Beskedgodkendelse sikrer integriteten og ægtheden af meddelelser, der udveksles mellem parter, og spiller en afgørende rolle i sikker kommunikation. Det forhindrer meddelelser i at blive ændret eller manipuleret under transmissionen, hvilket sikrer deres pålidelighed og troværdighed. Der er flere forskellige tilgange til meddelelsesgodkendelse, hver med sine egne styrker og svagheder. Her er nogle almindelige meddelelsesgodkendelsesmekanismer:
1. Message Digest (MD):
MD'er er matematiske funktioner, der tager en inputmeddelelse af vilkårlig længde og producerer et output med fast størrelse, kaldet en message digest eller kryptografisk hash. MD'er, såsom MD5, SHA-1 og SHA-2, er meget brugt til meddelelsesgodkendelse. Hvis en besked ændres lidt, vil det resultere i en anden beskedsammenfatning, hvilket gør det nemt at opdage manipulation. Læger alene giver dog ikke ikke-afvisning (bevis på, hvem der har sendt beskeden).
2. Beskedgodkendelseskode (MAC):
En MAC er en kryptografisk kontrolsum beregnet over en besked ved hjælp af en hemmelig nøgle, der deles mellem afsender og modtager. MAC'en føjes til meddelelsen og giver modtageren mulighed for at verificere ægtheden og integriteten af meddelelsen ved hjælp af den samme hemmelige nøgle. Eksempler på MAC-algoritmer inkluderer HMAC (Hash-baseret Message Authentication Code), CMAC (Cipher-based MAC) og CBC-MAC (Cipher Block Chaining Message Authentication Code). MAC'er giver både dataintegritet og dataoprindelsesgodkendelse, men de kræver sikker administration og distribution af den delte hemmelige nøgle.
3. Digitale signaturer:
Digitale signaturer er en mere robust form for meddelelsesgodkendelse, der giver ikke-afvisning, integritet og autenticitet. De er baseret på offentlig nøglekryptering, hvor der bruges et par matematisk relaterede nøgler - en privat nøgle og en offentlig nøgle. Afsenderen bruger deres private nøgle til at oprette en digital signatur til beskeden, og modtageren bruger afsenderens offentlige nøgle til at bekræfte signaturen. Digitale signaturer bruges i vid udstrækning til sikker e-mail (S/MIME), sikre dokumenter og digitale certifikater.
4. Symmetrisk nøglekryptering (SKE):
Selvom SKE ikke selv leverer eksplicit meddelelsesgodkendelse, kan den bruges til at opnå godkendelse gennem teknikker såsom kontrol af chiffertekstintegritet. Ved at kryptere meddelelsen ved hjælp af en hemmelig nøgle og verificere integriteten af chifferteksten, er det muligt at detektere meddelelsesmanipulation. SKE giver dog ikke ikke-afvisning uden brug af yderligere mekanismer.
5. Transport Layer Security (TLS):
TLS er en udbredt protokol, der giver omfattende sikkerhed til kommunikation over internettet. TLS kombinerer symmetrisk og asymmetrisk kryptering, meddelelsesgodkendelse og nøgleudveksling for at sikre sikker kommunikation mellem klienter og servere. TLS sikrer protokoller som HTTPS (HTTP Secure), SMTPS (SMTP Secure) og andre.
Valget af meddelelsesgodkendelsestilgang afhænger af de specifikke krav til applikationen under hensyntagen til faktorer som sikkerhedsniveau, ydeevne, beregningsressourcer og nem implementering. Kombination af flere autentificeringsmekanismer kan yderligere forbedre den overordnede sikkerhed af kommunikationssystemer.