF), der er medlem af Europa-Parlamentet, mener, at Europa-Kommissionen blank burde have afvist at tillade nye genmodificerede afgrøder på de europæiske marker, fordi der er uoverskuelige og ofte ukendte følger for natur, miljø og folkesundhed.

»Flere hundrede internationale forskere har mindet os om, at vi på nuværende tidspunkt er meget langt fra videnskabeligt konsensus om GMO. Derfor skal vi ikke tillade at industrien presser Kommissionen og får lov til at bruge de europæiske borgere som forsøgsdyr,« siger hun i en pressemeddelelse.

SF’eren kalder det desuden for betændt, at halvdelen af de 209 forskere, der sidder i forskerpanelet i EU’s organ for fødevaresikkerhed, EFSA, har direkte eller indirekte forbindelser til den.

Kan komme til de danske marker

Med godkendelsen kan majsen også være på vej til Danmark. Den skal dog både herhjemme og i de andre EU-lande først forbi landenes regeringer, der tager de endelige beslutninger om, hvorvidt majsen må dyrkes i hvert enkelt EU-land.

De seneste forsøg med genmodificerede afgrøder i Danmark stod virksomheden Monsanto for. De stoppede dog tidligere i år, fordi virksomheden vurderede, at de kommercielle forudsætninger for GMO-fødevarer ikke er til stede i Danmark, og fordi modstanden fra det politiske system og forbrugerne var for stor.

Monsanto trak desuden næsten alle sine GMO-ansøgninger i EU tilbage med samme begrundelse. Monsanto har nu kun én genmodificeret afgrøde i EU, majsen MON810, som desuden er den eneste GMO-afgrøde, der i dag bliver dyrket i EU.

Ingeniørerne er blevet mere bevidste om, hvad det vil sige at lede sig selv, og har fået en større indsigt i modsætningerne mellem den enkeltes faglige engagement og virksomhedens behov for at tjene penge. Og så har de måttet sande, at selvledelse ikke kan sættes på formel, men må gennemsyre virksomhedskulturen for at virke optimalt.

Det er tre af de erkendelser, Dong Energy har gjort i forbindelse med et ph.d.-projekt, som netop er afsluttet, og som har kørt blandt ingeniørerne i afdelingen Engineering Thermal Power, forklarer ingeniør Annette Palmelund, HR-chef i virksomheden og forskningsvejleder for projektet.

På udkig efter job inden for energi og miljø? Tjek Jobfinder.

Da energivirksomheden i 2009 valgte at gå med i projektet, arbejdede ingeniørerne allerede meget selvstændigt. Hensigten var således at gå fra selvstændighed til selvledelse, forklarer Annette Palmelund:

»Det vil sige, at medarbejderne ikke blot skulle ‘manage’ deres egen indsats, men også til en vis grad skulle kunne motivere sig selv ved at lede sig selv,« siger hun og forklarer, at de ved projektets start overvejede at udvikle et skræddersyet koncept, som over tid kunne implementeres i flere dele af organisationen.

»Vi forestillede os, at man kunne finde frem til en gylden mellemvej mellem selvledelsens to yderpunkter: ’hvad synes du selv?-modellen’ på den ene side og på den anden side perfomancemodellen, hvor den enkelte er stramt styret af fastlagte mål. Vi håbede, at en tredje vej kunne skabe en form for selvledelse, der ville skabe en attraktiv arbejdsplads, der samtidig leverer varen,« forklarer hun.

Men sådan gik det altså ikke, erkender Annette Palmelund:

»Vi fandt ud af, at man – karikeret sagt – ikke bare kan lave fire workshops. Det kræver et langt sejt træk for at fremme en kultur, der kan rumme selvledende medarbejdere,« forklarer hun.

Hvad vil det sige at lede sig selv?

Første skridt mod en selvledende kultur er at lade medarbejderne reflektere over, hvad det vil sige at lede sig selv, for selv om det lyder en smule luftigt, er det netop ved at skabe bevidsthed om selvledelsens natur, at man langsomt kan ændre den eksisterende kultur, påpeger HR-chefen:

»I forbindelse med forskningsprojektet har vi holdt en række såkaldte ’interventionsdage’, hvor vi tager forskellige emner op, der knytter sig til selvledelse, f.eks. hvad der giver den enkelte energi. Det er ikke noget, man normalt bruger krudt på i hverdagen, men ved at sætte tid af til det, skaber det en bevidsthed om, hvordan man bringer det ind i sit arbejdsliv – og det er med til at flytte folk,« forklarer hun.

Refleksionerne har også sat fokus på mange af de modsætninger, der ligger gemt i selvledelse – f.eks. det paradoks, at ledelse normalt er noget, man gør ved andre, mens det i selvledelse er noget, man skal gøre ved sig selv. Og hvad betyder det så for de ’rigtige’ ledere, spørger HR-chefen og giver selv svaret:

»De får en supportfunktion, hvor de sætter de overordnede rammer, sætter målene og udstikker retningen. På den måde bliver folk personligt myndige i deres arbejdsliv,« forklarer hun.

Kræver mod

Annette Palmelund understreger, at det kræver mod at introducere selvledelse for alvor, for når medarbejdere bringer sig selv i spil, udfordrer de ledelsens beslutninger:

»På den måde bliver man konfronteret med en række paradokser hver dag, fordi nogle af de ting, vi gør, strider mod sund fornuft set fra medarbejdernes stole,« fortæller Annette Palmelund og kommer med et eksempel fra mange ingeniørers dagligdag:

»Mange ingeniører oplever det måske som kontrol, at de skal bruge tid på at registrere deres timeforbrug. Det er et irritationsmoment, som kolliderer med muligheden for at være selvledende. Men på den anden side er en virksomhed nødt til at vide, om en opgave tager 100 eller 1.000 timer for at vurdere, om det er en god forretning,« forklarer hun

Ph.d-projektet bekræftede virksomheden i, at også medarbejderne ønsker selvledelse, og derfor fortsætter arbejdet med at skabe en kultur, der fremmer det:

»Vi er blevet bevidste om, at hvis man som virksomhed arbejder med at støtte initiativer fra den enkelte, er de villige til at gå en ekstra mil, fordi opgaven giver mening for dem,« siger Annette Palmelund.

Danfoss udvider nu arealet på fabrikkerne i Haiyan nær Shanghai med ialt 63.314 kvadratmeter.

På de to nye fabrikker skal der produceres energieffektive varmevekslere til opvarmning af bygninger og køling samt komponenter og systemer til byggekøretøjer. Dermed bliver fabrikkerne i Haiyan Danfoss’ næststørste fabrikskompleks i Kina efter fabrikkerne i Wuqing-distriktet i byen Tianjin nær Beijing.

»Kina er et meget vigtigt marked for os, og vi ønsker at være helt tæt på kunderne for at kunne servicere dem bedst muligt og levere tilpassede produkter i høj kvalitet. På den måde kan vi bedre imødekomme Kinas stigende behov for løsninger, der kan spare energi, mindske forureningen og være med til at opbygge infrastrukturen i de hurtigtvoksende byer,« siger Niels B. Christiansen, koncernchef i Danfoss, der sammen med repræsentanter for den kinesiske regering og danske ambassade var til stede ved åbningen af fabrikkerne.

Det er den kinesiske folkevandring fra landet ind til byerne, som har skabt grobund for Danfoss’ marked i Kina. Siden 2008 er omsætningen fordoblet, og Danfoss forventer, at væksten fortsætter.

Den øgede urbanisering vil føre til højere energiforbrug og mere forurening. Derfor har den kinesiske regering en vision om at bygge grønne, bæredygtige byer. De lokale myndigheder har fokus på at nedbringe forureningen, hvilket har fået Danfoss til at satse mere på Kina.

Mellem 2012 og 2013 er trængslen i København steget så hastigt, at den typiske bilpendler nu spilder 71 timer om året i myldretiden mod 61 timer sidste år. Det viser en trafiktæthedsanalyse for andet kvartal af 2013 foretaget af navigationsproducenten TomTom.

I gennemsnit er rejsetiderne 21 procent længere i myldretiden, end når trafikken flyder frit. Sidste år var gennemsnittet på 16 procent. Selv kalder TomTom stigningen for en ‘stærk forværring’ siden samme måleperiode sidste år.

Ser man på statistikken over de mest trafikerede byer i Norden baseret på et gennemsnitligt niveau af trafiktætheden, topper Stockholm listen igen i år. Men de to største danske byer, Aarhus og København, indtager en overbevisende tredje- og femteplads med et gennemsnitligt trafiktæthedsniveau på henholdsvis 22 og 21 procent.

Niveauet bruges til at beskrive den gennemsnitlige ekstra køretid for samtlige køreture hele døgnet i løbet af et år. Det betyder, at en køretur i Aarhus i gennemsnit tager 22 procent længere tid, end hvis trafikken flyder frit.

København er i år den 34. mest trafiktætte by i Europa. Sidste år var byen nummer 45. Årsagen til stigningen i trafiktæthed, som er et generelt problem på europæisk plan, skal ifølge TomTom findes i, at Europa er ved at rejse sig efter den økonomiske krise.

»Trængslen stiger, i takt med at økonomien retter sig,« siger Morten Flø Nielsen, dansk landechef hos TomTom, i en pressemeddelelse..

Betalingsring i Gøteborg fungerer

Mens Stockholm og Oslo har bevaret deres ‘førende pladser’ på listen over trængselsplagede byer, er Gøteborg gledet fra en tredje- til en niendeplads, hvad angår de mest trafikerede byer i Norden. Gøteborg indførte fra 1. januar i år trængselsskatter. Samme effekt har man ikke set i Oslo, som indførte betalingsring allerede i 1990, og Stockholm, der indførte lignende i 2007.

Især den stockholmske betalingsring har været brugt som et indspark til debatten om en betalingsring herhjemme og har tidligere været fremhævet som en succes for både trængsel og samfundsøkonomi. Alligevel er Stockholm mester i trafikpropper og har siden sidste år rykket sig fra at være den tiendemest trafikerede by i hele Europa til at være den ottende i år. Det gennemsnitlige stockholmske bilist skal derfor afsætte ca. 102 timer om året til at sidde i kø.

Tallene stammer fra TomToms rapport ‘Traffic Index’, som er baseret på faktiske data fra biler, der har kørt på vejnettet i perioden. Hver dag tilføjes 5 mia. målinger fra TomToms GPS-udstyr i biler på vejene.

Grontmij, der er en af landets største rådgivende ingeniørvirksomheder og bygherrerådgiver for Hanstholm Havn, har nu efter en længere tænkepause fundet frem til, at virksomheden begik en 80 millioner kroner stor regnefejl, da bygherreoverslaget for udvidelsen af havnen blev udformet.

Bygherreoverslaget på 450 millioner kroner viste sig groft at undervurdere entreprenørernes tilbud, der lå mellem 875 og 960 millioner kroner. Fejlskuddet blev åbenbaret, da tilbudene blev afleveret 21. oktober. Projektet omfatter i store træk etablering af en 1.700 meter lang dækmole.

Den undervurderede pris skyldes først og fremmest, at tilbudsgivernes risikoafdækning ligger 300 millioner kroner over Grontmijs forudsætninger i bygherreoverslaget. Men dertil kommer de 80 millioner kroner, som direktør Jørgen Thomsen fra Grontmijs afdeling for Transportation & Mobility forklarer sådan her:

»På et tidspunkt i planlægningen blev det besluttet at ændre molernes opbygning, bl.a. med et andet kernemateriale. I den sammenhæng har vi begået en regnefejl, der tilsvarer en fordyrelse af anlægsoverslaget på cirka 80 millioner kroner. Det har vi naturligvis beklaget dybt over for Hanstholm Havn.«

Fristet til rådgiverskift

Selv om regnefejl har fristet bygherren til at få sig en ny rådgiver, har havnens bestyrelse besluttet at holde fast i Grontmij. Det skyldes, at en ny rådgiver vil koste tid og penge. Desuden vil et skifte indebære, at værdifuld viden går tabt, og at hele udvidelsesprocessen bliver forsinket med et halvt år, forklarer bestyrelsesformand Poul Arne Jensen:

»Vi har naturligvis overvejet, om dette skulle føre til en afbrydelse af samarbejdet med Grontmij. Men vi har foretaget en grundig analyse af fordele og ulemper, og det er en enig bestyrelse, der bakker op om beslutningen om at fortsætte samarbejdet.«

Han tilføjer, at entreprenørernes risikodækning ligger 300 millioner kroner eller mere over overslaget fra Grontmij.

»Det er helt ude af trit med de forudsætninger, som vi på Grontmijs anbefaling havde lagt ind i vores økonomiske rammer, hvor risikoafdækningen var anslået til 15 procent af anlægssummen, hvilket i branchen er et normalt anerkendt niveau for en havn med Hanstholms placering. Men tilbudsgiverne ser altså anderledes på risikoforholdene, end vi gør,« forklarer Poul Arne Jensen.

Han vurderer, at et nyt udbud baseret på ny prækvalifikation og forhandling giver havnen en mulighed for at skrue risikodækningen sammen på en måde, der vil gøre anlæg af ydermolerne væsentligt billigere.

Skruer på risikoknapper

For ud over omkostninger til overvintring, midlertidig aflukning af moler under konstruktion og skader på de ikke aflukkede moler omfatter risikoberegningen også vurderingen af, hvilken indflydelse vejrlig med varierende bølgehøjder, storme og frost vil have på anlægsarbejdet:

»Der er mange knapper at skrue på, og alene en ændring af bestemmelserne for dagbøder ved forsinkelser vil forventeligt kunne trække prisen betydeligt ned,« siger Poul Arne Jensen.

Han forventer at kunne reducere risikoafdækningen markant og på den vis at kunne fastholde udvidelsesplanerne for den kommunalt ejede havn.

Grontmij har, ifølge havnedirektør Birgitte Juhl, accepteret at gennemføre den nye udbudsrunde uden beregning. Det kommer efter planen til at ske i løbet af næste sommer, så anlægsarbejdet kan gå i gang i 2015.

»Vi arbejder nu intensivt videre på både at skrue en ny udbudsrunde sammen og på finansieringsmuligheder,« siger havnedirektøren.