Det var det ene ord, som Mr. McGuire i den ikoniske film The Graduate mente, at den unge Dustin Hoffman skulle koncentrere sig om. For i 1967 var plastik fremtiden.

Dustin Hoffmans unge Benjamin tog ikke imod rådet og koncentrerede sig i stedet om den modne Mrs. Robinson.

Men det var ikke et dårligt råd. Plastik var fremtidens produktion. Plastik var nye former og nye farver, som kunne bruges til at skabe alt fra Tupperware-skåle til Verner Pantons stole og lamper.

Vor tids plastik? Det er data.

Du er omgivet af virksomhedens data. Fra regnskabssystemet. Fra kundehenvendelser. Fra produktionen. Fra kundernes adfærd. Fra dine egne interne statistikker, undersøgelser og forskningsresultater.

Dejlige data, som dit business intelligence-system allerede i dag producerer flotte grafer med.

Lever i fortiden
Men BI-systemer lever i fortiden.

De ser bagud og elsker strukturerede og velorganiserede data af den slags, som økonomiafdelinger og revisorer over hele verden elsker.

Dine data derimod kan meget mere.

Med de rette algoritmer kan dine data spå om fremtiden og fortælle dig, hvilke ordrer du kan forvente, så du kan reagere i tide.

De kan også fortælle dig, hvilke dele i dit produktionsapparat der skal skiftes, før de bryder sammen.

Kaster du nettet endnu længere ud, kan eksterne data kombineres med dine egen data og måske vise dig sammenhænge og mønstre, som menneskets begrænsede overblik og båndbredde ikke kan se.

Dine data kan også bruges til at opdage anomalitet i din organisation.

Er der sket et skift i ordremønstrene hos storkunderne?

Så er det måske på tide med et nyt tilbud. Er der logins til systemer, som ikke plejer at ske fra den IP-adresse eller lokation? Så er der måske et angreb i gang mod dit netværk.

Kort sagt: Kun din evne til at kombinere data, bringe dem sammen og være ægte nysgerrig står i vejen for både en mere effektiv drift og en mulighed for at sikre innovationen.

Alligevel er de færreste virksomheder for alvor kommet i gang med at arbejde med andre data end dem, som gemmer sig i økonomisystemet.

Det på trods af, at det kan være det rene EPO for virksomhedens evne til at innovere hurtigt og præcist.

Så kom i gang. Det gælder uanset hvilken type organisation eller virksomhed. Gemt i data kan ligge svar på netop de spørgsmål, som din organisation har brug for at kende.

Rod betyder intet
Lad dig ikke stoppe af rod i dine data. For – som teenagere har fortalt deres forældre i generationer – rod betyder ikke noget, hvis bare du ved, hvordan du skal finde det, du leder efter.

Samtidig er der også behov for et prik til de mange it-virksomheder, som vil rådgive og sælge løsninger baseret på big data: Skru ned for den tekniske snak.

Anvendelsen af data handler i første omgang ikke om – som en anden Mr. McGuire, der pludselig taler om plastik til en uforstående Benjamin – at sælge Hadoop-databaser eller andre eksotiske teknikker.

Det handler om at hjælpe kunden med at få en bedre forretning. Kan du hjælpe med det, er der et kæmpe marked derude.

Hent Computerworlds store Årsnummer 2015 med it-branchens vækst-kometer her. Det er gratis.

Apples programmeringssprog Swift, der bruges til udvikling af apps til iOS, OS X, watchOS og det nye tvOS er nu blevet open source.

Apple meddelte i forbindelse med WWDC i juni, at det var planen at gøre Swift open source.

Nu oplyser selskabet, at selve skiftet til open source har fundet sted.

Samtidig lancerer Apple Swift.org, hvor udviklerne fremover kan finde teknisk dokumentation, fælles ressourcer og links til at downloade Swift-kildekoden.

“Når vi gør Swift til open source, kan hele udviklerfællesskabet bidrage til programmeringssproget og hjælpe med at videreføre det til endnu flere platforme,” udtaler Craig Federighi, Apples senior vice president of Software Engineering, i en pressemeddelelse. 

“Swifts funktionalitet og brugervenlighed vil inspirere en ny generation til at interessere sig for kodning, og efter dagens meddelelse vil de kunne føre deres idéer ud i livet hvor som helst, lige fra mobile enheder til skyen.”

Her er Apples nye plan
Da Apple lancerede Swift i 2014, var det primære mål at gøre udviklingen af apps lettere og mere overskueligt.

“Det er interaktivt og sjovt at skrive kode, syntaksen er kortfattet og dog udtryksfuld, og apps kører lynende hurtigt,” lovede Apple, da Swift blev lanceret sammen med iOS 8.

Der har dog hele tiden været delte meninger om Swift blandt udviklerne – læs mere om det her.

Apple skriver om det nye open source-programmeringssprog:

“Swift-kildekoden er tilgængelig via GitHub og inkluderer support til alle Apples softwareplatforme – iOS, OS X, watchOS og tvOS – samt til Linux.”

“Tilgængelige komponenter omfatter Swift Compiler, Debugger, Standard Library, Foundation Libraries, Package Manager og REPL.”

Hvad vil Swift udvikle sig til?
“Der er givet licens til Swift under den populære Apache 2.0 open source-licens med en runtime library exception, hvilket gør brugere i stand til nemt at indbygge Swift i deres egen software og overføre sproget til nye platforme.”

Særligt det sidste bliver det interessant at se, hvad der kommer ud af.

For selvom især iOS har stor opbakning fra app-udviklerne, så er det som bekendt langt fra den eneste platform, udviklerne bruger tid på.

At gøre Swift til open source er et interessant skridt for en virksomhed Apple og på mange måder et udtryk for de generelle tendenser, vi ser på markedet, hvor øget åbenhed og interoperabilitet er nogle af nøgleordene.

På den måde minder Apples nye Swift-tiltag en del om, da Microsoft sidste år gjorde hele .Net-platformen open source. Læs mere om det her.

Læs også:

Apple open sourcer sit store programmeringssprog Swift

Apples nye superteknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Klik her og læs magasinet online.

I it-branchen er vækstrater på den gode side af 30 procent normalt noget, man forbinder med skarptslebne konsulent-firmaer, cloududbydere eller listige og lækre start-ups.

Det er derfor noget af en overraskelse at finde en hardwareproducent som Lenovo i netop det selskab.

I 2014/15 præsterede Lenovos danske afdeling en fremgang i omsætningen på helt præcis 33 procent fra knap halvanden til næsten to milliarder kroner, samtidig med at indtjeningen steg endnu kraftigere.

Det gør Lenovo i Danmark til en suveræn vinder af Computerworlds “It-vækstkomet 2015″ i kategorien “Pc- og udstyrsproducenter”.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Over de sidste par år har Lenovo både globalt og her i Danmark sat sig tungt på tronen som den største leverandør af pc’er. Ifølge Lenovos danske direktør Jørn Rønning er successen skabt på baggrund af en strategi, hvor it-hardware er central.

“Jeg er selvfølgeligt utroligt stolt af, at vi oveni den halvanden milliard vi havde i 2013 har kunnet lægge endnu en halv milliard oveni,” siger Jørn Rønning.

“Vi har kørt en benhård strategi, hvor vi gør det, vi er bedst til. Vi laver i dag pc’er, tablets, devices, servere og storage. Og så laver vi den software, som er nødvendig for at vores produkter kan køre godt for kunderne,” siger han.

“Så må andre, tage sig af alt det andet med systemer til software management, business intelligence, services, outsourcing og cloud. Der har vi ikke haft slinger i valsen overhovedet,” lyder det fra Jørn Rønning med henvisning til konkurrenterne HP og Dell, der i flere år har arbejdet med at bygge – og ombygge – deres forretninger

Pc’erne driver væksten
Lenovos danske pc-forretning står i dag for 85 procent af omsætningen. Væksten er især kommet fra øget salg på consumermarkedet, hvor omsætningen ifølge Jørn Rønning er gået frem med 72 procent. På erhvervsmarkedet er stigningen på 16 procent, vel at mærke i en periode, hvor det samlede marked kun er vokset med tre procent.

“I 2014/15 startede vi med en markedsandel på 32 procent, og da vi sluttede havde vi 37 procent,” siger han.

De penge man tjener på pc-forretningen bliver så brugt på at slå igennem på andre dele af hardwaremarkedet som eksempelvis servere og mobiltelefoner.

“Det kommer til at koste os nogle penge at bryde ind på nye markeder. Samtidig beskytter vi de markeder, hvor vi gerne skulle tjene de penge, der skal til at etablere os på de nye områder,” siger Jørn Rønning, som også fremhæver lave omkostninger, innovation og udvikling af nye produkter, som en vigtig del af Lenovos strategi.

“Selv under finanskrisen skød vi mange flere penge i udvikling end vores konkurrenter. I stedet for at koncentrere os om næste kvartal, fokuserer vi nok i højere grad på, hvad vores beslutninger betyder over en årrække,” siger han.

“Vi er også rigtig gode til at hive omkostninger ud af indkøb, produktion og leverance. Derfor kan vi tilbyde et bedre produkt til den samme pris eller det samme produkt til en lavere pris,” siger Jørn Rønning.

Lokale beslutninger er en styrke
Som det fjerde ben i Lenovos strategi peger han på, at selskabet de sidste par år bevidst har satset på at skabe “lokal beslutningskraft”.

“For to og et halvt år siden vendte vi bøtten, så det blev lettere at tage beslutninger på tværs af vores forretningsområder. Så i dag er vi væsentlig hurtigere til at tage beslutninger – både internt, men også udad i forhold til kunderne. Det har for alvor givet os en turbo på,” siger Jørn Rønning.

Salget gennem forhandlere er endnu en hjørnesten i Lenovos forretningsmodel.

Ifølge Jørn Rønning går mere end 90 procent af det globale salg gennem forhandlere. I Danmark er man oppe på 96 procent med levering til samtlige af de 15 største it-leverandører.

“Der er naturligvis konkurrence mellem forhandlerne indbyrdes, men de skal ikke bekymre sig om konkurrence fra vores side. Vi er utrolig partnertro, og det giver en stor tillid i samarbejdet, at vores partnere ved, at de ikke skal slås mod Lenovo på samme måde som de i nogle tilfælde oplever det hos nogle af vores konkurrenter,” siger han.

Klar til kamp på servermarkedet
Den store succes på pc-markedet får dog ikke Lenovo til at hvile på laurbærrene. Næste kampplads bliver markedet for servere, hvor Lenovo ved det seneste årsskifte overtog en IBM’s forretning for Intel-baserede servere (x86).

15 ud af de 75 medarbejdere i Lenovos danske kontor arbejder i dag udelukkende med at sælge serverprodukter, og de øvrige sælgere har ifølge Jørn Rønning “forholdsvis rigide mål” for, hvor mange servere de skal sælge ud mod forhandlernetværket.

“Det giver yderligere 25 mand, som ved siden af pc’erne også sælger servere. Så vi begynder at have en ret kraftig bemanding af folk der skal tage servere med, når de taler med forhandlerne,” siger Jørn Rønning.

Serversatsningen har allerede givet pote, da Lenovo i foråret var hovedleverandør til en af Danmarks kraftigste supercomputere på Syddansk Universitet.

Han fortæller, at Lenovo i dag sidder på 22-23 procent af servermarkedet. Hans personlige ambition er at runde 30 procent “i løbet af overskuelig tid”, som han siger med et smil.

Læs også:

Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Computerworlds læsere: Her er de tre bedste bærbare computere til under 3.500 kroner

Til hardcore-gameren: Bloodborne
Sonys PlayStation 4-eksklusiv Bloodborne er oplagt til hardcore-gameren, der elsker en gedigen udfordring, og som ikke er bange for at prøve om og om igen. Bloodborne er et action-rollespil af den gamle skole, hvor tålmodighed er en dyd og vedholdenhed et must.

Til luftguitaristen: Guitar Hero Live

Til den barnlige sjæl: LEGO Dimensions

Til spilhipsteren: Splatoon

Til den skydegale: Star Wars Battlefront

Til nostalgikeren: Pillars of Eternity

Til den kræsne: The Witcher 3

Til hardware-entusiasten: Xbox Elite Controller

I denne uge har VMwares nordiske brugergruppe afholdt en større konference på Scandic Hotel i hjertet af København, der fik trommet omkring 400 VMware-kunder og -partnere sammen.

En af hovedtalerne på konferencen er VMwares CTO Paul Strong, som med erfaring fra blandt andet eBay og sine nuværende fem år hos virtualiseringskæmpen sætter en masse plancher og perspektiver på nutidens og nærfremtidens it-landskab i skyen.

“Første gang jeg selv hørte om cloud-begrebet for ni år siden, tænkte jeg, at det var et Jedi-mindtrick, for der var jo grid computing og andre lignende teknologier,” siger Paul Strong fra scenen.

Her fortæller han også om sin egen personlige cloud-øjenåbner.

“Cloud handler ikke om teknologi, men om brugeroplevelsen. Det er lige så vanedannende som crack. Du betaler med et kreditkort, og så har du en petabyte til rådighed med det samme,” siger han.

Slagord som “weapons of mass disruption” bliver også luftet på scenen, hvor VMwares CTO taler om, at konkurrencen kommer fra folk, der kan rykke hurtigt med direkte adgang til en himmel fuld af clouds.

En filosofisk CTO
Efterfølgende fanger Computerworld Paul Strong til et interview om, hvad cloud computing betyder for erhvervslivet, som kan nu simulere, begå fejl (og lære fra dem) og dermed produktudvikle hurtigere end nogensinde før.[i]

Er der egentlig nogen hastighedsbegrænsninger, når det kommer til dagens udviklingstempo?

[/i]
“Jeg tror ikke, at man kan blive uendelig hurtig. Så rent filosofisk vil jeg sige, at det ikke nødvendigvis er hurtigere i dag, men det er i hvert fald anderledes. For når nye generationer træder til, så har de et andet udgangspunkt – når det kommer til udviklingshastighed og forventninger – end vi selv havde engang.”

Hvor langt er vi så egentlig kommet på rejsen mod skyen og alle dens løfter med at være billig og bedre?

“Igen må det blive et filosofisk svar, fordi selve cloud-destinationen er mytologisk, hvor det egentlig er vigtigere at vide, at vi er på den rette vej. Vi kan jo på vejen måle, om vi er nået forbi punkt A, B og C inden for eksempelvis automatisering af services i skyen. Her er svaret, at vi på nogle områder har formået at automatisere, mens vi mangler automatisering på andre.”

Mangler flydende sikkerhed
Hvad mangler vi for at nå hen mod dette mytologiske mål, som kunne være 100 procent public cloud computing?

“Vi vil nok have et hybridt miljø i mange år endnu, fordi der er mange legacy-systemer, som kan være svære at sende i skyen. Desuden skal du være opmærksom på, hvor applikationerne lever, fordi de lever der, hvor data er. Og data lever de steder, som folk har tillid til. For mange industrier og virksomheder vil det tage lang tid, før de har tillid til at have data i en public cloud.”

Læs også: Du er stoppet i virksomheden – men har stadig adgang til systemer og data

Du fortalte i dit foredrag om en virksomhed, der ved transaktioner startede en virtuel maskine op til at klare transaktionen, og derefter blev vm’en slukket igen sekundet efter. Er det en form for sikkerhed, som kunne blive rullet bredt ud?

“Det kan jeg ikke kommentere på, men vi arbejder naturligvis hårdt på, at starte virtuelle maskiner i hele applikationernes levetid meget, meget hurtigere. Den pågældende virksomhed var fantasifuld og udfordrede de formodninger, som mange virksomheder har om sikkerhed og det at gemme data.”

“Folk går jo efter data, som naturligvis skal krypteres lokalt og i transit, så godt du kan. Vi er endnu ikke helt klar med homomorfisk kryptering, så vi kan endnu ikke handle på krypterede data, uden at dekryptere dem først. Men det bliver der forsket i på universiteterne.”

Én verden – flere it-universer
Hvad tænker du om de lovmæssige rammer for cloud computing, når nu EU-domstolen for nyligt underkendte Safe Harbor-dataudvekslingen mellem USA og Europa. Er lovgivningen en hård udfordring for cloud-udviklingen?

“På den ene side skal vi i it-industrien kunne give kunderne et valg, så de altid gør det rigtige og lovlige. På den anden side er mange politikere – og andre ledere i det hele taget – ikke opvokset med teknologi, men det vil gradvist ændre sig.

“De nye folk vil have fundamentalt andre syn på områder som privacy og sikkerhed – ikke nødvendigvis bedre eller værre end vores syn – men det vil være anderledes.”

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Nu er du selv brite og arbejder for en amerikansk it-virksomhed. Er der forskel på, hvordan EU og de amerikanske myndigheder regulerer på it-fronten?

“USA er meget optaget af loven, så her venter man på, at der sker noget, og så straffer man nogen for det. I Europa forsøger man mere at forudsige situationer, og så sørge for, at der ikke sker nogen noget. Kina kan derimod producere ting billigt, fordi der ikke bliver reguleret så meget.”

Tiden efter cloud computing
I helt store træk har vi haft en mainframe-æra, derefter client-server-periode, og nu mener mange, at vi lever i cloud-tiden. Hvad venter der på den anden side af skyerne?

“Mit helt personlige bud på tiden efter cloud-perioden er, at vores digitale forbrug kunne udvikle sig mere i en peer-to-peer-retning. Mainframe-tiden var karakteriseret af en generel tidsperiode, hvor alt var centraliseret. Med pc’erne og serverne på arbejdspladserne var det mere demokratiseret, når det kommer til adgang til ressourcerne.”

“Nu er it-udviklingen hovedsageligt drevet fremad af consumerizationen, hvor vi har et kraftigt applikationsbehov både på arbejdspladsen og derhjemme.”

Læs også: Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

“Jeg er en distributed-systems-guy, og du kan ikke udvide it-brugen ved at bygge massive, centrale systemer. Her skal du derimod blandt andet have adgang til den rette funktionalitet på dette rette sted i netværket, hvilket også gælder i skyen i dag.”

Kunstig intelligens er bare intelligens
Når det kommer til Internet of Things, hvilke muligheder ser du der?

“Vi kan træffe rigtig smarte beslutninger, som vi eksempelvis ser i landbruget, hvor der er en massiv mængde af sensorer og målere, så alt kan passes ned på et mikro-niveau. Det kan generelt udbredes, når algoritmerne bliver forfinede, så vi kan udnytte ressourcerne meget bedre end i dag. Især når alt bliver fuld-automatiseret.”

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Hvad skal folk så lave?

“Der er forskel på at træffe beslutninger og være kreativ. Der sker mange spændende ting inden for kunstig intelligens, når det kommer til at træffe beslutninger, men folk er de kreative. Mange automatiserede løsninger udfører desuden opgaver, som mennesker slet ikke er i stand til.”

Har I opgaver hos VMware, hvor det er kunstig intelligens, der træffer beslutningerne?

“Ikke på nuværende tidspunkt, men vores produkter har eksempelvis big data analytics, statitisk machine learning, hvor vi undersøger mønstre og måske-nye normaler. Så hvis du har automatiserede processer og sensorer til at måle, kan du træffe beslutninger. Det kan vi i dag lige fra hypervisoren og automatisere, balancerede workloads og så videre, men vi skal højere op.”

Vil dit job en dag kunne blive overtaget af en maskine med kunstig intelligens?

“Jeg elsker sci-fi. Mit helt personlige synspunkt er, at det kræver en række helt fundamentale forudsætninger. Jeg tror på kunstig intelligens, og at maskiner en dag får bevidsthed. Vi giver dem de algoritmer, der kan få dem til at lære og erfaring så de en dag kan blive kunstigt, nej rigtigt intelligente. Det vil være et definerende øjeblik for menneskeheden.”

“En af grundene til, at dette er interessant for mig som sci-fi-fan, er blandt andet Isaac Asimovs The Foundation-serie, der handler om en mand, der kan forudsige fremtiden med sin fantasi-teknologi psykohistorie ved at vide noget om fortiden. Den slags sci-fi er blevet til big data i dag. For at svare på dit spørgsmål, så tror jeg ikke, at jeg bliver erstattet af kunstig intelligens. Jeg vil nok snarere gøre mig overflødig.”

Læs også:
Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

I 19 år har Rigspolitiet set stort på loven og fornyet kontrakter, som skulle i udbud, med it-kæmpen CSC.

Det nærmeste, Computerworld er kommet en forklaring på den lange tilsidesættelse af loven, er, at det ikke har været muligt at udfærdige udbudsmateriale med den mangelfulde systemdokumentation, Rigspolitiet modtog fra CSC.

Det kan du læse mere om her

På trods af den forklaring ventede Rigspolitiet til 2014, før et krav om tilstrækkelig systemdokumentation blev skrevet ind i en kontrakt med CSC. Denne kontrakt udløber i 2019.

Hvordan kan det gå så galt så længe?
Men hvordan kan det gå så galt, at Rigspolitiet gang på gang ignorerer lovgivningen for udbud, og hvordan kan det tage 18 år at skrive et krav om dækkende systemdokumentation ind i kontrakterne?

Professor Anders Drejer fra Institut for Økomomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har som udgangspunkt svært ved at finde en god forklaring.

“Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan det her skal kunne forklares. Hvis det er fordi, at Rigspolitiet ikke havde viden på området, er politiet jo de sidste i Danmark, som har hørt om udbudsreglerne.”

Selv hvis det skulle være tilfældet, har Anders Drejer ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle gå så mange år, før én eller anden opdagede fejlen.

“Der foregår selvfølgelig mange reorganiseringer rundt omkring, og så sker det, at du taber organisatorisk viden, når folk skifter fra en afdeling til en anden, men det er bare ikke sandsynligt, at det sker 18 år i træk,” vurderer Anders Drejer.

Den vurdering bakkes op af hans kollega professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

“Det er jo tilnærmelsesvist umuligt ikke at kende til reglerne for udbud. Hvis vi skal tro, at kontrakterne er blevet forhandlet af nye medarbejdere hver gang, kunne der jo lige så godt komme en ny fuldmægtig ind ad døren og spørge, hvorfor de ikke kom i udbud,” vurderer Per Nikolaj Bukh.

Rigspolitiets forklaring om, at der simpelthen ikke kunne formuleres et udbudsmateriale på grund af mangelfuld systemdokumenttion, undskylder ikke, at reglerne er brudt, men det er måske ikke den dårligste begrundelse alligevel, vurderer Per Nikolaj Bukh.

“Man kan ikke udelukke, at forklaringen er korrekt. Hvis ledelsen har vurderet, at engangsudgifterne ved at flytte systemerne til en ny udbyder er for store, selvom langtidsudgiften vil være mindre, kan det give mening at droppe et udbud. Men nogle ting, der kan være fornuftige, kan jo også være ulovlige,” lyder det fra økonomistyringsprofessoren.

Handlingslammede politifolk
En anden forklaring på, hvordan Rigspolitiet i så mange år har ignoreret loven på området kan være, at politifolk simpelthen er lige så menneskelige som resten af os.

Og det er et meget menneskeligt træk at blive handlingslammet i problematiske situationer, forklarer Anders Drejer.

“Politifolk er jo også mennesker, og det er såre en menneskelig reaktion at ville undgå at tale om noget ubehageligt.”

Det ubehagelige kan i dette tilfælde være, at kontrakterne med CSC blev fornyet uden den påkrævede udbudsrunde.

Første gang Rigspolitiets forhandlere opdager, at der er begået en fejl, kan de altså føle sig fristede til at ignorere den.

På den måde de slipper for at blive konfronteret med det ubehagelige i at påpege, at deres kolleger og afdeling har gjort i nælderne, forklarer professor Anders Drejer.

“Man får det ikke gjort. Det er nemmere at ignorere det. Du skal jo gøre det til et tabu, for hvis du rykker til et andet kontor, skal du lade være med at sige noget til de andre om det. Jo længere tid der går, jo større bliver lorten.”

Og når først et emne er blevet tabubelagt, er det meget svært at få gjort noget ved det. For tabuet bliver kun værre, næste gang kontrakterne med CSC udløber.

Hvis forhandlerne fra Rigspolitiet bryder tabuet og påpeger, at det er i strid med reglerne ikke at sende kontrakten i udbud, skaber de store problemer. For pludselig skal der kigges på, hvorfor reglerne blev overtrådt alle de forudgående gange, kontrakterne udløb.

Det kan få konsekvenser for deres kolleger, deres arbejdsplads og i værste fald dem selv, hvis de har været med til de tidligere kontraktfornyelser. Og det er her handlingslammelsen for alvor sætter ind, fortsætter Anders Drejer.

“Det har jo netop været et tabu. Først er man handlingslammet og så skjuler man, at man er handlingslammet ved ikke at tale om det, og så har man et tabu. Anden gang opstår handlingslammelsen for alvor. Hvis der er nye folk som opdager, at det allerede er gjort én gang, så skynder de sig at gøre det til et tabu, og så bliver der ikke talt om, at der er brudt regler, og så bliver der ikke gjort noget ved det.”

Men det er bare ikke en undskyldning. Det kan du læse mere om her: Ekspert: rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel

Men der er en løsning
Men nu er trolden ude af æsken hos Rigspolitiet. Så hvad kan Rigspolitiet gøre for at komme ud af sin kattepine?

Det har Professor Anders Drejer et bud på.

“Først og fremmest skal man tale om det internt i organisationen. Lægge en plan for, at kontrakterne kommer i udbud og følge op på den plan, så materialet ligger klar minimum et år, før det skal i udbud. Hvis det kræver mange ressourcer, må man sige til politikerne, at der er brug for ekstra midler. Og så skal Rigspolitiet identificere de undskyldninger der har været  for at undlade at tage de rigtige beslutninger og så udrydde de undskyldninger én ad gangen.”

Computerworld har gentagne forsøgt at få en udtalelse fra Rigspolitiet og CSC, men uden held. Du kan læse de spørgsmål, som Computerworld vil have svar på her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSc om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål

I 19 år har Rigspolitiet set stort på loven og fornyet kontrakter, som skulle i udbud, med it-kæmpen CSC.

Det nærmeste, Computerworld er kommet en forklaring på den lange tilsidesættelse af loven, er, at det ikke har været muligt at udfærdige udbudsmateriale med den mangelfulde systemdokumentation, Rigspolitiet modtog fra CSC.

Det kan du læse mere om her

På trods af den forklaring ventede Rigspolitiet til 2014, før et krav om tilstrækkelig systemdokumentation blev skrevet ind i en kontrakt med CSC. Denne kontrakt udløber i 2019.

Hvordan kan det gå så galt så længe?
Men hvordan kan det gå så galt, at Rigspolitiet gang på gang ignorerer lovgivningen for udbud, og hvordan kan det tage 18 år at skrive et krav om dækkende systemdokumentation ind i kontrakterne?

Professor Anders Drejer fra Institut for Økomomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har som udgangspunkt svært ved at finde en god forklaring.

“Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan det her skal kunne forklares. Hvis det er fordi, at Rigspolitiet ikke havde viden på området, er politiet jo de sidste i Danmark, som har hørt om udbudsreglerne.”

Selv hvis det skulle være tilfældet, har Anders Drejer ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle gå så mange år, før én eller anden opdagede fejlen.

“Der foregår selvfølgelig mange reorganiseringer rundt omkring, og så sker det, at du taber organisatorisk viden, når folk skifter fra en afdeling til en anden, men det er bare ikke sandsynligt, at det sker 18 år i træk,” vurderer Anders Drejer.

Den vurdering bakkes op af hans kollega professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

“Det er jo tilnærmelsesvist umuligt ikke at kende til reglerne for udbud. Hvis vi skal tro, at kontrakterne er blevet forhandlet af nye medarbejdere hver gang, kunne der jo lige så godt komme en ny fuldmægtig ind ad døren og spørge, hvorfor de ikke kom i udbud,” vurderer Per Nikolaj Bukh.

Rigspolitiets forklaring om, at der simpelthen ikke kunne formuleres et udbudsmateriale på grund af mangelfuld systemdokumenttion, undskylder ikke, at reglerne er brudt, men det er måske ikke den dårligste begrundelse alligevel, vurderer Per Nikolaj Bukh.

“Man kan ikke udelukke, at forklaringen er korrekt. Hvis ledelsen har vurderet, at engangsudgifterne ved at flytte systemerne til en ny udbyder er for store, selvom langtidsudgiften vil være mindre, kan det give mening at droppe et udbud. Men nogle ting, der kan være fornuftige, kan jo også være ulovlige,” lyder det fra økonomistyringsprofessoren.

Handlingslammede politifolk
En anden forklaring på, hvordan Rigspolitiet i så mange år har ignoreret loven på området kan være, at politifolk simpelthen er lige så menneskelige som resten af os.

Og det er et meget menneskeligt træk at blive handlingslammet i problematiske situationer, forklarer Anders Drejer.

“Politifolk er jo også mennesker, og det er såre en menneskelig reaktion at ville undgå at tale om noget ubehageligt.”

Det ubehagelige kan i dette tilfælde være, at kontrakterne med CSC blev fornyet uden den påkrævede udbudsrunde.

Første gang Rigspolitiets forhandlere opdager, at der er begået en fejl, kan de altså føle sig fristede til at ignorere den.

På den måde de slipper for at blive konfronteret med det ubehagelige i at påpege, at deres kolleger og afdeling har gjort i nælderne, forklarer professor Anders Drejer.

“Man får det ikke gjort. Det er nemmere at ignorere det. Du skal jo gøre det til et tabu, for hvis du rykker til et andet kontor, skal du lade være med at sige noget til de andre om det. Jo længere tid der går, jo større bliver lorten.”

Og når først et emne er blevet tabubelagt, er det meget svært at få gjort noget ved det. For tabuet bliver kun værre, næste gang kontrakterne med CSC udløber.

Hvis forhandlerne fra Rigspolitiet bryder tabuet og påpeger, at det er i strid med reglerne ikke at sende kontrakten i udbud, skaber de store problemer. For pludselig skal der kigges på, hvorfor reglerne blev overtrådt alle de forudgående gange, kontrakterne udløb.

Det kan få konsekvenser for deres kolleger, deres arbejdsplads og i værste fald dem selv, hvis de har været med til de tidligere kontraktfornyelser. Og det er her handlingslammelsen for alvor sætter ind, fortsætter Anders Drejer.

“Det har jo netop været et tabu. Først er man handlingslammet og så skjuler man, at man er handlingslammet ved ikke at tale om det, og så har man et tabu. Anden gang opstår handlingslammelsen for alvor. Hvis der er nye folk som opdager, at det allerede er gjort én gang, så skynder de sig at gøre det til et tabu, og så bliver der ikke talt om, at der er brudt regler, og så bliver der ikke gjort noget ved det.”

Men det er bare ikke en undskyldning. Det kan du læse mere om her: Ekspert: rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel

Men der er en løsning
Men nu er trolden ude af æsken hos Rigspolitiet. Så hvad kan Rigspolitiet gøre for at komme ud af sin kattepine?

Det har Professor Anders Drejer et bud på.

“Først og fremmest skal man tale om det internt i organisationen. Lægge en plan for, at kontrakterne kommer i udbud og følge op på den plan, så materialet ligger klar minimum et år, før det skal i udbud. Hvis det kræver mange ressourcer, må man sige til politikerne, at der er brug for ekstra midler. Og så skal Rigspolitiet identificere de undskyldninger der har været  for at undlade at tage de rigtige beslutninger og så udrydde de undskyldninger én ad gangen.”

Computerworld har gentagne forsøgt at få en udtalelse fra Rigspolitiet og CSC, men uden held. Du kan læse de spørgsmål, som Computerworld vil have svar på her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSc om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål

Klik her og læs magasinet online.

Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk ser konkurence som en fordel. Foto: Joachim Selliken

De fleste, som arbejdede i it-branchen i 90′erne, kan huske, hvordan det føltes, da it-boblen pludselig brast.

Firmaer mistede værdi og arbejde på stribe, og det ellers umættelige marked for it-medarbejdere blev hårdt ramt.

Mens branchen skar medarbejdere fra i et væk, så man lidt anderledes på sagen hos softwareleverandøren Edlund.

“Det var i den grad en positiv ting for os, at it-boblen brast,” fortæller Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk, hen over sin kaffekop.

“Der var mindre at lave, men vi besluttede at beholde vores folk og bruge tiden til at lave et spring i teknologi og proces. Vi var lidt nogle glade amatører, som kørte i C++. Men pludselig havde vi tid til at skifte over til .NET og C#. Det var helt nyt på det tidspunkt.”

Det var den rette beslutning på det rette tidspunkt. Edlund havde ikke mange år på bagen, men de år havde givet erfaringer, som en omstrukturering kunne drage fordel af. Med krisen og den pludselige nedgang i opgaver havde Edlund tid til at ændre sig.

Det lønnede sig, og i dag bruges Edlunds software til at administrere over 60 procent af livsforsikrings og pensionsmarkedet i Danmark.

På toppen af Valby Bakke har Edlund udvidet fra den spæde start i et hus i Carlsberg-villakvarteret til 10 villaer i et campus-lignende miljø med statuer i de åbne haver og Teslaer på parkeringspladserne.

En af villaerne blev endda hentet fra Østerbro, da den skulle rives ned for at gøre plads til en bredere vej.

I dag huser den Thomas Jøhnks fars, Edlunds stifter, Erling Edlund Andersens kontor.

Det gamle dragehus blev flyttet til Valby fra Østerbro. Edlunds stifter, Erling Edlund Andersen, har kontor derinde. Foto: Joachim Selliken

Edlund har klaret sig godt siden krisen i slutningen af 90′erne. Firmaet ligger lunt i nichen med software til administration af pension og forsikring.

Så lunt at Edlund ligger på en andenplads i kapløbet om at være årets it-komet og vinder i kategorien branchesoftware.

Resultatet af den primære drift er steget med ikke mindre end 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Danske medarbejdere er for dyre til udlandet
Men hvorfor kun i Danmark? Pension og forsikring er jo ikke ukendte begreber uden for landets grænser.

“Hvis du ser ud over Europa, er der en del af vores slags, men næsten alle har deres lokalområde som marked, fordi det er så forskelligt et marked fra land til land med hensyn til lovgivning og regulering,” forklarer Thomas Jøhnk.

“CSC var inde i PFA, før vi fik dem som kunde, og brugte netop et eller andet fransk system, udviklet i Bulgarien. Det var overhovedet ikke gearet til dansk lovgivning og dansk tradition, den måde, vi laver pensionsordninger i Danmark. Det fejlede og endte med at koste næsten en halv milliard, som jeg husker det.”

Men Edlund arbejder faktisk allerede på at komme ud over landets grænser. Til at begynde med er sigtet sat på Skandinavien. Men den slags er ikke uden problemer.

“Når vi skal implementere en dansk kunde, tager vi selv ud til dem og designer kundelaget. Det er lidt sværere, når kunden sidder i Stockholm eller Oslo.

Jeg kan ikke lige finde 50 folk, der synes, at det er sjovt at flytte til Oslo i to år. Det danske lønniveau gør jo også, at det ikke bliver os, som kommer til at levere løsninger i udlandet. Så vi skal finde en samarbejdspartner som har lokale folk, og som ser en forretning i at gå ind og implementere vores løsning. Så laver vi de 80 procent her, og tilpasningen sker så lokalt.”

Edlund er da heller ikke fremmed for at dele sin kode med andre.

“For tiden arbejder vi på et projekt, hvor kunden gerne ville have L&T, som er en stor spiller i Indien, med ind over. De dækker så en del af den kundespecifikke kode. De kommer jo til at kende vores løsning rigtigt godt, og det er også et stærkt kort at tage med til potentielle kunder i Stockholm eller Oslo.”

Men hvad så med de danske medarbejdere?

“Her har vi jo viden og dygtige folk, så vi bliver nok ved med at bygge platformen her. Vi har faktisk regnet på, om det kan betale sig at flytte noget af det til Indien eller Sri Lanka eller andre steder, og det kan slet ikke betale sig for nuværende. Den tid, du bruger på at programmere, er meget kortere, end den tid du bruger på at tale med kunden og finde ud af, hvad der skal gøres. Så det giver ikke mening at flytte vores platform til Indien.”

Skaber sine egne konkurrenter
Men risikerer I ikke, at der kommer et tidspunkt, hvor programmørerne i Stockholm og Indien kan byde på programmeringsopgaverne hos de danske kunder?

“Det kan sagtens komme. Vi har i de sidste 10 år været vant til at dele vores kildekode med kunderne. For det værste de kan forestille sig, er at være afhængige af en enkelt leverandør.”

Det lyder umiddelbart som en uheldig situation, men Thomas Jøhnk ser faktisk muligheden for konkurrence som en fordel.

“Vores kunder synes, at det er fair, fordi de ikke er afhængige af os, hvis vi bliver uenige med dem om 10 år. Og vores udviklere er vant til at blive set over skulderen af vores kunder. Hvis vi leverer noget, som ikke er i top, går der ikke lang tid før en udvikler ude hos en kunde opdager det. Specielt nogle af vores kunder har rigtigt dygtige medudviklere på, som straks vil se, hvis vi ikke gør det godt nok.”

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.