Amerikanske og engelske spioner er kommet i søgelyset for at have hacket sig ind på netværket hos Gemalto, der er et sikkerhedsfirma og samtidig verdens største producent af simkort til smartphones.

Ifølge dokumenter fra den verdensberømte whistleblower Edvard Snowden til mediet The Intercept har den amerikanske efterretningstjeneste NSA sammen med sit britiske modstykke, GCHQ, omkring 2010 angiveligt stjålet krypteringsnøgler hos Gemalto.

Med disse nøgler i hånden kan to af verdens største efterretningstjenester således helt uden forudgående dommerkendelser eller tilladelse fra teleselskaberne overvåge og dekode ellers krypterede samtaler og datatrafik på alverdens mobiltelefoner.

Den verdensomspændende overvågning kan lade sig gøre, fordi Gemalto leverer omkring to milliarder sim-kort til verdensmarkedet og til selskaber som AT&T, T-Mobile og Verizon under mottoet ‘sikkerhed til at være fri’.

Computerworld undersøger, om danske teleselskaber også får leveret deres sim-kort fra Gemalto.

Hvis dette er tilfældet, kan danske mobil-brugere også være i farezonen for at have været udsat for amerikansk eller britisk overvågning via deres mobiltelefoner.

Vi er stærkt bekymrede
For at få adgang til krypteringsnøglerne har GCHQ med støtte fra NSA formået at aflytte kommunikationen mellem intetanende ingeniører i flere lande hos det hollandske selskab Gemalto.

Hos den store simkort-producent vækker afsløringen stor forfærdelse.

“Jeg er rystet, faktisk stærkt bekymret over, at det kunne ske,” forklarer Gemalto-vicepræsident Paul Beverly til The Intercept.

“Det vigtigste for mig er at forstå, hvordan dette præcis er sket, så vi kan forhindre, det sker igen. Også så dette ikke har konsekvenser for teleoperatørerne, som vi har serviceret på en meget pålidelige måde i mange år,” fortsætter Paul Beverly.

Han tilføjer over for mediet, at han meget gerne vil have indsigt i, hvor høj grad Gemalto og selskabets kunder er blevet ramt.

Adgang til hele netværket
I denne uge har Gemalto haft gang i en intern undersøgelse, som endnu ikke tyder på, at der har været indbrud hos selskabet.

Ifølge dokumenterne fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ skulle der ellers være skaffet adgang til Gemaltos netværk for derefter at have plantet malware på adskillige computere. Denne malware skulle så senere have skaffet GCHQ adgang til Gemaltos krypteringsnøgle.

“Vi går ud fra, at vi har adgang til hele deres netværk,” lyder det i GCHQ’s egne papirer om indbruddet hos Gemalto.

GCHQ skulle angiveligt også have hacket sig videre ind i teleselskaber, hvor efterretningstjenesten er gået efter regningsservere, så kunderne via deres mobilregninger ikke skulle få mistanke om, at en efterretningstjeneste lyttede med.

Hvordan efterretningstjenesterne helt specifikt er kommet ind i Gemaltos netværk, er fortsat en gåde.

Computerworld har været i telefonisk kontakt med Gemalto i Holland, som er ved at undersøge omfanget af skaderne.

Senest har selskabet udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Gemalto er ved at undersøge, om der overhovedet har været indbrud på selskabets netværk til trods for udtalelserne i The Intercept-artiklen.  

Læs også:

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Tusindvis af ejere af Apples Macbook Pro har længe brokket sig højlydt over defekte maskiner, hvor særligt 2011-udgaven af Macbook Pro har været ramt af et problem med, at grafikprocessoren stopper med at fungere efter noget tid.

Konsekvensen er blandt andet, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen.

Nu har Apple så anerkendt, at der er tale om en fabriksfejl, så maskinerne kan blive repareret på selskabets regning.

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013.”

“Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer,” skriver Apple, der også vil refundere pengene til de kunder, der allerede selv har betalt for at forsøge at løse problemet.

“ENDELIG,” lyder en af de første reaktioner fra en kunde i Apples eget support-forum, hvor en debatråd om hardware-problemet ialt har opnået over fire millioner visninger.

Men virker det nu også?
Kunden har dog et forbehold:

“Hvis reparationen bare er et nyt board med samme fejl, er det ikke en permanent løsning, men i det mindste skal vi ikke betale for noget, der ikke er vores skyld. Og gode nyheder, hvis du betalte for reparationer forud for dette program.”

En af Computerworlds læsere, Lars T. Iversen, er selv berørt af problemet, og selvom han kalder Apples beslutning om at anerkende problemet for store nyheder, har han også visse forbehold.

Hans historie lyder i grove træk:

“Early 2011 MBP – 2 logic board replacements, og kører på mit 3 logic board nu,” skriver han i en mail til Computerworld.

“Desværre ikke officielt Apple-repair, da de ville have 600+ usd for en replacement, det var simpelthen for dyrt, når man var klar over, at det kun var en temporær løsning, da problemet med sikkerhed ville ske igen.”

“Haft lange diskussioner med Apple – bl.a. refererede til de lange tråde på deres forum – hvor jeg fik at vide af en Apple-medarbejder fra Singapore, at man jo ikke skulle tro på alt, hvad man læste på internettet.”

“Men vil da forsøge at smide den ind til dem, men afhænger af, om de reelt har lavet et nyt design, hvor design-fejlen er rettet. Hvis det bare er en replacement af samme design, så er det jo ikke en fix.”

Apple trak sagen i langdrag
Samtidig lyder Lars T. Iversens reaktion på Apples anerkendelse af Mac-problemet:

“Det, der irriterer mig grænseløst, er dog, at det virkede, som om de forsøgte lade tiden løse det ved at ignorere det så længe – det er trods alt fire år gamle maskiner.”

Apples beslutning om at anerkende problemet som en fabriksfejl har ganske rigtigt været længe undervejs, og det er interessant, at beslutningen kommer, efter at der i efteråret blev indledt et massesøgsmål mod Apple på grund af Mac-problemerne.

Tilsyneladende er Apples beslutning om at reparere maskinerne også så ny, at selv selskabets egne medarbejdere ikke er klar over det:

“Jeg er i telefonen nu for at få en refundering, og support-personen kendte ikke til det endnu,” lyder det her fredag et sted i Apples support-forum.

Læs også:
Massiv klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Efter weekendens blodige attentat i København, raser debatten om overvågning videre. For eller imod? Mere eller mindre?

Men fra et it-synspunkt rejser et presserende spørgsmål sig: Kunne angrebet være undgået, hvis vi havde de nyeste teknologier?

Der findes nemlig allerede avanceret overvågningssoftware, som teknisk set gør det muligt at identificere og spore potentielle terrortrusler.

Genkender mistænkte på gangarter
Eksempelvis kan overvågningskameraer genkende mistænkelig adfærd ved hjælp af intelligente algoritmer, lyder det fra Preben Mejer, stifter af Innovation Lab.

“Softwaren er nu udviklet nok til at kunne genkende objekter og personer ved at fortolke almindelige videoovervågningsbilleder.”

“Kameraet kan spotte usædvanlig adfærd automatisk, så alarmen ringer, hvis en kuffert for eksempel bliver efterladt i lufthavnen i et bestemt tidsinterval,” siger han.

Går en mand ofte ned på banegården, er det altså teknisk muligt at registrere hans identitet og tilstedeværelse på metadata – eksempelvis hans stemme, ansigt og måden han går på.

Tager manden aldrig toget, og kigger han sig omkring efter kameraer, er det en afvigende adfærd, som kameraets algoritmer registrerer og husker.

Vurderer systemet, at manden udgør en trussel, kan manuelle metoder tages i brug – og alt efter vurdering, kan sikkerhedsvagter verificere, om truslen er reel, eller tilkalde myndighederne.
 
Metadata og selvlærende koder med sky på
Kombineres de såkaldte metadata med et netværk, kan kameraerne potentielt set altså bruges præventivt mod kriminelle noget mere effektivt og præcist, end de gør i dag.

Det kræver dog et lag af software og lidt computerkraft at fortolke, hvad der er på billederne. Men algoritmerne bag bliver hele tiden klogere. Det fortæller Henrik Friborg, stifter af Milestone Systems.

“Det nye inden for det her er kodens effektivitet. Vi har software fra vores økosystem af partnere, hvor softwaren husker det, den ser, og lærer af det – hvilket er en stor forandring sammenlignet med almindelig programmering.”

“Vi kalder det selvlærende algoritmer, og den slags teknologi har altså eksisteret i cirka fem år,” siger han.

Evnen og kapaciteten til at genkende og fortolke de såkaldte metadata kan måske minde om Edward Snowden og NSA. Men før du febrilsk finder alufolie-hatten frem i ren paranoia, bør det understreges, at eksemplerne foroven er teknisk teori.

Cloud Computing bringer fremtiden nærmere
Før i tiden brugte sikkerhedsvagter mange mandetimer på at spole timevis af ubrugelige overvågningsbilleder igennem, når der var sket en sikkerhedsbrist.

Et herligt spild af tid, for de fleste forbrydelser sker i løbet af ganske få sekunder. Og den type kameraer skal rulle døgnet rundt, hvis de skal kunne hjælpe med at fange en kriminel.

Idéen om at automatisere systemet lå med andre ord lige til højrebenet. Men algoritmer kræver computerkraft – og det er der, med nutidens sky- og streaming-teknikker, blevet rigtig meget mere af.

Derfor er funktioner som automatisk ansigtsgenkendelse blevet hverdag – tænk bare på sidst, du uploadede dine billeder til Facebook.
 
Når det er sagt, så er der langt fra halvpræcise gæt på, hvem af vennerne det er, som smiler på et almindeligt stillbillede, til realtidsgenkendelse af hætteklædte ekstremister med onde hensigter.

Vores ansigts varmeprofil kan aflæses
Især hvis der tale om overvågningen af en enorm lufthavn – eller en hel by. Hos Milestone Systems erkender Henrik Friborg da også, at systemet ikke er perfekt.

“En af de lavpraktiske svagheder i systemer med ansigtsgenkendelse er ting som hætter. Tager forbryderen elefanthue på, duer den teknik jo ikke.”

“Der kan andre metoder tages i brug. For eksempel afgiver vores ansigt varme på en måde, så et varmefølsomt kamera hurtigt kan give en god idé om, hvilket ansigt, der gemmer sig bag,” siger han.

Skal systemet binde de hundredetusindvis af kameraer, som findes i Danmark alene sammen, vil det formentlig kræve store lovændringer og mange skattekroner.

Imidlertid konstaterer Henrik Friborg, at det i dag ikke er teknisk muligt at binde forskellige video-systemer sammen i én løsning, hvor politiet let kan få netværksadgang til dem alle sammen. Der eksisterer nemlig ikke nogen bredt anvendte internationale standarder på området.

Efter at en lang række købere af Apples Macbook Pro har brokket sig højlydt over defekte maskiner, ser det nu ud til, at Apple er på vej med hjælp.

Særligt 2011-udgaven af Macbook Pro har været ramt af et problem, hvor grafikprocessoren stopper med at fungere efter noget tid.

Brugerne har blandt andet oplevet, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen – og det har ikke bare ført til slemme gloser i Apples support-forum, men også underskriftsindsamlinger rundt omkring på nettet.

“Send Apple en besked: Ejere af 2011-udgaven af Macbook Pro, der oplever omfattende GPU-fejl, vil ikke være tilfredse, før vores maskiner er gendannet til at være fuldt funktionsdygtige gennem et replacement-program uden omkostninger for brugerne,” lød budskabet på en af underskrifts-hjemmesiderne.

De utilfredse brugere har forsøgt at få Apple til at anerkende, at der er tale om en fabriksfejl, så maskinerne kan blive repareret på Apples regning. Og nu ser det faktisk ud til, at der sker noget i sagen.

I en meddelelse skriver Apple:

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013.”

“Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer,” skriver Apple. 

Ifølge meddelelsen kan danske kunder allerede fra den 27. februar indlevere deres defekte Macs, hvis de lever op til betingelserne – og det gælder altså også, selvom der er tale om en 2011-maskine, hvor den almindelige granti er udløbet.

Kan du få gratis hjælp?
Apples opgørelse over de maskiner, der kan have problemet – og altså nu kan blive repareret uden regning:

MacBook Pro (15-inch Early 2011)
MacBook Pro (15-inch, Late 2011)
MacBook Pro (Retina, 15-inch, Mid 2012)
MacBook Pro (17-inch Early 2011)
MacBook Pro (17-inch Late 2011)
MacBook Pro (Retina, 15 inch, Early 2013)

Apples beskrivelse af symptomerne på de defekte maskiner lyder:

- Forvrænget eller forvredet billede på computerskærmen.
- Manglende billede på computerskærmen (eller en ekstern skærm), selv om computeren er tændt.
- Computeren genstarter uventet.

Apple meddeler samtidig, at de kunder, der allerede selv har betalt for at få udbedret hardware-fejlen, nu vil få pengene refunderet. 

Hård kritik af Apple
Med Apples beslutning om at anerkende problemet med de defekte Macs, ser det ud til, at der nu er fundet en løsning på et problem, der allerede har fået rigtig mange Mac-brugere til at fare til tasterne.

En af debattrådene om problemet i Apples support-forum har eksempelvis flere end fire millioner visninger og er kommenteret 12.111 gange.

“Med mindre de kaldes tilbage, har jeg fået nok. Post Jobs-æraen har vækket folk. Det er en ny dag. Jeg foreslår, at vi stemmer med vores fødder,” har en Mac-ejer skrevet. 

Selvom tonen generelt har været hård, er der dog også dem, der har valgt at se det komiske i situationen – eksempelvis i en YouTube-video med titlen 2011 Macbook Pro: It just doesn’t work.

Læs også:

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Såkaldte “denial of service”-angreb (DOS) er den mest udbredte form for netkriminalitet, hvor angribere forsøger at lægge hjemmesider og webservices ned ved at bombardere ofrene med forespørgsler til ofrets webadresse.

Teknisk set skelner man mellem DOS-angreb og de mere avancerede DDOS-angreb (distributed denial ogf service), hvor angriberne ved hjælp af et botnet kaprer almindelige brugeres pc’er og bruger deres computerkraft som en del af deres angreb.

Der forskellige måder at beskytte sig mod angrebene på, og en af de mest udbredte løsninger på markedet kommer fra det amerikanske software- og sikkerhedsfirma Arbor Networks.

På hjemmesiden digitalattackmap.com viser Arbor Networks via et interaktivt kort, hvor der lige nu er angreb i gang. Du kan også se det interaktive kort nederst i denne artikel.

Kortet viser også størrelsen på de enkelte angreb, ligesom kortet giver oplysninger om forskellige tekniske detaljer, som eksempelvis hvilke protokoller angrebene benytter sig af, og hvor angrebet kommer fra. Du kan også finde data om større angreb, som tidligere har ramt internettet.

Kortet, der er stykket sammen i samarbejde med Google, bygger ifølge Arbor Networks på data fra mere end 270 internetudbydere og andre serviceprovidere.

Arbor Networks oplyser, at kortet har til hensigt at give et billede af den overordnede trend indenfor DDOS-angreb. Men selskabet understreger, at det billede, som kortet tegner, langt fra er komplet.

DDOS-angreb på udvalgte hjemmesider er som nævnt et af de mest udbredte former for cyberangreb i verden. På nettet kan man for ganske få dollar leje sig adgang til den software, som er nødvendig for at generere den trafik, som potentielt kan lægge en hjemmeside ned.

Danmark er på cyber-vagt
Efter weekendens terrorangreb i København er it-Danmark ekstra meget på tæerne for at beskytte brugere og virksomheder mod cyberangreb.

Allerede i weekenden udsendte Center for Cybersikkerhed en generel advarsel om, at virksomheder og myndigheder skulle være på vagt.

Fysiske terroranslag bliver nemlig erfaringsmæssigt ofte fulgt op af forskellige former for cyberangreb. Udover DDOS-angreb kan det for eksempel være hacking af brugerkonti på sociale medier og såkaldte defacement-angreb, hvor net-aktivister erstatter det originale indhold på en hjemmeside med politiske budskaber.

Flere danske it-firmaer har efter weekendens angreb i København øget deres beredskab for at kunne opdage eventuelle angreb og advare deres kunder før angrebene gør alt for stor skade.

Læs også:

Efter terror-drab: Sikkerhedsfirmaer forventer cyber-angreb mod Danmark

Sådan forbereder du dig på cyberangreb

To forskere fra det anerkendte Oxford Universitet i Storbritannien har forudset, at op imod 47 procent af de amerikanske jobs i de næste to årtier vil overgå til robotter.

Samme forskere har for nyligt kigget på det britiske arbejdsmarked og her vurderet, mere end hvert tredje job vil blive klaret af robotter, inden kalenderen runder 2035.

Det gælder hovedsageligt jobs inden for administrativ support, i transportbranchen, salg, service, byggebranchen og produktion, der vil blive outsourcet til maskinerne, lyder vurderingen fra de to forskere, Carl Frey og Michael Osborne.

Derimod vil arbejdspladser indenfor finansielle services, jura, videnskab, ledelse, uddannelse, kunst og mediefag stadig være besat af mennesker en rum tid endnu ifølge netmediet Motherboard.

Sammenkædet med tendensen om verdens rigdomme klumper sammen på færre og færre hænder, der i stigende grad vil benytte automatiseringer og robotteknologi for at spare på arbejdskraften, tegner der sig altså et billede af, der kommer færre jobs i fremtiden.

Der kommer jo nye jobs til
Men sådan kan man ikke helt gøre billedet op, forklarer professor emeritus Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

“Automatiseringsprocessen er godt i gang og har været det længe, det er således ikke en ny problemstilling. Historisk set arbejder vi jo mindre nu end nogensinde, men automatiseringen er jo også med til at øge produktiviteten og konkurrencen, hvilket gør, at priserne falder,” siger han og fortsætter:

“Når priserne falder, stiger vores købekraft, og det øger efterspørgslen, så der eksempelvis kan produceres mere forbrugerelektronik. Og der skal jo også være folk, der udtænker og producerer denne teknologi, så der opstår hele tiden nye brancher og dermed også jobs,” påpeger Flemming Ibsen.

Han vurderer, at der om et årti eller to vil være opstået brancher inden for eksempelvis velfærdsteknologi, og disse nye brancher på mange måder er med til at ‘redde’ den samlede arbejdsstyrke.

“Obama-administrationen har formået at skabe 200.000 nye jobs hver måned over en længere periode. Selvfølgelig er der jobs at få – også i fremtiden – så vi skal passe på ikke at sætte verden i stå af den grund. Spørgsmålet er nok snarere, om teknologien kører så hurtigt, at jobskabelsen kan følge med,” funderer han.

Omskoling er nødvendig
Ifølge Flemming Ibsen står Danmark godt rustet mod den udvikling, fordi vi herhjemme har investeret i forskning og uddannelse.

Og vi har i øjeblikket flere flagskibe at trække på i form af selskaber som eksempelvis Novo og Lego, der er blandt de verdensledende virksomheder, forklarer han.

Derudover fremhæver Flemming Ibsen, at et andet væsentligt punkt at kigge på i jobafskaffelsen og frembringelsen af de nye arbejdspladser på grund af automatiseringen, er allokeringen af jobs.

Altså, hvor opstår de nye arbejdspladser, når gamle jobs forsvinder.

“Den gamle industri ligger i høj grad i det, vi kalder Udkantsdanmark, men også her er man godt i gang med at automatisere. Omskoling er her nødvendig, for der er jo også nogen, der skal betjene de computerstyrede maskiner,” siger han.

“Når det er sagt, så skal vi naturligvis være bekymrede, for automatiseringen lægger konstant et pres på os og vores arbejdsmarked, så vi skal hele tiden blive dygtigere, klogere og smartere end de andre lande,” lyder vurderingen fra professor emeritus Flemming Ibsen.

Læs også:

På job-jagt? Her har du 10 virkelig spændende it-job lige til at nuppe

Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens

It- og telekommunikationsindustrien er i disse år vidne til en rivende udvikling. Vi får hele tiden nye og anderledes værktøjer at kommunikere, planlægge og koordinere med.

Men der er også en bagside: For nogle gange er det lidt som om, at man er ved at drukne i kommunikation, er det ikke?

Det fænomen, at bægeret nogle gange flyder over med viden og værktøjer, har jeg og et par af mine kollegaer døbt TMC-syndromet.

“Too Much Communication” er et syndrom som rammer både virksomheder og enkeltpersoner. Det synes at ramme på vilkårlige tidspunkter og tvinger os til at tage aktivt stilling til, hvordan vi vil kommunikere. Hvad vil vi opnå, og hvordan vil vi gøre det?

En vigtig del af problemstillingen er, at for mange kommunikationsværktøjer fungerer uafhængigt af hinanden. Jeg møder mange, der kan nikke genkendende til variationer af følgende scenarie:

En brutal tirsdag eftermiddag
En ellers salig tirsdag formiddag bliver brutalt forstyrret af, at begge telefoner pludselig ringer samtidig. I sig selv ikke en symfoni, som ville have gjort Mozart stolt. Idét du besvarer det ene opkald, popper der en besked op på det interne chatsystem. Chefen, der jo ikke kan vide at du taler i telefon, kommer ind på kontoret.

Kort efter kommer den kollega, hvis chatbesked du lystigt er i gang med at ignorere, også ind og bliver en del af kommunikationsfesten. Prikken over i’et bliver sat, da en kunde henvender sig til firmaet på Facebook.

Pyh, man får lyst til noget koldt at drikke bare af at skrive om det.

Indrømmet, det er sjældent, at man bliver overrumplet fra fem forskellige sider på én gang, men to eller tre er jo ikke usædvanligt – og stadig nok til, at man mister både pusten og overblikket.

TMC kunne også være en forkortelse for “Too Many Channels”, for dette er halvdelen af problemstillingen: Vi har langt flere værktøjer, end vi har brug for, og mange af dem kæmper hver især en indædt kamp for vores opmærksomhed.

Uden at skulle drage for mange paralleller, er det lidt (og kun lidt) som at have 12 børn. 12 larmende unger, som hver især skal plejes, holdes øje med og tildeles tilstrækkeligt med opmærksomhed. De er egentligt dejlige hver især, men de er ikke ret gode til at tale sammen og give hinanden plads, og dét går ud over os, som kæmper med at holde styr på dem.

Den anden halvdel af problemstillingen er, at kommunikation langt hen ad vejen handler om kultur. Vi har endnu ikke helt fået skabt en kultur omkring, hvordan de mange nye redskaber skal prioriteres, og hvad der skal skæres fra (og det er der noget, der skal).

I min virksomhed er vi gået i gang.

De første to skridt
Eftersom der er tale om en kulturel problemstilling, er det – i min optik – langt hen ad vejen en ledelsesudfordring.

Hvis ledelsen i en given virksomhed ikke etablerer et overordnet sæt spilleregler for kommunikation, har medarbejderne hverken mulighed for at navigere igennem eller balancere imellem de mange forskellige værktøjer.

I Cirque har vi taget konsekvensen og taget de første to skridt:

1. Vi har etableret ét medie til intern massekommunikation
Hos os er det forbudt at spamme sine kollegaer med de berømte og berygtede “alle-mails”. Med undtagelse af de allermest essentielle beskeder fra ledelsen, foregår al massekommunikation på vores interne social media-platform.

Det tog et par måneder at ændre de kulturelle vaner, men det lykkedes med hjælp fra et par nøje udvalgte forandringsagenter. Belønningen er, som forventet, en betragtelig reduktion af interne mails.

2. Vi anvender kun kommunikationsværktøjer, der forstår hinanden
“Presence”-konceptet – altså at kommunikationsværktøjer viser dine kollegaers tilgængelighed med grøn, gul eller rød – er efterhånden ganske udbredt – specielt på vores breddegrader.

Alligevel fungerer det ikke rigtigt for mange. Hvorfor? Fordi mange Presence-redskaber ikke integrerer hele vejen rundt.

Et godt Presence-redskab skal kunne se, når dine kollegaer er i møde (kalenderintegration), når de har forladt pinden midlertidigt (computeren går i dvale) og når de taler i telefon (telefonisk integration).

Når man kun halvvejs rundt, fungerer det kun halvdelen af tiden. Derudover skal et godt Presence-redskab kunne opfatte statusændringer på tværs af mobile og stationære enheder, så dine kollegaer altid kan se, når du er optaget – også når du bruger din tablet som IP-telefon fra udestuen i sommerhuset.

Nogle virksomheder har fine, funklende PDF-romaner, hvor ekstravagante e-mail-politikker forklares til punkt og prikke med baggrund, formål og eksekveringsbeskrivelse.

Det kan hjælpe – men det er ganske energikrævende at skulle huske 33 e-mail-paragraffer og agere derefter. Vi vælger at følge et par enkle, overordnede spilleregler, som er nemme for vores medarbejdere at huske og agere efter.

I sidste ende handler det jo netop om at skabe det overskud, der synes langt væk, når alle børnene råber i munden på hinanden.

Fra Uber til Airbnb; uanset hvilken branche du befinder dig i, er der en klar risiko for, at digitale startups lige nu er ved at udtænke og udføre strategier, der kan fjerne dele eller hele fundamentet under din forretning.

Den ‘digitale disruption‘, som man taler så meget om i disse år, kan man kun møde med ét modsvar: At innovere mere og bedre end de nye konkurrenter.

Men mens det er gået op for mange af de “gamle” virksomheder, at produktinnovation er afgørende, så har mange af de samme virsomheder sjovt nok ikke helt samme fokus på innovation på service-siden, lyder det i en analyse fra rådgivningsfirmaet McKinsey.

“Konkurrenterne fremhæver også en ubehagelig sandhed: store virksomheder har sjældent en lige så markant og vedholdende indsats for og opmærksomhed i ledelsen på at transformere services, som de har med produkter.”

Hvorfor udvikler vi ikke mere her?
McKinsey har et sigende eksempel: Hvis en person for 50 år siden var rejst frem i tiden til et nutidigt, moderne hospital, ville han eller hun ikke kunne genkende ret mange af de instrumenter, redskaber og sundhedsprodukter, man anvender på hospitalet – men selve kunde- og bruger-oplevelsen på hospitalet ville i det store hele være identisk med datidens.

Rådgivningsfirmaet fremhæver, at de store organisationer og virksomheder, der rent faktisk formår at være innovative på service-siden, har flere fællestræk – blandt andet et klart fokus på innovation på dette område, evnen til at personalisere kundeoplevelsen og hjælpe kunder til selvbetjening og viljen til at simplificere de services, de leverer.

Der er heldigvis flere trends, der kan udnyttes til at sikre en bedre og mere effektive services.

Eksempelvis fremhæver McKinsey det mobile internet, big data/analytics og internet of things – ligesom kunder og brugere i det hele taget i dag kræver og ønsker at blive involveret og er klar til selvbetjeningsløsninger på en lang række områder.

Tre vigtige fokusområder
McKinsey peger på tre ting, man grundlæggende skal se på, hvis man ønsker at blive bedre til at innovere sine services.

For det første skal innovationen sættes i system. Præcis som det er tilfældet med fysiske produkter, har også services en udløbsdato, og man bør derfor forny sig i takt med ændringerne på markedet og ændringerne i efterspørgslen hos kunderne.

Dernæst skal man have fokus på at personalisere kundeoplevelsen.Her skal man fremover i mindre grad tænke i kundesegmenter og i højere grad i anvendelsen af data til at skræddersy de forskellige tjenester.

Endelig fremhæver McKinsey, hvor afgørende det er, at man formår at lave simple kundeløsninger.

“Digitale udfordrere har en tendens til at trives med simpelhed. Mange kombinerer ny teknologi med proces-forbedringer for at kunne gøre services lige ud ad landevejen og mere behagelige.”

“I mellemtiden kæmper store, etablede – der ofte er tynget af legacy it og fastgroede processer, der er udviklet over tid – med at holde tingene simple. Men de etablerede kan stadig gøre deres services mere simple ved at anskue verden på samme måde, som deres kunder gør,” skriver McKinsey i analysen.

Læs også:

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Rødglødende it-trends tvinger din arbejdsplads til store forandringer

Millioner og atter millioner af mennesker bruger hans produkter dagligt.

Et priviligium, der er de færreste designere forundt, og derfor er Apples chefdesigner, Jonathan Ive, også en af vor tids mest markante industrielle designere og en af de største profiler i den internationale tech-verden. 

Mange genkender Ives sprøde britiske bas-stemme fra Apples ikoniske produktvideoer. 

Det er ham, der lægger stemme til, når Apple skal fortælle historien om virksomhedens særlige “attention to detail.” 

I videoerne fortæller han med stor indlevelse og et touch af poesi og lomme-filosofi om iPhonens affasede kanter og den særlige magi, der opstår i mødet mellem glas og aluminium.

Det er – forstår man – resultatet af års fokuseret arbejde bag afblændede vinduer i Apples designværksted.

Sjældent portræt
Ive befinder angiveligt bedst uden for spotlightet.

Alligevel er han netop blevet portrætteret i et usædvanligt detaljeret og omfangsrigt portræt på mere end 17.000 ord i det amerikanske magasin The New Yorker, hvor han blandt andet løfter sløret for en række detaljer om skabelsen af Apples kommende smartwatch, Apple Watch.

Jonathan Ive er såkaldt VP of design hos Apple. Det vil sige, at han ansvarlig for alle designbeslutninger i Apple – både når det gælder hardware og software.

Syv nye oplysninger om Apple Watch
Her på Computerworld har vi også med interesse læst portrættet af Ive i The New Yorker, og vi hæfter os især ved syv oplysninger om det kommede Apple-ur. 

1. Derfor er uret ikke rundt
Der er delte meninger om, hvorvidt skærmen på et smartwatch skal være rundt, som de fleste ure er, eller firkantet, som skærmen på vores telefoner, computere og fjernsyn. 

Apple har valgt en firkantet skærm, mens eksempelvis Motorolas smartwatch, Moto 365, er udstyret med en rund skærm. 

I interviewet med The New Yorker forklarer Jonathan Ive hvorfor: 

“Når en stor del af dets funktion er lister med navne og aftaler, giver en cirkel ikke meget mening,” siger Ive om skærmformen. 

2. Kendt designer var en del af udviklingen
Kort før præsentationen af Apple Watch offentliggjorde Apple, at virksomheden havde ansat den verdensberømte britiske designer Marc Newson i en konsulentrolle. 

Men i artiklen i The New Yorker bliver det nu bekræftet at Marc Newson, der også er privat ven med Jonathan Ive, har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af Apple Watch. 

Newson har blandt selv stiftet urfirmaet Ikepod og deltog i udviklingen af Apple Watch allerede fra starten, da projektet blev sat igang i efteråret 2011. Ifølge portrættet vil Marc Newsons navn også fremgå af en række fremtidige patenter, der relaterer sig til uret. 

3. Der har været skærm-problemer
Skærmen på Apple Watch vil ikke være tændt hele tiden.

I stedet er det meningen, at skærmen kun skal tænde, når bæreren af uret drejer sit håndled for at kigge på uret. 

Denne funktion har dog været ramt af en del problemer i de prototyper, der blev brugt i Apples hovedkvarter så sent som i slutningen af sidste år. 

Eksempelvis bliver det beskrevet, hvordan Marc Newson i en demonstration af funktionen må bruge tre forsøg, før skærmen tænder automatisk. 

4. Derfor er ur-kronen ikke placeret i midten 
På et traditionelt ur bruger man en såkaldte urkrone til at stille uret. Men et Apple Watch er også udstyret med en digital urkrone – Apple har dømt den The Digital Crown. Den bruges til at zoome og scrolle, hvilket ellers kan være svært på den relativt lille skærm. 

På et traditionelt ur er urkronen normalt placeret midt på urkassen, når uret betragtes fra siden. Men på Apple Watch er den digitale urkrone er placeret asymmetrisk øverst på urkassen.

Jonathan Ive forklarer, at det er et helt bevidst valg, der skal signalere, at kronen har en anden funktion end på traditionelt ur. 

“Målet var skabe noget, der virker ‘underligt bekendt’,” fortæller Ive i portrættet. 

5. Derfor har Apple lavet et ur – og ikke briller
I øjeblikket satser de fleste store teknologivirksomheder på såkaldt kropsbåren teknologi. Eller wearables, som det kaldes på engelsk. 

Apple har i første omgang valgt at satse på Apple Watch, mens Google især har vakt opsigt med lanceringen af de futuristiske digitale briller Google Glass.

Med Google Glass bliver der placeret en lille computer på en brillestang på brugerens ansigt. 

Ive siger dog i interviewet, at han føler sig overbevist om, at ansigtet er det forkerte sted at placere en computer

“Det åbenlyse og det rigtige for sådan en ting er håndleddet,” siger han. 

Apples administrerende direktør Tim Cook bliver også interviewet til portrættet, og han forklarer ligeledes, hvorfor Apple netop valgte et ur.

“Det her (Apple Watch, red.) er ikke til irritation. Det bygger ikke en barriere mellem dig og mig, og hvis jeg får en notifikation vil den prikke på mit håndled med lydløse vibrationer,” siger Cook om uret. 

6. Der kommer endnu flere udgaver af Apple Watch
Uret kommer i tre forskellige udgaver – aluminium, stål og guld – og herudover findes der en lang række forskellige urremme, som brugeren kan udstyre uret med. 

I portrætartiklen afslører Ive samtidig, at der med tiden formodentligt kommer endnu flere udgave af Apple Watch end de tre modeller, der allerede er blevet præsenteret.

Det brede udvalg er ifølge Ive nødvendigt, fordi folk har et større behov for at personalisere teknologi, som de bærer på kroppen. 

Folk har det “okay” med at have den samme telefon som hundrede af millioner af andre mennesker, forklarer Ive. Men når det er et objekt, der bæres på kroppen, og ikke bare ligger i lommen, er kravene anderledes. 

Set fra et design synspunkt var udfordringen ifølge Ive at skabe mange forskellige udgaver af det samme produkt og samtidig bevare en klar og ensartet vision for produktet.  

7. Apple-butikkerne bliver re-designet
I øjeblikket arbejder Apple på et nyt design af virksomhedens mange detail-butikker, der i højere grad skal tilpasses den nye produktkategori. 

Ifølge artiklen er det Jonathan Ive og chefen for Apples detail-chef Angela Ahrendts, der står for den nye udforming af butikkerne.

Ahrendt har en fortid som er administrerende direktør for modegiganten Burberry, og hun er en af den række af medarbejdere med erfaring som modebranchen, som Apple ansatte i tiden op til lanceringen af Apple Watch. 

Apples-urerne bliver udstillet i en række helt nydesignede udstillingsmontre i glas, der blandt andet skal sikre, at de dyre guldudgaver af Apple Watch bliver udstillet sikkert.

Ifølge artiklen i New Yorker vil butikkernes nye design betyde, at denne slags glasmontre vil passe mere naturligt ind i butikkerne. Samtidig bliver der konstateret, at det samtidig kan betyde, at dele af butikkerne kommer til at virke knap så imødekommende overfor turister og tilfældige besøgende.

Læs også: 
Apple droppede banebrydende helse-funktioner i Apple Watch: Bliver langt fra så avanceret som planlagt

Her er 10 nye ting, som vi har lært om Apple Watch 

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps

1990 var et stort år.

Friheden var på vej tilbage til Europa, hvis opdeling blev ophævet året før, kultserien Simpsons fik vist sine første episoder på Fox, Hubble teleskopet blev sendt ud i rummet, Nelson Mandela blev løsladt, og skribenten her blev gammel nok til at tage sine første skridt.

Og så blev Photoshop født.

Programmet eksisterede egentlig allerede før 1990 med navnet Display, men da Adobe – dengang et noget mindre firma – opkøbte firmaet bag Display, skiftede det navn til det nu omnipotente og allestedsværende Photoshop.

Og uden Photoshop havde verden set noget anderledes ud.

Programmet er på samme måde som Google eller Facebook per definition en standard. “Googler du det ikke lige”, “skriv til mig på Facebook”, “redigerer du lige billedet i Photoshop?”

Retoucheringer af billeder, inden de kommer i et magasin, er blevet en norm og skaber ikke længere samme rabalder, når det bliver afsløret. Det er fascinerende, hvad grafikerne kan gøre med programmet – og skræmmende at vores samfund finder det acceptabelt.

Du kan se en video her, hvordan du selv kan retouchere billeder.

Det er dog langt fra alle, som kan finde ud af at benytte Photoshop ordentligt. Det skaber nogle gange nogle lidt sjove resultater.

Hvem der til gengæld har styr på Photoshop, er kunstnere – professionelle som amatører.

Kunst i alverdens arter skabes af unge som gamle grafikere og designere, og det er klart, at programmer som netop Photoshop har været med til at revolutionere den moderne kunst: Den skabes ikke længere med pensel og maling, men med stylus og pixels.

Adobe har lavet en hyldestvideo til Photoshop. Herfra er der bare at sige tillykke Photoshop. 25 år er ingen alder.

Læs også: Vildt eksperiment: Sådan ser den smukkeste Photoshop-kvinde ud