En virus er i det væsentlige en lille pakke med genetisk materiale (DNA eller RNA) indpakket i en proteinfrakke. Det kan ikke gengive sig selv, så det er nødvendigt at invadere en levende celle (som en menneskelig celle) for at lave kopier af sig selv. Her er en sammenbrud af, hvad en virus gør:
1. tilknytning: Virussen fastgør sig til en værtscelle, ofte ved at genkende specifikke proteiner på celleoverfladen.
2. Indgang: Virussen kommer derefter ind i værtscellen, undertiden gennem cellemembranen, andre gange ved at injicere dets genetiske materiale.
3. replikation: Når den er inde, bruger virussen værtscellens maskiner til at fremstille kopier af sig selv. Det virale DNA eller RNA overtager cellens processer og tvinger det til at skabe flere virale komponenter.
4. forsamling: Nye virale partikler samles fra de nyligt fremstillede komponenter.
5. Udgivelse: De nyligt samlede vira frigøres fra værtscellen. Dette kan ske gennem lysis (sprængning af cellen), spirende (exocytose) eller andre mekanismer.
Konsekvenser af virusinfektion:
* sygdom: Processen med viral replikation kan skade eller dræbe værtsceller, hvilket fører til forskellige symptomer og sygdomme.
* Immunrespons: Kroppens immunsystem kan genkende og bekæmpe virusinfektioner, som undertiden skaber varig immunitet.
* Evolution: Vira kan udvikle sig og muteres, hvilket gør det vanskeligt at kontrollere dem og udvikle modstand mod behandlinger.
Vigtig note: Vira anses ikke for at være i live, fordi de ikke kan gengive sig selv. De har brug for en værtscelle for at multiplicere. De kan dog være utroligt succesrige med at forårsage sygdom og påvirke livet på jorden.
