Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: "It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os"

Her er årets it-kometer 2015

Hvilke it-virksomheder er bedst til rå vækst? Computerworld har analyseret regnskaber fra over 600 it-virksomheder og kårer nu årets it-kometer 2015. Alle resultaterne bliver præsenteret i Computerworlds årsnummer, som du kan læse gratis online. 

Klik her og læs magasinet, så du kan se, om din virksomhed er med på listen.


Årsregnskab

Edlund A/S



Læs mere om Edlund A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Hvem er Edlund?

Edlund leverer totale løsninger til administration af porteføljer til blandt andet livsforsikring og pensionsselskaber.
Edlund sælger sin standardløsning, Lifelink, til kunderne. Lifelink kan varetage det meste administration i forbindelse med policer og kan udbygges med en række ekstra moduler. Omkring 80 procent af kundens løsning er standardkode, og resten programmeres specifikt til den enkelte kunde.



Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk ser konkurence som en fordel. Foto: Joachim Selliken

De fleste, som arbejdede i it-branchen i 90′erne, kan huske, hvordan det føltes, da it-boblen pludselig brast.

Firmaer mistede værdi og arbejde på stribe, og det ellers umættelige marked for it-medarbejdere blev hårdt ramt.

Mens branchen skar medarbejdere fra i et væk, så man lidt anderledes på sagen hos softwareleverandøren Edlund.

“Det var i den grad en positiv ting for os, at it-boblen brast,” fortæller Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk, hen over sin kaffekop.

“Der var mindre at lave, men vi besluttede at beholde vores folk og bruge tiden til at lave et spring i teknologi og proces. Vi var lidt nogle glade amatører, som kørte i C++. Men pludselig havde vi tid til at skifte over til .NET og C#. Det var helt nyt på det tidspunkt.”

Det var den rette beslutning på det rette tidspunkt. Edlund havde ikke mange år på bagen, men de år havde givet erfaringer, som en omstrukturering kunne drage fordel af. Med krisen og den pludselige nedgang i opgaver havde Edlund tid til at ændre sig.

Det lønnede sig, og i dag bruges Edlunds software til at administrere over 60 procent af livsforsikrings og pensionsmarkedet i Danmark.

På toppen af Valby Bakke har Edlund udvidet fra den spæde start i et hus i Carlsberg-villakvarteret til 10 villaer i et campus-lignende miljø med statuer i de åbne haver og Teslaer på parkeringspladserne.

En af villaerne blev endda hentet fra Østerbro, da den skulle rives ned for at gøre plads til en bredere vej.

I dag huser den Thomas Jøhnks fars, Edlunds stifter, Erling Edlund Andersens kontor.



Det gamle dragehus blev flyttet til Valby fra Østerbro. Edlunds stifter, Erling Edlund Andersen, har kontor derinde. Foto: Joachim Selliken

Edlund har klaret sig godt siden krisen i slutningen af 90′erne. Firmaet ligger lunt i nichen med software til administration af pension og forsikring.

Så lunt at Edlund ligger på en andenplads i kapløbet om at være årets it-komet og vinder i kategorien branchesoftware.

Resultatet af den primære drift er steget med ikke mindre end 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Danske medarbejdere er for dyre til udlandet
Men hvorfor kun i Danmark? Pension og forsikring er jo ikke ukendte begreber uden for landets grænser.

“Hvis du ser ud over Europa, er der en del af vores slags, men næsten alle har deres lokalområde som marked, fordi det er så forskelligt et marked fra land til land med hensyn til lovgivning og regulering,” forklarer Thomas Jøhnk.

“CSC var inde i PFA, før vi fik dem som kunde, og brugte netop et eller andet fransk system, udviklet i Bulgarien. Det var overhovedet ikke gearet til dansk lovgivning og dansk tradition, den måde, vi laver pensionsordninger i Danmark. Det fejlede og endte med at koste næsten en halv milliard, som jeg husker det.”

Men Edlund arbejder faktisk allerede på at komme ud over landets grænser. Til at begynde med er sigtet sat på Skandinavien. Men den slags er ikke uden problemer.

Annonce:


“Når vi skal implementere en dansk kunde, tager vi selv ud til dem og designer kundelaget. Det er lidt sværere, når kunden sidder i Stockholm eller Oslo.

Jeg kan ikke lige finde 50 folk, der synes, at det er sjovt at flytte til Oslo i to år. Det danske lønniveau gør jo også, at det ikke bliver os, som kommer til at levere løsninger i udlandet. Så vi skal finde en samarbejdspartner som har lokale folk, og som ser en forretning i at gå ind og implementere vores løsning. Så laver vi de 80 procent her, og tilpasningen sker så lokalt.”

Edlund er da heller ikke fremmed for at dele sin kode med andre.

“For tiden arbejder vi på et projekt, hvor kunden gerne ville have L&T, som er en stor spiller i Indien, med ind over. De dækker så en del af den kundespecifikke kode. De kommer jo til at kende vores løsning rigtigt godt, og det er også et stærkt kort at tage med til potentielle kunder i Stockholm eller Oslo.”

Men hvad så med de danske medarbejdere?

“Her har vi jo viden og dygtige folk, så vi bliver nok ved med at bygge platformen her. Vi har faktisk regnet på, om det kan betale sig at flytte noget af det til Indien eller Sri Lanka eller andre steder, og det kan slet ikke betale sig for nuværende. Den tid, du bruger på at programmere, er meget kortere, end den tid du bruger på at tale med kunden og finde ud af, hvad der skal gøres. Så det giver ikke mening at flytte vores platform til Indien.”

Skaber sine egne konkurrenter
Men risikerer I ikke, at der kommer et tidspunkt, hvor programmørerne i Stockholm og Indien kan byde på programmeringsopgaverne hos de danske kunder?

“Det kan sagtens komme. Vi har i de sidste 10 år været vant til at dele vores kildekode med kunderne. For det værste de kan forestille sig, er at være afhængige af en enkelt leverandør.”

Det lyder umiddelbart som en uheldig situation, men Thomas Jøhnk ser faktisk muligheden for konkurrence som en fordel.

“Vores kunder synes, at det er fair, fordi de ikke er afhængige af os, hvis vi bliver uenige med dem om 10 år. Og vores udviklere er vant til at blive set over skulderen af vores kunder. Hvis vi leverer noget, som ikke er i top, går der ikke lang tid før en udvikler ude hos en kunde opdager det. Specielt nogle af vores kunder har rigtigt dygtige medudviklere på, som straks vil se, hvis vi ikke gør det godt nok.”

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Annonce:


Posted in computer.

Samsung betaler 3,8 milliarder kroner i erstatning til Apple

Samsung går med til at betale 3,8 milliarder dollar – 548 millioner dollar – i erstatning til Apple for krænkelse af et af Apples patenter.

Dermed bliver der sat et foreløbigt punktum i erstatningssagen, som de to kombattanter har været involveret i i flere år.

Sagen tog sin begyndelse i 2011, da Apple sagsøgte Samsung med beskyldninger om, at Samsung i selskabets smartphones anvendte adskillige teknologier, som Apple har patent på – heriblandt det overordnede look og den generelle indpakning af produkterne.

Du kan læse mere om de pågældende patenter her: Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Apple vandt sagen i District Court på hjemmebanen i Californien, der dømte Samsung til at betale 930 millioner dollar i erstatning – 6,5 milliarder kroner.

Samsung appellerede dommen, og appel-domstolen – Court of Appeals for the Federal Circuit – gav Samsung delvist medhold og reducerede beløbet, som Samsung skulle betale til Apple, til 548 millioner dollar.

En tredje retssag skal i 2016 dog afgøre, om Samsung skal betale det resterende af det første beløb.

Samsung har modsat sig det hele, og selskabet har blandt andet argumenteret med, at erstatningens størrelse er udregnet efter Samsungs fulde fortjeneste på de pågældende smartphones, selv om krænkelserne kun dækker mindre features i telefonerne.

Samsung har derfor krævet en såkaldt full-bench hearing for at få kastet lys over erstatningsniveauets størrelse. Det har domstolen afvist.

Sagen er derfor ikke slut endnu, lyder det fra Samsung.

Selskabet bedyrer, at det vil betale de 3,8 milliarder kroner til Apple senest 10 dage efter, at selskabet har modtaget en faktura.

Samtidig vil Samsung dog i lyset af de uklare punkter om erstatningsstørrelse forbeholde sig ret til at kræve en del af pengene tilbageleveret, hvis sagen ‘udvikler sig yderligere,’ som det hedder.

Samsung har således bedt de amerikanske patentmyndigheder kigge på sagen igen.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Posted in computer.

Samsung betaler 3,8 milliarder kroner i erstatning til Apple

Samsung går med til at betale 3,8 milliarder dollar – 548 millioner dollar – i erstatning til Apple for krænkelse af et af Apples patenter.

Dermed bliver der sat et foreløbigt punktum i erstatningssagen, som de to kombattanter har været involveret i i flere år.

Sagen tog sin begyndelse i 2011, da Apple sagsøgte Samsung med beskyldninger om, at Samsung i selskabets smartphones anvendte adskillige teknologier, som Apple har patent på – heriblandt det overordnede look og den generelle indpakning af produkterne.

Du kan læse mere om de pågældende patenter her: Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Apple vandt sagen i District Court på hjemmebanen i Californien, der dømte Samsung til at betale 930 millioner dollar i erstatning – 6,5 milliarder kroner.

Samsung appellerede dommen, og appel-domstolen – Court of Appeals for the Federal Circuit – gav Samsung delvist medhold og reducerede beløbet, som Samsung skulle betale til Apple, til 548 millioner dollar.

En tredje retssag skal i 2016 dog afgøre, om Samsung skal betale det resterende af det første beløb.

Samsung har modsat sig det hele, og selskabet har blandt andet argumenteret med, at erstatningens størrelse er udregnet efter Samsungs fulde fortjeneste på de pågældende smartphones, selv om krænkelserne kun dækker mindre features i telefonerne.

Samsung har derfor krævet en såkaldt full-bench hearing for at få kastet lys over erstatningsniveauets størrelse. Det har domstolen afvist.

Sagen er derfor ikke slut endnu, lyder det fra Samsung.

Selskabet bedyrer, at det vil betale de 3,8 milliarder kroner til Apple senest 10 dage efter, at selskabet har modtaget en faktura.

Samtidig vil Samsung dog i lyset af de uklare punkter om erstatningsstørrelse forbeholde sig ret til at kræve en del af pengene tilbageleveret, hvis sagen ‘udvikler sig yderligere,’ som det hedder.

Samsung har således bedt de amerikanske patentmyndigheder kigge på sagen igen.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Posted in computer.

Menighedsråd klager over ny mobilmast: Den skal altså ikke stå i nærheden af kirken

Det kan godt være, at regeringen og Folketinget har store planer om en bedre digital infrastruktur i Danmark, hvor ikke mindst en bedre mobildækning i hele landet er et af hovedtemaerne.

En ting er dog som bekendt visioner og målsætninger på Christiansborg, noget andet er den praktiske virkelighed, teleselskaberne møder, når de rundt omkring i landet gør klar til at opgradere deres netværk.

For det er langt fra alle, der ønsker en mobilmast i baghaven.

Et konkret, aktuelt eksempel på dette finder man i landsbyen Sandager i Assens Kommune på Fyn.

Her ønsker Telenor at sætte en ny mobilmast på hele 42 meter op for at kunne forbedre dækningen i området, men den plan er det lokale menighedsråd ikke begejstret for.

Læs også: Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Fyens Stiftstidende skriver, at menighedsrådet i Sandager Kirke har klaget over maste-planerne, fordi masten vil komme til at skæmme Sandager visuelt.

“Sandager Kirke med det markante spir er 32 meter høj. At placere en 42 meter høj gittermast lige i området vil set fra alle sider være en skændsel for Sandager By og dens Kirke, og et øjebæ,” lyder det blandt andet fra kirkeværge Jørgen Bang i klagen ifølge Fyens Stiftstidende. 

Der argumenteres i klagen blandt andet for, at kirken har været en del af Sandager i 1000 år og er vartegnet i byen.

“Og så vil man se en konkurrent til vartegnet, der er 10 meter højere end kirken. Det vil vi ikke være med til,” lyder det videre.

Mens maste-sagen fra Sandager, der i øvrigt har et par hundrede indbyggere, naturligvis er en lokal diskussion, er det også et eksempel på et lidt bredere problemstilling i vores samfund.

For selvom menighedsrådet i Sandager skam har foreslået en anden placering af masten, så lyder det også i klagen, at eventuelle strålinger gør beboerne utrygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Deltag gerne i debatten herunder: Hvordan vil du have det med en mobilmast i baghaven?

Læs også:

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Posted in computer.

Menighedsråd klager over ny mobilmast: Den skal altså ikke stå i nærheden af kirken

Det kan godt være, at regeringen og Folketinget har store planer om en bedre digital infrastruktur i Danmark, hvor ikke mindst en bedre mobildækning i hele landet er et af hovedtemaerne.

En ting er dog som bekendt visioner og målsætninger på Christiansborg, noget andet er den praktiske virkelighed, teleselskaberne møder, når de rundt omkring i landet gør klar til at opgradere deres netværk.

For det er langt fra alle, der ønsker en mobilmast i baghaven.

Et konkret, aktuelt eksempel på dette finder man i landsbyen Sandager i Assens Kommune på Fyn.

Her ønsker Telenor at sætte en ny mobilmast på hele 42 meter op for at kunne forbedre dækningen i området, men den plan er det lokale menighedsråd ikke begejstret for.

Læs også: Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Fyens Stiftstidende skriver, at menighedsrådet i Sandager Kirke har klaget over maste-planerne, fordi masten vil komme til at skæmme Sandager visuelt.

“Sandager Kirke med det markante spir er 32 meter høj. At placere en 42 meter høj gittermast lige i området vil set fra alle sider være en skændsel for Sandager By og dens Kirke, og et øjebæ,” lyder det blandt andet fra kirkeværge Jørgen Bang i klagen ifølge Fyens Stiftstidende. 

Der argumenteres i klagen blandt andet for, at kirken har været en del af Sandager i 1000 år og er vartegnet i byen.

“Og så vil man se en konkurrent til vartegnet, der er 10 meter højere end kirken. Det vil vi ikke være med til,” lyder det videre.

Mens maste-sagen fra Sandager, der i øvrigt har et par hundrede indbyggere, naturligvis er en lokal diskussion, er det også et eksempel på et lidt bredere problemstilling i vores samfund.

For selvom menighedsrådet i Sandager skam har foreslået en anden placering af masten, så lyder det også i klagen, at eventuelle strålinger gør beboerne utrygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Deltag gerne i debatten herunder: Hvordan vil du have det med en mobilmast i baghaven?

Læs også:

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Posted in computer.

Nu kan du logge ind på Mobile Pay med dit fingeraftryk

Danske Bank har stor succes med selskabets Mobile Pay-app, som i stigende grad erstatter kolde kontanter, når der skal betales.

Og nu bliver der lagt endnu et lag sikkerhed – og bekvemmelighed – ind i appen, der groft regnet benyttes af 2,5 millioner danskere, som på årsbasis sender 18 milliarder kroner til og fra hinanden.

Fra i dag får du mulighed for at tilknytte dit fingeraftryk igennem TouchID på en iPhone 5S eller nyere, hvilket betyder, at du vil kunne låse op for Mobile Pay uden at skrive pinkode.

Selvo m det at skrive fire cifre på en telefon lyder som en overkommelig opgave, er fingerskannere en god form for sikkerhed.

Det skyldes, at potentielle kriminelle ikke kan se dig over skulderen og aflure din pinkode.

Ventede på en sikker løsning
Flere og flere smartphones på begge sider af muren mellem iOS og Android bliver i dag udstyret med fingerskannere.

I første omgang vil det dog kun være iOS-brugere, som vil kunne åbne Mobile Pay med fingerspidsen. Danske Bank er i færd med at kigge på en løsning til Android.

Danske Bank er den første bank i Danmark og i Norden, som tilbyder dette, og udviklingsafdelingen har ventet på, at Apple leverede en sikker nok løsning. Dette skete i iOS 9, mener Danske Bank.

“Touch ID-login er endnu et skridt frem mod at skabe nemmere og mere intuitive løsninger for vores kunder og brugere. Vi har en ambition om at være i førertrøjen på det digitale område, fordi vi tror, at det bliver stadig vigtigere for kundeoplevelsen,” siger Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling hos Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Er du kunde hos Danske Bank vil du også låse op for Danske Banks Mobilbank med fingeren. Skulle det ske, at skanningen ikke virker, så skal du bruge den fire-cifrede kode.

Læs også: 
Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært

Posted in computer.

Nu kan du logge ind på Mobile Pay med dit fingeraftryk

Danske Bank har stor succes med selskabets Mobile Pay-app, som i stigende grad erstatter kolde kontanter, når der skal betales.

Og nu bliver der lagt endnu et lag sikkerhed – og bekvemmelighed – ind i appen, der groft regnet benyttes af 2,5 millioner danskere, som på årsbasis sender 18 milliarder kroner til og fra hinanden.

Fra i dag får du mulighed for at tilknytte dit fingeraftryk igennem TouchID på en iPhone 5S eller nyere, hvilket betyder, at du vil kunne låse op for Mobile Pay uden at skrive pinkode.

Selvo m det at skrive fire cifre på en telefon lyder som en overkommelig opgave, er fingerskannere en god form for sikkerhed.

Det skyldes, at potentielle kriminelle ikke kan se dig over skulderen og aflure din pinkode.

Ventede på en sikker løsning
Flere og flere smartphones på begge sider af muren mellem iOS og Android bliver i dag udstyret med fingerskannere.

I første omgang vil det dog kun være iOS-brugere, som vil kunne åbne Mobile Pay med fingerspidsen. Danske Bank er i færd med at kigge på en løsning til Android.

Danske Bank er den første bank i Danmark og i Norden, som tilbyder dette, og udviklingsafdelingen har ventet på, at Apple leverede en sikker nok løsning. Dette skete i iOS 9, mener Danske Bank.

“Touch ID-login er endnu et skridt frem mod at skabe nemmere og mere intuitive løsninger for vores kunder og brugere. Vi har en ambition om at være i førertrøjen på det digitale område, fordi vi tror, at det bliver stadig vigtigere for kundeoplevelsen,” siger Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling hos Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Er du kunde hos Danske Bank vil du også låse op for Danske Banks Mobilbank med fingeren. Skulle det ske, at skanningen ikke virker, så skal du bruge den fire-cifrede kode.

Læs også: 
Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært

Posted in computer.

Det tog fem minutter at udvikle hele forretningskonceptet: En supersimpel idé skabte helt nyt it-firma



Der er bygget 1.200 IoT-løsninger i hele Norden, fortæller Jørgen Jensen, direktør i ThermIT. Foto: ThermIT.

IoT i praksis: En dansk virksomhed fra Vendsyssels hovedstad Hjørring fik ved et tilfælde en god idé.

Egentlig programmerer og udvikler firmaet Agidon forretningssoftware til butikker, og det var da også i den anledning, at to medarbejdere fra virksomheden var på besøg på en tankstation med behov for ny kode til it-systemerne.

Under arbejdet med tilpasning af software-løsningen blev der efter god dansk tradition udvekslet lidt smalltalk, der blandt andet handlede om, at tankstationens ejer havde problemer med at holde de korrekte temperaturer i køleskabene.

Den problemstilling er i dag endt med at blive til et helt nyt firma, der leverer trådløs køleovervågning.

Et komplet tilfælde
“Det var et komplet tilfælde, at vi kom i gang, og det havde ingen relevans til noget, vi ellers havde beskæftiget os med,” fortæller Jørgen Jensen, der er direktør i både Agidon og ThermIT, som temperatur-overvågningsfirmaet efterfølgende kom til at hedde.

“Standardbøden fra Levnedsmiddelkontrollen var på daværende tidspunkt lige steget til 10.000 kroner for dårlig hygiejne i køleskabe. Ligeledes kunne der spares penge på, at indholdet i kølediskene ikke blev ødelagt ved en for høj temperatur. Der var et klart behov.”

Firmaet startede derfor udviklingen i 2007, og de første produkter blev langet over disken i 2009.

I dag er der solgt 1.200 løsninger til firmaer i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Primært gennem partnernetværk.

Bare at gå i gang
Det var Jørgen Jensen og hans kollega, Ivan Hansen, der er ansvarlig for olieselskabskunder i it-virksomheden, der opfandt ThermIT på vej hjem fra kundebesøget.

Ivan Hansen funderede over, at mange af Agidons kunder havde et stort arbejde med at aflæse og registrere temperaturmålinger, og han foreslog derfor, at man burde have et automatisk system.

“Det var bare en sidebemærkning, men han remsede alle de nødvendige komponenter til en løsning op på fem minutter.”

Herefter var det bare at gå i gang.

“Vi tænkte over løsningen i et par uger, hvorefter vi gik i gang med en prototype,” fortæller Jørgen Jensen.

“På dette tidspunkt havde vi en ung studerende i virksomheden. Han blev meget optaget af ideen, og han blev spydspids på projektet. I dag er han i øvrigt udviklingschef og medejer af ThermIT.”

Systemet blev udviklet til at tage temperaturen hver time på de enheder, som man ville overvåge. Både inden for fødevarebutikker og -produktion, kiosker eller servicestationer.

“Der er mange forskellige kunder fra servicestationer over apoteker til catering-firmaer. Men i fremtiden vil vi også gerne i retning af den offentlige sektor eksempelvis i form at plejehjem og sygehuse, hvor der er masser af egenkontrol med temperaturer.”



De enkelte termostater kan overvåges eller konfigureres via web eller telefon.



Hovedenhed og to temperaturmålere.

Annonce:


GSM-moduler og 32 sensorer
Temperaturmålingssystemet hjælper også virksomhederne med at udarbejde dokumentation til egenkontrol og sikre, at varerne altid opbevares korrekt.

Temperaturerne kan overvåges via en webportal, og rapporter bliver sendt til kunderne på mail.

Kunderne har få adgang via Apple og Android-enheder til både data og alarmsystemer.

Selve løsningen består af en temperatursensor, der kommunikerer med et GSM-hovedmodul, der kan administrere op til 32 sensorer med en rækkevidde på cirka 100 meter i åbne rum.

“Men du kan også lægge målesensoren på bunden af en sø, hvis du vil måle vandtemperaturen.”

Hovedmodulet sender herefter data til it-systemet hos ThermIT, der samler informationer i en web-brugerflade, som kunder kan tilgå.

“Vi bruger selvfølgelig sensorer, og man kan da godt kalde det for en internet of things-løsninger, men der mangler vist nogle tydelige definitioner på området,” siger han med den jyske ydmyghed i stemmen.

Hjemmebygget software
Har I selv udviklet software-modulet?

“Vi gik selv i gang, men på grund af tidsmangel måtte vi sende noget af arbejdet ud i byen. Vi fik lidt hjælp fra eksterne ingeniører, men i dag udvikler vi selv det hele. Vi hoster det også, selv om vi naturligvis holder øje med mulighederne i skyen.”

Hvad er jeres konkurrencefordel i forhold til konkurrenterne?

“Enkelhed og trådløs teknologi. Vi er helt trådløse, og løsningen kan sættes op på fem minutter. Forretningen skal blot placere termometeret, hvor det giver mening, sætte strøm til et hovedmodul og lægge betingelserne for, hvornår, der skal sendes en alarm. Dem, vi konkurrerer med, sælger typisk de kablede løsninger.”

Er I ikke mange for, at andre store firmaer skal snuppe jeres teknologi? Den er jo ret simpel.

“Nej vi er ekstremt åbne. Vi har ingen patenter eller noget. Styrken er at tage det simple og gøre det perfekt. Vi udvikler, så vi er de bedste på vores område,” fortæller han nu med selvsikkerhed fremfor ydmyghed i stemmen.

Posted in computer.

Det tog fem minutter at udvikle hele forretningskonceptet: En supersimpel idé skabte helt nyt it-firma



Der er bygget 1.200 IoT-løsninger i hele Norden, fortæller Jørgen Jensen, direktør i ThermIT. Foto: ThermIT.

IoT i praksis: En dansk virksomhed fra Vendsyssels hovedstad Hjørring fik ved et tilfælde en god idé.

Egentlig programmerer og udvikler firmaet Agidon forretningssoftware til butikker, og det var da også i den anledning, at to medarbejdere fra virksomheden var på besøg på en tankstation med behov for ny kode til it-systemerne.

Under arbejdet med tilpasning af software-løsningen blev der efter god dansk tradition udvekslet lidt smalltalk, der blandt andet handlede om, at tankstationens ejer havde problemer med at holde de korrekte temperaturer i køleskabene.

Den problemstilling er i dag endt med at blive til et helt nyt firma, der leverer trådløs køleovervågning.

Et komplet tilfælde
“Det var et komplet tilfælde, at vi kom i gang, og det havde ingen relevans til noget, vi ellers havde beskæftiget os med,” fortæller Jørgen Jensen, der er direktør i både Agidon og ThermIT, som temperatur-overvågningsfirmaet efterfølgende kom til at hedde.

“Standardbøden fra Levnedsmiddelkontrollen var på daværende tidspunkt lige steget til 10.000 kroner for dårlig hygiejne i køleskabe. Ligeledes kunne der spares penge på, at indholdet i kølediskene ikke blev ødelagt ved en for høj temperatur. Der var et klart behov.”

Firmaet startede derfor udviklingen i 2007, og de første produkter blev langet over disken i 2009.

I dag er der solgt 1.200 løsninger til firmaer i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Primært gennem partnernetværk.

Bare at gå i gang
Det var Jørgen Jensen og hans kollega, Ivan Hansen, der er ansvarlig for olieselskabskunder i it-virksomheden, der opfandt ThermIT på vej hjem fra kundebesøget.

Ivan Hansen funderede over, at mange af Agidons kunder havde et stort arbejde med at aflæse og registrere temperaturmålinger, og han foreslog derfor, at man burde have et automatisk system.

“Det var bare en sidebemærkning, men han remsede alle de nødvendige komponenter til en løsning op på fem minutter.”

Herefter var det bare at gå i gang.

“Vi tænkte over løsningen i et par uger, hvorefter vi gik i gang med en prototype,” fortæller Jørgen Jensen.

“På dette tidspunkt havde vi en ung studerende i virksomheden. Han blev meget optaget af ideen, og han blev spydspids på projektet. I dag er han i øvrigt udviklingschef og medejer af ThermIT.”

Systemet blev udviklet til at tage temperaturen hver time på de enheder, som man ville overvåge. Både inden for fødevarebutikker og -produktion, kiosker eller servicestationer.

“Der er mange forskellige kunder fra servicestationer over apoteker til catering-firmaer. Men i fremtiden vil vi også gerne i retning af den offentlige sektor eksempelvis i form at plejehjem og sygehuse, hvor der er masser af egenkontrol med temperaturer.”



De enkelte termostater kan overvåges eller konfigureres via web eller telefon.



Hovedenhed og to temperaturmålere.

Annonce:


GSM-moduler og 32 sensorer
Temperaturmålingssystemet hjælper også virksomhederne med at udarbejde dokumentation til egenkontrol og sikre, at varerne altid opbevares korrekt.

Temperaturerne kan overvåges via en webportal, og rapporter bliver sendt til kunderne på mail.

Kunderne har få adgang via Apple og Android-enheder til både data og alarmsystemer.

Selve løsningen består af en temperatursensor, der kommunikerer med et GSM-hovedmodul, der kan administrere op til 32 sensorer med en rækkevidde på cirka 100 meter i åbne rum.

“Men du kan også lægge målesensoren på bunden af en sø, hvis du vil måle vandtemperaturen.”

Hovedmodulet sender herefter data til it-systemet hos ThermIT, der samler informationer i en web-brugerflade, som kunder kan tilgå.

“Vi bruger selvfølgelig sensorer, og man kan da godt kalde det for en internet of things-løsninger, men der mangler vist nogle tydelige definitioner på området,” siger han med den jyske ydmyghed i stemmen.

Hjemmebygget software
Har I selv udviklet software-modulet?

“Vi gik selv i gang, men på grund af tidsmangel måtte vi sende noget af arbejdet ud i byen. Vi fik lidt hjælp fra eksterne ingeniører, men i dag udvikler vi selv det hele. Vi hoster det også, selv om vi naturligvis holder øje med mulighederne i skyen.”

Hvad er jeres konkurrencefordel i forhold til konkurrenterne?

“Enkelhed og trådløs teknologi. Vi er helt trådløse, og løsningen kan sættes op på fem minutter. Forretningen skal blot placere termometeret, hvor det giver mening, sætte strøm til et hovedmodul og lægge betingelserne for, hvornår, der skal sendes en alarm. Dem, vi konkurrerer med, sælger typisk de kablede løsninger.”

Er I ikke mange for, at andre store firmaer skal snuppe jeres teknologi? Den er jo ret simpel.

“Nej vi er ekstremt åbne. Vi har ingen patenter eller noget. Styrken er at tage det simple og gøre det perfekt. Vi udvikler, så vi er de bedste på vores område,” fortæller han nu med selvsikkerhed fremfor ydmyghed i stemmen.

Posted in computer.

Microsoft viser HoloLens-evner i ny video: Spil Xbox eller Netflix direkte på din væg

Microsofts HoloLens er stadig i udviklingsfasen, og der kommer til at gå mindst et år, før vi dødelige får fingre i de holografiske briller.

Men Microsoft holder ild i hype-bussen med en video som nedenfor.

Har du en Xbox, kan du nu streame dine spil til en Windows 10-pc. Det giver mening til en bærbar computer, som ikke selv kan køre grafisk krævende spil – men med HoloLens vil du kunne streame dine spil direkte op på en væg.

I videoen viser HoloLens program manager, Varun Mani, at han kan opsætte Halo på en væg ved siden af fjernsynet, som det først blev spillet på. At streame Halo 5 vil altså ikke skabe en 360 graders oplevelse af spillet, som nogle nok havde håbet på.

Ligeledes ser det ud til at være i en lavere opløsning og en lavere framerate end på fjernsynet.

Ikke desto mindre ser det imponerende ud, og kan være en smart løsning, når nu kæresten, konen, kontroltårnet, huspumaen vil se fjernsyn, at du så kan vende ryggen til og blive ved med at skyde Covenant-soldater.

Det er dog allerede andre spil, som i højere grad udnytter brillernes holografiske evner. Blandt andet har Microsoft frigivet en video af Minecraft, som du kan spille på en helt ny måde.

Video: Minecraft på Microsofts HoloLens viser potentialet i hologrammer

Ligeledes kan du læse Computerworlds oplevelse af brillerne her, da vi fik muligheden for at prøve dem ved årets Build-konference i foråret. 

Du kan også se, hvordan Netflix eller Candycrush fungerer med HoloLens her under.

Læs også. Vild pris for et HoloLens Developer Kit: Klar til at betale 20.000 kroner?

Posted in computer.