Den stemmebaserede digitale assistent Cortana bliver en del af de kommende versioner af to af Microsofts flagskibe indenfor forretningssystemer – Dynamics CRM og AX.

Dermed tager Microsoft et stort skridt på vejen til intelligente ERP- og CRM-løsninger, med automatiserede dataanalyser, som virksomheder kan bruge til at øge salg, styre økonomi og effektivisere produktion og forretningsgange.

I sidste uge frigav Microsoft den nye version af Dynamics CRM, og i begyndelsen af næste år er softwaregiganten klar med en opdateret version af Dynamics AX.

Og begge produkter understøtter den såkaldte Cortana Analytics Suite, der bygger på teknologier indenfor machine learning og business intelligence. Ifølge Microsoft kan Cortana-assistenten i AX generere forudsigelser om, hvor der kan opstå problemer i en produktion, eller hvad brugeren skal gøre for at løse sine opgaver mest effektivt.

Indtil videre må brugerne dog nøjes med Cortana i en engelsksproget udgave. Microsoft har endnu ikke sat en dato for, hvornår man kan begynde at tale dansk til sin applikation.

Læs også: Nu spiller Microsofts Cortana sammen med Office 365: Det kan Cortana hjælpe dig med

Intelligent salg
Tilsvarende lover Microsoft, at Dynamics CRM åbner for såkaldt “intelligent salg”, hvor analyser af historiske data eller data fra sociale medier kan forudsige, hvilke produkter eller services en kunde med stor sandsynlighed vil købe i fremtiden, eller hvornår en kunde bare er mest tilbøjelig til at falde for et godt et godt tilbud.

På samme måde kan Cortana også hjælpe support-folk med at svare på spørgsmål og hurtigere løse kundernes problemer.

Både CRM- og AX-produkterne kan leveres i cloud-udgaver eller som traditionelle on premise-installationer, og løsningerne kan naturligvis snakke med Office 365, ligesom de kan køre på tværs af platforme på stationære og mobile devices.

Koncernchef Thomas Honoré, Columbus.

Cloud åbner døren til de store kunder
De nye versioner af CRM og AX får stor ros med på vejen fra to danske partnervirksomheder, som begge sælger deres løsninger til globale virksomheder.

Hos ERP-firmaet Columbus siger koncernchef Thomas Honoré, at han tydeligt mærker, hvordan især Microsofts satsning på cloud skaber interesse hos globale virksomheder.

“Vi ser store komplekse virksomheder, som går over på en cloud-platform med deres ERP-applikationer. Det er nyt og et bevis på, at Microsoft leverer på den cloud-strategi, de har lagt frem,” siger Thomas Honoré.

“De investeringer, som Microsoft laver på cloud er godt for os, fordi det bringer os i kontakt med store virksomheder, som vi ellers har haft svært ved at få i tale,” siger han.

COO Claus Hansen, Alfa People.

Hos CRM- og ERP-leverandøren Alfa People siger direktør Claus Hansen, at de nye versioner af Microsofts forretnings- og økonomisystemer er udtryk for, at softwaregiganten er ved at flytte sit fokus fra teknologi til, hvilke opgaver man skal løse for kunderne. Det betyder, at Microsoft-forhandlerne får en ny rolle i forhold til slutkunderne.

“CRM-software er gået fra bare at være virksomhedens kundekartotek, til at være det system, hvor du samler viden om kundernes adfærd, salg, kundetilfredshed og support. På den måde kan du som virksomhed forudsige, hvad kunderne vil gøre i fremtiden. Derfor bliver vores opgave som forhandler, at vise virksomhederne de muligheder, som teknologien giver, og hjælpe med at bruge bruge data og værktøjer optimalt,” siger Claus Hansen.

Læs også:

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsofts plan: Alle løsninger og alle produkter skal samles i skyen

Den tidligere leder for Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager, har i det seneste års tid siden udnævnelsen som EU-konkurrencekommissær slået sit navn fast over for både nationale og internationale it-giganter.

Den mest højtprofilerede sag er undersøgelserne af Googles eventuelle udnyttelse af selskabets dominerende position på søgemarkedet til at fremhæve egne services.

Her til lands har hun senest forpurret fusionen mellem Tella og Telenor.

Læs også: Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

I dag er hun så hovedtaler på The Digital Single Market-konferencen, som Dansk Industri afholder sammen med blandt andet det luxembourgske EU-formandskab og Tænketanken Europa i Dansk Industris bygning på Rådhuspladsen i København.

Allerede som indledning til sit oplæg siger den danske EU-konkurrencekommissær, at det er mærkværdigt at holde et oplæg for omkring de 400 konferencedeltagere på engelsk, da de fleste tilhørere uden tvivl er danskere.

Og kort efter nævner hun den største udfordring for europæiske e-handlere, der i gennemsnit sælger varer og services på tværs landegrænser i færre end én ud af 10 handler.

“De handlende gør ikke deres e-commerce tilgængeligt på andre sprog end deres eget, hvilket går imod den udvikling, som vi arbejder for i det indre marked. Så en del af problemet med rigtig at få gang i det indre marked er skabt af virksomhederne selv,” fortæller Margrethe Vestager fra scenen.

Iværksætterne er vores håb
Inden pointen om de manglende hjemmeside-versioneringer til et globalt marked har Margrethe Vestager opridset de opgaver, som hun og hendes kommissær-kolleger arbejder med på daglig basis.

Her peger hun især på, at væksten i Europa skal komme fra innovative iværksætter-virksomheder med internationalt udsyn, der skal have de rette rammevilkår for at få penge til vækst enten fra business angels eller ved normale lån.

“Selv successer som Skype og Spotify har haft brug for penge til at vokse,” slår hun fast.

Læs også: “Man skal satse hele lortet – og så skal man bare tro på det”

Derefter fremhæver hun, at infrastrukturen også skal sikre en ens og fair adgang til ressourcerne.

“Derfor kigger vi eksempelvis på mobilmarkedet for at sikre gode priser, lige meget hvor man bor,” lyder det fra Margrethe Vestager, som nævner Telia og Telenor i sine næste åndedrag.

Hun får også tid til at nævne den klassiske udfordring med EU-landene omkring de nationale lovgivninger, som kan give et broget regelsæt i ét digitalt, indre marked.

Samtidig giver dette også EU-konkurrencekommisæren mulighed for at lufte sin meget lille forståelse med det nylige danske nej til EU-afstemningen.

“Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal arbejde sammen i paralle aftaler frem for bare at arbejde sammen,” hvilket fremkalder et ganske pænt bifald i Dansk Industris bygning fra de omkring 400 tilhørere.

Store job-muligheder i EU
Inden EU-kommissæreren er gået på scenen har direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, varmet tilhørerne op med en række beregninger for det digitale indre marked – eller bare det indre marked.

“Vi har kun brug for ét indre marked, og det er digitalt,” siger Karsten Dybvad.

Han anslår med udgangspunkt i EU-tal, at dette marked kan skabe 45.000 nye jobs i Danmark alene.

Set udover hele EU vil der formentlig mangle 800.000 it-medarbejdere i 2020, hvis ellers politikerne, virksomhederne og borgerne bakker op omkring EU’s indre marked.

Karsten Dybvad nævner også adgang til data, fri cloud computing i Europa og opfordrer i den henseende alle til at få et digitalt mindset.

“For mange af os i lokalet ligger digitalisering ikke i vores DNA, men vi skal tænke digitalisering først, når det eksempelvis kommer til den offentlige sektor,” lyder det fra Dansk Industri-direktøren.

Nå ja, så er EU-landene vel også interesserede i at hæve omsætningen på i alt 3.000 milliarder kroner, som EU anslår det økonomiske potentiale er, hvis og når det digitale indre marked bliver en realitet. 

Læs også:

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag

Uge 42 var den europæiske kodeuge; en begivenhed, som gik næsten ubemærket hen i Danmark, fordi vi havde travlt med at holde efteråsferie.

Amerikanerne skal naturligvis være hurtigere og mere effektive, så når den amerikansk-startede Computer Science Education Week løber af stablen i uge 50, er det med begrebet Hour of Code – brug én time på at programmere.

Når man gør noget let at lære, kommer det hurtigt til at ligne noget for børn, men Hour of Code er faktisk i lige så høj grad rettet mod voksne.

60 minutter
Har man prøvet at estimere opgaver på et it-projekt, så ved man, at der ikke er ret mange udviklingsopgaver, der kan løses på en time.

Alene det at sætte miljøet rigtigt op, huske at lave sine unittests og alle de andre forberedelser stjæler hurtigt 60 minutter.

Den slags er man heldigvis fri for i Hour of Code. Bruger man de værktøjer, der er udviklet til projektet, arbejder man i en sandkasse, hvor tingene næsten ikke kan gå galt. Laver man en app, vises resultatet løbende i en emulator i siden af skærmen; laver man et computerspil, kan man spille spillet, mens man udvikler det.

Tekst og blokke
Projekterne i Hour of Code er meget varierede. Unge og voksne kan lave apps i Javascript eller Swift – naturligvis stadig i en sandkasse, der kun kræver en browser, og ikke behøver Xcode og andet godt.

Børn kan programmere visuelt med brikker som det kendes fra Scratch eller Lego Mindstorms.

Det er let at komme i gang med, og Hour of Code giver dem mulighed for at programmere deres eget Angry Birds-spil, eller lave spil med Anna og Elsa fra Disney-filmen Frost.

Kan man virkelig lære at programmere på én time?
I en tid, hvor det er populært at skære på uddannelserne, skal man være forsigtig med at sige, at man kan lære at programmere på en time.

Man kunne jo risikere at se programmeringsdelen af it-uddannelserne reduceret til en enkel lektion.

Trods de mange gode værktøjer på Hour of Codes websted, kan man naturligvis ikke blive softwareudvikler på en time – og det er heller ikke intentionen.

Hvad kan man så på en time?
Selv om man ikke kan lære at programmere på en time, kan man helt sikkert lære noget om programmering på en time; og det gør både Hour of Code og EU Code Week relevante at arbejde med.

På den tekniske side kan man godt nå at lære om løkker og forgreninger, og måske endda også forstå konceptet med procedurer, på en time – men det er ikke det, der er det vigtigste.

På en time kan man nå at lære, at programmering og kodning slet ikke er så svært at komme i gang med. Man kan nå at fjerne noget af mystikken omkring softwareudvikling, og man bør også kunne slå den myte ihjel, at kodning ikke er for piger.

Og det er da en sag, det er værd at bruge en time på.

Pc-salget har været støt nedadgående i fire år, men aldrig har det set så slemt ud som nu.

For første gang nogensinde er pc-salget nemlig med mere end 10 procent i forhold til det foregående år.

Ifølge analysehuset IDC er pc-salget faldet med 10,3 procent i forhold til 2014, der igen lå lavere end 2013, som igen lå lavere end 2012.

Det hidtidige største årlige fald i pc-salget fandt sted i 2013, hvor pc-salget faldt med 9,1 procent i forhold til det foregående år.

Ifølge IDC’s analyse vil samtlige OEM-producenter i verden samlet stå for 276,7 millioner solgte pc’er i gå mod 308,2 millioner i 2014.

Nedturen skyldes som i tidligere år, at forbrugerne i stigende omfang er tilbageholdende med at investere i nye computere. I stedet vælger de at bruge deres penge på især smartphones og i mindre omfang tablet-computere.

Hertil kommer, at nedturen ifølge analysehuset er blevet fortstærket af den stærke dollar, der har haft en uheldig indvirkning på omkostninger og pris.

IDC understreger dog, at pc’en ikke er død, og at der er tale om en justering af et marked, der har været præget af kraftig vækst i årevis.

Udskifter ikke så hyppigt som tidligere
“Meget få personer dropper pc’en helt, men mange udskifter den ikke så hyppigt som tidligere,” lyder det fra selskabet.

Der har tidligere været forventninger til, at lanceringen af Microsofts længe ventede Windows 10-styresystem ville få pc-salget til at blomstre igen, da der har været en tro på, at mange pc-forbrugere blot gik og ventede på, at det nye styresystem ville blive lanceret.

Lanceringen af Windows 10 kan imidlertid meget vel vise sig at have haft den modsatte effekt, i det Microsoft som bekendt har valgt at tilbyde gratis opgradering til alle ældre Windows-maskiner.

“Den gratis opgradering har gjort det muligt for nogle brugere at udskyde en opgradering af pc,” lyder det fra IDC.

Analysehuset fastholder dog, at bøtten vil vende igen på et tidspunkt.

Det kommer til at ske, når virksomhederne for alvor kommer i gang med Windows 10, hvilket vil føre til udskiftning af mange selskabers maskinparker, ligesom IDC forventer, at forbrugerne også i løbet af de kommende år vil blive nødt til at udskifte deres aldrende pc’er derhjemme.

“Vi forventer forbedret efterspørgsel efter pc’er i adskillgie år i takt med, at udskiftningerne vil tage fart, når supporten til Windows 7 udløber,” skriver selskabet.

Microsoft har indtil videre fastsat udløbsdatoen for support til Windows 7 til 14. januar 2020.

Læs også:

Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Windows XP spøger stadig i kulissen: Her er årsagen til det faldende pc-salg

Pc-salget falder og falder – men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Apples Macbook Air er den mest pålidelige bærbare computer på markedet i dag.

Det konkluderer en undersøgelse foretaget af amerikanske Consumer Reports, hvor 60.000 brugere er blevet spurgt ind til deres computerkøb og efterfølgende oplevelse af produktet – inklusive eventuelle fejl.

Den ultra-lette bærbare fra æblefabrikken har en estimeret fejlrate på syv procent inden for de første tre år, viser undersøgelsen.

Det skriver PCworld.com.

Apples anden bærbare computerserie, den noget dyrere Macbook Pro, går estimeret i stykker i ni procent af tilfældene inden for de første tre år.

Samlet set ligger Apple på en fejlrate på 10 procent, hvilket er den laveste af alle bærbar-producenterne.

Apples bærbare computere går således mindre i stykker end Windows-baserede computere, og det er på trods af, at en Apple-computer i gennemsnit bliver brugt tre timer mere om ugen end en Windows-pc.

Billig Windows-PC = oftere i stykker
Undersøgelsen fra Consumer Report viser, at Windows-bærbare i langt højere grad går i stykker for forbrugeren på den ene eller anden måde.

Samsungs bærbare – som ikke længere sælges i Europa – har for eksempel en fejlrate på 16 procent inden for de første tre år, mens HP, Dell, Acer, Asus, Lenovo og Toshiba ligger imellem 18 og 19 procents fejlrate.

Dog har hver producent også en model, som i mindre grad går i stykker end de andre fra producenten.

Lenovos Thinkpad har for eksempel en fejlrate på 15 procent – tre procentpoint mindre end dets gennemsnit.

Dyre i reparation
Alt taler dog ikke for, at du straks skal suse ud og købe en Macbook Air.

Samtidig med at Windows-enheder gennemsnitligt er noget billigere end Apples Macbook-computer, så koster det også markant mere for forbrugeren, når en Macbook så går i stykker.

En reparation af en Apple-computer koster over tre gange så meget, som at reparere en Windows-computer – op imod 2.000 kroner mere.

Læs også: Test: Her er den tyndeste bærbare til den laveste pris

Samsung Electronics varsler en solid fyringsrunde i sin nordiske organisation.

Det erfarer Computerworlds svenske søsterside.

Cirka 70 personer vil blive berørt, hvilket er godt 20 procent af den nordiske styrke, der i dag udgøres af cirka 330 ansatte.

Personalet er blevet informeret om fyringerne for en måned siden, og i øjeblikket pågår de faglige forhandlinger mellem medarbejderne og ledelsen, skriver Computerworld i Sverige.

Fyringerne rammer primært support-funktioner som økonomi og service, der skal barberes bort.

Disse jobfunktioner skal i stedet lægges ud til en tredjepartsleverandør på europæisk niveau.

Omrokeringen skal være færdig i slutningen af 2016.

Læs også: Unisys lukker og slukker i Danmark efter massive underskud – 44 ansatte ryger ud

Ingen kommentar
Samsung holder dog kortene meget tæt til kroppen og kommenterer kun ganske kort.

Firmaets kommunikationschef, Malin Rönnmark, siger følgende til Computerworld i Sverige.

“Jeg kan bekræfte, at vi gennemfører organisationsændringer for Samsung i Norden med henblik på at strømline driften og forbedre effektiviteten.”

Mere end det vil hun ikke sige med henvisning til, at det er en igangværende proces. Hun vil således ikke fortælle, hvorfor der fyres i Norden, ligesom hun ikke vil sætte tal på fyringerne.

Computerworld i Danmark har ligeledes forsøgt at få en kommentar til, hvad der skal ske i Danmark.

Det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med Malin Rönnmark, og hun har ikke besvaret vores beskeder.

Den sydkoreanske elektronikgigants nordiske virksomhed styres fra kontoret, der ligger i Kista nær Stockholm i Sverige.

I september 2014 gennemførte Samsung ligeledes en fyringsrunde i den nordiske organisation.

Læs mere her:

Samsung i stor nordisk fyringsrunde

Farvel og tak: Samsung stopper sit Chromebook-salg i hele Norden

Bredbåndsselskabet Hiper, der blandt andet består af to tidligere Fullrate-stiftere, har meldt sig på banen i Danmark og er klar til at gå live med dets produkter i løbet af december.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og at gøre det via den infrastruktur, andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangsforpligtigelse,” har Stig Myken, stifter og direktør i Hyper, forklaret til Computerworld.

Og det kommer næppe som nogen overraskelse for TDC, at en ny bredbåndsspiller nu er klar til at forsøge at skabe en forretning ved at udnytte TDC’s infrastruktur til at presse priserne på markedet.

Det vurderer Morten Imsgard, der er aktieanalytiker i Sydbank og følger telemarkedet og især TDC tæt.

“TDC’s egne valg er baggrunden for, at der opstår de her muligheder,” siger han til Computerworld.

Læs også: Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Morten Imsgard forklarer, at TDC selv har truffet et strategisk valg, der nu baner vejen for et selskab som Hiper: 

“TDC har flere strategiske muligheder kva sin størrelse, så TDC vil hellere lave forretninger, hvor man tilbyder kunderne pakkeprodukter.”

“Det vil man, fordi man så får mere loyale kunder. Man får skabt en situation, hvor kunden ikke så nemt kan sammenligne prisen på basisproduktet med konkurrerende løsninger,” forklarer Morten Imsgard fra Sydbank og uddyber:

“De bliver mindre tilbøjelige til at skifte og mindre tilbøjelige til at jagte den billigste pris, fordi den billigste pris er blevet sværere at gennemskue, fordi TDC tilbyder nogle ting, man ikke nødvendigvis kan få andre steder.”

Stig Myken var med til at stifte Fullrate, der relativt hurtigt opnåede stor succes på det danske bredbåndsmarked og herefter blev opkøbt af TDC. Nu er han medstifter af Hiper, der skal udfordre TDC på bredbåndspriserne – ved at udnytte TDC’s eget netværk. 

Foto: Torben Klint.

Det er forskellen på de store og små
Denne strategi hos TDC giver faktisk rigtig god mening, fordi der er tale om Danmarks største spiller.

“Det er TDC’s mulighed som det store selskab i markedet. TDC har den størrelse, der skal til for at kunne lande kontrakter med indholdsudbydere. Det gør, at det her er en gangbar forretningsmodel.”

“For de små spillere er forretningsmodellen konkurrence på den rene pris. Det er derfor, de vælger at gå den vej,” siger Morten imsgard til Computerworld. 

“TDC har flere valg, og derfor vælger TDC oftest at spille på det her med pakkeløsningerne – men når man gør det, efterlader man automatisk også en boldbane til nye aktører, der gerne vil udnytte det, at der ikke er nogen, der konkurrerer på den rene ydelse og på prisen.”

Hiper skal presse priserne
Morten Imsgard fra Sydbank er derfor heller ikke i tvivl om, at Hiper bliver nødt til at gå aggressivt til værks i jagten på bredbåndskunder, når selskabet åbner for bestillinger her op til jul:

“Det bliver Hipers fornemste opgave at gå i markedet med nogle priser, der presser prispunkterne nedad.”

“Der kan sagtens være en større kundegruppe, der bare efterspørger basisproduktet til billige penge – og så kan man selv bygge oven på.”

Selvom Hiper nu vil udnytte den forretningsmulighed, TDC’s egen strategi har skabt, så har TDC også mulighed for a svare igen, mener Morten Imsgard.

“TDC’s opgave er hele tiden at sikre, at selskabet er relevant som det her mellemled, et distributionsled, så kunderne ikke går direkte til dem, der har indholdet, og kun vil købe basisydelsen hos TDC.”

Læs også: Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Hvis det skulle ske, vil TDC for alvor have problemer, forklarer teleanalytikeren.

“Det er skrækscenariet hos så stort et selskab som TDC at blive reduceret til blot et adgangspunkt til nettet.”   
 
“Det er så lige præcis det, Hiper gerne vil være. Hele Hipers forretningssetup kan bygges op omkring kun at være en bit pipe, mens TDC’s organisationssetup ikke er gearet til at vær en bit pipe, for så er forretningssetuppet for stort.”

Det skete med Fullrate
Morten Imsgard tilføjer, at flere lovgivningsmæssige indgreb har været med at at øge mulighederne for at nye spillere kan levere den rå bredbåndsydelse uden tv-pakker på forskellige netværk.


”Det er baggrunden for, at en aktør som Hiper dukker op nu,” lyder det fra Morten Imsgard.

Han vurderer, at TDC til at starte med vil betragte konkurrenten Hiper med en vis ro, men at udviklingen hos Hiper vil blive fulgt tæt.

“Det er klart, at hvis et selskab som Hiper over de kommende 12-18 måneder viser et massivt kundeindtag, så er det selvfølgelig noget, TDC er nødt til at tage til efterretning.”

“TDC skal finde ud af, om man kan leve med at tabe de kunder, der efterspørger den rene basis-bredbåndsydelse, eller om man også er nødt til at søsætte produkter.”

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Og det er slet ikke utænkeligt, at Hipers nye tiltag kan presse TDC så meget, at TDC bliver nødt til at reagere.

“Det var det, Fullrate gjorde, før TDC købte dem – de forstyrrede TDC for meget,” lyder det fra Morten Imsgard.

Her er Hipers plan
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet,” har Stig Myken forklaret. Læs mere her. 

Stig Myken har også tilkendegivet, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen på bredbåndsprodukterne.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

Læs også:

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det for telebranchen

John Vestergaard har været konstitueret direktør for Rigspolitiets it-afdeling, Koncern IT siden juni 2015.

Rigspolitiet har brudt loven i snart 20 år, når en række kontrakter på drift af it-systemer løbende er blevet fornyet med it-kæmpen CSC.

Kontrakterne skal nemlig i udbud, så det offentlige kan spare penge, når it-virksomheder presser hinanden på prisen.

Du kan læse mere om det forløb her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Flere eksperter har vurderet, at politiet har brudt loven, og at den forklaring, som Rigspolitiet har givet indtil nu, ikke undskylder forløbet.

Men konstitueret direktør for Rigspolitiets it-afdeling, Koncern IT, John Vestergaard mener ikke, at der er brug for yderligere forklaring fra Rigspolitiets side.

“Jeg har ikke yderligere at tilføje til sagen end det, du allerede har fået,” siger han til Computerworld.

Men alle de folk, som jeg har talt med, mener ikke, at den forklaring er nok.

“Vi har sagt det, som vi mener, at der er at sige om den sag. Jeg har ikke mere at tilføje end det, som er sagt.”

Hvordan overholder det reglerne?

“Vi har meget præcist beskrevet for dig, hvad der var situationen.”

Ja, og den beskrivelse har jeg forelagt eksperter, som mener, at det er ikke nok. Hvordan overholder I reglerne?

“Vi har i en mail til dig redegjort for, hvad situationen var. Vi har ikke mere at tilføje. Så kan du jo spørge andre, hvad de har at sige til sagen. Vi har ikke mere at tilføje.”

Men de folk mener ikke, at det overholder reglerne….

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til.”

Så du mener, at forløbet lever op til udbudsreglerne, fordi…

“Nej. Du hører ikke, hvad jeg siger. Jeg siger til dig, at vi har redegjort for dig, hvad der var status i sagen, og hvad baggrunden var for sagen, og vi har ikke mere at sige. Vi forholder os ikke til, hvad andre siger om sagen.”

Hvorfor er der gået så mange år, før Rigspolitiet ville have et krav om tilstrækkelig systemdokumentation skrevet ind i kontrakten med CSC?

“Vi har redegjort for sagen.”

Men der er ikke blevet redegjort for det spørgsmål, så det vil jeg meget gerne vide.

“Jeg har ikke mere at tilføje til sagen. Vi har beskrevet, hvad der er situationen.”

Hvorfor går der 18 år, før Rigspolitiet skriver ind i kontrakterne, at der skal være system-dokumentation?

“Vi har redegjort for sagen for dig, og det har du jo også brugt i dine artikler.”

Ja, men jeg kan ikke læse i det materiale, jeg har fået fra Rigspolitiet, hvorfor Rigspolitiet i 18 år ikke har bedt om system-dokumentation.

“Men jeg har ikke mere at tilføje til sagen.”

Læs også:

Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde

 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

I 19 år har Rigspolitiet fornyet en række kontrakter om drift af it-systemer med CSC, selv om reglerne på området kræver, at kontrakterne sendes i udbud.

Rigspolitiet har blandt andet forklaret forløbet med, at CSC leverede utilstrækkelig systemdokumentation til, at driftopgaverne kunne beskrives i udbudsmateriale.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om tilstrækkelig systemdokumentation ind i kontrakterne med CSC, hvilket betyder, at de kan komme i udbud i 2019, hvis alt går som planlagt.

Klart lovbrud
Rigspolitiet vil ikke svare på, om der er tale om et lovbrud eller ej, men hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer kontorchef Kenneth Skov Jensen, at Computerworlds oplysninger peger på en ovetrædelse af udbudsreglerne.

“Jeg må tage forbehold for, at jeg ikke kender sagens detaljer. Men hvis det er, som Computerworld siger, at man i 19 år gentagne gange har vurderet, at man ikke har kunnet udbyde en opgave, fordi man ikke har haft dokumentation, så må man bare sige, at man haft 19 år til at fremskaffe den dokumentation. Det er ordregivers pligt, at gøre det,” siger han.

Christina Bagger fra UdbudsVagten, som rådgiver virksomheder om offentlige udbud, kan heller ikke se, hvordan den forklaring, Rigspolitiet har forelagt Computerworld, er nok til at overholde loven.

“Det er ikke bare dårlig praksis. Det er et klart lovbrud, hvis det er, som du forklarer forløbet,” lyder det Fra Christina Bagger.

Eller er det?
Det er dog muligt, at Rigspolitiet faktisk har overholdt loven.

For hvis de systemer, som CSC drifter, falder ind under særlige omstændigheder som for eksempel force majeure eller rigets sikkerhed, er de omfattet af en undtagelse fra udbudsreglerne, forklarer Kenneth Skov Jensen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Der er undtagelsesmuligheder. For eksempel kan der opstå uforudsete begivenheder. Det kan være et flygtningepres eller lignende. Så vil man kunne købe ind uden at benytte de normale udbudsprocedurer. Men der er ingen undtagelsesmuligheder, hvis det er noget, som man selv er herre over,” siger han.

Så meget for force majeure. Men hvad med rigets sikkerhed?

“Der kan gøres undtagelse fra udbudsreglerne. Hvis der er tale om hemmelige kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, kan der gøres undtagelse fra udbudsreglerne,” uddyber Christina Bagger fra UdbudsVagten.

Men der er der ikke noget, der tyder på, at kontrakterne falder i den kategori. Faktisk peger meget på, at kontrakterne ikke falder i nogen af de kategorier, som kan berettige en udtagelse fra udbudsreglerne.

“Det, der taler imod, at der skulle være tale om en undtagelse fra udbudsreglerne, er, at Rigspolitiet nu har skrevet ind i kontrakten, at den nuværende leverandør skal levere beskrivelser, der definerer opgaveudførelsen på en måde, der gør Rigspolitiet i stand til at udarbejde et udbud og en kravspecifikation med henblik på en konkurrenceudsættelse,” forklarer Christina Bagger.

Rigspolitiet har sagt, hvad der skal siges i den sag
De oplysninger, som danner grundlaget for Computerworlds artikler om Rigspolitiets manglende udbud, er et resultat af flere måneders mailkorrespondance med Rigspolitiets Koncern IT.

Du kan se hvordan historien begyndte her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Oplysningerne førte dog til flere spørgsmål. Derfor har Computerworld talt med kontitueret direktør for Rigspolitiets Koncern IT, John Vestergaard, om lovligheden af forløbet, og hvorfor Rigspolitiet ventede 18 år, før CSC blev forpligtet til at levere systemdokumentation.

Du kan læse den samtale her: Rigspolitiets it-chef under pres i udbudssag: Her er hans svar om 19 års lovbrud

Du kan læse to bud på, hvordan det kan være gået så galt her: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Den 29-årige Hunter Moore er manden bag hævnporno-sitet Is Anyone Up, hvor man kunne finde nøgenbilleder plus kontaktinformationer på de intetanende og udstillede ‘modeller’ på sitet.

Misbruget af folks privatbilleder koster nu Hunter Moore to et halvt år i fængsel.

Dertil kommer en efterfølgende periode på tre år, hvor al hans kontakt med computere herunder blandet andet brug af computerenheder, brugernavne og mailservices skal meldes til en tilsynsværge.

Udover driften af det famøse hævnpornosite frem til 2012, er han desuden beskyldt for sidste år at betale en person for at hacke sig ind på folks computere med det formål at stjæle nøgenbilleder.

Det skriver BBC.

Alle har blokeret ham
FBI arresterede Hunter Moore tilbage i 2014 efter flere sager om identitetstyveri og sikkerhedsbrud.

Arrestation kom efter, at Hunter Moore tidligere er blevet døbt ‘internettets mest hadede mand’, da han på hævnporno-sitets højeste havde omkring 30 millioner månedlige besøgende og efterfølgende ganske pæne reklameindtægter.

Flere store spillere har i tidernes løb vendt ham ryggen.

Eksempelvis har Facebook ifølge livsstilsmagasinet Rolling Stone bandlyst ham på livstid, hvilket også gjaldt hans kat. PayPal har blokeret ham, og han har haft hackergruppen Anonymous på nakken.

Hunter Moore har tidligere forklaret motivet bag at oprette hævnpornositet med, at en pige knuste hans hjerte, hvorefter han har forårsaget ydmygelse, chikane og sågar overfald på de folk, der siden er blevet udstillet på sitet.

Flere forbyder uautoriserede sexbilleder
Sitet og konceptet har i tidernes løb resulteret i flere kopisites.

Ifølge Huffington Post var der da også før 2013 kun tre amerikanske stater, der har forbudt uautoriseret distribution af private sexbilleder.

Det tal var så i juni 2015 vokset til 23 stater, mens yderligere 17 stater arbejder på at indføre forbud.

Udover at have modtaget mails med nøgenfotos fra vrede eks-kærester er Hunter Moore fundet skyldig i at betale en hacker for at bryde ind på hundredvis af computere for at lede efter nøgenbilleder. 

I den nuværende sag har Hunter Moore erklæret sig skyldig i hackerforbrydelserne og skal nu udover sin fængselsstraf på 30 måneder også betale omkring 1.000 kroner i erstatning til sine ofre, hvilke flere Twitter-brugere anser som en alt for mild straf. 

Læs også:
Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk

Jeg var en pirat-hykler – for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert