I dag køber vi næsten alt gennem abonnementer.

Når vi skal høre musik, bruger vi streamingtjenester som Spotify. Vil vi se en film, så er Netflix eller HBO svaret, og senest har danske Mofibo meldt sig på banen som streamingtjeneste for ebøger.

Men efterhånden som vi tilmelder os de forskellige tjenester, så hober den månedlige udgift sig også op.

Som regel koster tjenesterne mellem 79 kroner og 99 kroner om månenden.  

Spørgsmålet er bare: Hvordan er det nu lige, at vi framelder os igen? 

Det har vi undersøgt. 

Desværre er det ikke lige gennemskueligt hos alle tjenester. 

Eksempelvis bruges mange af tjenesterne gennem apps til smartphones og tablets, men alligevel skal brugerne logge ind på en hjemmeside for at opsige abonnementet. 

Herunder kan du se, hvordan du opsiger dit abonnement hos fire af de mest populære tjenester.

Fortsættes …

It-selskabet Fujitsu er klar med prototyper på nye lynhurtige servere, der overfører data ved hjælp af lys.

De to nye servere er ombyggede Primergy RX200-servere, som Fujitsu har forbundet med to bokse via et optisk kabel, der overfører data i form af lys.

Ifølge selskabet er optiske forbindelser langt hurtigere end gammeldags kobberkabler, som vi kender dem.

Høj fart til eksterne enheder
Fujitsu peger på, at teknologien kan anvendes til at koble separate enheder sammen med servere uden at det påvirker hastighed eller effekt.

I selskabets set up er Primergy-boksene, der fungerer som eksterne enheder, udstyret med solid-state harddiske og Intel Xeon Phi-processorer, mens Fujitsus optiske forbindelse er baseret på Intels OPCI-Express-protokol.

Ifølge Fujitsu gør den optiske teknologi det muligt at skrumpe serverne, mens man kan øge storage og de såkaldte co-processorer i de eksterne enheder. Ligeledes vil energiforbruget og køle-behovet være mindre, hedder det.

Victor Krutul, der er marketingchef i Intels Silicon Photonics Operation, siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at data-overførslen kan foregå med 25G bps hvis afstanden mellem boks og server er 800 meter.

Fortsat under udvikling
Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er teknologien fortsat under udvikling, men en egentlig anvendelse er blot et par væk, hedder det.

Intel anvender allerede i dag optisk teknologi til data-overførsler i eksempelvis Thunderbolt.

På længere sigt er det Intels mål at bygge optiske interfaces direkte ind i chip fremfor på motherboards.

Google vil ikke længere understøtte Microsofts browser, Internet Explorer 9.

Det er et led i Googles politik om, at virksomheden kun vil gå to generationer tilbage i supporten af Internet Explorer (IE).

Eftersom version 11 er blevet lanceret i forbindelse med Microsofts store opdateringspakke i sidste måned, så glider IE9 altså ud i mørket, og den går i Google-udviklernes glemmebog.

I fremtiden vil Google kun fokusere indsatsen på IE10 og IE11.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

“Googles test-plan er blevet justeret, så der ikke længere bliver testet eller udviklet til IE9, efter IE11 er blevet frigivet den 17. oktober,” skriver Google i et blog-indlæg.

“Brugere, der anvender Gmail eller andre Google-tjenester fra en ikke-supporteret browser, vil i løbet af de næste uger få information om, hvordan de kan opgradere.”

Mange danskere er berørt
Den beslutning berører faktisk en hel del danskere.

I følge Danske Medier Research ligger IE9 som nummer fire på listen over de mest anvendte browsere i Danmark med en andel på over otte procent.

Eftersom IE10 kræver Windows 7 eller derover, vil Vista- brugere blive sat uden for døren. Små seks procent af danskerne bruger Vista i dag.

I øvrigt sammen med XP-brugerne, der blev koblet fra sidste år, hvor IE8 blev droppet af Googles udviklings-team.

I praksis vil man dog stadig have adgang til Googles tjenester en rum tid endnu med de lidt ældre browsere, men Google vil altså ikke teste eller udvikle til de droppede versioner. Der er således ingen garantier for noget.

Vil du køre IE10 eller IE11, så skal du opgradere dit operativsystem til Windows 7 eller nyere.

Alternativt kan du beholde styesystemet og anvende en anden browser.

I sidste måned kom IE11 til Windows 8, og en version til Windows 7 er lige på trapperne.

Foreløbig finden den dog kun i Release Preview.

Læs også:
Guide: Sådan bruger du de nye funktioner i Windows 8.1

Ledelsen i kopi- og printproducenten Ricohs danske afdeling er gået i forhandlinger med tillidsfolkene for de 68 it-teknikere, som mandag kortvarigt nedlagde arbejdet i protest mod en varslet lønnedgang på otte procent.

Ledelsens trussel om at skære i teknikernes løn er varslet til at træde i kraft om seks måneder med mindre der inden findes effektiviseringer i teknikernes arbejdsgange på mindst 15 procent.

Teknikerne kræver i første omgang, at ledelsen trækker sit krav om lønnedgang tilbage.

Ifølge en kilde tæt på forhandlingerne arbejder parterne på at finde ud af, hvor stor en effektivisering, der kan nås ad frivillighedens vej.

Stemningen omkring forhandlingsbordet er efter sigende “positiv”.

Forhandler om ømme punkter
Ifølge Computerworlds oplysninger har parterne siden mandag forhandlet om en række forskellige emner, hvor lønspørgsmålet stadig er det ømmeste punkt.

Sideløbende forsøger parterne at nå til enighed om effektiviseringer på en række områder omkring de ansattes arbejdstidsregler.

Desuden har de ansatte krævet en garanti for at aftalte effektiviseringer ikke fører til fyringer.

Senest på mandag i næste uge skal der gerne være fundet en løsning.

Der har ledelsen med landechef Søren Krogh-Nielsen i spidsen nemlig indkaldt de i alt 68 teknikere til informationsmøde, hvor virksomhedens endelige udspil skal være klar.

Ricohs landechef Søren Krogh-Nielsen ønsker ikke at kommentere indholdet af forhandlingerne.

“Vi har en positiv dialog med vores teknikere, men præcis hvad vi diskuterer, vil vi gerne holde internt,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de ansattes tillidsrepræsentanter.

Læs også:

Teknikere i danske it-firma nedlægger arbejdet i protest

Mens det mobile bredbånd stormer frem med stadig flere brugere og et højere data-forbrug, så er danskerne for alvor begyndt at vende rygget til sms’en. 

Det kan man læse i telestatistikken fra første halvår 2013 fra Erhvervsstyrelsen.

“Antal afsendte sms-beskeder er det seneste år faldet fra 5.761 millioner til 5.004 millioner. Det svarer til et fald på 13,1 procent,” skriver Erhvervsstyrelsen.

“De årlige fald i antallet af sendte sms’er har aldrig været større. Således blev der sendt 519 millioner færre sms’er i første halvår 2013 end i halvåret før. Hidtil var det
største fald på 259 millioner sms’er fra andet halvår 2011 til første halvår 2012.”

At sms’en for alvor er ved at miste noget af den popularitet, den ellers har nydt godt af i adskillige år, kan der ikke længere herske megen tvivl om.

Erhvervsstyrelsen skriver:

“Hvis man sammenligner antallet af afsendte sms’er i første halvår 2013 med første halvår 2010, hvor antallet af sms’er toppede, så er der forsvundet 1,6 milliarder afsendte sms’er, eller hvad der svarer til en nedgang på 24,4 procent.”

Sådan kommunikerer vi i stedet
Det betyder dog ikke, at vi er blevet trætte af at skrive til hinanden fra mobiltelefonen – i stedet foregår meget af kommunikationen blandt andet via Facebook, iMessage, WhatsApp og andre chat-tjenester.

Mms’erne klarer også klarer sig fint – men denne måde at kommunikere på kan dog slet ikke sammenlignes med sms’erne i omfang.  

“Modsat udviklingen for sms’er så stiger antallet af mms per abonnement kraftigt, men fra et betydeligt lavere niveau. Per abonnement stiger antallet af mms’er fra 9,0 i første halvår 2012 til 12,4 i første halvår 2013 eller fra 1,5 om måneden til 2,0 mms’er om måneden pr. abonnement.”

Telestatistikken viser også, at datatrafikken fra mobiltelefoner er vokset med cirka 127 procent over det seneste år. Læs mere om den udvikling her.

Læs også:

Helt vildt: Så meget mobil-data bruger danskerne

Sådan får du bedre mobildækning på dit kontor

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Løn, fryns, pension og jobtilfredshed. Det måler Computerworld hvert år for at tage pulsen på it-erhvervet – og bagefter deler vi resultaterne direkte med dig.

Derfor inviterer vi hele den danske it-verden til at deltage i den store kortlægning af løn, fryns og jobtilfredshed blandt danske it-fagfolk.

Som deltager i undersøgelsen får du samtidig direkte besked, når alle besvarelser er samlet ind og talt sammen. Dermed kan du tjekke, om du får den løn og de vilkår, du skal have.

Undersøgelsens resultater offentliggøres udelukkende i anonyme, akkumulerede tal, og du skal hverken oplyse navn eller firma for at deltage. Du er derfor helt anonym.

Du deltager ved at svare på spørgeskemaet her