Jeg er kendt i forældrekredsen for at være den stille, it-kyndige far med flair for rundbold (jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper).

Jeg er kendt for at være med på noderne, når det gælder de nyeste trends indenfor it – det er trods alt det, jeg arbejder med til dagligt (jeg har lagt rundbolden på hylden).

Med andre ord, når jeg snakker om it og fremtiden, lytter kredsen.

Faktisk er jeg nok den eneste af dem, der læser cw.dk til dagligt, og det giver god kredit.

Her forleden aften var jeg til et socialt arrangement med resten af forældreskaren, og vi diskuterede blandt andet det nye(ere) begreb deleøkonomi.

Jeg fortalte vidt og bredt om denne nye supergode bog om “den nye deleøkonomi “skrevet af Jesper Bove-Nielsen (anmeldelsen er undervejs).

I bogen beskrives fænomenerne som Uber, Airbnb og Netflix, men også mindre kendte deleøkonomivirksomheder – og tilmed et par rigtig spændende danske af slagsen.

Forfatterens hovedpointe er, at vi skal alle i gang – jo før jo bedre.

Rent guld
“Deleøkonomien er i bevægelse, og risikovillige penge strømmer ind til deleøkonomiselskaberne”, citerede jeg højlydt fra bogen.

Bogen langer også ud efter vores sløve politikere med de mange infleksible regler: “De kommende år vil vores politikere skulle svare på et meget vigtigt spørgsmål: Skal det være ulovligt at forandre os?”

Rent guld. Alle var ellevilde. Jeg var i mit es.

Men så begik jeg en brøler, og hele atmosfæren ændrede sig radikalt.

Jeg kom for skade at sige, at alt ikke nødvendigvis behøver at være så “fancy pancy”.

Problemet var ikke, at jeg brugte ordet “fancy pancy”, men at jeg hentydede til ForældreIntra, som bruges af alle skoler i Danmark med det formål at skabe en let tilgængelig kommunikationskanal mellem skolen, eleverne og forældrene.

Sagen er nemlig den, at jeg har altid har syntes godt om ForældreIntra, og det selvom mange jævnligt brokker sig.

Også her i cw.dk har der været en håndfuld kritiske artikler, såsom Thomas Woldiderichs klumme fra 2014 om “ForældreIntra – et sort får i den offentlige digitalisering” og Claus Sølvsteens ditto fra 2011 om ” Forældreintra – alle forældres skræk“.

Men jeg har beholdt den positive hat på og har altid været glad for, at jeg rent faktisk har mulighed for følge med i børnenes gøren, lektier og hvad der ellers rører sig på skolen.

At informationen ikke altid har været let og finde, og at ForældreIntra mest af alt minder om noget, en af eleverne fra 1. x har designet, har ikke skræmt mig.

Men denne positive attitude var ikke noget, der passede forældrene. ForældreIntra er noget skidt. Og det ved alle kollektivt. Punktum.

Stakkels Lille Lars
Jeg mistede alt troværdighed, og fik pludseligt ondt af Lille Lars fra Græsted.

Han har også mistet troværdighed, samtidig med at han også har haft tilgang til ForældreIntra. Dobbelt nedtur.

Så jeg smuttede ud på det lille hus for at sunde mig.

Og dér opdagede jeg til min fryd, at mobiladgangen til ForældreIntra er blevet opdateret og nu ligner og føles som noget, der er lækkert og brugbart.

Nye tider er altså på vej.

Jeg kan ikke vente med at komme ud fra toilettet og fortælle det til de andre.

Microsoft Ignite, Chicago: Står det til Microsoft, skal det snart være slut med at købe Microsoft-baserede add-on-løsninger direkte af de danske partnere, hvor mange ellers i årevis har haft en strålende forretning ud at udvikle og sælge branche-specifikke løsninger, der kan lægges oven på Office, Dynamics og andre af Microsofts platforme.

I stedet vil Microsoft have kunderne til at købe løsningerne direkte i platformenes app store som ‘add-ins,’ der hurtigt og nemt kan kobles direkte ind i den eksisterende Outlook 365-løsning.

Det har faktisk været muligt siden Office 2013, der så dagens lys for godt to år siden.

“Men de færreste ved, at der er en app store i Office,” siger Aaren Ekelund, der er divisionchef for Microsoft i Danmark.

Budskabet kommer på Microsofts store Ignite-konference, der i disse dage løber af stablen i Chicago, USA, med deltagelse af op mod 23.000 it-professionelle fra hele verden.

De er rejst til USA for at få en ide om, hvad Microsoft har i ærmet af nye løsninger, og de er ikke blevet skuffet, for det vælter ud med nyskabelser, nye sammenhænge og nye produkter.

Med cloud computing som underliggende motor gennemgår it-branchen i disse år et veritabelt paradigme-skifte, og i den udvikling handler det om at være med og forsøge at udnytte de nye muligheder til at skabe en bedre og mere profitabel forretning, der udnytter netop de helt individuelle muligheder, som alle selskaber har.

Det er noget af en mundfuld, for der er tusindvis af tilbud at vælge imellem.

Køb direkte – spar tid og penge
For Microsoft er det imidlertid enkelt: Muligheden for at sælge applikationer direkte i Office 365 vil kunne spare kunderne for tidskrævende kontakt med partnere, der i dag skal ud i bilen, afsted på landevejen, ud til kunden for at fremvise, og senere implementere løsningerne.

Læs også: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod.

Det er alt sammen noget, der koster, og mange penge- og tidskrævende manøvrer kan fjernes helt, hvis slut-brugeren i stedet blot kan hente applikationen – add-in’en – direkte i systemet.

For Microsofts partnere giver det også enorme muligheder, lyder det fra selskabet, der i disse dage taler varmt og bredt om mulighederne i et forsøg på at gejle udviklerne op til at synes, at det faktisk er en god ide med masser af potentiale.

“Det er Office som en Platform, og vi har åbnet op for API’ene. Nu prøver at vi at ISV’erne ['Independent software vendor, - altså partnerne, Red.] til at bygge deres applikationer direkte i Office 365,” siger Aaren Ekelund, der er divisonschef for Office i Microsoft Danmark.

Ifølge ham vil det betyde, at selv en lille Microsoft-partner pludselig vil have mulighed for at få sin løsning ud til mange millioner Office-brugere via Microsofts app store.

Det er en ting, der ellers har været aldeles utænkeligt for alle andre end de allerstørste partnere, som har brugt mange år på at opbygge et stort kontakt-net af sælger-partnere, kunder og lignende, som løsningerne kan formidles igennem.

I stedet kan løsningerne bygges direkte ind i Office 365 og altså erhverves direkte gennem app storen og aktiveres med et klik.

“En partner, der for eksempel har udviklet en særlig frisør-løsning til Office 365 kan lægge den ud i app store i stedet for at bruge penge på at distribuere løsningen. Og så kommer der en strøm af penge den anden vej,” siger Aaren Ekelund.

Byg selv ind
Aaren Ekelund peger desuden på, at også Microsofts kunder har mulighed for at bygge forretnings-relaterede apps direkte til Office og Office 365.

Modellen bliver allerede anvendt af flere virksomheder, der er i gang med at indbygge deres applikationer direkte i Office 365.

En af de mest kendte er måske den omstridte taxa-tjeneste Uber, som netop har præsenteret en løsning, der er bygget direkte ind i Office 365 og som kan hentes fra app storen.

Med Uber-løsningen implementeret kan Office 365-brugerne bestille en Uber-taxa direkte fra Outlook-kalenderen eller deres mail, ligesom Uber-applikationen faktisk også automatisk kan beregne rute, transporttid og andre detaljer samt bestille en taxa mellem to aftaler i kalenderen.

Også LinkedIn har udviklet en add-in direkte i Office 365. Med den kan Office 365-brugeren eksempelvis slå LinkedIn-profil op direkte fra Outlook-mail’en.

Det samme gælder SAP, der har bygget en Excel-integrationsløsning, SalesForce, mail-snooze-løsningen Boomerang og flere andre.

Svært at få folk med
Trods al denne skønsang og alle disse åbenlyse muligheder, kniber det alvorligt med at få Microsoft-partnerne til at springe på Office 365-verdenen.

Det er som om, at det er svært at få ordentligt gang i udviklingen, og at Microsofts udvikler-partnere endnu tøver over for muligheden for at bygge apps direkte ind i Office 365 til sig.

Det undrer Microsoft. For millioner af potentielle kunder lige foran salgsdøren burde kunne vække opmærksomhed, men det er som om, at det ikke rigtigt sker.

“Vi har i dag et kæmpe Office-økossystem med rigtigt mange partnere, som vil kunne få noget ud af at få deres Office-apps ud i app store,” siger Aaren Ekelund.

Teknologiske udfordringer
Henrik Printzlau, CTO i danske Templafy, mener, at det er teknologierne, der skræmmer.

Software-udviklerne har (måske) sovet i timen og er nu i vid udstrækning landet et sted, hvor de ikke har de nødvendige kompetencer i huset til at favne den nye cloud-baserede verden, hvor applikationerne skal bygges på en anden måde, tænkes anderledes og distribueres anderledes.

“Der findes allerede i dag mere end 600 millioner enterprise-brugere af Office 365, så man må sige, at brugerne er der, og det teknologiske grundlag er der også. Men det er kompetencerne måske nok ikke,” siger Henrik Printzlau.

Det relativt ny-etablerede Templafy med 18 medarbejdere står selv bag en add-in-løsning til Office til styring af virksomheders skabeloner og har investeret mange penge i at få hentet fremadrettede kompetencer ind i huset.

For den nye cloud-baserede verden har ændret kravene til software-selskabernes teknologiske kompetencer, mener Henrik Printzlau.

Mange af software-selskaberne, der med succes har leveret add-ons til Microsofts univers på on-premise-basis, har gennem årene opbygget solide kompetencer inden for eksempelvis C#, VB.net, VBA og Visual Studio Tools for Office, mener han.

“Men nu er det altså ikke nok. Der skal andre ting til, og der har mange software-huse svært ved at følge med,” siger han.

Han peger på, at succesrig cloud-udvikling eksempelvis kræver solide ressourcer i huset indenfor HTLM5 og alle versioner af JavaScript , ligesom der i husene skal være en dyb og bred teknologi-forståelse, som favner vidt ud i cloud’ens mange-facetterede verden.

Det kræver med andre ord både dyb forståelse for Office-programmerne samt kompetencer til at bygge en fuld web-app fra frontend til backend.

“Der er en enorm mangel på folk med domæne-viden, som samtidig har forretnings-forståelse. Der er i dag meget få personer, der spænder over hele kompetence-sættet, så man har brug for et helt team af forskellige kompetencer for at bygge Office-apps,” siger Henrik Printzlau.

Det er noget, der i dag står i vejen for udviklingen, for  langt fra alle virksomheder råder i dag over teams af denne type.

“Men Office er i rivende udvikling, og Office 365 er en fantastisk platform, som jeg håber kan trække flere udviklere til sig. Der er nok et behov for, at folk begynder at synes, at det er sexet at arbejde med Office,” siger Henrik Printzlau.

Skal over i Office 365
For Microsoft gælder det, at selskabet gerne vil have alle kunder op i Office 365 hurtigst muligt.

Den cloud-baserede Office-tjeneste har med flere hundrede millioner downloads på alle måder været rambuk for Microsofts store gennembrud over mod cloud’en, som i de kommende år i stigende omfang skal være fundament under hele det nye Microsoft og det, som limer alle selskabets løsninger sammen i en kompleks sammenhæng.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

De nye planer vil i sagens natur føre til forandringer i Microsofts udbredte partner-miljø, der er en af hemmelighederne bag Microsofts store, kommercielle succes og til, at stort set alle virksomheder i en eller anden udstrækning anvender Microsoft-baserede løsninger.

For lykkes det for Microsoft at få overtalt samtlige Office-partnere til at sælge deres løsninger som add-ins i app storen bliver der ikke længere særligt meget brug for de partnere, der i dag tjener penge på at køre ud og implementere løsningerne hos kunderne.

Den udvikling har været i gang i et stykke tid.

Microsoft forestiller sig, at der stadig vil være grundlag for en form for konsulentbistand i implementerings-fasen – i hvert fald i nogle tilfælde.

“Det er en helt ny salgskanal for partnerne, men der er jo stadig brug for en distributions-leddet til at få selve platformen – altså Office 365 – ud til kunderne. Men der er ingen tvivl om, at det i højere grad bliver en volumenløsning i modsætning til i dag, hvor mange mindre partnere sælger Office 365,” siger Aaren Ekelund.

Læs mere fra Microsoft Ignite: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

En hastighedsmåling af dit cykeltempo fortæller hvornår du er fremme ved Aalborgs centrum. Foto: Nicolai Devantier.

Du standser ved lyskrydset, fordi der er rødt.

Der er ikke en bil i sigte, men du er stadig tvunget til at vente.

Irritationen breder sig i kroppen, og du overvejer, om du lige kan smutte over. Dit over-jeg fejer de forbudte tanker til side, mens tiden går uendelig langsomt, før du igen kan slippe koblingen og sætte afsted for grønt i første gear.

Du kender med garanti situationen, men sådan behøver det faktisk ikke at være.

“Intelligent, digital trafikstyring handler naturligvis om bilisternes trivsel, men der er også masser af andre begrundelser som eksempelvis miljøhensyn og byplanlægning,” fortæller Per Hedelund, der er direktør i ITS Teknik, der har specialiseret sig i at få trafikken til at flyde – baseret på data.

“På baggrund af dataindsamling kan man nemlig automatisk tilpasse trafiklyset til omgivelserne.”

Firmaet har netop vundet politiets udbud om nummerpladegenkendelse og er i øjeblikket ved at få de sidste detaljer på plads, før der underskrives en kontrakt. Ligeledes har ITS Teknik bygget digitale trafikløsninger i 15 år.

Nummerpladegenkendelse kan du læse mere om her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

“De fleste bilister eller cyklister bliver faktisk meget overrasket over, hvor meget it, der er involveret i en ganske almindelig kørertur til arbejde,” fortæller han, da Computerworld lægger vejen forbi virksomheden i udkanten af Roskilde.

“Men det er ikke så mærkeligt, for teknologien er ganske svær at få øje på.”

Det handler om Linux og sensorer
Et lyskryds er ikke længere et tidsindstillet irritationsmoment men en digitalt styret enhed, som tager beslutninger på baggrund af informationer om dine medtrafikanter.

Faktisk kan beslutningerne om grønt lys for dig være baseret på data og kørselsinformationer fra en hel by.

De gennemgående kendetegn for digitale trafikløsninger er registrering og beregning. I Roskilde sidder derfor otte it-udviklere og tilpasser løsningerne til de danske forhold.

“Lad os starte i et helt almindeligt lyskryds, der traditionelt er styret af en timer, der kan skifte efter et antal sekunder,” siger Per Hedelund og fortsætter:

“Et it-baseret lyskryds er i stedet forsynet med op til 50 sensorer eller følere i asfalten. Både i kørebanen og på cykelstien. Vi registrerer første gange en bil, når den er 200 meter fra krydset. Herefter igen ved 140 meter, 90 meter og ved 45 meter samt når den stopper helt. It-systemerne følger simpelthen den enkelte bil.”

Hemmeligheden bag dataindsamlingen og -behandlingen er denne computer og en Linux-distribution. Foto: Nicolai Devantier.

Per Hedelund.

Hvis der ikke er trafik i et kryds er udgangspunktet, at der er rødt i alle retninger. Det grønne lys bliver så prioriteret efter den trafik, der ankommer til krydset.

“Softwaren beregner den mest optimale afvikling af trafikken. Hvordan flest muligt kan komme igennem på kortest mulig tid. Hvis en billist kører over for gult, kan det faktisk også tages med i beregningen.”

De sensorer, som er fræset ned i asfalten er induktive spoler, der danner et magnetfelt. Når der kommer metal ind i det felt – i form af en bil – bliver den registreret. Radarsystemer er også så småt begyndt at dukke frem i form af afstandsmålere, der kan placerer i lyskrydset uden, at man skal grave i asfalten.

“Det er først nu, at laser-teknologien er sikker og præcis nok. En enkelt radar kan aflæse al trafikken i en retning, og det er en meget enkel løsning.”

Sensorsystemet i vejen er forbundet til et centralt it-system, der er placeret i krydset. Her samles også kablerne fra selve lysmasterne, så elektronik og it kobles med hinanden.

Moderne teknologi i vejene skal forhindre kø-situationer.

Registreringerne fra spolerne håndteres i første omgang af en computer bygget op omkring Linux, der er tilpasset af udviklerne i Roskilde.

Herefter analyseres resultaterne af software, der er produceret af elektronikgiganten Siemens. 

“Der er meget strenge certificeringer og krav til software, der skal regulere trafik. Det må simpelthen ikke gå galt, og derfor er der kun ganske få virksomheder i verden, der kan og må udvikle det,” fortæller han.

Ud fra samme betragtning er et moderne lyskryds forsynet med en UPS (Uninterruptible Power Supply), hvis strømmen går.

“Tingene skal bare virke, så der ikke opstår en kultur, hvor bilisterne ikke tager informationerne alvorligt. Det er helt essentielt i vores it-løsninger, der er derfor overvågning på alt. Det betyder også, at vedligeholdelsen er enkel. Vores teknikere får simpelthen en sms, hvis der er noget galt. Den har så anvisninger om problemerne.”

Forsyningskæden er derved koblet direkte på teknologien. Et begreb mange i dag kalder for internet of things, men som ITS Teknologi har anvendt i snart ti år.

Et enkelte digitalt lyskryds kan kobles sammen med lyskryds og andre trafik-registreringer i et område eller i hele byer. På den måde kan systemet helt automatisk tilpasse sig til den samlede trafik, der skal afvikles på forskellige måde alt efter tidspunktet på dagen.

“Der foretages en ny komplet beregning af by-trafikken hvert femte minut. Herefter forsynes alle lyskryds med nye signalprogrammer. Der regnes hele tiden på, hvordan der er færrest mulige stop og mindst ventetid i hele området,” fortæller han.

Miljø, politi og ambulancer prioriteres
Det giver selvfølgelig en større køreglæde, men det har faktisk også en meget stor påvirkning på miljøet, fordi man undgår tomgang, og at biler skal gasse op.

“I et middelbelastet kryds, hvor cirka 10.000 biler passerer i døgnet, kan man spare cirka 80 ton co2 per år. Alene ved at bruge it.”

Ligeledes kan man prioritere ambulancer, politibiler eller busser, så de rammer grønt lys hele tiden, når det haster.

“Det kan gøres via en GPS, der følger kørertøjet. Når eksempelvis en ambulance kommer ind i et bestemt område, kan den så sende et signal til lyskrydset, der får det til at skifte til grønt.”

Ambulancer og politibiler kan prioriteres i trafikken.

Foto af nummerpladen skal krypteres
Det er ikke kun i kryds, der måles på trafik.

Et andet eksempel er læsning af nummerplader, der kan bruges til at måle på hastigheder. Det kendes eksempelvis fra midterrabatten på Storebæltsbroen.

“Et kamera fotograferer din nummerplade flere steder og kan på den måde beregne tidspunktet for, hvornår du er i Nyborg.” 

I denne type løsninger er anonymitet og sikkerhed et vigtigt punkt.

“Når nummerpladen er fotograferet med det infrarøde kamera, bliver den krypteret med det samme. Der sidder en kraftig Linux-baseret computer på selve kameraet, der kan gøre det lynhurtigt. På den måde bliver nummerpladen blot et id-nummer, og den kan ikke genkendes. Nøglen forsvinder igen, når bilen er ude af systemet. Id-nummeret bruges til at sammenholde flere målinger og derved til at beregne farten.”

Metoden benyttes både fordi anonymiteten skal bibeholdes men også fordi, det er lettere at sende en datastreng end et foto, der fylder langt mere. Informationerne bliver sendt via et sim-kort og 3G-nettet til serveren.

“Informationerne bliver analyseret og leveret videre fra en stribe servere, der oplyser om tidspunkter på skilte ved vejen. Vejdirektoratet og trafikradioen får også besked. Det giver et realtidsindblik i trafikken.”

Bruger I eksempelvis Bluetooth til målinger, som man kender det fra lufthavnen?

“Det er ikke præcist nok. Det er måske 10 – 15 procent af trafikken, der kan måles på denne måde. Desuden giver det ikke nødvendigvis et billede af antallet af biler. I en bus kan der være 30 Bluetooth-forbindelser i et enkelt køretøj.”

Vejdirektoratet kan benytte trafikinformationer til at regne på belastningen af asfalten og derved igangsætte vedligeholdelse af vejene ud fra det slid, som opstår i forbindelse med antallet af biler, der har passeret.

“Faktisk kan vi måle på alle mulige faktorer som køretøjets vægt, længde eller antal aksler, der har effekt på vedligeholdelsen. Disse målinger kan vi foretage med op til 100 kilometer i timen.”

Her kan du parkere
It-systemerne kan også hjælpe dig med at finde en ledig parkeringsplads, når løsdagsindkøbene skal foretages.

“Princippet minder om det, som anvendes i et lyskryds. Man kan fræse en sensor ned i p-båsen eller benytte et kamera til at overvåge pladsen. Informationerne kan så samles via en server og fortælle hvor mange ledige pladser.”

Også her kan data analyseres fra hele områder eller byer for at give et samlet overblik over parkeringsmulighederne på eksempelvis Frederiksberg.

Interview: TDC har regnet tallene sammen for det første kvartal i 2015 og fremlagt sit regnskab, der viser en samlet omsætning for hele butikken på lige godt 6,2 milliarder kroner mod 5,7 milliarder kroner i første kvartal sidste år.

Regnskabet viser dog også, at telegiganten har det hårdt på hjemmebanen i Danmark.

Før skat, renter og afskrivninger er omsætningen i kongeriget faldet med ni procent i forhold til samme periode i 2014.

Tilbagegangen er primært drevet af en tilbagegang blandt erhvervskunderne, hvor kampen om kontrakterne er benhård.  

Læs også: TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Nedgangen kan betyde, at TDC vil investere mindre i dansk infrastruktur, fortæller Carsten Dilling, der er koncernchef og administrerende direktør i TDC.

“Selv om det svarer til forventningerne, er det selvsagt ikke en tilfredsstillende udvikling. Vi har ikke andre muligheder end at bruge vores penge end der, hvor vi får mest ud af det inden for vores skandinaviske aktivitetsområde,” siger han med en hentydning til, at investeringerne kan blive sendt til vores søsterlande, Norge og Sverige.

Hvad bliver konsekvenserne i Danmark?

“Det betyder, at vi prioriterer Norge og Sverige højere, når der skal investeres. Vi ser på, hvor der er vækstpotentiale i markedet. Derfor er det klart, at vi har et fokus på at understøtte vores norske kabelforretning. Også det voksende ordreindtag i Sverige vil vi investere i. Vi skal tage konsekvensen af, at det går frem i de to lande.”

25 prosent på den anden side af grænsen
I Norge og Sverige går det nemlig betydeligt bedre for TDC.

TDC’s omsætning uden for Danmark er vokset og nåede op på 23,5 pct. af den samlede omsætning i første kvartal 2015. Den udenlandske omsætning nærmer sig således en fjerdedel.

TDC begrunder det blandt andet med købet af den norske kabel-tvudbyder, der hedder Get.

“Resultaterne for første kvartal er meget tilfredsstillende for Norge og Sverige. Get, vores norske kabel-tv-forretning, leverede solid vækst for alle hovedprodukter. I Sverige var der atter stigende vækst, hvilket kan henføres til en forbedret pipeline i hele andet halvår af 2014,” siger Carsten Dilling.

Det går frem for jer i Sverige og Norge, men er I helt klar til konkurrencen fra Telenor og Telia, der nu fusionerer?

“Ja. Det har sådan set ikke ændret sig væsentligt, der er masser af konkurrence, og den er vi naturligvis klar til.”

Læs også: Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Kunderne siver stadig
I regnskabet beskriver TDC selv kundetilfredsheden som værende på “et kritisk niveau”.

“Kundetilfredsheden var fortsat et kritisk fokusområde,” vurderer Carsten Dilling overfor Computerworld.

Sidste år mistede I 113.000 mobilkunder til konkurrenterne. Hvor mange nettokunder har I mistet i Danmark i første kvartal?

“Vi har mistet 4.000 kunder fra privatmarkedet i det første kvartal. Vi er blevet bedre med en faktor ti siden samme kvartal i 2014. Det er vi glade for.”

Læs også: Carstens Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugt fra TDC stoppes

I har outsourcet 800 stillinger fra support-afdelingen. Har det betydet bedre kundeservice og gladere kunder?

“Nej. Det, der har betydet noget for kundetilfredsheden, er et miks af, at vi er blevet bedre til at krydssælge til vores mobilkunder. Ligeledes er vores prisplan blevet mere attraktiv.”

Læs også: 800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

TDC-chefen peger på, at 4G-netværket, der er ved at være bygget færdigt, skal hive kunderne tilbage i folden.

Han forventer, at færdiggørelsen af 4G-nettet vil føre til øget loyalitet og kundetilfredshed.

TDC vil levere digitalt indhold til brugerne, men hvornår er jeres tjenester klar til at slås med konkurrenter som Netflix? Jeres musiktjeneste Play har eksempelvis haft en del tekniske problemer i den senere tid, hvor kunderne har klaget. Er det godt nok til at blive den bedste?

“Vi har simpelthen haft problemer med den load, tjenesterne har givet os. Det har vi arbejdet os igennem, og der er en tilfredsstillende performance på disse tjenester nu. Vi skal have en god brugeroplevelse på vores tjenester, det er fremtidens måde at se film på.”

Læs også: Så er den gal med TDC Play igen: Server gået i selvsving

Samlet set vurderer han de første tre måneder med disse ord.

“Selvom vi ikke er tilfredse med udviklingen i Danmark generelt, var første kvartal som forventet, og vi bekræfter derfor forventningerne til 2015,” lyder vurderingen fra Carsten Dilling.

Du kan læse hele regnskabet her.

Læs også:
Kundeflugt fra TDC: 113.000 mobilkunder droppede selskabet i 2014

TDC’s årsregnskab på trapperne: Her er telegigantens store udfordringer

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder – og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Den kommende valgkamp om magten på Christiansborg bliver i højere grad end nogensinde udkæmpet på sociale medier, der er blevet politikernes moderne lygtepæl til at hænge deres budskaber op på.

Det mener lektor og social medieforsker Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet, efter hun har fulgt med i og kortlagt politikernes manøvrer på nettet og herunder de sociale medier igennem de seneste 10 års valgkampe.

Og Facebook troner godt op i valglandskabet, hvor alene statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har 166.000 følgere, hvilket svarer nogenlunde til de sammenlagte oplagstal for dagbladene Politiken og Berlingske Tidende.

“Politikerne ved godt, at de skal møde vælgerne, hvor de er. Og når tre millioner danskere er på Facebook, skal de naturligvis også være til stede der. Samtidig skal de huske på, at der stadig er en masse vælgere, særligt de ældre, som ikke er på Facebook,” forklarer Lisbeth Klastrup.

Læs også: Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook

Twitter til breaking news
Hun mener, at vi ser nye tendenser med, at andre sociale medier udover Facebook også bliver og vil blive brugt heftigt, når statsministeren har udskrevet valg.

Her er Twitter et oplagt politiker-valg.

“Vi er stadig i gang med optællingerne, men kan allerede på nuværende tidspunkt se, at der er mange flere politikere på Twitter end ved de foregående valg. For her kan de være synlige for eksempelvis journalister og andre og dermed sætte en dagsorden og breake politiske historier,” forklarer Lisbeth Klastrup.

Hun peger på, at nye tal fra DR Medier viser, at blot fire procent af befolkningen er på Twitter. Så det er næppe her, at politikerne skal ramme ‘manden på gulvet’. 

ITU-forskeren har også en hypotese om, at de traditionelle mediers meget populære hvem-skal-du-stemme-på-quizzer kan have en betydning. 

For det er her, at mange vælgere får en god ide om, hvem de er enige med, hvorefter det er oplagt at følge disse partier og politikere på de sociale medier.

Memer og tag-jacking
I årets udgave af folketingsvalget vil vi ifølge associate professor Lisbeth Klastrup også se nye tendenser i form af et stort meme- og tag-jacking-brug.

Memer er et koncept, der i internetsammenhænge typisk består af billeder med en ny og humoristisk (kon)tekst, som får folk til at dele disse billeder rigtig meget via sociale medier.

Tagjacking omhandler derimod en brug af tags, der ofte er ironisk twistede som en hånlig kommentar til det oprindelige budskab/hashtag.

“Vi har allerede nu set masser af eksempler på De Konservatives ‘Stop Nazi-Islam-ismen’ i massevis af billeder, der ikke kommer fra partiet selv. Også sloganet ‘Det Danmark du kender’ og ‘fadbamsen’ er eksempler på, at både de politiske partier og almindelige mennesker er blevet fortrolige med på humoristisk vis at twiste budskaberne på de digitale medier,” lyder det fra Lisbeth Klastrup.

Politik virker på nettet
Samtidig forklarer Lisbeth Klastrup, at udover al sjov og spas er det de reelle politiske budskaber, der virker rigtig godt på sociale medier.

“Vores undersøgelser af aktiviteten på Facebook ved sidste valg tyder på, at få gider at læse om, hvornår en folketingskandidat er i Herning, men folk vil gerne læse politisk indhold. For læserne lader ofte til at være vælgere, der stemmer på den pågældende kandidat eller parti,” påpeger Lisbeth Klaustrup.

Hun nævner også at debatten og interaktionen på de sociale medier giver vælgerne en ide om, at politikerne er til stede for deres publikum, og at de kan være med til at præge politikernes tankegang.

“Her kan politikerne måske også få en mere præcis ide om hvad der engagerer vælgerne, men hvor meget, der ændres i politikken som følge af dialogen, kan det dog være svært at vurdere,” lyder det fra social medie-forskeren. 

Kan komme galt afsted
Hun peger i den sammenhæng på, at man kan komme grueligt galt af sted, hvis man for alvor prøver at være skarp og skille sig ud.

Det kunne man eksempelvis se ved Venstre-politikeren Inger Støjbergs Facebook-opdatering, hvor hun omtalte nogle unge uromagere af en anden etnisk oprindelse i en biograf.

Den opdatering nåede omkring halvanden million visninger på de sociale medier, og den fik siden også lige en tur hos de mere traditionelle netmedier.

“Når vi ser på, hvad der sker i dag, så virker det som om, at de sociale medier nu også på mere strategisk vis bliver brugt til mudderkastning mod ‘den anden lejr’,” også af vælgerne selv,” runder Lisbeth Klastrup af. 

Læs også:

Galleri: Sådan blev “valgkaos” klaret hos KMD

Amerikansk valg igen præget af flere computer-problemer

Vil du arbejde med sikkerhed for PET, KMD, Forsvarets Efterretningstjeneste eller nogle af de andre spændende virksomheder?

Så tag et kig på listen af aktuelle sikkerhedsjob fra it-jobbank.dk.

1. Deloitte i Aarhus søger sikkerhedseksperter til bekæmpelse af cyber-kriminalitet
Kunne du tænke dig et alsidigt job, hvor du får lov til at udnytte både dine faglige og menneskelige kompetencer?

Vil du arbejde i tæt samspil med inspirerende partnere, markante kunder og kompetente kolleger med forskellige baggrunde? Læs mere om jobbet her. 

2. Information Security Manager til NETDESIGN i København
Kompetent Information Security Manager til varetagelse af informationssikkerhedsområdet hos it-afdelingen i NetDesign. Læs mere om jobbet her. 

3. KMD i Ballerup søger Governance, Risk & Compliance IT Security Specialist
Kunne du tænke dig at blive en del af en Danmarks førende information- og it-sikkerhedsafdelinger, så er her en unik mulighed.

Vi søger 1-2 sikkerhedsspecialister til en spændende karrieremulighed med unikke muligheder for både faglig- og personlig udvikling. Få flere oplysninger om jobbet her

4. Forsvarets Efterretningstjeneste søger en dygtig netværksanalytiker, som vil beskytte Danmark mod cyberangreb
Er du nysgerrig, vedholdende og trives med at tackle komplekse og vanskelige problemer?

Har du sans for anomalier, analyse og er it-teknisk dygtig? Så er du den kollega vi søger til vores core analytikerteam i Netsikkerhedstjenesten. Læs om jobbet her

5. Sikkerhedskonsulent til datacenterdrift hos Statens IT på Frederiksberg
Er du en erfaren security konsulent, der kan varetage et enterprise setup bestående af Firewall, VPN, IPS og andre sikkerhedsløsninger? Læs om konsulent-jobbet her

6. Operativ cyberanalytiker til Politiets Efterretningstjeneste
Evner du at håndtere store datamængder og har du lyst til at arbejde med efterretningsanalyse i en organisation i forandring?

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er i gang med en forandringsproces, hvor vores efterretningsprocesser, samarbejdsformer og metodikker er i spil. Læs om jobbet hos PET her

7. Maersk Drilling  is seeking Security Manager – Information Security
Would you like to take on a key role within the Information Security team, where you apply your business controller insights as well as your strong identity and access management knowledge? Læs mere om jobbet her

Skat udsendte onsdag den glædelige nyhed til de danske virksomheder om, at de nu kan indberette deres selvangivelse for 2014 i det spritnye tast-selv-selskabsskattesystem.

Desværre opstod der en menneskelig fejl undervejs.

Fejlen betød, at 230.000 selskaber har modtaget digitale post-beskeder, der er adresseret til andre virksomheder.

Rod i indbakkerne
Computerworld har således modtaget flere mails fra undrende regnskabsansvarlige, der har grublet godt og grundigt over modtageren på det digitale brev, som de onsdag modtog fra Skat i deres digital post-indbakke.

“Skat har problemer med brevfletning/elektronisk post. De sender beskeder ud til andre end den tilsigtede modtager. Vi har intet at gøre med det firma, som brevet er stilet til,” lyder det fra fra en vinforhandler.

“Jeg har i dag modtaget et (heldigvis uskyldigt og ikke-følsomt) brev fra Skat i min e-boks, som har en helt anden virksomhed som den ønskede modtager. Jeg er for kort tid siden blevet ringet op af et tredie firma, som har modtaget min tilsvarende meddelelse fra Skat,” er beskeden fra et holding-selskab.

Menneskelig fejl bag
Skat forklarer til Computerworld, at 230.000 selskaber har modtaget digitale post-beskeder med andre modtagernavne end deres egen virksomhed.

Her lyder det, at årsagen til brevrodet er en menneskelig fejl.

Baggrunden er, at en medarbejder havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark med virksomhederne, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

“Kolonnerne med firmanavne og CVR-numre er blev forskudt i forhold til hinanden, og det er derfor, at de 230.000 digitale breve er sendt ud med fejl,” forklarer pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt, til Computerworld.

Ny meddelelse i dag
Han fortæller, at Skat har fået rettet op på fejlen.

Der vil derfor dag vil blive sendt en enslydende besked ud om virksomhedsselvangivelsen for 2014 – denne gang med de rette adressater.

“Vi skriver også i en bemærkning, at virksomhederne skal se bort fra den digital post, de i går modtog fra Skat,” fortæller Thomas Lungholt.

Strammer op
Flere virksomheder lufter bekymring over, om Skat monstro vil sende mere følsomme oplysninger ud til virksomhederne, så de eksempelvis risikerer at modtage konkurrenternes årsopgørelser eller lignende.

Skat beroliger med, at der internt vil blive strammet op på afsendelsesprocedurerne.

Den opstramning betyder blandt andet et grundigt dobbelttjek af forsendelser, inden der trykkes på ‘send’-knappen, så lignende fejl kan undgås fremover.

Læs også:
Minister vil rydde op i Skats største it-skandale

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Du finder Linux-kode overalt - lige med undtagelse af desktoppen – og i det store udbud af distributioner kan man hurtigt miste overblikket over hvad, der hitter, og hvad, der er på vej ud af bevidstheden.

Derfor har vi samlet syv bud på de distributioner, som vi mener, du skal holde øje med lige nu.

Det er ikke de oplagte og mest populære distributioner, vi har valgt. De udvalgte har dog alle et spændende og stort potentiale.

Det er dog ikke lutter lagkage, der er nemlig også problemer og udfordringer forbundet med de syv distributioners succes.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Ubuntu Touch
Distributionen har måske nok været længe undervejs, men nu findes der faktisk telefoner med Ubuntu Touch – i begrænset omfang – til dem, der vil være først med det nyeste.

I kombinationen med skrivebordsversionen af Ubuntu tales der meget om konvergens, noget som både Apple og ikke mindst Microsoft med Windows 10 også har på dagsordenen.

Det indebærer et styresystem, der tilpasser sig til eksempelvis mobil og bærbar. Her står Touch stærkt.

Læs også: Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Spørgsmålet er så, om der er plads til endnu en mobilplatform i et marked, der er fuldstændig domineret af Android og iOS.

Ubuntu Touch har potentialet, men mangler i den grad stadig volumen.

Fordel: Operativsystem til den mobile platform med stærk Ubuntu-kobling.

Ulempe: Mangler at skabe et modent styresystem. Mangler momentum.

Yderligere info

Elementary OS
Denne distribution er startet af personer i Linux-verdenen, der har stor fokus på design, og den er blevet en finpudset i bedste Apple OS-stil.

Målgruppen er således brugere, der lægger stor vægt på, hvordan skærmen præsenterer sig, og hvor brugervenligheden er dominerende.

Elementary OS er bygget ovenpå Ubuntu (Debian), så samtidig får du hele Debians store bibliotek af programmer med.

Læs også: Disse Linux-distributioner bør du holde øje med i 2014

Der er et stærkt udvikler- og design-team bag, hvilket betyder, at udviklingen går hurtigt. Det er dog stadig en udfordring, at få en ensartethed gennem hele styresystemet.

Fordel: Elegant, pænt og brugervenligt.

Ulempe: Mangler at lokke brugerne til og skabe elegance gennem hele programmet.

Yderligere info

SteamOS
Spildistributøren Valve står bag SteamOS, og det er da også gamerne, der er i højsædet i forbindelse med dette skræddersyede spil-styresystem.

Der er dog også fokus på video-streaming, musik og online-tjenester.

Distributionen er målrettet til at konkurrere med konsollerne Xbox eller Play Station, men der er endnu ikke skabt den store brugerskare.

Læs også: Torvalds jubler: Nu får Linux-gamere en solid omgang kode-doping

SteamOS er bygget op omkring Debian, og den er blevet et letvægtssystem, der er designet til brug sammen med fjernsynet, og som giver ligeledes mulighed for at bruge en controller i stedet for en mus eller tastatur.

Fordel: Spil på linux. 

Ulempe: Mangler stadig at vinde pc-gamernes hjerte.

Yderligere info

ChromeOS
Det Gentoo-baserede ChromeOS, der kan findes på Chromebooks, som bliver solgt på Amazon i stor stil, er kommet for at blive.

Med en stadig voksende liste af Android-programmer, der kan køre på ChromeOS, åbnes der hele tiden nye muligheder.

Næste skridt kan blive at gøre Google Play tilgængelig på ChromeOS, hvilket vil åbne døren til endnu større fremgang.

Læs også: Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning

Fordel: Kan udnytte Googles muskler. Kan køre Android-applikationer.

Ulempe: Skal køre et større udbud at Android-applikationer

Yderligere info

Cyanogenmod (Android)

Alle kender Android, der er verdens mest anvendte mobil-styresystem.

Cyanogenmod er en gren af Android, der ikke får helt den samme opmærksomhed, selv om udgangspunktet for CyanogenMod er den rene, rå Android – præcis som Google har udtænkt den.

Læs mere om Cyanogenmod: Dette skal du vide, hvis du overvejer en OnePlus One

Distributionen er en såkaldt custom rom, hvilket i Android-sammenhæng er et alternativ til den version af Android, som en enhed er født med.

Med distributionen er det også muligt at slippe af med meget af den forud-installerede software, som leverandørerne ofte forsyner telefonerne med.

Understøtter mange, men langt fra alle, telefoner og tabletter.

Fordel: Ren og frisk udgave af Android uden producenttilføjelser. Kan booste ældre telefoner.

Ulempe: Skal være lettere at installere og på flere enheder.

Yderligere info

Fedora
Fedora er kendt for ofte at være iført den gule trøje i kode-feltet og har efterhånden en del år på bagen.

Den først udgave blev skabt i 2003.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Folkene bag har for kort tid siden ændret på udgivelsesmodellen og tilbyder nu versioner, der er målrettet mod tre forskellige anvendelsesområder: Workstation, Server og Cloud.

Hvis du er typen, der gerne vil være fremme i skoene, så er Fedora et udmærket bud på et program efter din smag.

Fordel: Elegant og hurtig på udviklersiden.

Ulempe: Mangler at forankre de tre nye versioner hos brugerne.

Yderligere info

SailfishOS og Firefox OS
SailfishOS og Firefox OS er to interessante alternativer på mobilsiden.

Firefox OS udmærker sig ved at satse hele butikken på HTML5 og JavaScript-applikationer til forskel fra konkurrenternes fokus på interne applikationer.

Læs også: Her er to helt nye styresystemer til smartphones

Finske Sailfish funder du i Jolla-telefonen, og det skiller sig ud fra mængden med en anderledes brugerflade, der måske kan give associationer til Microsofts fliser i Redmond-firmaets mobil-software.

Firefox og Sailfish skal nu ryste op i mobilmarkedet og appellere til andre end teknikentusiasterne.

Fordel: Friskt alternativ til Android. Firefox OS fokuserer på HTML5. SailfishOS er kompatibelt med Android-apps og har en fin og veldesignet grænseflade.

Ulempe: Mangler markedsandele og derved momentum.

Yderligere info: SailfishOS og Firefox OS

Har du selv et bud på en hed Linux-distribution så del endelig din viden i debatten.

Google har for nyligt strammet gevaldigt op på sine algoritmer, når du søger på selskabets stærkt udbredte søgemaskine fra en smartphone.

Det træk er ikke så underligt, efter selskabet for nyligt har meldt ud, at antallet af mobilsøgninger nu har overhalet desktop-søgningerne på 10 hovedmarkeder, herunder USA og Japan.

Det skriver The Wall Street Journal.

100 milliarder søgninger
Oplysningen om de mange mobilsøgningerne kom frem på en konference om digital markedsføring.

Her talte Googles vicepræsident Jerry Dischler med ansvar for blandt andet Adwords-forretningen om den mobile milepæl for søgeselskabet.

Han ønskede dog ikke at kommentere på, hvilke otte andre lande, der er flest mobilsøgninger, ligesom han heller ikke løftede sløret for, hvornår søgefordelingen tippede over til mobilernes fordel.

Det er dog ingen hemmelighed, at Googles søgemaskine månedligt håndterer over 100 milliarder søgninger på tværs af alle platforme og lande.

Stor betydning for forretningen
Google kaldes med et mere tydeligt glimt i øjet for verdens største reklamebureau, da reklamerne ved siden af søgeresultaterne årligt indbringer søgeselskabet store milliardbeløb.

Priserne på desktop-reklamerne er dog faldende, og derfor arbejder Google stenhårdt på at forbedre sine reklamefremvisninger på mobilen.

Det inkluderer blandt andet hotel- og billeje, der kan bestilles direkte i reklamerne, rapporterer ABC News.

Spørgsmålet er så bare, hvordan folk tager imod den slags reklamer frem for at søge direkte efter værelser og køretøjer i hotel- og bilbooking-apps?

Læs også:

Mobil-dommedag udskudt: Derfor er Google nødt til at bruge en hel uge på at ændre søge-algoritmen

EET’s koncernchef John Thomas kan glæsde sig over kraftig vækst og solid indtjening i selskabet seneste regnskab.

Den danske it-distributør EET har i efterhånden en del år været en af de mere diskrete successer i den danske it- branche.

Så selvom koncernen er godt på vej mod en årlig omsætning på to milliarder kroner, behøver du ikke skamme dig, hvis du aldrig har hørt om firmaet.

EET, der snart har været på banen i 30 år, kan bedst sammenlignes med velassorteret isenkræmmer. Kerneforretningen har altid været salg af it-reservedele og tilbehør med en satsning på et meget bredt vareudvalg med op mod en halv million forskellige varenumre.

Bemandingen lyder i dag på 500 medarbejdere fordelt på 27 lande (først og fremmest i Vest- og Centraleuropa), som blandt andet betjenes af et centralt logistikcenter i Ballerup. Kundedatabasen består ifølge koncernens egne oplysninger af mere end 42.000 firmaer.

Over de seneste fem til ti år har man gradvis udvidet forretningen med en række nye forretningsområder som overvågnings- og sikkerhedsløsninger, point of sales-udstyr, professionelt video-udstyr og mere eller mindre eksklusive produkter indenfor home entertainment.

20 opkøb på 18 år
EET-koncernens udvikling har først og fremmest været præget af perlerække af større eller mindre opkøb. Mere end 20 er det blevet til side 1997.

I 2012 købte man eksempelvis den franske konkurrent Europarts – et køb, der gjorde EET til verdens største enkeltleverandør af reservedele til printere og computere.

Så sent som i januar 2014 købte man den britiske distributør EAF Supply Chain, og i december overtog EET Group den svenske distributør Wiktors AV-Line AB, som et led i strategien om at ekspandere på forretningsområdet Pro-AV.

De mange opkøb har ikke været en sovepude, og den ekspansive strategi er ikke gået ud over evnen til at tjene penge, ligesom der er også skabt organisk vækst på de allerede eksisterende forretningsområder.

I det seneste regnskab for 2014 runder omsætningen 1,8 milliarder kroner – en fremgang på 13 procent i forhold til året før. Det bakkes op af et bruttoresultat (EBITA) på 133 millioner kroner. Og på bundlinien ender man med et nydeligt overskud på 75 millioner kroner før skat.

Det er ganske imponerende tal i et distributionsmarked, der normalt er kendetegnet ved forholdsvis lave indtjeningsmarginer.

Ingen planer om at geare ned
Koncernchef John Thomas glæder sig over resultatet.

“Resultatet taler for sig selv. Vi har nu for 13. år i træk forbedret driftsindtjeningen. Vi har de senere år udviklet vores produktportefølje betragteligt, og samtidig har vi investeret meget i at udvikle nye forretningsområder og koncepter, og afkastet herfra begynder nu at slå igennem,” siger John Thomas.

Han understreger, at man bestemt ikke har planer om at geare ned for ambitionerne om høj organisk vækst, endnu flere opkøb og solid indtjening.

“Vi har introduceret en række nye forretningsområder, hvor vi stadig kun har opnået begrænsede markedsandele. Her har vi meget store vækstambitioner, Vi har de senere år foretaget to-tre virksomhedsopkøb om året. Vi sigter mod at gennemføre tre til fem akkvisitioner årligt. Det vigtigste er dog, at vi til enhver tid evner at skabe en organisk vækst, der overstiger den generelle vækst i markedet, så vi skal tage markedsandele hver eneste dag,” siger John Thomas.

EET har gennem tiden været ejet af en række forskellige kapitalfonde, som Capidea og svenske Alipes, der har tilknytning til Ikea-koncernen.

Så sent som i februar i år blev EET overtaget af den norske kapitalfond FSN.

Læs også:

Udenlandske it-distributører kigger sultent på Danmark

EET vil udvikle egne produkter