Microsoft Edge bliver navnet på afløseren til den nu snart hedengangne Internet Explorer.

Det kunne Microsoft afsløre på BUILD-konferencen i San Francisco for et par uger siden.

Der er allerede kommet en del detaljer frem om Edge-browseren, der kommer sammen med Windows 10 i løbet af sommeren.

Vi har tidligere fortalt, hvordan eksempelvis Microsofts digitale assistent, Cortana, vil blive integreret i Edge for at gøre dagligdagens surferier lettere for brugerne.

Nu viser det sig, at Cortana ikke er den eneste hjælpende digitale hånd, brugerne får adgang til, hvis de vælger at browse med Edge.

Synkroniserer alt for dig
Neowin skriver, udviklerteamet bag Edge på Twitter har meddelt, at browseren kommer til at synkronisere bogmærker, adgangskoder, browser-historik og tabs på tværs af enheder.

Det er funktioner, som en del brugere af Apples Safari, Mozillas Firefox og Googles Chrome kender til – og der er derfor heller ikke vildt overraskende, at Edge får lignende funktioner.

Men nyheden om Edge-synkronisering er alligevel interessant, fordi det vidner om, at Microsofts Edge ikke bare bliver Internet Explorer under et nyt navn – og at Microsoft faktisk mener det seriøst, når selskabet nu for alvor tager kampen op med eksempelvis Chrome, der i de senere år har haft så stor succes på både pc’erne og smartphones og tablets.

Som Neowin også skriver, så er synkroniseringen formentlig også noget, mange Windows-brugere bliver glade for, hvis de eksempelvis har en Xbox One og bruger den til nettet.

Skal være omdrejningspunktet for dig
For alle browser-producenterne gælder det, at strategien med at synkronisere mere eller mindre alt for brugerne, også handler om, at det er en måde at knytte dem tættere til sit univers på.

Af samme årsag bliver Microsofts OneDrive også en helt central del af både Windows 10 og Edge.

Blandt de andre vigtige funktioner, der kommer i Microsoft Edge, kan nævnes en ny læse-tilstand, understøttelse af plugins og udvidelser og muligheden for at lave kommentarer og noter, mens man er på websiderne.

Microsoft lægger også vægt på, at Edge skal være bedre end IE til at håndtere tung grafik, hvorfor den har en helt ny renderings-motor.

Herunder kan du se Microsofts præsentation af Edge

Læs også:

Slut med Project Spartan: Nu har Microsofts nye browser fået sit rigtige navn

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Den famøse sms-besked fra DR.

ComputerViews: “Så skal jeg da ellers lige love for, at den kursist fik lavet rav i den.”

“Charlotte tester beredskabsmeddelelse – den var god, hehe.”

Det er ikke svært at forestille sig, hvordan snakken er gået rundt omkring i de danske kantiner – ikke mindst i DR’s egen – efter at en kursist hos DR tidligere på ugen kom til at udsende en breaking-sms om, at der nu var udskrevet valg i Danmark.

For det var der som bekendt ikke. Kun i CMS’et i hvert fald.  

Også hos SKAT har der i denne uge været begået en brøler af de helt store, så 230.000 virksomheder har modtaget digital post, der ellers var til andre virksomheder.

I begge tilfælde lyder forklaringen, at der er begået ‘menneskelige fejl’.

Hvem har har egentlig begået fejl?
Det er naturligvis korrekt, at der altid er mennesker involveret i en eller anden grad, når it fejler, men det er på alle måder forkert at placere ansvaret hos de brugere, der kom til at trykke på den knap eller trække i den kolonne, der førte til hele miseren.

For fejlen ligger et helt andet sted: Det er i designet af systemet, hvor der ikke i tilstrækkelig grad har været taget højde for, at mennesker begår fejl hver eneste dag året rundt.

Projektledere har fejlet, systemarkitekter har fejlet, udviklere og testere har fejlet – og chefer i DR og SKAT har fejlet.

For medarbejderen i DR har ikke ansvaret for, at man uden videre kan sende en breaking-sms afsted i den tro, at man blot tester systemet.

Så let kunne det være undgået
Problemer som disse kan nemlig sagtens undgås, og det kræver hverken nye millioninvesteringer eller helt nye systemer.

En advarsel på skærmen kunne jo fortælle DR-medarbejderen, at der ved næste tryk sendes en sms ud til en stor del af Danmarks befolkning om, at der er udskrevet valg.

Det skulle så naturligvis være forklaret en så utvetydig måde, at ingen kan være i tvivl om, at det nu ikke længere er et afgrænset test-miljø, man befinder sig i.  

Til BT forklarer DR-kursisten, der viser sig at være nyhedsoplæser på radioavisen Preben Lund, at han før frokost loggede ind på en testcomputer. Da han kom tilbage efter frokost, kom han dog til at logge ind med ordet user i stedet for ordet test.”

“Så skal vi lære at lave ‘nyhedsflash’ – det er de helt store begivenheder: Terror, krig, dronningen går af. Der sidder vi nogle journalister og joker om, at for en gangs skyld kommer det ikke ud. Og så skriver jeg bare, at der kommer valg. Og så trykker jeg go. Og så kommer det ud,« forklarer Preben Lund til BT.

Her kunne en simpel advarsel på skærmen have hindret valg-brøleren.

Samtidig kunne dem, der har designet systemet, eksempelvis have sikret, at test-miljøet var i én farve, mens det ægte produktionsmiljø var i en anden.

Eller endnu bedre: Man kunne lade testen foregå fra computere, der slet ikke var koblet til den infrastruktur, der bruges i det normale produktionsmiljø.

Mulighederne er mange, men problemstillingen den samme: Det er for let at begå fejl i DR’s systemer, og derfor skal både den uheldige radiovært, DR og alle licensbetalerne nok være glade for, at det trods alt ‘kun’ var et folketingsvalg, der blev joket med i denne omgang.

Kom til at rykke på et par kolonner…
Videre til post-problemerne hos SKAT.

Skattefar skulle tidligere på ugen informere danske virksomheder om, at de nu kan indberette deres selvangivelse for 2014 i det nye tast-selv-selskabsskattesystem.

Desværre skete der en ‘menneskelig fejl’, så 230.000 selskaber modtog digitale beskeder, der skulle have været til andre virksomheder.

Hos SKAT lyder forklaringen, at en medarbejder havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

“Kolonnerne med firmanavne og CVR-numre er blev forskudt i forhold til hinanden, og det er derfor, at de 230.000 digitale breve er sendt ud med fejl,” forklarer pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt, til Computerworld.

Det, der her er tale om, er på ingen måder en ‘menneskelig fejl’ – det er et elendigt systemdesign, hvor man tilsyneladende kan rykke rundt på kolonner efter behag, uden at systemet selv eller kolleger dobbelttjekker, at konsekvenserne er logiske og korrekte.

SKAT fortæller til Computerworld, at der nu vil blive strammet op på afsendelsesprocedurerne med et grundigt dobbelttjek af forsendelser, inden der trykkes på ‘send’-knappen.

Så er det, at man tænker: Og den arbejdsgang overvejer SKAT først nu…?

Her er læren af brølerne
Det er muligt, at menneskelige fejl førte til de to it-brølere hos DR og SKAT.

I såfald er de mennesker, der begik fejl, bare ikke brugerne – det er dem, der har designet og udviklet systemerne. Og det er de projektledere og chefer, der burde sikre, at de nødvendige godkendelsesprocedurer og fejl-tjek var til stede.

Vi ved alle, at mennesker begår fejl, og netop derfor skal vi designe systemer og processer, så det bliver sværere at begå dem.

Hvis der så alligevel sker fejl som hos DR og SKAT (for helt undgås kan det ikke), så bør den klare udmelding til offentligheden være, at it-systemerne ikke var sat op på en hensigtsmæssig måde, eller at den ansvarlige chef ikke har været opmærksom nok.

Forklaringen er ikke, at en tilfældig bruger begik en ‘menneskelig fejl’.

Derfor, kære it-mand/kvinde, projektleder og/eller chef: Spørg ikke dig selv, hvorfor brugerne begår fejl – spørg, hvordan du kan sikre, at de ikke kan komme til at begå dem.

Det er dit ansvar.

Det velhavende taxa-firma Uber vil købe Googles kort-tjeneste Here.

Selskabet har ifølge New York Times afgivet et bud på knap 20 milliarder kroner til Nokia for tjenesten.

Ifølge avisen er ideen bag opkøbsforsøget, at Uber vil forsøge at gøre sig mindre afhængig Google og Googles kort-tjenester.

I dag bygger Ubers navigation i selskabets app-tjenester på data fra blandt andet Google Maps og Apple samt selskabets egne online-data.

Uber har tidligere meddelt, at selskabet var i gang med at overtage den lille amerikanske kort-tjeneste deCarta.

Strategisk fokusering
Nokia meddelte for en måneds tid siden, at selskabet var i gang med at overveje frasalg af netop Here som led i en strategisk fokusering af selskabet.

Den besked kom samtidig med, at Nokia løftede sløret for selskabets planer om at overtage netværks-producenten Alcatel-Lucent.

Det kan du læse mere om her: Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Microsoft købte for et par år siden Nokias dengang hensygnende – men verdensberømte – mobilforretning.

Efter købet har den tilbageværende del af Nokia fungeret som producent af netværks-udstyr til telebranchen

Det kan du læse mere om her: Ny retning for Nokia: Lægger mobiltelefonerne bag sig – her er det nye selskab

Samtidig har Nokia altså beholdt kort-tjenesten Here, som imidlertid ikke rigtigt ser ud til at have nogen naturlig plads i Nokias portefølje.

Ifølge New York Times er en række af verdens store bil-producenter også interesserede i at købe Here. De tæller BMW, Audi og Mercedes-Benz.

Ifølge avisen forventer Nokia at kunne fortælle mere om Heres nye ejer om en måneds tid.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. Foto: Politiforbundet.

Et af kritikpunkterne i den redegørelse, der netop er blevet offentliggjort i forbindelse med terrorangrebet i København i februar, indeholder et afsnit om, at politiets it-systemer slet ikke var opgaven voksen.

Helt konkret peger redegørelsen på, at politibetjente på patrulje måtte forbi politistationen for at få print-billeder af gerningsmanden.

Det var nemlig ikke muligt at sende dem digitalt via eksempelvis en telefon – en manøvre, der ellers bliver foretaget massevis af gange hver eneste dag af ganske almindelige borgere med en smartphone.

I stedet for måtte betjentene altså ind på en politistation og hente de printede billeder på ganske almindeligt papir.

Politiet var altså i besiddelse af et foto af den person, man var på jagt efter, men altså ikke i besiddelse af den nødvendige teknologi til at distribuere det digitalt.

“Pinligt”
Kritikken er et vink med en vognstang om, at der er basale mangler i politiets it-værktøjer.

“Det er pinligt,” siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt til Radio 24/7.

“Det er kritisabelt, at politiet skal afbryde en eftersøgning efter en terrorrist for at lægge vejen forbi en politistation for at hente billeder.”

Hans kollega, formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening, Niels Hedeager, uddyber overfor Computerworld, hvad det praktiske it-problem består i.

“Det handler om, at betjentene har forskellige telefoner. Det er ikke et landsdækkende anliggende at indkøbe telefoner eller beslutte modellen, det gøres i den enkelte politikreds.”

Så i København har betjentene slet ikke en telefon, der kan modtage billeder?

“Det er ikke alle, der har det.”

Så det er her problemet ligger begravet?

“Ja, men det handler basalt set om økonomi.”

Hvad er Politiforbundets holdning til den situation?

“Det udstiller, at politiet har et akut problem, i og med udstyret ikke er tidssvarende. Man kan måske ikke forlange, at alle er forsynet med det nyeste udstyr, men man kunne godt ønske, at det var tidssvarende. I min egen kreds er det eksempelvis først i år, at de gamle mobiltelefoner er blevet udskiftet med Android-modeller.”

Er det ikke kritisabelt, at en eftersøgnings skal indstilles fordi betjentene skal bruge tid på at køre ind på en politistation og hente et printet foto?

“Sådan kan man ikke stille det op. Det er trods alt tale om en helt speciel situation, men det ville naturligvis være ønskværdigt, at et foto kunne sende automatisk”

Plads til it-forbedringer
Er politiets it-systemer generelt ikke gode nok?

“Der er potentiale til forbedringer. Men alt med it koster penge, og groft sagt kan valget stå mellem at købe en ny patruljevogn eller nyt it-udstyr. Vi har også masser af it-systemer, der virker fint, men det vil gavne politiets arbejde, hvis systemerne blev nemme at gå til og hurtige at anvende”

Er der nogle lavthængende frugter, der kunne gøre politiarbejdet bedre i en fart?

“Der arbejdes i øjeblikket på, at man kan logge på de eksisterende systemer med sit fingeraftryk i stedet for at bruge en stribe forskellige passwords. Det er et konkret eksempel.”

Svend Larsen, politidirektør ved Rigspolitiet, oplyser til Radio 24/7, at et it-system, der kan håndtere billeder er ved at blive testet og skulle være på vej.

Læs også:
Politi gennemfører kæmpe-raid af Tor-netværket – 17 anholdt

Dansk politi undviger Windows XP-faren med ultra-simpelt trick

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Tankelæsning er kommet i skridt nærmere, efter at den amerikanske it-gigant IBM har fået patent på en opfindelse, der beskriver, hvordan man ved hjælp af computersoftware kan omsætte data fra hjernen til et billede på en computerskærm.

Det er den danske fysiker og neuropsykolog Martin Sundstrøm, der står bag opfindelsen, som han udviklede tilbage i 2007, mens han var ansat i IBM som it-specialist.

Efter otte års behandling blev patentet for nylig godkendt af de amerikanske patentmyndigheder.

Kan reproducere mentale billeder
Helt konkret beskriver patentet en metode, hvor man med en kombination af software og data fra hjernen kan reproducere mentale billeder af menneskeansigter og genskabe billederne på en computerskærm.

Ideen bag det nye patent er, at man ved hjælp målinger på bestemte områder i hjernen, kan aflæse i hvor høj grad en person genkender et billede af et menneskeligt ansigt.

Det kan med tiden bruges til at forbedre politiets fantomtegninger af eftersøgte forbrydere eller som en del af teknologi, der kan bruges i løgnedetektorer, oplyser Martin Sundstrøm til Computerworld.

Han var frem til 2012 leder af IBM’s nordiske patentudvikling.

I dag arbejder han som redaktør for DR’s Videnskabsmagasinet på DR3.

Læs også:

Så solidt sidder IBM på patent-tronen

Apple har vilde planer: Får patent på 36 nye teknologier

Læs også:

Rejsekortet må en tur over knæet: For dyrt, langsomt og ikke brugervenligt nok

Rejsekort udskriver app-konkurrence: Kan du løse problemerne med check-ud?

Rejsekort gemmer dine data i årevis efter du har brugt kortet

Det franske it-selskab bag det omstridte Rejsekortet har indtil videre lagt mere end en milliard kroner i bod til de danske selskaber bag systemet, DSB og Rejsekort, skriver Børsen.

Grund: Thales har endnu ikke færdig-leveret systemet, der ligger til grund for Rejsekortet.

Det betyder ifølge avisen, at Thales indtil videre er mere end seks år forsinket.

Slut-levering vil angiveligt først finde sted ved årets udgang. Den er indtil videre blevet udskudt seks gange.

Ifølge direktør i Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, ville en række af de problemer, som Rejsekortet har haft, ikke være opstået, hvis Thales havde leveret systemet til tiden.

“Indtil nu har Thales betalt over 500 millioner kroner i kompensation. Pt er der en dagbod, der har nået maks-beløbet, fordi de ikke har leveret slut-leverancen endnu. Og vi her derudover stillet relativt store erstatningskrav for deres seneste forsinkelse,” siger Bjørn Wahlsten til Børsen.

Hverken Thales eller Thales’ danske repræsentation, East-West Denmark, vil ikke kommentere sagen over for Børsen.

Læs også:

Rejsekortet må en tur over knæet: For dyrt, langsomt og ikke brugervenligt nok

Rejsekort udskriver app-konkurrence: Kan du løse problemerne med check-ud?

Rejsekort gemmer dine data i årevis efter du har brugt kortet

Lenovo, der i de seneste måneder har været i vælten på grund af malwaren/crapwaren Superfish, må nu igen bide i det sure æble og anerkende alvorlige sårbarheder i selskabets produkter.

Tre alvorlige sårbarheder i Lenovos opdaterings-system til pc’erne bliver derfor nu lukket.

Det er sikkerhedsfirmaet IOActive, der dokumenterer sårbarhederne, der ligger gemt i pc-gigantens System Update Service, der bruges til at udsende nye softwareopdateringer til brugerne.

Sikkerhedssitet Threatpost forklarer, at Lenovo ganske vist begrænser adgangen til System Update Service ved at kræve autentificering via en sikkerheds-token, men at problemet er, at engangsadgangskoden er forudsigelig, så kriminelle vil kunne gætte sig til den og på den måde eksekvere ondsindet kode via SUService.exe.

En anden sårbarhed handler ifølge Threatpost om, at kriminelle kan snyde signatur-valideringen, der ellers skulle sikre, at kun ægte Lenovo-applikationer bliver downloadet.

På den måde kan der oprettes en falsk webside med ondsindet kode, som Lenovo-maskinerne antager er den ægte vare.

Det fører også til den tredje sårbarhed i System Update Service fra Lenovo, der åbner for, at kriminelle kan køre kommandoer som en administrator, fordi systemet er for lang tid om at verificere koden, der skal afvikles.

“En lokal angriber kunne udnytte dette til at udføre ‘local privilege escalation’ ved at vente på, at System Update verificerer signaturen og så skifte koden ud med en ondsindet version, før System Update er i stand til at køre den eksekverbare kode. Når så System Update endelig er klar til at afvikle koden, vil det køre den ondsindede version og tro, at de var den, som den allerede havde verificeret,” forklarer IOActive

Opdateringer er klar
Lenovo har nu udsendt opdateringer, der lukker alle tre huller, og brugerne burde automatisk få besked om, at opdateringen er klar via Lenovo System Update.

Læs mere om opdateringerne hos Lenovo. 

Lenovo kom tidligere år i vælten, fordi noget af den bloatware, selskabet præinstallererer på dets maskiner, var at betegne som regulær malware.

Superfish, som bloatwaren hedder, indeholdt nemlig en bagdør, der potentielt kunne udnyttes til man-in-the-middle-angreb.

Læs også:

Lenovo på vej med ren Windows-udgave: Det skal være slut med crapwaren superfish

“Regeringen vil ved de kommende frekvensauktioner stille mere ambitiøse dækningskrav end tidligere.”

Sådan lyder første sætning i det vækstinitiativ, som SR-regeringen har meldt ud om de kommende mobilauktioner for henholdsvis 1800 MHz-, 900 MHz- og 700 MHz-områderne.

“Regeringen vil fra auktion til auktion, som minimum stille dækningskrav der sikrer de 10 procent dårligst dækkede områder en markant bedre dækning. Det skal markant nedbringe antallet af mobil- og bredbåndshuller i Danmark,” lyder det i vækstudspillet, som fortsætter således:

“Hidtil har dækningskrav alene baseret sig på postnumre med dårlig dækning. I de kommende auktioner vil regeringen derfor målrette dækningskravene inden for de enkelte postnumre, så de mere præcist kommer dem til gode, der rent faktisk oplever dårlig dækning.”

Samtidig forlyder det, at regeringen vil forsøge at forhandle sig til rette med Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunerne i højere grad skal benytte dækningskrav, når teleselskaberne vil opstille deres master.

Kører mellem 2016 og 2019
Mere konkret skal 1800 Mhz-auktionen løbe af stablen i 2016, og i den forbindelse er regeringen i gang med at undersøge, hvor højt barren skal sættes for dækningskrav.

Den langtrækkende frekvenstyper som 900 MHz-auktionen forventes at være klargjort til 2018, mens 700 Mhz-auktionstidspunkt er indtil videre sat til enten 2018 eller 2019.

Hos it- og telebrancheforeningen IT-Branchen hilser man udspillet velkomment med en løftet pegefinger om at dækningskravene stilles intelligent.

Det skyldes, at der eksempelvis i 1800 Mhz- og i 700 Mhz-båndet er stor forskel på både rækkevidde og datahåndtering, hvorfor man ikke kan stille samme krav til de to frekvensområder.

Samtidig er IT-Branchen også kritisk over for regeringens såkaldte ambitiøse mål om dækningskrav.

“I IT-Branchen havde vi gerne set, at regeringen havde været endnu mere ambitiøs og ladet nogle af de rigtigt mange penge, som teleindustrien betaler i forbindelse med frekvensauktionerne, gå til at supplere dækning de få steder, hvor den markedsdrevne udvikling aldrig vil kunne sikre fuld dækning,” lyder det i en kommentar fra IT-Branchen.

Krav bliver dyrt for kommunerne
I telebranchens talerør, Teleindustrien, er Jakob Willer langt henad vejen på linje med IT-Branchen.

“Vi vil også gerne have øremærket provenuet fra auktionerne til de områder, hvor der ikke er en kommerciel interesse. Vi vil jo hellere bruge vores penge på at bygge netværk frem for at lægge dem i statskassen,” siger han til Computerworld.

I den forbindelse hælder han mod Venstres forslag på området, der i grove træk går ud på at afsætte 300 millioner kroner til en bredbåndsfond, som så kan udpege og lappe mobil- og bredbåndshullerne i det ganske land.

Han synes dog, at det er ganske fornuftigt, at regeringen vil stille dækningskrav i forbindelse med auktionerne, så ingen kommer bagefter og brokker sig over, at visse områder ikke bliver dækket.

“Hvad så de 10 procent dårligst dækkede områder helt præcis dækker over, må vi jo se i det endelige auktionsmateriale. Og så skal både regeringen vide, at jo flere krav man stiller, des mindre interesse er der fra teleselskabernes side, og des dyrere bliver det for kommunerne,” siger Jakob Willer.

Læs også:

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

KL: Staten skummer stadig fløden på gamle mobil-auktioner

Den amerikanske transport-tjeneste Uber er blevet sigtet for brud på den danske taxilov. Det bekræfter Københavns Politi over for Computerworld.

“Jeg kan bekræfte, at der nu er rejst sigtelse mod Uber for overtrædelse af taxiloven og, at sagen i øjeblikket ligger til juridisk vurdering,” siger politikommisær Bertel Hejlesen til Computerworld.

Det er nu anklagemyndigheden, der skal vurdere om bevisbyrden er så stærk, at der også skal rejses tiltale eller sigtelsen skal frafaldes.

Uber har været under efterforskning siden november 2014, hvor Trafikstyrelsen anmeldte tjenesten for at bryde taxiloven, og i januar i år bekræftede Købehavns Politi, at der var indledt en efterforskning mod Uber.

Svenske biler i Købehavn
Tidligere på året kunne Computerworld fortælle, at det er muligt for Uber-chauffører med svenske nummerplader at være aktive i København.

Både Trafikstyrelsen og Dansk Taxi Råd vurderede, at det var et brud på taxiloven.

Danmark er langt fra det eneste land, hvor Ubers indtog er kontroversielt, og Uber har været under efterforksning i blandt Tyskland, Spanien og Frankrig.

Computerworld forsøgte torsdag eftermiddag at få en kommentar til sigtelsen fra Uber, men den amerikanske tjeneste har endu ikke reageret på henvendelsen.

Jo Bertram, administrerende direktør for Uber i Norden, Storbritannien og Irland, har dog tidligere oplyst til Computerworld, at tjenesten ønsker at samarbejde konstruktivt med de danske myndigheder.

“I lighed med alle andre europæiske markeder, hvor vi er tilstede, ønsker vi i Danmark at samarbejde med alle relevante myndigheder for at sikre en høj grad af sikkerhed, og at frit valg og fri konkurrence får de bedste vilkår til fordel for den økonomiske vækst. Hos Uber er vi opsat på at indgå i en konstruktiv dialog med alle vores interessenter, mens vi fortsætter med at skabe innovative løsninger inden for rammerne af dansk lovgivning,” oplyste hun tidligere på året i en mail til Computerworld.

Læs også: 

Uber beskyldes for nyt lovbrud: Brugte svenske nummerplader i Danmark 

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Kontroversiel online-tjeneste åbner i Danmark: Nu kommer Uber til byen