Det er ikke sjovt at have købt en Ferrari og så ikke kunne komme ud af den. Men det var, hvad en ejer i Espergærde oplevede.

Halvanden time sad den midaldrende mand indespærret tirsdag eftermiddag efter at have forsøgt at finde den bedste kørestilling. Det skriver Helsingør Dagblad.

Det var muligvis en fejl i en af elmotorerne i forsædet, som skubbede manden længere og længere frem mod rattet, indtil han sad fast. Bilens batteri blev langsomt tappet for energi, og vedvarende råb om hjælp blev ikke besvaret på den stille villavej.

Først efter halvanden time fik manden kontakt til en nabo, som straks slog alarm på 112. Ambulancer, politipatruljer og Nordsjællands Brandvæsen hastede til stedet, men inden de kom frem, havde ejerens søn koblet en ekstern akkumulator til bilen og befriet faderen.

Historien melder ikke noget om, hvilken type Ferrari der er tale om.

Ejeren var ud over et hårdt tryk på brystkassen ikke kommet noget til.

To flydende bygninger på 76 meter svejset sammen af skibscontainere er dukket op på både den amerikanske vestkyst og østkyst. Containerne er ejet af Google, der nægter at røbe deres funktion, og tavsheden har allerede sat en lavine af rygter i gang og fået vreden til at blusse op.

Miljøorganisationer er overbeviste om, at bygningerne vil udsende varmt vand og skade havmiljøet, og advokater raser ud i avisen New York Post. Juraprofessor Dorothy Glancy fra Clara University advarer Google om, at borgernes mistænksomhed risikerer at vokse, og formanden for forbrugerorganisationen Consumer Watchdog, advokat Jamie Court, kalder det ironisk, at et firma, der lever af at åbne verdens information til alle, nu ‘vogter så nidkært over sit eget firmas hemmelighed.(…) Googles pramme er en perfekt metafor for et firma, der er vant til at bede om tilgivelse for sine synder i stedet for tilladelse,« lyder det.

Se billederne af googles flydende bygninger her

Men sandheden er, at ingen kan dokumentere, hvad Google har gang i. Håndværkerne, der de seneste uger har slæbt teknisk udstyr ind i prammene, ved det, og havnemyndighederne, der har udført inspektioner, ved det. Men deres mund er lukket med syv segl. Borgmesteren i San Francisco, hvor den ene pram ligger, ved det ikke, og politiet meddeler bare, at det ikke er deres bord.

Datacenter eller showroom?

I øjeblikket eksisterer der to bud på, hvad Google har gang i: Enten gør de virkelighed af et gammelt patent på flydende datacentre, der kan bruges i tilfælde af naturkatastrofer, eller også er det showrooms for Google-brillerne, Google Glass.

Flere amerikanske medier meddeler, at der er gjort plads til store rum i bygningen, og vinduer er sparsomme vertikale slidser i siden af bygningen. I den ene side af stue-etagen er en container stillet skråt, så den udgør en slags rampe.

Er BAL en reference til Wall-E?

Den første pram blev opdaget af den amerikanske presse i maj i år under byggeriet i New London Connecticut, men byggeriet havde faktisk været i gang siden 2011. Opmærksomheden omkring Google er steget i disse dage, fordi nyhedstjenesten Cnet opdagede en identisk pram på en tidligere militærbase på Treasure Island i San Francisco.

Prammene, som Googles bygninger står på, bærer navnene BAL0010 og BAL0011. De er ejet firmaet By and Large LLC. Flere debattører på nettet mener, at det er Googles egen humoristiske reference til det fiktive firma Buy N Large, der optrådte i den computeranimerede film ‘Wall-E’.

I San Francisco er folk bange for, at Google planlægger at opankre prammen i bugten, et træk, som flere organisationer vil kæmpe mod, da det vil ødelægge det naturskønne område, lyder det.

Myndighederne oplyser til flere medier, at de endnu ikke har modtaget en ansøgning fra Google og derfor ikke kan tage stilling til, om de vil give tilladelse.

Philip Buch Foged har skrevet på Ingeniørens Facebook-side: Jeg kommer her med et spørgsmål, jeg håber, I kan hjælpe mig med. I forbindelse med mit studiearbejde (varmeforsyning – kulkraftværk). Hvorfor/hvordan kan det lade sig gøre, at kul, som ligger lagret kun i forbindelse med sig selv, pludselig kan begynde at selvantænde? Jeg har prøvet at google og spørge en masse kemiingeniører om dette, men intet har kunnet give et præcist svar endnu.

Kender du svaret? Så skriv det i debatten herunder!

Et omfattende reparationsarbejde til en pris på 43 mio. kroner skal redde Leo Frigo Memorial Bridge i Green Bay Area i Wisconsin, USA.

Broens navn blev kendt verden rundt, da en del af brodækket sank 60 cm i løbet af natten til 25. september og gav passerende bilister en lille flyvetur – uden at der dog skete skade på hverken mennesker eller materiel.

Delstatens vejingeniører undrede sig over, hvordan den kun 33 år gamle buebro over floden Fox kunne synke så pludseligt. Efterfølgende undersøgelser afslørede kraftigt korroderede støttepiller under fundamenterne på den sunke pille og fire andre. Årsagen var, at der var industrikemikalier i jorden, som havde accelereret korrosionen.

Nu har ingeniørerne så også fundet en løsning: De vil bore fire betonpiller med en diameter på 150 cm ned omkring hvert fundament, støbe et nyt fundament omkring hele pylonen og spænde det fast til det eksisterende fundament. Herefter vil brodækket blive løftet op i sin oprindelige højde med donkrafte. De nye betonpiller vil blive beklædt med PVC på de øverste ni meter for at beskytte dem mod industrikemikalierne i jorden.

Kontrakten på arbejdet er allerede blevet tildelt, og myndighederne regner med, at broen kan genåbne i januar.

En ny statisk fra Erhvervsstyrelsen viser med al tydelighed, at danskerne for alvor har fået smag for at bruge mobile enheder på farten. De seneste målinger viser, at danskernes forbrug af mobildatatrafik er steget med 127 procent i løbet af det seneste år.

Stigningen svarer til, at der i gennemsnit hver måned i første halvår af 2013 er blevet down- og uploadet omkring en halv gigabyte data fra hvert mobilabonnement – mod 250 megabyte i første halvdel af 2012.

»Tallene viser tydeligt, at danskerne i den grad har taget smartphones til sig. De nye telefoner giver mange muligheder både for at udføre arbejde og for at finde underholdning og tidsfordriv, mens man er på farten. Telefonen bliver i stigende grad vores primære adgang til nettet. Det kan ses både på tallene for datatrafik og på den store efterspørgsel efter hurtigere og bedre mobilforbindelser,« udtaler vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Finn Petersen i en pressemeddelelse.

En del af årsagen til det større dataforbrug ligger også i, at der bliver sendt flere billedbeskeder, eller MMS’er, end tidligere. I samme årsperiode er der blevet afsendt næsten 90 millioner MMS-beskeder, hvilket svarer til en stigning på 37 procent.

Men hvor datatrafikken er støt stigende, falder forbruget af de ellers så populære SMS’er. I år blev der afsendt 5 milliarder SMS’er mod forrige års 5,8 milliarder. Dermed følger faldet af SMS’er fortsat tendensen gennem de seneste seks år.

Det faldende antal SMS’er skal dog ses i lyset af, at de mange Apple-enheder, der pryder det danske forbrugermarked, har sit eget beskedsystem kaldet iMessage, der bruger datanetværket til at sende beskeder til andre iOS-enheder.

Læs mere om mobile enheder i Version2′s whitepaperbibliotek.

Det er ikke bedre it i folkeskolen, der vil være et stort valgtema for hverken Socialdemokratiet og Venstre. Faktisk er det kun i hver tredje kommune, at et af de to partier har brugt spalteplads på it i folkeskolerne i deres valgprogram. Det viser en analyse, som er foretaget af Ingerniørforeningen IDA.

Desuden viser analysen, at det kun er i 4 ud af landets 98 kommuner, hvor de to partier er enige om, at det er et område, der bør få mere opmærksomhed. Og det undrer Ingeniørforeningens formand, Frida Frost.

»Elevernes brug og forståelse af it, burde være på alle byrådskandidaters top tre. Det er jo ikke nogen statshemmelighed, at it kan skabe kvalitet i undervisningen og øge elevernes læring. Den målsætning bakker både Christiansborg og KL normalt op om, og derfor er ærgerligt, at så få kandidater fra de store partier inddrager det i deres valgkamp,« udtaler Frida Frost i pressemeddelelsen om analysen.

I skemaet nedenfor kan man se den samlede opgørelse fra analysen.

Ingeniørforeningen har analyseret valgoplæg fra Venstre og Socialdemokraterne i forbindelse med kommunalvalget 19. november.

Jagten på afløseren til Steve Ballmers stilling som topchef i Microsoft er ifølge kilder tæt på processen blevet snævret ind til fem eksterne kandidater. Det skriver Reuters.

På den hemmelige liste, der oprindelig startede med omkring 40 mulige kandidater, finder man ifølge kilderne stadig Nokias tidligere topchef Stephen Elop, der under et konspiratorisk stormvejr forlod Nokia kort efter Microsofts opkøb af virksomhedens mobilforretning tidligere i år og blev ansat som executive vice president i Microsoft. Før Elop kom til Nokia i 2010, var han også ansat i Microsoft som chef for Business-divisionen, der blandt andet udvikler Microsoft Office og ERP-systemerne Dynamics.

Men investorerne bag Microsoft har den seneste tid presset på for at finde en chef, der tidligere har vist evner for at vende skuden i kriseramte virksomheder. Derfor har Microsoft også øjenene på eksterne folk som Fords direktør, Alan Mulally, der formåede at skabe store kulturelle ændringer hos den amerikanske bilproducent, som fjernede de røde tal på bundlinjen.

I den forbindelse har investorerne også anbefalet, at Microsofts grundlægger og tidligere topchef Bill Gates træder tilbage som bestyrelsesformand, da man er bange for, at en ny chef ellers ikke vil kunne opnå frihed til at gennemføre eventuelle radikale reformer.

Foruden kandidaterne på den eksterne liste har softwaregiganten yderligere tre interne kandidater, der blandt andet tæller chefen for forretningsudvikling, Tony Bates, som tidligere var øverste chef for Skype.

Selvom Stephen Elop siden september formelt har været Microsoft-ansat, bliver han altså stadig sat på listen over eksterne kandidater.

E-mail-tjenesten Lavabit blev i august måned lukket ned af stifteren Ladar Levison for at forhindre, at den amerikanske regering kunne få held med at kræve brugernes data udleveret.

Tjenesten havde ellers promoveret sig selv som et meget sikkert mailsystem. Så sikkert, at end ikke tjenestens it-administratorer – og dermed slet ikke myndighederne – havde adgang til brugernes e-mail-data.

De to forhold har fået Moxie Marlinspike, der er kryptograf, udvikler, sikkerhedsekspert og et kendt ansigt på konferencen Black Hat, til at undre sig. For hvorfor var det overhovedet nødvendigt at lukke for tjenesten for at undgå at skulle udlevere brugerdata, hvis folkene bag slet ikke havde mulighed for at tilgå dem?

Ifølge Moxie Marlinspike viser det sig, at tjenesten ikke var så sikker, som den selv gav udtryk for. Ifølge Marlinspike kunne tjenestens faktiske sikkerhed direkte sammenlignes med en hvilken som helst anden ukrypteret mailudbyders.

Det skyldes flere tekniske årsager. Marlinspike begynder med at forklare den måde, som systemet lagrede sine data på:

Når brugeren oprettede en konto hos Lavabit, skulle vedkommende vælge et kodeord, som blev lagret på systemets server. Herefter ville systemet generere et nøglesæt til brugeren, som bruges til at kryptere de indkomne mails. Både brugerens kodeord, nøglesættet og de krypterede mails blev altså lagret på den samme server.

Efterfølgende, når brugeren ville læse en e-mail, ville vedkommende sende sit kodeord til serveren i ren tekst, hvorefter e-mailen blev dekrypteret inde på serveren, som sendte indholdet tilbage til brugeren i klartekst.

Det betød med andre ord, at systemet i teknisk forstand blot lovede, at det ikke vil læse den klartekst, som blev sendt ind og ud af serveren. Men det var teknisk muligt, hvis Lavabit-folkene eller NSA skulle få lyst.

Desuden gjorde opbygningen det blandt andet muligt for en hacker enten at logge det kodeord, som brugeren sender til serveren, eller opsnappe den ukrypterede kommunikation til serveren, som både vil give hackeren adgang til kodeord og mails – hvilket som nævnt også ville være muligt med enhver anden ukrypteret mailudbyder.

Læs flere detaljer om Moxie Marlinspikes tekniske kritik her.

En artikel i Version2′s søsterblad Ingeniøren citerer forskning, der påpeger, at brug af performancemål m.m. (som ellers er god latin i “New Public Management”) er decideret hindrende for vækst og innovation. Forskningen omhandler ingeniørvirksomheder, men der bruges også eksempler fra landspolitik, og der er ikke noget umiddelbart, der tyder på, at situationen er væsentligt anderledes i andre offentlige eller private institutioner, specielt videnstunge institutioner såsom universiteter.

Specielt citatet »Når der er skarpt fokus på performancetænkning, kommer virksomhederne nemt til at belønne noget, der ligner en løsning – fremfor at belønne den rigtige løsning« kan jeg nikke genkendende til.

Problemet opstår blandt andet fordi kvalitet er ualmindeligt svært at måle, så da man partout vil måle på et eller andet i “New Public Management”s hellige navn, så måler man på alt muligt andet — ofte kvantitet. Men målene bliver i traditionen fra Orwells Newspeak alligevel kaldt “kvalitetsmål”, for det lyder finere. Specielt kan det ses i uddannelsesverdenen, hvor uddannelsesinstitutionerne bliver belønnet for hvor mange studerende, der kan klemmes igennem uddannelserne hurtigts muligt, mens der ikke er noget reelt krav om kvalitet. Selv uddannelsesakkrediteringer fokuserer mere på procedurer for “kvalitetssikring” end på det faktiske niveau og indhold af uddannelserne. Der er heldigvis tegn på opvågnen fra ministerens side, men selv her er der tale om en art performancemåling, blot af en anden art: I stedet for at måle på antallet af uddannede, måles på beskæftigelsen af de færdiguddannede. Plus ça change…

I stedet bør ministerier og andre politikere holde sig fra performancemålinger og dekreter og give mere frihed til universiteterne til selv at administrere uddannelsesforløb og krav (eller mangel på samme) til studerendes gennemførsel. Og på samme måde bør universitetsledelserne give mere selvbestemmelse til de enkelte uddannelser, og uddannelserne mere selvbestemmelse til de enkelte undervisere.

Det samme gælder også forskning: Målinger af antal publikationer og citater er ikke et kvalitetsmål men blot endnu et kvantitetsmål, som endda har den negative effekt, at der publiceres tusindvis af artikler om ganske små fremskridt og delresultater, hvor det fagligt giver mere mening at samle dem i større artikler eller afhandlinger. Men det tynger jo ikke så meget på den vægtskål, som forskerne bedømmes med. Målene belønner endvidere forskning i felter, hvor der i forvejen er mange andre forskere — for det giver alt andet lige flere citater. Men det er måske netop ikke der, at der er mest behov for en øget forskningsindsats?

Jo, manglende styring kan misbruges. Men det kan performancemål så sandelig også. Det ser man for eksempel i sager om forskningsfusk, hvor forskere snyder med de performanceindikatorer, de bliver målt på for at jagte forfremmelser og forskningsmidler. Misbrug af manglende styring opdages som regel hurtigt af kolleger og de nærmeste ledelseslag helt uden brug af mål og vægt, hvor misbrug af mål og vægt kan være langt sværere at opdage.

Vinderne i performancekulturen er de folk, der ansættes til at måle og kontrollere, men taberne er alle os andre.