Microsoft har planer om at bygge en hel stribe datacentre med det formål at beskytte kundernes data i Microsofts cloud-løsninger mod overvågning fra amerikanske efterretningstjenester som NSA.

Det afslørede Microsofts globale marketingschef (CMO), Chris Caposella, i en tale ved Microsofts Convergence-konference i Barcelona mandag i denne uge.

I sidste måned annoncerede Microsoft, at selskabet sammen med lokale partnere som eksempelvis Deutsche Telekom vil bygge nye datacentre i Tyskland og Storbritannien. Men planerne stopper ifølge Microsoft-chefen ikke her.

“Vi vil udbrede vores planer i Storbritannien og Tyskland til resten af verden,” sagde Chris Caposella til en forsamling af flere tusinde kunder og partnere.

Caposella kom i sin tale ikke ind på antallet eller den geografisk placering af de kommende datacentre.

Han nævnte heller ikke direkte bekymringen for amerikanske efterretningstjenesters overvågning eller den nu nedlagte Safe Harbor-dataoverførselsmetode mellem USA og Europa.

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

I stedet nøjedes han med at henvise til “problemer med data-politikker i forskellige dele af verden”.

Vil ud af juridisk klemme
USA’s myndigheder mener, at den amerikanske lovgivning giver dem ret til at kræve data fra amerikanske selskaber udleveret, uanset hvor i verden data er lagret.

Microsoft har ved flere lejligheder rejst sager ved amerikanske domstole for at få den praksis underkendt.

Men ved at overlade det juridiske ansvar for håndteringen af data til nationale selskaber i Europa eller andre dele af verden, håber Microsoft at slippe definitivt ud af den juridiske klemme.

Men selskabet har tidligere oplyst, at man vil kræve højere priser af kunderne for at benytte de kommende britiske og tyske datacentre.

Microsoft driver i forvejen selv datacenter i Dublin i Irland og i Holland, hvor data fra europæiske kunder lagres, og hvorfra der leveres forskellige cloudydelser.

Usikkerheden om beskyttelsen af kundedata er ikke blevet mindre, efter at EU-Domstolen i oktober i år afsagde en dom, som underkendte den såkaldte “Safe Harbor”-aftale mellem EU og USA.

Ifølge domstolen er aftalen ugyldig, fordi den ikke kan sikre EU-borgere mod, at deres data bliver overvåget af de amerikanske spion-tjenester.

Læs også:
Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

NSA-whistleblower: Stort angreb på World Trade Center kunne være afværget

Mens verdenslederne i disse uger mødes i Paris for at løse klodens klimaproblemer på COP 21-mødet, sender danske datacentre massevis af overskudsvarme ud i den danske vinterkulde.

Det skyldes, at datacentrene er pålagt afgifter for overskudsvarme på cirka 50 kroner per gigajoule energi.

Også selvom datacentrenes overskudsvarme ellers kvit og frit kunne genbruges af fjernvarmeværker til opvarmning af skoler og andre offentlige bygninger, så vi slipper for at fyre op med kul og andre fossile og forurenende brændstoffer.

Den problemstilling har Computerworld for nyligt beskrevet her:
Dansk datacenter kan opvarme 600 huse med overskudsvarme – men er tvunget til at fyre for gråspurvene

Afgiften på 50 kroner er indført, så datacentre og andre produktionsvirksomheder ikke spekulerer i at købe billig energi og sælge den med profit – og dermed blive et lille fjernvarmeværk i sig selv.

Skatteministeriet: Vi kigger på det
Men en af de danske datacentre-direktører bedyrer over for Computerworld, at intentionen med at give overskudsvarmen væk mere handler om grøn branding end om udgifter og indtægter.

Vi har gerne villet interviewe skatteminister Karsten Lauritzen (V) om afgifterne, der virker som det rene hul i ozonlaget.

Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at skatteministerens kalender er fuldt ud booket, så vi har fået dette skriftlige svar:

“Afgifterne på overskudsvarme er balanceret imellem hensyn til at give incitament til at udnytte overskudsvarme og undgå ineffektiv produktion af overskudsvarme i konkurrence med den egentlige varmeproduktion,” skriver ministeriets pressemedarbejder Christian Moselund Aaby.

“Et tværministeriel udvalg ser i den såkaldte Afgifts- og tilskudsanalyse på, om der er behov for justeringer, der kan medføre, at vores energisystem kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Afgifter på overskudsvarme indgår som en del af denne analyse,” forklarer han.

Derudover oplyser Skat, at der skal tilkobles en varmepumpe til datacentret, for at der kan ske en udnyttelse af den opståede varme. 

Ukendt plan
Skatteministeriet kan ikke oplyse, hvornår Afgifts- og tilskudsanalysen er på plads, efter den har haft rødder tilbage i den tidligere SR-regering.

Et bud fra flere kilder er dog, at afklaringen er klar til foråret.

Det betyder, at datacentre i Danmark som GlobalConnects, NNIT’s og Interxions har vished for, om de også til næste vinter skal lukke varmen ud i kulden, eller om de kan give den væk.

Denne vished gælder for øvrigt også for Apples kommende datacenter i Viborg, efter Apple har meldt ud, at selskabet valgte Danmark på grund af vores grønne profil.

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Indgangen til kopimarkedet i Shanghai. Foto: Morten Sahl Madsen

Shanghai, Kina. Udefra ligner den 34 etager høje bygning midt i Shanghai ikke et sted, hvor der sælges ulovlige kopivarer.

Fra 6. etage og op er det en kontorbygning, og glasfacaden signalerer eksklusivitet og ikke “Made in China”-plastik.

Havde vores guide ikke ført os mod komplekset, havde det blot været en af de mange andre bygninger i glas- og betonskoven kaldet Shanghai.

Kina har et kopiproblem.

Det ved vi alle, da det jo er en stående joke, at mange af de produkter, der kommer fra Kina, er kopieret fra et andet sted.

Det er et imageproblem, som det meste af Asien er ramt af, og det er et markedsproblem, som hele Europa mærker. Det estimeres, at EU alene går glip af 200 milliarder kroner i fortabt indtjening på grund af kopivarer.

Alt sammen på grund af kopivarer solgt på nettet – og på grund af markeder som det, jeg er på vej ind på i Shanghai.

Inden for er der er en letgenkendelig duft af ny plastik. Den duft finder du også i en Fona eller i Elgigantens computerafdeling. Markedet består af et utal af små tre-kvadratmeterbutikker, som er et fint miks mellem tøj, tasker, slips, briller, og elektronik.

Vores tolk og guide Lilly hjalp os rundt i centret. Hun havde navngivet sig selv Lilly, for der var ingen vesterlændinge, som kunne udtale hendes rigtige, kinesiske navn.

“Hvis I vil købe noget herinde, så tag mig med i handlen. De vil altid forsøge at snyde jer for penge, ” siger hun, da vi står og kigger ind i en butik, som umiddelbart sælger Beats Audio-høretelefoner.

“150?”
Imens Lilly forklarer om stedet, der har over 70 små butikker, kommer den første sælger hen og maser sig på.

“Hello Sir. You looking for smartwatch? Very cheap. Very cheap. Look here.”

Han viser os et Apple Watch. Eller… det ligner et Apple Watch, men afsløres af et lille frontvendt kamera, som det originale ur ikke har.

“No sorry, we’re not interested.”

“Oh sir, look here. Only 700 RMD (cirka 750 kroner).”

“No thank you. Just looking.”

“350 RMD – very special price.”

“No thank you”

“200! Last price.”

“No!”

“150?”

Uret er en Apple Watch-kopi. Læg mærke til kameraet. Foto: Morten Sahl Madsen

Det erførst, da vi går væk fra hans butik, at han stopper med at råbe til os. Herefter er der blot en anden, som tager over. Denne gang er det kopijakker. Her går prisen fra 400 RMD til 50 RMD, inden vi når væk.

“De sætter prisen højt, fordi det næsten kun er turister, som køber herinde, og de er nogle gange dumme nok til at betale fuld pris,” forklarer Lilly.

I butikken ved siden af os sælges der smartphones. På en lang række står der en iPhone 6, Samsung S6, et par Huawei-telefoner, og et par produkter, som formodentligt er kinesiske mærker.

Se flere billeder i dette galleri.

Ved første øjekast kan det lige så godt være en ægte iPhone, der stod med ryggen til os på hylden. Men så snart den tages op, bliver det tydeligt, at Apples designere absolut ikke har været over den. Skærmen buer ikke ned over kanten som på en iPhone, og den er tykkere end den originale.

En kopi-iPhone 6 (Eller 6S – sælgeren kunne ikke beslutte sig). Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Det handler om detaljer
Da vi spørger butikkens ejer, om vi kan se den i tændt tilstand, ryster hun på hovedet.

Den slags gør man ikke. Så må vi købe. 2.000 RMD – 2.500 kroner. Og det var før, at vi er begyndt at prutte om prisen.

Ofte har kopi-iPhones en meget mingleret Android-version, som ofte ikke kan få adgang til Googles Play Store, og som er forældet helt tilbage til Android 4.2.

Også på de andre smartphones er det tydeligt, at de ikke er ægte, men man må alligevel give lidt ros til kopisterne. Man skal kende det originale produkt, for at kunne se fejlene.

Blandt andet står der en Huawei P8 Plus, en 7 tommer stor Android-telefon fra det kinesiske firma Huawei. Den store, umiddelbare fejl ligger i, at Huaweis mastodont af en 7-tommer telefon ikke hedder P8 Plus, men P8 Max.

Vi tager vores egne telefoner op for at tage et billede, men bliver skubbet ud af ejeren af butikken. “No photos.”

En af de mange gange med de mange sælgere. Hver eneste af dem forsøgte at trække os ind i deres butikker som en moræneål. Foto: Morten Sahl Madsen

En haj blandt ål
Tilbage på markedet i Shanghai hører vi pludselig postyr bag os. 

Den lange gang, som før bestod af kinesiske sælgere og varer langt ude på gangen, er nu ryddet, og butiksejerne holder hovederne bøjet.

Seks mænd på række med blå bånd om halsen kommer gående med hastige skridt igennem gangen. En ældre herre i jakkesæt går mellem dem. Alle forsøger at undgå øjenkontakt.

Guiden Lilly forklarer, at det er centerbestyreren. “Centerkongen”.

Hvis de mange butikker sælger kopivarer ude på gangen, kan de miste retten til at sælge derinde eller endda få en bøde.

“Er det da ulovligt at sælge kopivarer her?”

“Kun hvis politiet kommer og ser det. Og det gør det aldrig, ” svarer Lilly.

Foto: Morten Sahl Madsen

En seddel hænger skjult og iturevet i et hjørne af centret. Her har Shanghais politi erklæret i samarbejde med centerbestyrelsen, at cirka 40 forskellige mærker ikke må føres på markedet. Det indebærer Gucci, Louis Vuitton, Chanel og Prada.

Det stopper dog ikke butikkerne fra at føre hundredvis af andre kopimærker.

Da vi kommer ned i bunden af centret, finder vi en lille butik med væggene fyldt med tasker.

Der er en lang række tasker, som i høj grad ligner Fjällräven-taster eller Eastpak, men ejeren, en lille, lidt sky kinesisk kvinde kommer hen til os, og spørger, om vi vil have noget andet end kopivarer.

Nysgerrig og interesseret siger vi ja, og frem finder hun en taske syet i groft kanvas, fin med knapper og små ekstra rum. Den har hun selv designet.

“No copy here,” siger hun stolt, men stadig genert.

Ingen af os vælger at købe den, og det er uvist, om det blot er et specielt salgstrick eller et øjeblik af virkelig kinesisk kreativitet.

Læs også: Med Huawei i Kina: Studerende kom helt ind i 5G-maskinrummet

Indgangen til kopimarkedet i Shanghai. Foto: Morten Sahl Madsen

Shanghai, Kina. Udefra ligner den 34 etager høje bygning midt i Shanghai ikke et sted, hvor der sælges ulovlige kopivarer.

Fra 6. etage og op er det en kontorbygning, og glasfacaden signalerer eksklusivitet og ikke “Made in China”-plastik.

Havde vores guide ikke ført os mod komplekset, havde det blot været en af de mange andre bygninger i glas- og betonskoven kaldet Shanghai.

Kina har et kopiproblem.

Det ved vi alle, da det jo er en stående joke, at mange af de produkter, der kommer fra Kina, er kopieret fra et andet sted.

Det er et imageproblem, som det meste af Asien er ramt af, og det er et markedsproblem, som hele Europa mærker. Det estimeres, at EU alene går glip af 200 milliarder kroner i fortabt indtjening på grund af kopivarer.

Alt sammen på grund af kopivarer solgt på nettet – og på grund af markeder som det, jeg er på vej ind på i Shanghai.

Inden for er der er en letgenkendelig duft af ny plastik. Den duft finder du også i en Fona eller i Elgigantens computerafdeling. Markedet består af et utal af små tre-kvadratmeterbutikker, som er et fint miks mellem tøj, tasker, slips, briller, og elektronik.

Vores tolk og guide Lilly hjalp os rundt i centret. Hun havde navngivet sig selv Lilly, for der var ingen vesterlændinge, som kunne udtale hendes rigtige, kinesiske navn.

“Hvis I vil købe noget herinde, så tag mig med i handlen. De vil altid forsøge at snyde jer for penge, ” siger hun, da vi står og kigger ind i en butik, som umiddelbart sælger Beats Audio-høretelefoner.

“150?”
Imens Lilly forklarer om stedet, der har over 70 små butikker, kommer den første sælger hen og maser sig på.

“Hello Sir. You looking for smartwatch? Very cheap. Very cheap. Look here.”

Han viser os et Apple Watch. Eller… det ligner et Apple Watch, men afsløres af et lille frontvendt kamera, som det originale ur ikke har.

“No sorry, we’re not interested.”

“Oh sir, look here. Only 700 RMD (cirka 750 kroner).”

“No thank you. Just looking.”

“350 RMD – very special price.”

“No thank you”

“200! Last price.”

“No!”

“150?”

Uret er en Apple Watch-kopi. Læg mærke til kameraet. Foto: Morten Sahl Madsen

Det erførst, da vi går væk fra hans butik, at han stopper med at råbe til os. Herefter er der blot en anden, som tager over. Denne gang er det kopijakker. Her går prisen fra 400 RMD til 50 RMD, inden vi når væk.

“De sætter prisen højt, fordi det næsten kun er turister, som køber herinde, og de er nogle gange dumme nok til at betale fuld pris,” forklarer Lilly.

I butikken ved siden af os sælges der smartphones. På en lang række står der en iPhone 6, Samsung S6, et par Huawei-telefoner, og et par produkter, som formodentligt er kinesiske mærker.

Se flere billeder i dette galleri.

Ved første øjekast kan det lige så godt være en ægte iPhone, der stod med ryggen til os på hylden. Men så snart den tages op, bliver det tydeligt, at Apples designere absolut ikke har været over den. Skærmen buer ikke ned over kanten som på en iPhone, og den er tykkere end den originale.

En kopi-iPhone 6 (Eller 6S – sælgeren kunne ikke beslutte sig). Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Det handler om detaljer
Da vi spørger butikkens ejer, om vi kan se den i tændt tilstand, ryster hun på hovedet.

Den slags gør man ikke. Så må vi købe. 2.000 RMD – 2.500 kroner. Og det var før, at vi er begyndt at prutte om prisen.

Ofte har kopi-iPhones en meget mingleret Android-version, som ofte ikke kan få adgang til Googles Play Store, og som er forældet helt tilbage til Android 4.2.

Også på de andre smartphones er det tydeligt, at de ikke er ægte, men man må alligevel give lidt ros til kopisterne. Man skal kende det originale produkt, for at kunne se fejlene.

Blandt andet står der en Huawei P8 Plus, en 7 tommer stor Android-telefon fra det kinesiske firma Huawei. Den store, umiddelbare fejl ligger i, at Huaweis mastodont af en 7-tommer telefon ikke hedder P8 Plus, men P8 Max.

Vi tager vores egne telefoner op for at tage et billede, men bliver skubbet ud af ejeren af butikken. “No photos.”

En af de mange gange med de mange sælgere. Hver eneste af dem forsøgte at trække os ind i deres butikker som en moræneål. Foto: Morten Sahl Madsen

En haj blandt ål
Tilbage på markedet i Shanghai hører vi pludselig postyr bag os. 

Den lange gang, som før bestod af kinesiske sælgere og varer langt ude på gangen, er nu ryddet, og butiksejerne holder hovederne bøjet.

Seks mænd på række med blå bånd om halsen kommer gående med hastige skridt igennem gangen. En ældre herre i jakkesæt går mellem dem. Alle forsøger at undgå øjenkontakt.

Guiden Lilly forklarer, at det er centerbestyreren. “Centerkongen”.

Hvis de mange butikker sælger kopivarer ude på gangen, kan de miste retten til at sælge derinde eller endda få en bøde.

“Er det da ulovligt at sælge kopivarer her?”

“Kun hvis politiet kommer og ser det. Og det gør det aldrig, ” svarer Lilly.

Foto: Morten Sahl Madsen

En seddel hænger skjult og iturevet i et hjørne af centret. Her har Shanghais politi erklæret i samarbejde med centerbestyrelsen, at cirka 40 forskellige mærker ikke må føres på markedet. Det indebærer Gucci, Louis Vuitton, Chanel og Prada.

Det stopper dog ikke butikkerne fra at føre hundredvis af andre kopimærker.

Da vi kommer ned i bunden af centret, finder vi en lille butik med væggene fyldt med tasker.

Der er en lang række tasker, som i høj grad ligner Fjällräven-taster eller Eastpak, men ejeren, en lille, lidt sky kinesisk kvinde kommer hen til os, og spørger, om vi vil have noget andet end kopivarer.

Nysgerrig og interesseret siger vi ja, og frem finder hun en taske syet i groft kanvas, fin med knapper og små ekstra rum. Den har hun selv designet.

“No copy here,” siger hun stolt, men stadig genert.

Ingen af os vælger at købe den, og det er uvist, om det blot er et specielt salgstrick eller et øjeblik af virkelig kinesisk kreativitet.

Læs også: Med Huawei i Kina: Studerende kom helt ind i 5G-maskinrummet

Nokia-telefoner er noget, man i dag forbinder med Microsoft, efter Redmond-fabrikken købte den finske mobilenhed i 2013.

Det, der blev tilbage af Nokia efter opkøbet, har imidlertid signaleret, at finnerne igen vil begynde en ny produktion af Nokia-mobiler baseret på Googles Android-platform, og under kælenavnet C1.

Nu fortæller net-siden GSMArena, at der er dukket et nyt foto op fra de hemmelige finske laboratorier, der angivelig skal forestille Nokias C1.

Der er ingen specifikationer eller bekræftelser med i købet. GSMArena har dog et bud på, hvad telefonen kommer til at indeholde.

Læs også: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Den forreste udgave er forsynet med Android, mens den bagerste har Windows-software.

Både Android og Redmond-software
Billedet er det nyeste i en serie af billeder, der angiveligt viser telefonen. Men heller ikke denne gang er der solide beviser for, at det rent faktisk er telefonen.

Heller ikke selv om den anonyme budbringer af billedet altså hævder, at det er tilfældet.

Det er dog et ganske interessant foto, for lækagen viser to forskellige udgaver af telefonen, hvor den ene kører Android, mens den anden kører mobilversionen af Windows 10.

Hidtil er der intet, som har antydet, at Nokia ønsker at satse på Windows Phone-platformen.

Alle andre rygter frem til nu har kun talt om, at selskabet vil udstyre sine kommende modeller med Android, præcis som det er tilfældet med den nye tablet, Nokia N1.

Læs også: Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokia-chef: Der komme en mobil i 2016
Nokia har imidlertid gjort det klart, at firmaet vil begynde at producere mobiler igen.

I sommer meddelte selveste Nokia-chefen, Rajeev Suri, at selskabet vil lancere en mobiltelefon i løbet af 2016.

Han fortalte i samme moment, at firmaet kun vil designe mobiler, og overlade produktionen til andre.

Fra fjerde kvartal af 2016 har Nokia ifølge aftalen med Microsoft fra 2013 ret til at sælge en licens til Nokia-brandet til tredjepart, ligesom det finske selskab har ret til her og nu at sælge licenser til Nokia-brandet til ‘other devices’ – hvilket nok vil sige til produkter, der ikke umiddelbart konkurrerer med Microsofts forretning.

Læs også:
Pludselig lancering: Nokia præsenterer pludselig første selvstændige produkt efter Microsoft

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Nokia-telefoner er noget, man i dag forbinder med Microsoft, efter Redmond-fabrikken købte den finske mobilenhed i 2013.

Det, der blev tilbage af Nokia efter opkøbet, har imidlertid signaleret, at finnerne igen vil begynde en ny produktion af Nokia-mobiler baseret på Googles Android-platform, og under kælenavnet C1.

Nu fortæller net-siden GSMArena, at der er dukket et nyt foto op fra de hemmelige finske laboratorier, der angivelig skal forestille Nokias C1.

Der er ingen specifikationer eller bekræftelser med i købet. GSMArena har dog et bud på, hvad telefonen kommer til at indeholde.

Læs også: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Den forreste udgave er forsynet med Android, mens den bagerste har Windows-software.

Både Android og Redmond-software
Billedet er det nyeste i en serie af billeder, der angiveligt viser telefonen. Men heller ikke denne gang er der solide beviser for, at det rent faktisk er telefonen.

Heller ikke selv om den anonyme budbringer af billedet altså hævder, at det er tilfældet.

Det er dog et ganske interessant foto, for lækagen viser to forskellige udgaver af telefonen, hvor den ene kører Android, mens den anden kører mobilversionen af Windows 10.

Hidtil er der intet, som har antydet, at Nokia ønsker at satse på Windows Phone-platformen.

Alle andre rygter frem til nu har kun talt om, at selskabet vil udstyre sine kommende modeller med Android, præcis som det er tilfældet med den nye tablet, Nokia N1.

Læs også: Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokia-chef: Der komme en mobil i 2016
Nokia har imidlertid gjort det klart, at firmaet vil begynde at producere mobiler igen.

I sommer meddelte selveste Nokia-chefen, Rajeev Suri, at selskabet vil lancere en mobiltelefon i løbet af 2016.

Han fortalte i samme moment, at firmaet kun vil designe mobiler, og overlade produktionen til andre.

Fra fjerde kvartal af 2016 har Nokia ifølge aftalen med Microsoft fra 2013 ret til at sælge en licens til Nokia-brandet til tredjepart, ligesom det finske selskab har ret til her og nu at sælge licenser til Nokia-brandet til ‘other devices’ – hvilket nok vil sige til produkter, der ikke umiddelbart konkurrerer med Microsofts forretning.

Læs også:
Pludselig lancering: Nokia præsenterer pludselig første selvstændige produkt efter Microsoft

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Det er efterhånden ikke mange, der bakker om Flash-teknologiens berettigelse i fremtidens webmiljø.

Dels er Flash en kilde til vedblivende sikkerhedsudfordringer, dels har HTML 5 overhalet Flash på en række områder og er en langt mere moderne og tidssvarende platform at bygge web-løsninger og -indhold på.

Nu tager producenten Adobe så konsekvensen og afliver Flash – men dog kun er det i første omgang kun Flash-navnet, som dør.

For Flash Professional CC bliver nu omdøbt til Adobe Animate CC.

Det skriver Adobe på sin blog.

“For bedre at kunne repræsentere position som det førende animations-værktøj til web og andet, vil Flash Professional blive omdøbt til Adobe Animate CC fra den frigivelse i starten af 2016.”

“Vores kunder har gjort det klart, at de gerne vil have, at vores kreative applikationer udvikler sig til at understøtte flere forskellige standarder, og det er vi villige til at gøre,” lyder det fra Adobe på bloggen, hvor Animate CC bliver præsenteret som selskabets flagskib til at udvikle HTML 5-indhold med.

Har allerede omskrevet værktøjet
Selskabet forklarer samtidig, at Flash Professional over de seneste par år er blevet totalt omskrevet for bedre at kunne understøtte HTML 5 og WebGL.

“I dag anvender over en tredjedel af det indhold, der skabes i Flash Professional, HTML 5, og det når over en milliard devices på verdensplan.”

Men det er ikke sådan, at den nuværende og usikre Flash bare bliver dræbt, da Flash forsætter med at blive brugt i webspil og i videoer.

“Fremadrettet er Adobe opsat på at arbejde med industripartnere, som vi har med Microsoft og Google, for at sikre os, at der er en fortsat kompatibilitet og sikkerhed i Flash-indhold,” lyder det videre på Adobe-bloggen.

En skindød kigger fremad
Dermed må vi konstatere, at det kun er navnet Flash, der er aflivet, mens Flash-teknologien kun er skindød, efter det blev udråbt som den største sikkerhedstrussel i 2015.

Læse mere her: Sikkerhedstrussel: Her er de største software-syndere i 2015

I sin meddelelse sidestiller Adobe dog for første gang HTML 5 med sin eget sønderskudte Flash-platform med blandt andet lanceringen af en HTML 5 Player til desktop-folket.

Så selvom Adobe kun begrænser sig til en navneændring for Flash, må det trods alt tolkes som, at en standard som HTML 5 vinder indpas hos it-selskabet – både for sikkerhedsbevidste brugere og for Adobe selv.

“Fremadset opfordrer vi indholdsproducenter at bygge nye webstandarder, og vi vil fortsætte med at udbyde de bedste værktøjer og services for designere og udviklere i hjælpen med at bygge fantastisk indhold til nettet,” runder Adobe sin meddelelse af.

Læs også: 10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Derfor er Flash så usikkert
Det er ikke uden grund, at Flash ofte bliver udråbt til lidt af en sikkerheds-synder.

I Ciscos sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgik det, at “udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger.”

“Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme,” lød forklaringen blandt andet fra Cisco.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder – og de udnyttes

“Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne,” skrev Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Netop sikkerhedsproblemerne har også fået it-giganter som Google og Apple til på forskellig vis at sende Flash ud i kulden.

Det er efterhånden ikke mange, der bakker om Flash-teknologiens berettigelse i fremtidens webmiljø.

Dels er Flash en kilde til vedblivende sikkerhedsudfordringer, dels har HTML 5 overhalet Flash på en række områder og er en langt mere moderne og tidssvarende platform at bygge web-løsninger og -indhold på.

Nu tager producenten Adobe så konsekvensen og afliver Flash – men dog kun er det i første omgang kun Flash-navnet, som dør.

For Flash Professional CC bliver nu omdøbt til Adobe Animate CC.

Det skriver Adobe på sin blog.

“For bedre at kunne repræsentere position som det førende animations-værktøj til web og andet, vil Flash Professional blive omdøbt til Adobe Animate CC fra den frigivelse i starten af 2016.”

“Vores kunder har gjort det klart, at de gerne vil have, at vores kreative applikationer udvikler sig til at understøtte flere forskellige standarder, og det er vi villige til at gøre,” lyder det fra Adobe på bloggen, hvor Animate CC bliver præsenteret som selskabets flagskib til at udvikle HTML 5-indhold med.

Har allerede omskrevet værktøjet
Selskabet forklarer samtidig, at Flash Professional over de seneste par år er blevet totalt omskrevet for bedre at kunne understøtte HTML 5 og WebGL.

“I dag anvender over en tredjedel af det indhold, der skabes i Flash Professional, HTML 5, og det når over en milliard devices på verdensplan.”

Men det er ikke sådan, at den nuværende og usikre Flash bare bliver dræbt, da Flash forsætter med at blive brugt i webspil og i videoer.

“Fremadrettet er Adobe opsat på at arbejde med industripartnere, som vi har med Microsoft og Google, for at sikre os, at der er en fortsat kompatibilitet og sikkerhed i Flash-indhold,” lyder det videre på Adobe-bloggen.

En skindød kigger fremad
Dermed må vi konstatere, at det kun er navnet Flash, der er aflivet, mens Flash-teknologien kun er skindød, efter det blev udråbt som den største sikkerhedstrussel i 2015.

Læse mere her: Sikkerhedstrussel: Her er de største software-syndere i 2015

I sin meddelelse sidestiller Adobe dog for første gang HTML 5 med sin eget sønderskudte Flash-platform med blandt andet lanceringen af en HTML 5 Player til desktop-folket.

Så selvom Adobe kun begrænser sig til en navneændring for Flash, må det trods alt tolkes som, at en standard som HTML 5 vinder indpas hos it-selskabet – både for sikkerhedsbevidste brugere og for Adobe selv.

“Fremadset opfordrer vi indholdsproducenter at bygge nye webstandarder, og vi vil fortsætte med at udbyde de bedste værktøjer og services for designere og udviklere i hjælpen med at bygge fantastisk indhold til nettet,” runder Adobe sin meddelelse af.

Læs også: 10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Derfor er Flash så usikkert
Det er ikke uden grund, at Flash ofte bliver udråbt til lidt af en sikkerheds-synder.

I Ciscos sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgik det, at “udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger.”

“Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme,” lød forklaringen blandt andet fra Cisco.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder – og de udnyttes

“Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne,” skrev Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Netop sikkerhedsproblemerne har også fået it-giganter som Google og Apple til på forskellig vis at sende Flash ud i kulden.