Det klassiske eksempel på en computervirus, der ikke har brug for menneskelig interaktion for at sprede sig, er en orm .

Her er hvorfor:

* orme er selvreplicerende: I modsætning til vira, der er nødt til at knytte sig til et program eller en fil, kan orme lave kopier af sig selv og sprede sig uafhængigt.

* udnyttelse af netværkssårbarhed: Orme drager ofte fordel af sikkerhedsfejl i operativsystemer eller netværksprotokoller til at hoppe fra en computer til en anden uden nogen brugerhandling som at åbne en e -mail -vedhæftet fil eller downloade en fil.

Et berømt eksempel:The Conficker Worm

Denne orm, der blev opdaget i 2008, inficerede millioner af computere globalt. Det udnyttede en sårbarhed i Windows -operativsystemet, hvilket gjorde det muligt for det at sprede sig hurtigt over netværk uden nogen brugerintervention.

Vigtig note: Mens orme er designet til autonom spredning, er de ofte stadig afhængige af sikkerhedssårbarheder, der kan mindskes af menneskelige handlinger, såsom:

* Hold software opdateret: Patches og opdateringer fikser ofte sårbarheder, som orme udnytter.

* Brug af stærke adgangskoder: Orme kan prøve at gætte adgangskoder for at få adgang til og inficere computere.

* Anvendelse af firewalls og antivirus -software: Disse sikkerhedsværktøjer kan hjælpe med at forhindre og opdage orminfektioner.

Selvom orme stræber efter autonom spredning, forbliver det at være informeret om cybersikkerhedspraksis og træffe forebyggende foranstaltninger forbliver afgørende.