Mens hackere ikke nødvendigvis falder inden for rammerne af "interne menneskelige trusler" i traditionel forstand, da de måske ikke er direkte tilknyttet eller ansat af en organisation, kan de udgøre væsentlige eksterne trusler mod en organisations informationssystemer og data.

Her er grunden til, at hackere kan betragtes som en ekstern menneskelig trussel:

1. Uautoriseret adgang:Hackere får uautoriseret adgang til en organisations systemer og følsomme oplysninger uden eksplicit tilladelse eller gennem ondsindede midler, hvilket kan kompromittere fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af ​​følsomme data.

2. Ondsindede hensigter:Hacking-aktiviteter er ofte drevet af ondsindede hensigter, herunder økonomisk vinding, datatyveri, afbrydelse af driften, skade på omdømme eller adgang til fortrolige oplysninger til personlig eller konkurrencemæssig fordel.

3. Eksterne aktører:Hackere fungerer som eksterne aktører eller enheder uden for organisationen og har ikke autoriseret adgang til interne systemer. De udgør trusler "udefra" ved at udnytte sårbarheder, svagheder eller menneskelige fejl til at infiltrere systemer og få adgang til information.

4. Insidersupport:Nogle gange kan hackere samarbejde med utilfredse insidere eller interne aktører i en organisation for at indhente insiderinformation eller omgå sikkerhedsforanstaltninger, hvilket gør deres angreb mere effektive.

5. Målrettede angreb:Hackere kan bruge deres viden og færdigheder til at målrette mod specifikke organisationer eller industrier baseret på økonomisk værdi, intellektuel ejendomsret, konkurrencefordel eller geopolitisk betydning, hvilket gør disse organisationer sårbare over for cybertrusler.

Mens hackere betragtes som eksterne snarere end interne trusler, kræver forebyggelse af cybertrusler effektive cybersikkerhedsforanstaltninger, omfattende sikkerhedspolitikker, træning i medarbejderbevidsthed, løbende sårbarhedsvurderinger og ordentlig cybersikkerhedshygiejne for at beskytte følsomme oplysninger og mindske potentielle risici.