Leviathan er et alsidigt bæst, der velvilligt spiller sammen med alt fra konsollen til Blu-ray-afspiller, tv”er og mobile enheder. Klik for at se større billede.

Razer, der i særdeleshed er kendt for tastaturer og mus til gamere, arbejder i stigende grad også inden for relaterede produktkategorier.

Vi har i nyere tid bl.a. været vidne til den bærbare gaming-pc Blade og Android-konsollen Forge TV.

Nu har Razers ingeniører så fremmanet Leviathan – et såkaldt soundbar-system (på dansk “lydbjælke”), som vi har testet i løbet af de seneste uger.

Razer har for vane at navngive selskabets lydprodukter efter monstre, og i Leviathans tilfælde henvises der til det mytologiske havmonster fra Det Gamle Testamente.

Lydbjælken har således en ambition om at indhylle dig i et hav af simuleret 5.1-surroundlyd.

Fra første færd hersker der ingen tvivl om, at subwooferen er det sande monster. Mere om det nedenfor.

Tæt på havets monster
Leviathan har en vejledende pris på 1.595 kroner og består af en kompakt lydbjælke med 5.1-kanalers virtuel surroundlyd.

Den kan placeres under computerskærmen og indstilles i tre vinkler i forhold til bordfladen (0, 15 og 18 grader) ved hjælp af de medleverede fødder, hvis du gerne vil have fornemmelsen af, at våbenilden strejfer dit ansigt.

Lydbjælken kan dog også placeres under tv’et, hvor udvalget af indgange – der er både optisk og AUX-lydindgang såvel som et almindeligt 3,5-tommers jackstik – gør det muligt at bruge den med alt lige fra Xbox One og PS4 til Blu-ray-afspilleren og dit tv.

Med Bluetooth 4.0 aptX har du endvidere mulighed for at streame musik fra dine Bluetooth-enheder i særdeles høj kvalitet.

aptX-teknologien lover nemlig at transmittere din musik trådløst uden at gøre indhug i lydkvaliteten.

Inden i monsteret
Vi lader os sluge af Leviathan og finder fire højtalerenheder i maven på bæstet:

To 2,5-tommers fuldtoneenheder og to 0,74-tommers diskantenheder.

Den dedikerede subwoofer er bestykket med en nedadvendt 5,25-tommers enhed.

Der er ikke ligefrem tale om en designperle, men er du generelt fan af Razers stil, vil du sikkert også vende tommelfingeren opad denne gang.

Leviathan vil passe fint ind på kontoret eller drengeværelset sammen med gaming-desktop’en, men i stuen tror vi næppe, at Leviathan scorer højt på den vigtigste skala af dem alle: WAF (Wife Acceptance Factor).

Tilslutningsmulighederne er fremragende, og Levitathan kan både indtage stue såvel som kontor. Klik for at se større billede.

Monsteret slippes løs
Vi har testet Leviathan i film, spil og musik – både med lydbjælken monteret foran vores pc-monitor og som ledsager til stuealteret.

Overordnet set er vi positivt stemte over for Leviathan, der leverer meget og klar lyd – det vil sige et højt lydniveau uden forvrængning – såvel som en tung og fremtrædende bas, til en rimelig pris.

Den markante basgengivelse er kendetegnende for mange af Razers lydprodukter og vil især falde i god jord hos gamerne, der foretrækker eksplosioner og våbenild gengivet så voldsomt som muligt, mens det er mindre ideelt til gengivelse af for eksempel musik.

ydbjælken kan gengive simuleret 5.1 surroundlyd vha. Dolby Virtual Speaker og Dolby Pro Logic II, hvorved stereolyd opgraderes til seks (5 + 1) “virtuelle” kanaler.

Det virker i teorien, men i dette tilfælde var der ikke nogen klar separation mellem de enkelte kanaler hverken med højtalerbjælken på klods hold eller på større distance.

Det var sågar svært at skelne mellem venstre og højre kanal

Nogen “ægte” 5.1-surroundoplevelse kan Leviathan altså ikke levere.

Det er ikke nødvendigvis altafgørende i film eller til almen brug, hvor klarhed og fylde typisk prioriteres højere, men i en spilgenre som for eksempel FPS (First Person Shooter) er det altafgørende med klar separation, så lyden hjælper dig med at lokalisere fjenderne på den virtuelle slagmark, inden de får ram på dig.

Prisen taget betragtning er det dog en smule urimeligt at klage for meget, og her får du alt andet lige meget for pengene – selv om oplevelsen ikke tangerer ægte hi-fi.

Selv store monstre har deres svagheder
Det har trukket ned i vores bedømmelse, at Razer ikke har valgt at inkludere en fjernbetjening.

Du er derfor nødt til at indstille lydniveau og lydkilde manuelt med knapperne på bjælkens overside.

Knapperne er tilmed svære at se – særligt i et halvmørkt lokale – og det vil nok være en tilbagevendende frustration for de fleste.

Det trækker også ned, at lydbjælken slukker automatisk efter godt 20 minutters inaktivitet.

Havde en fjernbetjening været medleveret, kunne vi delvist have tilgivet det, men du er nødt til at gå hen til bjælken igen, hver gang den er blevet slukket automatisk, og det er trættende i længden.

Dommen over bæstet
Den vejledende pris på 1.595 kr. er godkendt i og med, at Leviathan leverer en fornuftig allround-oplevelse til spil, film og musik, samtidig med at den kan kobles til langt det meste.

Designet giver ikke denne anmelder anledning til at bruge den i stuen på permanent basis, men det kan ikke benægtes, at de 60 watt i alt (30 watt fra lydbjælken og 30 watt fra subwooferen) opgraderer den oftest magre lyd fra fladskærmens indbyggede højtalere ret så eftertrykkeligt.

Razer Leviathan ender samlet set på karakteren 4 ud af 6. Hvis Razer havde lagt lige så meget arbejde i at gøre monsteret adræt som i at give det store tænder, var Leviathan nok svømmet op på et flot femtal.

Læs også: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Et af mange nye produkter, som er blevet lanceret til årets MWC. HTC One (M9) kan du læse mere om her.

Mobile World Congres, Barcelona. “Heeeeeey don’t I know you?”

Jeg vender mig om. En mørklødet pige vinker til mig. Forvirret roterer jeg for at tjekke, om der står en bag mig.

“No no. You. Haven’t I seen you before?,” spørger hun igen, mens hun maser sig gennem masserne.

Jeg har aldrig været i Barcelona før og har ingen ædruelige erindringer om et møde med hende. Hun insisterer dog.

“Yes yes! Do you know Hallow Industries? No? Oh you must. Come with me.”

Høfligt takker jeg nej og går videre. 50 meter senere bliver jeg mødt af et lignende salgstrick fra en anden sød-udseende “boothbabe”. Hende kender jeg heller ikke.

Mobile World Congres er i gang. Dette er mobil- og mobility-producenternes vigtigste mulighed for at påvirke både klienter og presse – og de giver den fuld gas.

Mobilnørdens mekka
Alle steder omkring mig blinker skærme og ivrige personer i boderne til mig.

Der er en kamp om at fange enhver, som kan kommer ind og se firmaernes produkter. Den 92′ende mail bibber ind på telefonen.

Sidste år deltog over 90.000 deltagere fra hele verden for at se det nyeste indenfor smartphones, tablets og andet hardware og software, som passer under “mobility”-brandet.

Vi har set nylanceringer fra HTC, Samsung, Lenovo, Microsoft, Sony, Huawei, ja listen kunne blive ved længere end denne artikel.

Og det er altså kun tirsdag formiddag.

Ligeledes står kinesiske ZTE og Alcatel One Touch og en god håndfuld andre relativt ukendte asiatiske telefonmagere.

Og de vil da også gerne vise deres telefon frem.

Du kan sågar finde både Jolly Phone og Ubuntu-telefoner ved MWC – hvis altså ikke, at du bliver væk i mængden.

VR og ure
Specielt tre forskellige trends ser ud til at tage den store fokus – ud over mobil-lanceringerne selv.

Virtuel reality, smartwatches og security.

Flere kinesiske firmaer lancerer Oculus Rift-lignende briller, og HTC har overrasket alle ved at lancere et par briller i samarbejde med distibrutionsplatformen Valve.

I den anden boldgade kommer firmaer som LG og Huawei med smartwatches, som meget mere ligner klassiske ure i stedet for den følelse af 90′er-ur, som mange nok har tænkt ved tidligere smartwatches.

Faktisk er Huaweis ur et smukt ur. Og det kommer fra en, som endnu ikke har været imponeret af de smartwatches, der er på markedet.

Sikkerhed på de mobile platforme
Til sidst handler det om sikkerhed.

Mængden af “sikre” telefoner eller services er eksploderet efter Snowden-afsløringerne, og firmaer som Silent Circle med Blackphone kommer med en ny version af den overvågningssikre telefon.

Hvorvidt de rent faktisk er sikre, er et helt andet spørgsmå, men der er et hav af producenter, som vil gøre din telefon NSA-sikker.

Og folk er vilde med det. Ikke bare sikre telefoner, men MWC i helhed.

Barcelona syder af lysten til innovation og tech-rus.

Og ugen er kun lige begyndt.

Steve Elops fra Microsoft præsenterede to nye telefoner, 640 og 640XL. Foto: Morten Sahl Madsen

Titusindvis af partnere, journalister, bloggere og operatører er til stede ved MWC. Her står en flok og ser på søndagens lancering af Samsung Galaxy S6. Foto: Morten Sahl Madsen

Wearables er igen i år et stort tema ved MWC. Her er det firmaet MyKronoz, som har presset Android - ikke Android Wear – ned på et ur. Du kan sågar skrive på et liiiiiiiiiiiille bitte tastatur. Det var selvsagt ikke nogen god oplevelse. Foto: Morten Sahl Madsen

producenterne af wearables har indset den største mur: At de fleste ure indtil videre ikke har været synderligt pæne. “Fasionables” kaldes de wearables, hvor der er fokus på design i smukke-retningen, og LG’s nyeste ur er i hvert ovre i den boldgade. Også Huawei har lavet et ur, som minder mere om et rigtigt ur end tidligere enheder. Foto: Morten Sahl Madsen

Siden Oculus præsenterede Oculus rift-brillerne har andre forsøgt at gøre dem efter. I år ved MWC har HTC i samarbejde med Valve lanceret et par gamer-VR-briller, hvilket ingen så komme. Her er det SK Telekom, som viser sine briller frem i en luftballons-simulation. Foto: Morten Sahl Madsen

Jeg er stærkt imod benyttelsen af “boothbabes”, men her er alligevel et enkelt billede. Det er fra kinesiske ZTE, der havde piger til at danse til en kinesisk version til “Hey Mickey”. Vesterlændinge grinede af situationen. Østerlændinge tog rigtig, rigtig mange billeder… hvilket jeg nok også gjorde. Foto: Morten Sahl Madsen

Læs også: Førstehåndsindtryk: Førstehåndsindtryk: Samsung Galaxy S6 og S6 edge er den helt rigtige vej for Samsung

Steve Elop kom selv og præsenterede de to telefoner. Foto: Morten Sahl Madsen

De to telefoner, som begge får Windows 10, når vi kommer længere ind i 2015. Microsoft lover også, at der kommer en flagskibstelefon i forbindelse med Windows 10-lanceringen. Foto: Morten Sahl Madsen

Mobile World Congres, Barcelona: Microsoft kæmper med at få folk til at benytte Windows Phone, Microsofts smartphone-system.

Selv om der er specifikke markeder som eksempelvis Italien, hvor Windows Phones klarer sig godt, er markedsandelene ikke noget at råbe hurra for.

Tallene kører mellem fem og to procent på globalt niveau, men Mirosoft har en klar strategi for at vende den kedelige trend alt efter hvilket marked, som selskabet henvender sig mod.

Først og fremmest kommer Windows Phones i et hav af størrelser rettet mod udviklingslande langt fra Danmark.

Måske mere interessant for os nordboere har Microsoft en strategi om at fange virksomhederne.

Det skal blandt andet ske ved Microsofts to nye telefoner i “mellem”-segmentet: 640 og 640XL.

De to modeller har næsten samme hardware, men XL-modellen har en større skærm og et bedre kamera.

Telefon til virksomheder
Selv om Microsoft ikke vil ud med salgstal – ligesom alle andre virksomheder – peger virksomheden på, at Danmark har taget godt imod Windows Phones – specielt på virksomhedsniveau.

Mange virksomheder i Danmark benytter sig af Windows-computere og infrastruktur som Azure, Skype, Lync eller Sharepoint.

Derfor vil Microsoft vil gøre det til et naturligt valg for firmaer at vælge Windows Phones.

“Når virksomheder for eksempel allerede bruger Exchange, så giver Windows Phones jo den bedste mening, og specielt når nu Windows 10 udkommer. Jamen, så er det i mine øjne en no-brainer, ” forklarer Ossi Korpela, Microsofts General Manager Devices for Skandinavien.

Med Windows 10 bliver der endnu mere binding mellem desktop og smartphonen, hvis altså du har en Windows Phone mellem hænderne.

Det efterfølgende device management skulle ligeledes blive lettere.

Fuldt fungerende Office medfølger
Det er tydeligt, at enterprise igen er i fokus for Microsoft.

Hele presseeventet ved MWC mandag osede af business-fokus, og de universal apps, som for første gang blev fremvist, var alle produktionsprogrammer som eksempelvis Outlook og Excel.

Og sammen med 640 følger der en fuldt fungerende Office 365-pakke med et år gratis abonnement med – ikke blot til telefonen, men også til en enhed mere som for eksempel din iPad, Windows- eller Mac-computer.

Og målet i Danmark er de store virksomheder og institutioner.

De to telefoner koster henholdsvis 1.299 kroner og 1.799 kroner, hvilket kan være en tredjedel af en af de dyre flagskibstelefoner, som mange firmaer bruger som firmatelefon.

“Selvfølgelig skal telefonen kunne nok til, at den er god at bruge, men skal den offentlige sektor bruge 5.000 kroner på en topmodel til hver eneste ansatte, eller skal de bruge 1.300 kroner på vores – som de endda kan spare en Office-licens på i samme omgang,” siger Ossi Korpela.

640 kommer til Danmark 16. april, og 640XL følger efter i begyndelsen  af maj.

Læs også: Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen

Hvor har du registreret dine segmenteringskriterier for din kundeportefølje – i CRM- eller ERP-systemet … eller et helt tredje sted?

Mange virksomheder vil sikkert påstå, at de har helt styr på segmenteringen af deres kunder og mulige kunder.

Men hvorfor er der så mange virksomheder, som ikke får fuld udnyttelse af deres CRM-system?

De fleste CRM-systemer er opdelt efter lead-, prospect- og købende kunder-tragten.

Men hvornår har vi styr på, hvad vi ønsker at segmentere efter, og kan vi overhovedet skaffe disse data?

Hvem definere segmenteringskriterierne i jeres organisation?

Er det salg, ledelsen eller produktchefer?

Og er det 100 procent klart, hvornår et emne er i segment A kontra segment B?

Alt for mange virksomheder er uklare på dette, når man trykker dem på maven, og især når man spørger, om det understøtter salgsstrategien.

For det hjælper ikke særlig meget at have fine segmenteringskriterier, hvis de personer, der skal udfylde dem, ikke er klare i spyttet.

En global virksomhed har for eksempel beregnet, at fordi man ikke har en klar salgs-tragt med klare segmenteringskriterier, kan det koste salg op mod flere millioner kroner om året.

Vi begynder med lead
Lad os begynde med lead som typisk opstår efter messer, eller når man køber et datasæt.

Her kender vi ikke så meget til kundeemnet – så hvordan får vi segmenteret rigtigt?

Følger vi den segmentering, vi har i CRM-systemet, og opfatter vi det som et vitalt punkt, når vi registerer leadet under messen – altså i besøgsrapporten – eller får vi ikke spurgt ind til det?

Næste svære step er at få defineret kriterierne for, hvornår et lead kan flyttes til prospect – er det, når der er sendt tilbud eller marketingmateriale?

Desuden om vi har fået mere information om emnet i forhold til hvilket segment, det hører til, så vi ved, hvor mange ressourcer vi skal bruge i salget for at jagte prospect over til en mulig kunde?

Solstrålehistorien er selvfølgelig den, hvor vi får konverteret til købende kunde, og hvor vi også har segmenteringen foretaget.

Den store udfordring
Men nu begynder den store udfordring. Vi har både lead, prospect og købende kunder i vores system(er) – men der, hvor jeg ser kæden kan hoppe af, er i følgende situationer:

- Vi har nogle segmenteringskriterier, som ikke er klart defineret. Det vil sige, at salgsfolkene er i tvivl om, hvordan de skal registrere.

- Vi har kundeemner, der kan indgå i flere mulige segmenter.

- Vi har ikke klart defineret, hvornår vi rykker et lead til prospect – især i forhold til segmenteringen.

- Vi har ikke udarbejdet nogle klare, målbare segmenter, så vi løbende kan følge udviklingen inden for de enkelte segmenter (markedsdata, markedsudviklng).

- Vi stoler ikke på vores pipleline, fordi segmenterne ikke er opdaterede eller er utroværdige i CRM-systemet.

- Kunden indgår i et kædesamarbejde – for eksempel indkøbskæder – og vi handler kun med 20 procent af disse virksomheder. Så skal vi satse på disse eller ej?

- Så derfor er segmentering ikke bare noget, der skal overstås. Man skal men arbejde med det kontinuerligt, så segmenterne altid er korrekte og understøtter både corporate- og salgsstrategien.

Derfor bør man også stille sig selv nedenstående checkspørgsmål.

- Hvordan måler I, om I har en effektiv segmentering?

- Hvordan udvikler jeres segmenter sig?

Gode råd
- Få klart defineret pipleline-tragten så I ved, hvilke segmenter I skal bruge flest kræfter på undervejs fra lead til eventuelt salg.

Sørg for, at alle har den samme opfattelse af de enkelte segmenter og forskellen på dem.

- Sørg for, at de segmenter, I har defineret, er målbare, så I løbende kan justere salgsfokus.

- Brug CRM-systemet, så al viden om segmentering er afspejlet her i stedet for på papir eller sælgerblokke.

D-Link DIR-820L skal være blandt de sårbare routere. 

En af de helt store leverandører af routere, taiwanske D-Link, har routere på markedet, der indeholder en nyopdaget sårbarhed.

Sårbarheden kan give kriminelle mulighed for fjern-angreb og eksempelvis føre til DNS hijacking.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost.

Det er blandt andet sikkerhedseksperten Peter Adkins, der står bag opdagelsen af sårbarheden.

Ifølge Threatpost opdagede han den allerede i januar og har også gjort D-Link opmærksom på problemet – men efter at D-Link stoppede med at reagere på hans henvendelser, har han valgt at offentliggøre sin viden.

En anden sikkerhedsekspert, Tiago Caetano Henriques fra Swisscom, har også beskrevet, hvordan sårbarheden eksempelvis gør det muligt at implementere kode på routeren, og at autentificeringen ikke udføres, som den bør.

“Dette gør en fjern-angriber i stand til at få fuld kontrol over routeren til eksempelvis angreb på andre netværk i et DDoS-lignende angreb, eller sågar til at blotte computere bag disse enheder på internettet, da du kan ændre firewall/nat-regler (network address translation, red.) på denne router.”

Peter Adkins har ifølge Threatpost offentliggjort, at sårbarheden findes i følgende routere:

D-Link DIR-820L (Rev A) – v1.02B10
D-Link DIR-820L (Rev A) – v1.05B03
D-Link DIR-820L (Rev B) – v2.01b02
TRENDnet TEW-731BR (Rev 2) – v2.01b01

Der er mere information at hente om sårbarheden i D-Link-routerne her.

Generelt problem med sikkerheden i routerne
D-Link er dog ikke ene om at stå bag sårbare routere.

I sidste måned kom det frem, at adskillige trådløse routere fra Netgear indeholder en sårbarhed, der kan give it-kriminelle adgang til følsomme data fra routeren – eksempelvis adgangskoder og netværksnøgler og oplysninger om routeren og dennes firmware.

Før jul afslørede sikkerhedsfirmaet Check Point sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

Det mest skandaløse ved den sag er dog, at den alvorlige sårbarhed lever videre i millioner af routere, selvom der i årevis har eksisteret en patch, der kan lukke hullet.

Læs også:

Alvorlig sårbarhed i routere kan åbne døren til dit netværk

Alvorlig sårbarhed lever videre i millioner af routere trods advarsler

Samsung melder sig ind i kampen om mobilbetalinger, hvor alle kæmper vildt mod alle. Se her, hvordan fronterne er trukket op.

Samsung melder sig ind i kampen om mobilbetalinger, som står til at blive en af de vigtigste og mest hidsige bataljer på it-markedet i det kommende år.

Det kan du læse mere om her: Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Det sker med løsningen Samsung Pay, som det sydkoreanske selskab har indbygget i dets netop præsenterede topmodel, Galaxy S6, som du kan læse mere om her: Førstehåndsindtryk: Samsung Galaxy S6 og S6 edge er den helt rigtige vej for Samsung

Sammen med Samsung Pay følger en aftale med kreditkort-kæmpen Mastercard, som betyder, at forbrugere med Mastercard vil kunne anvende en Galaxy S6 som betalingsmiddel.

Med Samsung Pay trækkes fronterne nu op mellem Apple (Apple Pay), Samsung (Samsung Pay) og Google (Google Wallet), der alle vil forsøge at tiltrække sig forbrugernes gunst med deres respektive betalings-løsninger.

Samsung Pay
Samsung Pay bygger egentlig på to teknologier, nemlig magnetisk overførsel via en kobber-ring inde i telefonen samt NFC, som også findes i blandt andet Galaxy S-smartphones.

Med begge teknologierne i Galaxy S6 bliver anvendelsesmulighederne udvidet betragteligt, når det gælder betalinger.

Det skyldes, at brugerne på grund af kobberingen og den teknologi, som Samsung har erhvervet sig med købet af det lille teknologi-firma LoopPay, kan anvende telefonen til at betale med i helt almindelige magnetstribe-kortlæsere, som der findes millioner af i verden.

Det kan vise sig at blive en kæmpefordel i forhold til Apple Pay og Google Wallet, der alene kan anvendes til betaling i nyere betalings-automater, som understøtter NFC (Near field communication).

Denne automat-type vinder støt frem, men er langt fra hverdagskost endnu.

Det vil Samsung forsøge at udnytte.

Der er dog stadig visse huller i Samsung-teknologien.

I hvert fald har analysehuset Gartner testet LoopPay-teknologien, som anvendes i Samsung-telefonerne – dog i tidligere versioner og altså ikke Galaxy S6′erne.

Testen afslørede, at LoopPay-teknologien var ustabil og ikke altid fungerede efter hensigten.

Det er dog meget muligt, lyder det fra Gartner, at netop Samsungs indbyggede kobber-ring kan stabilisere funktionen, så den med S6′eren fungerer mere stabilt.

“Men det er helt sikkert, at LoopPay ikke kommer til at virke i alle magnetstribe-baserede betalings-terminaler,” lyder det fra Gartner-analytiker Avivah Litan.

Hun peger på, at der stadig skal en del udviklingsarbejde til, før Samsungs løsning matcher Apple Pay, når det gælder brugervenlighed.

Samsung Pay og MasterCard vil nu lancere software til løsningen, som bliver baseret på de såkaldte tokens. Det vil sige, at data mellem betalingsløsningen og modtageren af pengene vil blive sendt i et ‘token,’ der kommer til at bestå af en række tilfældige tal.

Det er en langt mere sikker løsning end i dag, hvor data typisk består af kreditkort-nummeren.

Også Apple Pay anvender tokens. Det kan du læse mere om her:

Også Visa, American Express og andre kreditkort-leverandører ventes at følge trop og indføre token-baserede løsninger inden længe, ligesom det ventes, at de også vil indgå aftaler med Samsung Pay.

Læs også: Europæisk betalingsgigant gør sig klar: Apple Pay kan være på trapperne i Europa

De fleste af de store kreditkort-selskaber og banker understøtter allerede Apple Pays NFC-løsning, som findes i iPhone 6 og iPhone 6+.

Google bagefter
Google har med selskabets Google Wallet-løsning til gengæld været noget bagefter.

Selskabet købte for et par uger siden betalings-selskabet SoftCard, som står bag en NFC-baseret betalings-teknologi, som Google nu ventes at tage til sig og få indarbejdet i Android-styresystemet.

Afhænger af partnerskaber
Mens kampen mellem de store spillere således blusser op, er der også grøde andre steder i mobilbetalings-arenaen.

Herhjemme pågår kampen mellem ikke mindst Danske Banks MobilePay og en række pengeinstitutters Swipp, ligesom også PayPal, Amazon og andre kan være på vej med løsninger.

Det kan du læse mere om her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

At området rummer enorme muligheder understreges af, at Apples indbyggede betalingsløsning, Apple Pay, er blevet kaldt for Apples vigtigste produkt i mange år. – ikke mindst fordi Apple Pay måske vil kunne få folk til at vælge iPhone fremfor andre produkter.

Det samme gælder de øvrige spillere. Indtil videre foregår der således et vildt ræs om at komme til at indgå de rigtige partnerskaber med de rigtige selskaber, så når man længst ud med sine – eksklusive – løsninger.

Indtil videre har Apple førertrøjen, når det gælder indgåede partnerskaber med Apple Pay, i det Apple har landet partneraftaler med en hel række store banker, kreditkort-selskaber og store butikskæder i USA (Apple Pay er endnu ikke lanceret i Europa).

Indtil videre er vurderingen blandt de store spillere således, at det bliver antallet og omfanget af partnerskaber med banker, butikker og lignende, der kommer til at afgøre, hvem der vinder krigen om markedet.

Her er det ikke umuligt at forestille sig, at Samsung i det mindste overvejer at lade Apple og Google og andre anvende den magnetstribe-baserede LoopPay-løsning for at få udbredt løsningen.

Indtil videre vil Samsung dog vente og se, om ikke LoopPay i sig selv kan føre selskabet frem til et gennembrud blandt forbrugerne med muligheden for at betale med telefonen direkte i magnetstribe-baserede terminaler.
 
Du kan læse om nogle af de første forsøg med mobile betalinger her: Her er de mobile betalingsløsninger, der skal erstatte din pung.

Læs også:

Google: Send penge per email.

Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker.

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay.

Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Danske virksomheder i titusindvis forsøger at vride vores opmærksomhed hen på deres lille hjørne af de sociale medier blandt vrimlen af nyfødte babyer, rejseopdateringer og kattevideoer.

Facebook er det helt store billboard med en mosaik af mange små annoncer og firma-opdateringer som appetitvækkere til, at vi en skønne dag finder portemonnæen frem og køber et af de omtalte produkter eller services.

Mange selskaber mener, at det er nok blot at være til stede på de sociale medier og kvække engang i mellem med et godt tilbud eller to.

Nye retningslinjer
Men den strategi – eller mangel på samme – fraråder Kasper Bengtson fra bSocial.dk, som har hjulpet over 300 virksomheder til at blive set, hørt og forstået på Facebook.

Især efter verdens største sociale medie for nyligt har meldt ud, at promoverende opslag fra virksomheder i stigende grad bliver valgt fra, hvis de ikke bliver delt eller opnår de forjættede likes.

“Nyhedsstrøms-algoritmen bliver tweaket, så det kun er de mest relevante opslag, der bliver vist. Og når brugerne allerede har liket din virksomhed, så gælder det om at få det meste ud af opmærksomheden,” forklarer Kasper Bengtson til Computerworld.

De fem dødssynder
Han har beskrevet de fem værste fejl, som mange virksomheder begår på de sociale medier, når de forsøger at fange folks opmærksomhed.

1. Spammeren er den afsender-orienterede virksomheder der jagter likes uden tanke på, hvad brugerne og forhåbentligt kunderne kan bruge informationen til.

“En Facebook-side er ikke et produktkatalog, og du skal hellere hjælpe folk med deres dagligdags problemer end spamme dem med reklamer. Hvis du for eksempel sælger har en haveforretning, så producer en video, hvor folk kan se, hvordan dit produkt hjælper dem i haven,” lyder rådet.

2. Den utålmodige virksomhed ønsker at konvertere likes, følgere og fans til salg her og nu, og det er kan godt vise sig at være en lidt for aggressiv strategi ifølge Kasper Bengtson.

“Ofte er det chefen, der siger, at virksomheden skal have likes, fordi det er noget, som chefen kan forstå. Men hvis man bare jagter likes, så mister man meningen med sine relationer, som man gerne skal have et så tæt forhold til som muligt,” lyder rådet fra Kasper Bengtson.

4. Tekniske mangler er noget, der går igen på mange selskabers Facebook-sider. Og så kan det godt gå hen og blive en noget sørgelig fornøjelse at besøge en virksomhed med skæve billeder og ringe kommunikative virkemidler.

“En ejer af en mindre virksomhed kan godt have svært ved at slippe kontrollen og lade andre om at opdatere Facebook-siden. Sommetider kan det faktisk godt betale sig at bruge målrettede annoncer i stedet for opdateringer. Det kræver dog, at man har den tekniske forståelse for anvendelse af annoncer,” siger Kasper Bengtson.

5. Glemmer bruger-feedback er en klassisk fejl på Facebook, når virksomheden har sendt sit budskab af sted. For mange glemmer efterfølgende at lytte på den respons, som brugerne vender tilbage med.

“Brugernes respons kan give et vigtigt fingerpeg om, hvad de mangler, kan lide eller ikke kan lide når din virksomheder opdaterer. Hvis man er bange for negativ feedback eller ignorerer brugernes opdateringer, så bør man nok overveje, hvorfor man overhovedet er på Facebook.”

Læs også:
Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

NNIT hæver på grund af stor interesse prisen på selskabets aktier, der udbydes, når selskabet ifølge planen bliver børsnoteret inden for ganske få dage.

Det er ganske usædvanligt, at det såkaldte kurs-interval  midt i udbudsprocessen

I NNIT’s tilfælde sker det ved at hæve det såkaldte kurs-interval, der er den pris-ramme, som aktierne skal sælges i.

NNIT oplyste ellers i selskabets børs-prospekt, der blev udsendt for en uges tid siden, at aktierne ville blive solgt til mellem 100 og 120 kroner per styk.

Denne pris hæver selskabet nu til intervallet 120 kroner til 130 kroner, hvilket prisfastsætter NNIT til mellem 2,75 milliarder og 3,25 milliarder kroner.

Stor efterspørgsel
Selskabets bestyrelsesformand og finansdirektør i Novo Nordisk, Jesper Brandgaard, fortæller til Børsen, at efterspørgslen har været ‘usædvanlig’ og ‘langt højere’ end forventet.

Eksempelvis har private investorer efter blot to dage lagt bud ind på mere end det dobbelte af det antal aktier, som bliver udbudt.

Godt køb
Analytikere har generelt betegnet NNIT-aktien som et godt køb.

Virksomheden har ry for at være veldrevet og med styr på tingene, og kurs-intervallet regnes for at være relativt lavt.

Læs også: På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbisken uden lige.

For eksempel er det tidligere blevet vurderet, at NNIT ville blive værdifastsat til omkring fire milliarder kroner.

Det betyder, at selskabet med selv det hævede kursinterval kan blive en lukrativ forretning for de investorer, der kommer med. Det bliver næppe alle, idet udbuddet tegner til at bliver markant overtegnet.

NNIT har i børsprospektet anlagt en defensiv stil. Her meddeler selskabet nemlig, at det forventer en vækst i nettoomsætningen for 2015 på mellem fem og otte procent, hvilket er i den lave ende.

NNIT løftede eksempelvis fornylig sløret for selskabets årsregnskab for 2014 med en vækst i omsætningen på 9,3 procent og en vækst i den primære drift på 7,7 procent.

Det kan du læse mere om her: NNIT går på børsen efter endnu et solidt årsregnskab.

Du kan se NNIT’s børsprospekt her: NNIT’s børsprospekt

Skats it-systemer har i de seneste uger været ramt så hårdt af problemer med nedbrud og ustabil drift, at Skat nu udskyder deadlinen for virksomheders indberetning af moms.

Der var egentlig frist i går mandag, men Skat har nu udskudt fristen for indberetning af halvårs- og kvartalsmoms en uge – altså til den kommende fredag.

Benytter man Nets, er fristen torsdag klokken 16.

Ifølge Skat har der været problemer med både telefon-systemerne, TastSelv Erhverv, Motorregisteret og Skats website.

Skat oplyser på Twitter, at organisationen er ramt af ‘it-knas.’

Brugere meddeler, at der dels var problemer med at få sitet til at loade, dels at man modtog fejlmeldinger ved forsøg på login med NemID.

Her modtog man blot melding om, at Skat var ramt af it-problemer.

Blandt andet modtog brugere melding om, at problemerne skyldtes, at der var mange samtidige brugere.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Skat, men det er for tiden umuligt at komme igennem per telefon, hvor brugere bliver placeret på ‘hold.’

Skat oplyser i en mail, at driften nu er stabiliseret, samt at problemerne skyldes driftsproblemer hos en af Skats underleverandører, der har været nødt til at udskifte en række netværks-komponenter.

“Der har i flere dage været driftsproblemer hos en af Skats it-leverandører. Dette har påvirket en række af Skats systemer, som har haft længere svartider end normalt, også på telefonerne. SKAT har sammen med leverandøren nedsat en taskforce, som har analyseret årsagen og i den forbindelse udskiftet en række netværkskomponenter hos leverandøren,” lyder det fra Skat.

Her ønsker man ikke at oplyse, hvem leverandøren er.